Forskel mellem versioner af "Ringvej"

123 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
laver links + rettelser
(laver links + rettelser)
 
== Danske betegnelser ==
Flere danske [[storby]]er har mere end én ringvej, og de er så nummereret efter afstanden til centrum. [[Ring 1 (Aarhus)|Ring 1]] (O1) er således vejen tættest på byens centrum. I byer med to ringveje benyttes nogle gange betegnelserne ''indre ringvej'' og ''ydre ringvej''. I [[ÅrhusAarhus]] kaldes den inderste ring ofte ''Ringgaden'', mens den ydre kaldes ''Ringvejen''.
 
== Danske ringveje ==
 
=== København ===
[[København]] har fire ringveje. Der er ingen Ring 1, men derimod en [[Ring 2 (København)|Ring 2]], som indkredser de centrale brokvarterer undtaget [[Amager]]. Længere ude ligger [[Ring 3 (København)|Ring 3]] og [[Motorring 3]], der på trods på af navnene er to forskellige veje, der ligger delvist parallelt med hinanden. Yderst ligger [[Ring 4 (København)|Ring 4]] og [[Motorring 4]] i forlængelse af hinanden som enén lang vej. De to veje med betegnelsen '''motorringvej''' er af [[motorvej]]sstandard, mens de øvrige er hovedgader eller -veje. Der var tidligere planlagt to andre motorringe i den indre by, men disse planer er senere blevet opgivet. Navnene for motorring 3 og 4 er dog bevaret.<ref>Trafikken.dk – [http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=84726 Hvorfor hedder det motorring 3]</ref>
 
=== ÅrhusAarhus ===
[[ÅrhusAarhus]] har officielt to færdige ringveje, mens en tredje er undervejs. Byens første og inderste ringgade [[Ring 1 (Aarhus)|Ring 1]] er en del af samletsamlede byplanlægninger fra 1898 af arkitekt [[Hack Kampmann]] og 1919 af ingeniør [[A. KlixbullKlixbüll]]. Gaden er linjeført som en præcis bue omkring de indre bydele. Anlæggelsesperioden strækkerstrakte sig fra starten af det [[20. århundrede]] til sidst i 1930'erne op til Anden[[2. Verdenskrig]]. Gaden blev bygget i etaper, og med forskellige underlag, fra i starten med chaussébelagt, 6 meter bred vejbane og 2 grusbelagte fortove - til i dag at være en delvis seks-sporet, delvis fire-sporet asfalteret boulevard, med bred beplantet midte og cykelsti og fortov.<ref>[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Nordre_Ringgade.htm Untitled Document<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Soendre_Ringgade.htm Untitled Document<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Den nordlige motorringvej om ÅrhusAarhus består af [[Djurslandmotorvejen]], færdigbygget i efteråret [[2010]], med tilslutning til [[Østjyske Motorvej]] i det nye [[Motorvejskryds Århus Nord]].<ref>Vejdirektoratet.dk – [http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&objno=84760 Motorvej Søften – Skødstrup, Tidsplan]</ref> Århus[[Aarhus Kommune]] har herudover planer om en ny vej startende fra Østjydske Motorvej og fortsættende syd om [[Tranbjerg]] og [[Mårslet]] til [[Oddervej (Aarhus Kommune)|Oddervej]] ved [[Beder-Malling]].<ref>www.aarhuskommune.dk, 7. juli 2008 – [http://aarhuskommune.dk/portal/borger/trafik_veje/planer/bering_beder_vejen?_page= Bering-Beder-Vejen]</ref> Denne vej vil sammen ved Djurslandsmotorvejen og Østjyske Motorvej danne en samlet tredje ring.
 
=== Odense ===
[[Odense]] har tre ringveje, hvoraf kun en er fuldendt hele vejen rundt om centrum. I 2006 åbnede [[Fyns Amt]] [[Ring 3 (Odense)|Ring 3]] på østsiden af byen,<ref>dr.dk – [http://www.dr.dk/Regioner/Fyn/Nyheder/Odense/2006/12/05/073901.htm Ring 3 åbner i eftermiddag]</ref> og denne er via [[Motorvejskryds Odense]] tilsluttet [[Fynske Motorvej]], der fungerer som ringvej syd om byen. På samme tidspunkt forlængede amtet [[Ring 2 (Odense)|Ring 2]] gennem byens nordvestlige forstæder.<ref>Dansk Vejtidsskift 2005/04 s. 30-31 – [http://asp.vejtid.dk/Artikler/2005/04%5C4324.pdf Avf (Amtsvejingeniørforeningen) årsmøde 2005 – Fyns Amt]</ref><!--Rismarksvejens forlængelse--> [[Odense Kommune]] har besluttet at færdiggøre Ring 2 ved opførsel af [[Odins Bro|Kanalforbindelsen]]<!--det navn bruges altid, se f.eks. Fyens Stiftstidende--> over [[Odense Kanal]], som blev åbnet i [[2014]].<ref>fyens.dk, 18. juni 2008 – [http://www.fyens.dk/article/1016620:Indland-Fyn--Odense-kan-se-frem-til-trafikkaos Odense kan se frem til trafikkaos]</ref> Der er ikke foretaget lokalplanmæssige arealreservationer til en forlængelse af [[Ring 3 (Odense)|Ring 3]] nord og vest om byen.<!--arealreservationerne øst for byen blev foretaget i starten af 1970'erne, kort før oliekrisen-->
 
