|
| landiso = DK-84
}}
'''Rundetårn''' (opr. stavemåde: ''Runde Taarn'') er et 41,55 meter højt [[observationstårn]],<ref name=taarn>[http://www.rundetaarn.dk/dansk/kortextra.html Extra om tårnet] rundetaarn.dk</ref> der ligger i [[Købmagergade]] i [[Indre By]], [[København]]. Højden på 34,8 meter refererer kun til udsigtsplatformens højde over gadeniveau. Dertil kommer observatoriet, som er 6,75 meter højt.<ref name=taarn/> Tårnet er særligt kendt for sin spiralgang, der fører næsten hele vejen op til udsigtsplatformen.
== Historie og udførelse ==
Kong [[Christian 4.]] opførte det højst originale bygningskompleks bestående af [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]] og Rundetårn. Byggeriet af [[tårn]]et blev påbegyndt i [[1637]], og i [[1642]] stod det færdigt, mens kirken først byggedes færdig i [[1656]].
Ordet ''Trinitatis'' (genitiv af lat. ''Trinitas'', "[[Treenigheden]]") hentyder muligvis til kompleksets tredobbelte funktion: Kirken skulle være studenter- og universitetskirke, tårnet tjente til opgang til [[Københavns Universitetsbibliotek|universitetsbiblioteket]] som indrettedes på loftet over kirken, og på dets øverste platform fandtes universitetets astronomiske observatorium.
I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den husede i en årrække Vor Frue menighed, som blev hjemløs efter ødelæggelsen i [[1807]]). I [[1861]] flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger på arealet på Øster Vold.
[[Fil:2018 - Rundetårn - interior.jpg|thumb|left|Spiralgangen.]]
Rundetårn har (bortset fra allerøverst) ikke trapper, men en bred, spiralformet gang belagt med mursten på højkant, der fører helt op til en udsigtsplatform. Konstruktionen er formentlig valgt for at en [[hest]] med vogn kan køre op til biblioteket og næsten op til observatoriet og dermed lette transporten af både de mange bøger og de tunge astronomiske instrumenter. [[Tsar]] [[Peter den store]] af [[Rusland]] og hans hustru benyttede sig af muligheden for at komme op på denne alternative vis under deres besøg hos [[Frederik 4.]] i [[1716]], da de to fyrster aftalte at gøre landgang i [[Skåne]] ved hjælp af 20.000 russiske soldater, der gik i land nord for København. Felttoget blev ikke til noget, men tsaren fik redet til tops i Rundetårn på sin ganger, mens tsarinaen kom bagefter i karet.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.53-54), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> En senere myte vil vide, at tårnet blev bygget med trapper og først ombygget ved tsarens besøg. Det har dog intet på sig, tårnet er bygget med spiralgangen.<ref>[http://www.rundetaarn.dk/dansk/bagsiden/koersel.html Rundetaarn.dk: ''Historier – Sære måder at bestige tårnet på '']</ref>
Rundt om udsigtsplatformen på toppen står et [[smedejern]]sgitter fra [[1643]] lavet af Christian d. 4.s hofsmed [[Caspar Fincke]]. Det er i nyere tid blevet suppleret af et indvendigt ca. to meter højt gitter til at forhindre at folk falder eller kaster sig ud.
Fra begyndelsen var det [[observatorium|astronomiske observatorium]] en vigtig del af tårnets funktion.
Så berømte [[videnskab]]smænd som [[Ole Rømer]] og Horrebow har arbejdet i observatoriet. Den [[forskning]]smæssige brug af stedet er opgivet, men siden [[1929]] har der været ''folkeobservatorium'' under kuplen på tårnets top.
Tårnet er udelukkende bygget til astronomiske observatorium og fungerer ikke som "kirketårn" idet klokkerne hænger i en [[tagrytter]] i kirkens modsatte ende.
== Inskriptionen ==
[[Fil:Rundetårn tekst.jpg|right|thumb|Rebussen på Rundetårn.]]
Af stor interesse er inskriptionen på Købmagersiden af tårnet, det omfatter [[tetragrammaton]]net.
Øverst på Rundetårns facade findes en forgyldt inskription: en [[rebus]]. [[Christian 4.]]s egenhændige skitse til den opbevares i [[Rigsarkivet]].
Rebussen kan tolkes på denne måde:
:''Den rette lære'' ("DOCTRINAM") ''og'' ("ET") ''retfærdighed'' (sværdet) ''léd,'' ("DIRIGE") ''Gud,'' (יהוה, "HWHJ", konsonantskriften [[hebraisk]] som skrives fra højre mod venstre, altså JHWH, med middelalderlige vokaltegn for [[Adonaj]] (min Herre) under, i alt [[Jehova]]) ''ind i'' ("IN") ''hjertet'' (det røde hjerte) ''på den kronede'' (kronen) ''Christian IV'' (C'et med firtallet i), ''[[1642]]'' (1642 er året for Rundetårns fuldendelse). Altså: ''Gud, led den rette lære og retfærdighed ind i hjertet på den kronede Christian IV.''
