|
[[Fil:Finnmark_våpen.svg|thumb|Finnmarks våben.]]
[[Fil:Norway Counties Finnmark Position.svg|thumb|Finnmark.]]
'''Finnmark''' ([[nordsamisk]]: ''Finnmárku'', [[kvensk]]: ''Ruija'') er [[Norge]]s nordligste [[fylke]] og det arealmæssigt største i areal, men samtidig det mindste imålt på indbyggertal:. ProvinsenDer havdeboede i [[2002]] 73.732 indbyggere,mennesker hvilketi Finnmark, svarersvarede til 1,6 % af Norges befolkning. ArealetFinnmark erhar et areal på 48.637 kvadratkilometer, hvilket er lidt større end Danmark. Navnets betydning er i førsteleddet ''finner'' i betydningen ''[[samer]]'' og efterleddet ''mark'' i betydningen ''skov''.<ref>Norsk Stadnamnleksikon (1997)</ref> Administrationen er beliggende i [[Vadsø]]. [[Nordmænd]] har boet fast i Finnmark siden 1200-tallet<ref>Store Norske Leksikon Online</ref> og udgør i dag flertallet af befolkningen.
Finnmark blev eget [[Len|hovedlen]] (''Vardøhus len'') i [[1576]] og [[amt]] (''Vardøhus amt'') i [[1660]], underlagt [[Trondhjems stiftamt]]. I [[1787]] blev [[Senjen og Tromsø fogderi]] overført fra [[Nordlandenes amt]] til Vardøhus amt, som da fikkfik navnet [[Finmarkens Amt]]. I [[1866]] blev Senjen og Tromsø fogderi skilt ud igen som et eget amt ([[Tromsø Amt]]). Det resterende Finnmarkens amt fik da samme udstrækning som gamledet tidligere Vardøhus amtAmt og ændrede navn til ''Finnmark fylke'' i [[1919]] .<ref>Lov av 14. aug 1918, Nr. 1: Lov om forandring av rikets inddelingsnavn</ref>
[[Finnmarksvidda]] dækker {{nowrap|36 %}} af fylkets areal. Tidligere var størstedelen (ca.op mod 95 %) af arealet i Finnmark ejet af staten (ved [[Statskog|Statskog SF]]), men. denDen [[1. juli]] [[2006]] blev ejendomsretten til jorden overført til [[Finnmarkseiendommen]]. [[Sametinget i Norge|Sametinget]] ligger i [[Karasjok]].
==Plan om sammenlægning med andet fylke==
{{uddybende|Sammenlægningerne af fylker i Norge}}
Som en del af [[Regionreformen i Norge]] vedtog [[Stortinget]] 8. juni 2017, at Finnmark og [[Troms]] skal lægges sammen til et fylke fra 1. januar 2020. <ref>{{kilde nyheder | url = https://www.nrk.no/troms/troms-og-finnmark-slas-sammen-1.13551457 | publisher = NRK | title = Troms og Finnmark slås sammen | language = norsk }}</ref> under Det nye fylke skal heddenavnet [[Troms og Finnmark]]. FolkeafstemningVed ien Finnmarkfolkeafstemning oghar ledelsenbefolkningen afi Finnmark harog de lokalvalgte sagt nej til sammenlægning. Situationen er fastlåst, skrev medierne i august 2018.<ref>{{kilde nyheder | url = https://www.dagbladet.no/nyheter/monica-maeland-setter-sammenslaing-av-troms-og-finnmark-pa-vent/70120766 | title = Monica Mæland setter sammenslåing av Troms og Finnmark på vent | date = {{dato|20-8-2018}} | work = [[Dagbladet (Norge)|Dagbladet]] | language = norsk }}</ref><ref>{{kilde nyheder | url = https://www.nrk.no/finnmark/maeland-frykter-at-finnmarks-oppror-kan-velte-hele-regionreformen-1.14169784 | title = Mæland frykter at Finnmarks-opprør kan velte hele regionreformen | publisher = [[NRK]] | date = {{dato|17-8-2018}} | language = norsk }}</ref><ref name=Fastlåst>{{kilde nyheder | url = https://www.dagsavisen.no/innenriks/krf-topp-ber-om-pause-i-partiets-egen-reform-1.1184567 | title = KrF-topp ber om pause i partiets egen reform | work = Dagsavisen | date = {{dato|11-8-2018}} | first1 = Jo Moen | last1 = Bredeveien | first2 = Bjørn S. | last2 = Kristiansen | accessdate = {{dato|21-8-2018}} | language = norsk }}</ref>
== Historie ==
De første mennesker nåede Finnmark for måske 10–1210.000-12.000 år siden.
