Pythagoræer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Bronnikov gimnpifagoreizev.jpg|thumb|right|250px|''Pythagoræere hilser solopgangen'', maleri af Fjodor Bronnikov.]]
'''Pythagoræerne''' var et [[broderskab]] eller religiøst fællesskab, grundlagt af [[filosof]]fen [[Pythagoras]] i den græske [[koloni]] Kroton i Syditalien.
 
== Et religiøst fællesskab ==
Medlemmerne gennemgik [[indvielse]]sritualer og aflagde flere [[ed]]er, der pålagde dem [[tavshedspligt]]. I sin religiøse søgen var bevægelsen stærkt påvirket af [[Orfeus|orfismen]]. Målet for deres religiøse bestræbelser var at rense [[sjæl]]en for jordisk påvirkning ved hjælp af [[askese]] og eftertanke, så den ikke vendte tilbage efter døden for at knytte sig til et nyt legeme. [[Plutarch]] skrev om dem, at [[geometri]]ens hensigt var at opnå kontakt med evigheden. Pythagoræernes syn på [[videnskab]] som en måde at betragte det evige på, gik via [[Aristoteles]] og [[Platon]] videre til [[kristendom]]men, og har udgjort et væsentligt bidrag til udviklingen af [[Vesten]]s kultur. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 37), Penguin Arkana, 1959</ref>
[[Fil:Do Not Eat Beans.jpg|thumb|200px|Pythagoras afviser bønner, for det måtte en pythagoræer ikke spise, hvad der også undrede hans samtidige. Fransk illustration, [[1512]]/[[1514]].]]
Pythagoræerne kanaliserede religiøs hengivenhed ind i en levende betragtning af verden og dens [[fænomen]]er. De interesserede sig især for religiøse og sociale spørgsmål, med liv og lære tæt sammenknyttet. Kvinder blev betragtet som [[Ligestilling|ligeværdige]] og var lige så velkomne i broderskabet som mænd. Pythagoræerne havde imidlertid ingen oplevelse af ligestilling på tænkningens område. Ulige tal blev kaldt "mandlige", lige tal "kvindelige", og man anså, at mænd havde tilgang til [[fornuft]], kvinder ikke. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 44), forlaget Gyldendal, Oslo 2002, ISBN 82-417-0966-8</ref> Afhængig af, hvor højt i graderne et medlem var, hvad angik renselse, blev vedkommende indviet i de højere mysterier indenfor [[musik]], [[matematik]] og [[astronomi]]. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 38)</ref>
 
En række påbud prægede pythagoræernes hverdag: Man skulle altid servere [[salt]] til maden; ikke spise kød eller [[bønner]], ikke lade [[svale]]r bygge rede på taget eller efterlade aftryk efter sig i den seng, man havde sovet i. Mange af [[antikken]]s læger var pythagoræere. En af grundtankerne i græsk filosofi er, at [[kosmos]] udgør en [[harmoni]]. Denne tanke om ligevægt fik hos pythagoræerne sin egen form ved deres arbejde med at tilbageføre selv musik til tal, samt forhold mellem tal. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 41)</ref>
 
== Opløsning ==
Mod slutningen af Pythagoras' liv, eller kort tid efter hans død, blev fællesskabet rammet af to uheld. Det ene var opdagelsen af [[irrationale tal]], såsom [[kvadratrod]]en af 2. Pythagoræerne kaldte disse tal ''arrhetos'' (= unævnelige), og besluttede at holde dem hemmelige. Det siges, at [[discipel|disciplen]] Hippasos af Metapontum <ref>https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/9781444338386.wbeah21172</ref> blev druknet for at have røbet sin opdagelse. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 40)</ref>
 
Det andet var fællesskabets opløsning. I Pythagoras' levetid havde fællesskabet fået betydelig indflydelse, ikke kun i Kroton, men også i andre kolonier i [[Magna Graecia]]. De blev i den grad en politisk magtfaktor, at det vakte modvilje, og der begyndte at gå [[rygte]]r om, at de praktiserede [[trolddom]] og undergravede samfundet. Omkring 500 f.Kr. blev flere af lederne dræbt eller sendt i [[eksil]]. Fællesskabet kom dog på fode igen, men 450 f.Kr. blev de på ny angrebet. Denne gang blev deres hus både i Kroton og en række andre kolonier brændt ned, og mange dræbt. Dog dukkede der stadig nye pythagoræiske forbund op, også i selve [[Grækenland]]. Dermed tog deres lære også flere retninger. Senere pythagoræere var mere optaget af [[aritmetik]] end af geometri. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 44-45), forlaget Gyldendal, Oslo 2002, ISBN 82-417-0966-8</ref>
 
Det var forbundet som helhed - ikke medlemmerne som enkeltpersoner - der blev forfulgt. Fx blev Philolaus og Lysis, der var draget i eksil, snart kaldt tilbage til Syditalien for at genoptage undervisningen, der 100 år senere blev en af kilderne til [[platonisme]]n, og dermed en del af ophavet til den europæiske tankeverden. Deres opfatning af sjælens fortrin over kroppen, og [[Platon]]s tanker om, at al virkelig erkendelse er en erindring fra et tidligere liv, og hans skarpe skille mellem krop og sjæl, er af tydeligt pythagoræisk ophav. Og ingen før pythagoræerne havde tænkt på, at tal giver adgang til en del af [[universet]]s hemmeligheder. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 41)</ref>
 
De [[Jonien|joniske]] filosoffer var optaget af, hvilket stof verden var lavet af, mens pythagoræerne var optaget af stoffets form og mønster. Det er deres [[jargon]], der lever videre i dag, når tal på engelsk kaldes ''figures'' - figurer. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 27)</ref>
Linje 25:
* [[Pythagoras]]
* [[Pythagoræiske tal]]
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Grækenland i antikken]]