Den folkelige udlægning af rebussen blev:
:Doktoren med kniv dirigerer krimskrams ind i hjertet på Christian 4.
== Historien om flytningen af Rundetårn ==
[[Fil:Rundetaarn by Adi Holzer.jpg|thumb|[[Adi Holzer]]: ''Rundetårn'' 1999.]]
I [[1890'erne]] voksede trafikken kraftigt i [[København]], og den smalle passage mellem Rundetårn og [[Regensen]] var en flaskehals. [[Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse]] anmodede i [[1896]] arkitekten [[Martin Borch]] om et forslag til en buegang gennem [[Regensen]]s stueværelser. Planerne blev indsendt til Magistraten, men der skete ingenting.
Arkitekten [[Anton Rosen]] kom med et forslag i [[1898]] til løsning af trafikproblemet: Rundetårn skulle flyttes til [[øst]]siden af kirken. Flytningen skulle foregå på ruller, og ingeniør [[N. C. Schouboe]] havde beregnet, at skulle kunne ske uden problemer. Flytningen krævede af pladshensyn, at [[Købmagergade]] 52 skulle nedrives. Debatten gik højt, og der kom bl.a. også forslag om at fortovet skulle føres lige gennem Rundetårn. På baggrund af debatten omarbejdede Rosen sit forslag: tårnet kun skulle flyttes til hjørnet af kirken, der skulle sættes en stor rotunde på tårnet, og hele kirkeloftet skulle sænkes, så bibliotekssalen forsvandt. Formålet var at få tårnet til at virke højere:
:''For at Tilvejebringe det paa Skitsen angivne Forhold mellem Taarnets Höjde og Kirkens, har jeg tænkt mig at man fjernede det meningslöse Pakloft der findes over Kirken.''
Det hele endte dog i [[1907]] med at Magistraten vedtog Borchs forslag, og buegangen blev gennemført [[1908|året efter]]. Den enkleste løsning, at gøre Købmagergade til gågade, blev først gennemført i [[1972]].<ref>[http://www.rundetaarn.dk/dansk/bagsiden/flyt.html Flytningen af Rundetaarn<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
== I populærkultur ==
Rundetårn har været benyttet som lokation i en lang række danske film og tv-serier, hvilket inkluderer ''[[Den kloge mand (film fra 1937)|Den kloge mand]]'' (1937), ''[[Genboerne]]'' (1939), ''[[Elly Petersen]]'' (1944), ''[[Dorte (film)|Dorte]]'' (1951), ''[[Rekrut 67 Petersen]]'' (1952), ''[[Farlig ungdom]]'' (1953), ''[[Far til fire og onkel Sofus]]'' (1957), ''[[Charles' tante]]'' (1959), ''[[Det er ikke appelsiner - det er heste]]'' (1967), ''[[Midt i en jazztid]]'' (1969), ''[[Mafiaen, det er osse mig]]'' (1974), ''[[Hopla på sengekanten]]'' (1976), ''[[Walter og Carlo - yes, det er far]]'' (1986), ''[[Brødrene Mortensens jul]]'' og ''[[Olsen-banden Junior]]'' (2001).
I ''[[Det var paa Rundetaarn]]'' fra 1955 er bygningen stedet, hvor filmens hovedpersoner i [[klimaks (narrativ)|klimaks]] mødes og skurken forsøger at stjæle pengene, der er omdrejningspunkt for filmen.
I 1968 udkom børnebogen ''Da yggenykkerne stjal Rundetårn'' (ISBN 87-590-2355-4) skrevet af [[Jørn Birkeholm]]. Historien handler om nogle grønne trebenede fugle, der stjæler Rundetårn ved at save det over. En [[bager]], som har set det og fortæller det til [[politiet]], bliver anholdt for tyveriet. Til sidst køber byen tårnet tilbage for en pose [[småkage]]r.
{{Projekt i udvikling}}
== Rundetårn med kuppel ==
I forbindelse med fejringen af 150-års jubilæet for diplomatiske forbindelser mellem [[Japan]] og [[Danmark]] indgår Rundetårn i en [[installationskunst|kunstinstsallation]] projekteret af den japanske kunstner [[Tadashi Kawamata]].<ref>abclausen.dk [https://abclausen.dk/rundetaarn-med-kuppel-og-rutchebane/ ''Rundetårn med kuppel og rutchebane''], hentet 29. maj 2017</ref> Bygningen vil blive udsmykket med trækuppel og et træskur i ca. 30 meters højde uden på Rundetårn. Tadashi Kawamata har skiseret kuplen som en åben konstruktion med udsyn til himlen. Derudover udstyres Rundetårns sneglegang fra stentrappen, der fører op til udsigtsplatformen, med en 130 meter lang rutchebane, der snor sig 7½ gang rundt om tårnets kerne. Installationen skal stå færdig den [[25. november]] [[2017]] og vil være åben for publikum til den [[10. januar]] [[2018]].
== Se også ==
* [[Regenskirken]]
== Referencer ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
* [http://www.rundetaarn.dk Rundetårns hjemmeside]
{{Observatorier i Danmark}}
| 