Den første indvandringsbølge som kom til Norges kyst, var mennesker, der havde boet i nutidens [[Spanien]] og [[Portugal]];. EnSiden nyfulgte indvandringsbølgeen komindvandringsbølge fra [[Sortehavet]] eller [[Ukraine]].<ref name=PLOSbiology>[http://journals.plos.org/plosbiology/article?id=10.1371/journal.pbio.2003703 Population genomics of Mesolithic Scandinavia: Investigating early postglacial migration routes and high-latitude adaptation]</ref> "''...trolig kom det en senere innvandring fra øst – mest sannsynlig fra Sibir. Disse blandet seg med de gruppene som allerede bodde i Skandinavia og gav opphav til det vi i dag kjenner som [[samer]],"'' siger [[genetiker]] Torsten Günther''".<ref name=ToOchEn>[https://www.nrk.no/viten/dette-var-de-forste-nordmennene-1.13858211 Dette var de første nordmennene] Frid Kvalpskarmo Hansen på nrk.no 9. januar 2018, læst 19. august 2018</ref>
[[Komsakulturen]] er, den ældste kendte kultur i Finnmark, er opkaldt efter de første fund gjortegjort ved [[Komsafjeldet]] i Alta. PåI eidetområdet mellem Tana og Varangerbotn findes det store fangstanlæg for vildren, og her har antagelighvor flere grupper af fangstfolk menes at have samarbejdet forom at drive jagt på den værdifulde vildren.
SamiskDem samiske kultur erhar lange gammeltraditioner i Finnmark. Fra [[folkevandringstiden]] stod samerne i handelskontakt med [[norrøn]]e bosættere langs kysten af Nordland og Troms. [[Ottar fra Hålogaland]] beretter, at han pålagde samerne at betale [[skat]]. I [[Egils saga]] berettes det om [[Torolv Kveldulvsson]], som var høvding i [[Hålogaland]] på [[Harald Hårfagre]]s tid, og krævede sameskatter ind. Torolv mødte kvener på sin rejse øst over, og Finnmark beskrives således: "Finnmarken er enormt storenorm. Vest for ligger [[hav]]et, og derfra skærer brede [[fjord]]e sig ind, ligeså norden for og hele vejen øst over. Længere syd på ligger Norge. Finnmarken favner næsten hele det øvre land, like langt syd over som Hålogaland langs kysten. Øst for [[Namdalen]] ligger [[Jämtland]], så [[Hälsingland]] og så [[Kvenland]], så [[Karelen]]. Finnmarken ligger oven for alle disse lande, og der er store fjeldbygder der oppe, nogen i dale og nogen ved vand." Finnmark blev altså ifølge denne beskrivelse opfattet som hele Skandinavien nord for Trøndelag og Jämtland med undtagelse af de dele af vestkysten, som faldt under betegnelsen Hålogaland.
=== Middelalderen ===
Det ældste vidnesbyrd om norske kongers interesse for Finnmark skriver sig fra [[Gulatingsloven]], hvor det omkring år 1200 fastslås, at [[Håløygaland|håløerne]] skal stille og udruste 13 tyvesæders skibe og et tredivesæders, "thi de har vakthold øster".<ref>E. B. Eriksen: ''Nordnorske posthistoriske blad'', Fahlcrantz' boktryckeri, Stockholm 1945</ref> Dette må tolkes som vagthold mod [[bjarmer]]e eller [[karelere]].