=== Herning ===
 
=== Viborg ===
[[Viborg]] har to ringveje. Inderst i en halvcirkel ligger [[Indre Ringvej (Viborg)|Indre Ringvej]], der er anlagt 1939-61 med to-fire spor og allétræer. Vejen ledte oprindeligt landevejstrafikken uden om Viborg, men er i dag fordelingsvej for byens interne trafik. Yderst ligger ligeledes i en halvcirkel, [[Søndre Ringvej (Viborg)|Søndre Ringvej]], [[Vestre Ringvej (Viborg)|Vestre Ringvej]] og [[Nordre Ringvej (Viborg)|Nordre Ringvej]], der er opført i 1970'erne og 1990'erne, og som leder landevejstrafikken på rute[[primærrute 13]], [[primærrute 16|16]] og [[primærrute 26|26]] uden om Viborg.
 
=== Næstved ===
[[Næstved]] har en komplet ringvej der løber omkring byen. [[Vestre Ringvej (Næstved)|Vestre Ringvej]] der åbnede i [[1997]] leder trafikken på [[primærrute 22]] vest om byen, mens [[Østre Ringvej (Næstved)|Østre Ringvej]] leder trafikken på [[sekundærrute 265]] øst om, og den gennemgående trafik uden om bykernen, samt fordeler trafikken ud til de østlige og sydlige boligområder. [[Ring Øst (Næstved)|Ring Øst]] åbnede den [[20. december]] [[2012]].<ref>{{Kilde nyheder |first = Alice |last = Bolch Steffensen |title = Nu indvies den nye omfartsvej om Næstved |work = [[Sjællandske]] |date = {{dato|2012-12-19}} |accessdate = {{dato|2012-12-20}}}}</ref>
og vil sammen med [[Ring Syd (Næstved)|Ring Syd]] som åbnede for trafik den [[27. oktober]] [[2017]]<ref>{{Kilde nyheder |first = Mogens|last = Lorentzen|title = Video: Rundt om Næstved på nye veje|url = http://sn.dk/Naestved/Video-Rundt-om-Naestved-paa-nye-veje/artikel/695135|work = [[Sjællandske]] |date = {{dato|2017-10-28}}|accessdate = {{dato|2017-10-28}}}}</ref> aflaste Østre Ringvej og den nordlig del af byens vejnet. Den nordlige ringvej [[Ring Nord (Næstved)|Ring Nord]] leder den gennemkøregennemkørende trafik på [[primærrute 54]] uden om byen. Vejen er en 2+1 sporet [[motortrafikvej]], og åbnede den [[30. oktober]] [[2016]]. Med åbningen af sidste del af omfartsvejen, 27. oktober 2017, har Næstved en komplet ringvej rundt omkring byen.<ref>{{Kilde nyheder |first = Signe|last = Alvang|title = Ny ringvej indviet: Har været mere end 50 år undervejs|url = https://www.tveast.dk/artikel/ny-ringvej-indviet-har-vaeret-mere-end-50-aar-undervejs|work = [[TV Øst]] |date = {{dato|2017-10-27}}|accessdate = {{dato|2017-10-27}}}}</ref>
 
=== Hillerød ===
[[Hillerød]] har en ringvej, der går rundt om byen. [[Isterødvejen]] ([[primærrute 19]]) der går øst for byen fungerer som ringvej for den nord-/sydgående trafik i øst, mens [[Hillerødmotorvejens forlængelse]] ([[primærrute 16]]) og ([[sekundærrute 267]]) går vest om byen og fungerer som ringvej for den nord-/sydgående trafik i vest. [[Motortrafikvej]]ene danner en halv ring omkring byen, med forbindelse til alle større indfaldsveje. [[Overdrevsvejen (Hillerød)|Overdrevsvejen]] ([[primærrute 6]]) er den sydligste del af ringvejen omkring Hillerød. Vejen er en hovedlandevej, og er med til at tage den trafik der skal ind til det sydlige Hillerød, og fra [[2022]] til det kommende [[Nyt Hospital Nordsjælland]] der kommer til at ligge, i den kommende bydel [[Favrholm]] i det sydlige Hillerød.
 
== Ringveje i Danmark ==
 
== Ringveje udenfor Danmark ==
De to mest kendte ringveje i [[Europa]] må være ringvejene omkring [[London]] og [[Berlin]]. Omkring [[England]]s [[hovedstad]] er der bygget en 188 km lang motorvej, som kaldes [[M25 (motorvej)|M25]] eller '''London Orbital Motorway''' og blev bygget i [[1970'erne]] og [[1980'erne]]. [[Tyskland]]s hovedstad er omkredsetomkranset af Bundesautobahn 10 (A10), som populært kaldes [[Berliner Ring]]. Det er en 196 km lang motorvej.
 
== Kilder/referencer ==