Norsk bosættelse i Finnmark fandt først sted efter, at [[Håkon 5. af Norge|Håkon 5.]] lod bygge Vardøhus fæstning samtidig, som kirken i Vardø blev indviet af [[biskop]] [[Jørund]] i 1307. [[Novgorod-traktaten (1326)|Novgorod-traktaten]], sluttetsom blev indgået den [[3. juni]] [[1326]] i [[Novgorod]], markerede afslutningen på årtiers norsk-novgoriske tvister om grænsen i Finnmark. På grund af tørrfiskehandelenhandelen med tørfisk til Mellemeuropa etablerede de norske fiskere sig langs Finnmarkskysten i små, tætte samfund ([[fiskevær]]). I 1400-tallet oplevede disse fiskerefiskerne gode tider, mens lavere fiskepriser gjorde livet vanskeligere underi 151500- og 1600-tallet.
=== Danmark-Norge ===
Af de danske konger viste alenekun [[Christian 4.]] virkelig interesse for denne del af riget:. i 1599Han sejlede hani 1599 med en flåde på otte skibe til Vardøhus og [[Murmansk]], og han forsøgte i resten af sin regeringstid at få fastlagt sikre grænser i øst mod Rusland og Sverige.
Efter forslag fra lensherre [[Preben von Ahnen]] blev bådpost mellem Trondheim og Vardø opprettet i 1663, ti10 år efter at regelmæssig postgang var iverksat i resten af Norge. Denne udgjorde verdens længste og slidsommestemest regelmessigeslidsomme, regelmæssige postrute, en strækning på ca.omkring 1.500 kmkilometer hver vej,. ogKun deti varroligt kun,vejr nårkunne vejretbådene varsejle så roligtdirekte, atmens bådenede kunnei sejledårligt lige frem. Oftevejr måtte de sejle langs kysten, og da var ruten vesentligvæsentligt længere. Senere blev der udstedt en ny kongelig forordning om postruten.{{kilde mangler|dato=Uge 47, 2014}} Fra [[Bodø]] skulle postbud fraktefragte posten nordnordover. over, dePostbudene skulle vel at mærke selv holde sig med både og udstyr, mens almuen sørgede for deres underhold, således, at den danske konge ingen udgift fik!. Denne forordningordning påførte lokalbefolkningen så omfattende omkostninger – i dårlig vejr kunne postbudene forblive på en gård i dagevis – at stiftamtmannen i Trondheim allerede i 1665 ansatte postbønder på omtrent samme vilkår som ellers i landet.<ref>E. B. Eriksen: ''Nordnorske posthistoriske blad''</ref>
PåI 1700-tallet styrkede samisk kultur sig i forhold tildet den norskesamiske ret og sletkultur, fordi samerne ikke var afhængige af [[mel]] og andre varer fra [[Bergen]]. [[Finnmarksmonopolet]], da landsdelen var bortforpagtet til bergenske købmænd for 200 riksdaler i året<ref>E. B. Eriksen: ''Nordnorske posthistoriske blad'' (s.79)</ref>, bestod i over hundrede100 år og blev ikke ophævet før end i 1787. I denne periode blev Finnmark udplyndret og affolket, indbyggerne kom i bundløs gæld til monopolindehaverne,. selvSelv umyndige børn hæftede for sinederes forældres gæld. Som følge af monopolet var der ingen amtmand og næppe nogen postgang heller.
=== 1800-tallet ===
NorskDen norske kolonisering skødtog imidlertidtil nyop fart undergennem 1800-tallet,. delsDels påsom grundfølge af større økonomisk aktivitet, men ogsådel på grund af en udtalt fornorskningspolitik fra myndighedernes side. Fra 1700-tallet fik Finnmark også et finsk befolkningselement,. deDe første finner kom til Alta ca.omkring 1740, mens den store indvandring skete under [[hungersnød]]en i Finland i 1860-'erne.
Fra middelalderen og frem over tiltog både Norge, Sverige og Rusland sig ret til at beskattgebeskatte samerne. Dermed kom derog svenske og russiske skatteopkrævere bevægede sig helt ud til søsamebygderne på yderkysten. Grænserne mod Sverige blev fastlagtefastlagt i 1753, da [[Kautokeino]] og [[Karasjok]] blev norsk, og mod Rusland i [[1826]], da [[Sør-Varanger]] blev norsk. Før dette havde området været et fælles norsk-russisk område med grænse i Bugøyfjord. I 1789 fik [[Hammerfest]] og [[Vardø]] købstadsrettigheder. Den økonomiske udvikling i 1800-tallet var meget stærk. IEt [[1902]]vigtigt blevbidrag jernmalmminernekom ifra Kirkenesde oprettedejernmalmminer, hvilketsom yderligereåbnede bidrogi tilKirkenes væksti [[1902]].
I 1800-tallet lå Finnmark fortsat ret afsides. Da [[P. W. Deinboll|P.W. Deinboll]] blev udnævnt til sogneprest i Vadsø, forlod han med kone og tre små børn [[Oslo]] (Kristiania) i august 1815. Vel ankommet til Bergen, måtte de vente der i to måneder, iinden afventningde påfik skibslejlighed videre. De drogfortsatte så vidererejsen med en [[Jekt|nordlandsjekt]], men måtte søge nødhavn på [[Folda (Trøndelag)|Folda]] den 13. december og der efter overvintreovervintrede på [[Nærøy]] til slutningen af april 1816,. da deHerfra fik de skibslejlighed videre og ankom til Vadsø efter ti10 måneders rejse.<ref>E. B. Eriksen: ''Nordnorske posthistoriske blad'' (s.60)</ref>
=== Mellemkrigstiden ===
Fra omkring år 1900 forstærkedeforstærkedes myndighederne deresmyndighedernes fornorskningspolitik: Samisk og finsk sprog blev udelukket fra skole, kirke og offentlig forvaltning, og. mangeMange steder fik nye, norske navne. Stærkest var presset i 1930-'erne. [[Fornorsking af samer]] var en politik fra den norske stats side, somder havde som mål at udrydde samisk sprog og kultur,. motivetMotivet var i 181800- og 1900-tallet at gøre Finnmark "'norsk"'.
=== 2. verdenskrig ===
[[2. verdenskrig]] ramte Finnmark hårdt, da [[Kirkenes]] og havnefaciliteterne var en del af det tyske opmarchområde for nordfronten. Byen blev derfor bombet over 300 gange af sovjetiske fly. Både Vardø og Vadsø blev også ramt, ogligesom civilcivile skibsfartskibe blev ogsåudsat udsatfor angreb. I oktober 1944 brød [[Den røde hær]] gennem de tyske stillinger i [[Litsadalen]] omtrent halvvejs mellem Kirkenes og [[Murmansk]],. og denDen 18. oktober stod de ved den norske grænse. Den 25. oktober rykkede Den røde hær ind i Kirkenes og nåede Tana den 28. oktober. Tyskerne iværksatte [[Operation Nordlicht]], som indebar tilbagetrækning af okkupationsstyrkerne og ødelæggelse af al infrastruktur og andet, som kunne være til nytte for Den røde hær, den såkaldte [[brændte jords taktik]]. DetteSå førstelangt til,vest atpå størstedelensom aftil bygningsmassen[[Lyngen]] ogi infrastrukturenTroms blevbrændte brændtde ogtyske ødelagtsoldater såde langtfleste vesthuse somog tilandre [[Lyngen]]bygninger ined Tromstil grunden. Civilbefolkningen på nær 60.000 blev tvangsevakueret syd påsydpå. Den røde hær trak sig ud af Øst-Finnmark i september 1945.
Kort efter krigen igangsatte [[Stortinget]] et omfattende genopbygningsprogram af Finnmark.
Forsvaret har også i efterkrigstiden opretholdt et stærkt nærvær i fylket på grund af grænsen til Sovjetunionen/Rusland, og mange lokalsamfund har baseret sig på indtægter fra det militære nærvær.
=== Nyere tid ===
I 2005 blev [[Finnmarksloven]] vedtaget af [[Stortinget]];. Loven giver samer og andre ''[[Finnmark#Kultur_og_demonym|finnmarking]]er'' rettigheder "''til land og vann i Finnmark fylke''", skriver [[Store norske leksikon]].<ref>[https://snl.no/Finnmarkseiendommen Finnmarkseiendommen]. (2016, 3. juli). I Store norske leksikon. Hentet 19. august 2018 </ref> Loven skulle tilgodese dendet store mængdeantal [[samer]] i Finnmark, og lod de omkring 96 % af jorden i Finnmark, som statender tidligere ejedevar ejet af staten, overgå til [[Finnmarkseiendommen]].
== Geografi ==
[[Fil:North Norway.png|thumb|right|400px|TerrænforholdKortet viser terrænforhold og vandløb i Finnmark. Den største elv, Tana, lidt til højre, og Alta-Kaoutokeino lidt til venstre. Nederst til højre [[Inari]]- søen i (Finland) i tilknytning til Pasvikdalen med [[Pasvikelva]]-elven. Længst til venstre Målsevdalen i [[Troms]] med [[Målselva|Målselv]]-elven.]]
=== Grænser ===
=== Klima ===
Trods sin beliggenhed langt mod nord er Finnmark ikke så koldt, som man skulle tro, hvilket skyldes [[Golfstrømmen]]. På kysten er [[temperatur]]erne moderate om vinteren og forholdsvis lave om sommeren. [[Vardø]] længst i nordøst ligger i den [[arktis]]ke klimazone, og årets varmeste måned har en gennemsnitstemperatur på under 10 °C. Indlandet har der imodderimod langt større temperaturudsving med ret kolde vintre. Norges kulderekord blev målt i [[Karasjok]] den [[1. januar]] [[1886]]:, hvor termometeret viste -51,4 °C. Der imodDerimod er somrene varmemilde, og især i indlandet og i Øst-Finnmark, gårhvor temperaturerne af og til når op over 30 °C.
=== Flora ===
[[Fil:View from Bárrás.jpg|thumb|Landskab ved [[Kvalsund]], ca.cirka 35 kmkilometer syd for [[Hammerfest]].]]
[[Fil:Altafjord Norwegen.jpg|thumb|[[Altafjorden]], [[Alta (Norge)|Alta.]]]]
På grund af den nordlige beliggenhed kunne man tro, at Finnmark har en fattig flora, men det er ikke tilfældet. Der kommer nemlig et østligt floraelement ind fra Rusland. En del af disse arter findes et stykke syd på i Nordnorge, som [[sibirurt]], [[sibirkoll]] og [[sibirgrasløk]]. Samtidig findesvokser nogennogle af disse [[plante]]arter kun i Finnmark, blandt andet [[nyserot]], [[finnmarkssaltgras]] og [[masimjelt]]. De to sidst nævntesidstnævnte er til og med [[endemisk]]e for fylket.
I Finnmark findes også en række nordlig unicentriske fjeldplanter, repræsenterede ved arter som [[kantlyng]], [[fjellsolblom]] og [[lodnemyrklegg]]. Lignende krav til voksested har de arktiske arter, som kommer ind nordfra, men de er mere knyttede til kysten. [[Purpurkarse]], som kun vokser i [[Nordkap kommune|Nordkapp]] kommune i Norge, hører til dette element.
=== Befolkningsforhold ===
Efter 1975 er folketallet i fylket faldet med omtrent 8 %, og er fortsat synkendefor nedadgående. Antallet af unge voksne i aldersgruppen 25-34 år er faldet med omkring en tredjedel på ti10 år. De mest folkerige kommuner har dog haft en vis befolkningsvækst, da særligsærligt [[Alta (Norge)|Alta]]. [[Statistik]] fra [[Statistisk sentralbyrå|Statistisk sentralbyrå (SSB)]] visteviser, at 39 % af den voksne befolkning i Finnmark i 2008 kun havde gået i [[grundskole]], det laveste uddannelsesniveau i landet.<ref>[http://www.ssb.no/utniv/arkiv/tab-2009-08-25-01.html Utdanningsnivå i befolkningen]</ref>
=== Sprog ===
Finnmark har i [[århundrede]]r været et flersproget område. Foruden [[norsk]] og [[Samisk (sprog)|samiske sprog]] tales det også [[kvensk]]. Kvensk – eller finsk – tales af den finske minoritet i Nord-Varanger ([[Nesseby]] og [[Vadsø]]), [[Porsanger]] ([[Børselv]] og [[Lakselv]]), [[Sør-Varanger]] ([[Bugøynes]] og [[Neiden]]) og enkelte andre steder. Mange [[stednavn]]e på samisk og kvensk er ligestillede med de norske stednavne (og officielt anerkendte af myndighederne).
[[Forvaltningsområdet for samisk sprog]] omfatter de fem Finnmarks-kommuner (Kautokeino, Karasjok, Nesseby, Tana og Porsanger) i Finnmark ogsamt én ([[Kåfjord]]) i [[Troms]].
=== Bebyggelsesforhold ===
[[Alta (Norge)|Alta]] og [[Hammerfest]] ligger i den vestlige del af fylket, medog har henholdsvis 18.762 og 9.774 innbyggereindbyggere. Længst nord i fylket findes Norges nordligste by [[Honningsvåg]] med 2.367 indbyggere. Mod øst ligger [[Sør-Varanger]] med 9.826 indbyggere,. Norges østligste by er [[Vardø]] samtmed 2.111 indbyggere. I fylkeshovedstaden [[Vadsø]], med henholdsvis 2.111 indbyggere ogbor 6.095 indbyggeremennesker. Den tætbebyggede del af området omfattende såkaldte [[Byområde#Norge|"tettsteder"]] med indbyggertal på over 200 personer i Finnmark, under 40 km<sup>2</sup> udgør blot otte promille af det samlede areal. På dette areal erbor 72 % af fylkets befolkning bosat. Befolkningen bor tættest i kommunerne Båtsfjord og Vardø, hvor 99 % var bosattebosat i tettsted i 2005. Befolkningen bor mest spredt i Deatnu-Tana, hvor 81 % boede uden for tettsted i 2005.
[[Finnmarksvidda]] i syd har to tettsteder: [[Kautokeino]] i vest, og [[Karasjok]] i øst med henholdsvis 2.941 og 2.785 innbyggere (pr. 1. april 2010). Sidst nævnteSidstnævnte er sæde for [[Sametinget i Norge|Sametinget]] og [[NRK Sámi Radio]]. Arealmæssigt er [[Kautokeino]] med sine 9.707 km<sup>2</sup> Norges største kommune efterfulgt af [[Karasjok]] med sine 5.453 km<sup>2</sup>.
Andre [[byområde]]r er [[Lakselv]] med 2.146 indbyggere, [[Tana bru (by)|Tana bru]] med 565 indbyggere, [[Båtsfjord]] med 2.058 indbyggere og [[Bjørnevatn]] med 2.419 indbyggere.
Finnmark har en samlet kystlinje på 6.844 kmkilometer, medregnet 3.155 kmkilometer kystlinje på øer. Næsten 12.300 personer eller 16,6 % af fylkets indbyggere var i år 2000 bosattebosat i 100-metersbæltet langs kysten.
=== Byer i Finnmark ===
[[Fil:Hammerfest suburb 2005.jpg|thumb|180px|Hammerfest-forstaden [[Rypefjord]].]]
Det er 26 tettsteder ibysamfundi Finnmark, ordnede efter indbyggertal (2012)<ref>[http://www.ssb.no/emner/02/01/10/beftett/tab-2012-09-06-01.html Statistisk sentralbyrå: Tettsteder. Folkemengde og areal, etter kommune. 1.januar 2012]</ref> og med kommunenavn i parentes:
* [[Alta (Norge)|Alta]] – 14 .439 (Alta).
* [[Hammerfest]] – 7 .119 (Hammerfest).
* [[Vadsø]] – 5 .066 (Vadsø).
* [[Kirkenes]] – 3 .444 (Sør-Varanger).
* [[Bjørnevatn]] – 2 .493 (Sør-Varanger).
* [[Honningsvåg]] – 2 .436 (Nordkapp).
* [[Lakselv]] – 2 .237 (Porsanger).
* [[Båtsfjord]] – 2 .069 (Båtsfjord).
* [[Karasjok]] – 1 .885 (Karasjok).
* [[Vardø]] – 1 .885 (Vardø).
* [[Hesseng]] – 1 .736 (Sør-Varanger).
* [[Rypefjord]] – 1 .724 (Hammerfest).
* [[Kautokeino]] – 1 .354 (Kautokeino).
* [[Havøysund]] – 1 .027 (Måsøy).
* [[Berlevåg]] – 948 (Berlevåg).
* [[Kjøllefjord]] – 943 (Lebesby).
* [[Mehamn]] – 708 (Gamvik).
* [[Tana bru (by)|Tana Bru]] – 589 (Tana).
* [[Vestre Jakobselv]] -– 527 (Vadsø).
* [[Øksfjord]] -– 499 (Loppa).
* [[Rafsbotn]] -– 428 (Alta).
* [[Nordvågen]] -– 422 (Nordkapp).
* [[Hasvik]] -– 366 (Hasvik).
* [[Tverrelvdalen]] -– 354 (Alta).
* [[Breivikbotn]] -– 298 (Hasvik).
* [[Kiberg]] -– 205 (Vardø).
== Administrative forhold ==
Finnmark er inddelt i 19 kommuner:
{{dobbelt billede|left|Finnmarkskommuner.jpg|200|Locator map of municipalities in Finnmark, Norway numbered.svg|300|Kommunernes beliggenhed i Finnmark.|Kommuner og distrikter i Finnmark.}}
<!-- befolkningen er satt med hjelp av [[Mal:Kinfo]], se den for endring av befolkningstall -->
=== Flyvepladser ===
Finnmark har i alt 11 flyvepladser – tre [[stamlufthavn|stamflyvepladser]] og otte [[kortbaneflyveplads|regionale flyvepladser]]. De tre største flyvepladsee målt ipå antal rejsende (i 2008) var [[Alta Lufthavn]] (353.176), [[Kirkenes Lufthavn, Høybuktmoen]] (265.414) og [[Hammerfest Lufthavn]] (149.310).<ref>[http://www.finnmarkdagblad.no/nyheter/article4047199.ece Finnmark Dagblad]</ref>
* [[Alta Lufthavn]]
== Næringsliv ==
Det er længe siden, at [[rendrift]] var fylkets vigtigste [[næringsvej]]. [[Fiskeri]]et erspiller fortsat megeten vigtig rolle, men ved udbygningen af [[Snøhvitfeltet]] ud for [[Hammerfest]] vil [[olieudvinding]] i fremtiden spillekomme til at få en vigtigerestørre rollebetydning. Man forventer store fund i [[Barentshavet]], dersom der bliver givet tilladelse til boring. Alligevel er den tjenesteydende sektor i Finnmark som i alle andre fylker den vigtigste.
[[Turisme]], står for (i 2008) 8 % av bruttoproduktbruttoproduktet i fylket.<ref>Askheim, Svein. (2016, 20. desember). Finnmarks Turisme. I [[Store norske leksikon]]. Hentet 11. august 2018 fra https://snl.no/Finnmarks_turisme.</ref> [[Nordkapplateauet|Nordkapp]] er målet for de fleste turister, som besøger Finnmark. Nordkapp er blevet lettere at besøge efter åbningen af en ny tunnel til [[Honningsvåg]].
== Kultur og demonym ==
Kulturelt præges Finnmark i dag stærkt af det samiske,. Påskefestivalerne <ref>[https://web.archive.org/web/20120606133303/http://www.aftenposten.no/reise/article1248895.ece Påskefest på vidda] 15. marts 2006 aftenposten.no via web.archive.org</ref> (musik- og filmfestival) i [[Kautokeino]] og [[Karasjok]] er blandt de store trækplastre til Finnmark som turistfylke. [[Vardø]] kommune kan fremvise flere kulturskatte i fugleværet på [[Hornøya]] og "Lille-Moskva" ([[Kiberg]]).
''Finnmarking'' er [[demonym]]et relateret til Finnmark.
| 