USA: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 2600:8800:3980:2550:59:F104:6A12:9CC8, fjerner ændringer fra 158.248.214.108 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Erstatter siden med 'lamaer er et dyr der kommer fra mars de elsker bacon om ondsdagen jeg bliver bannet men det her er smukt "ifjwifh je ujeu'
Tags: Erstattet blanking
Linje 1:
lamaer er et dyr der kommer fra mars de elsker bacon om ondsdagen jeg bliver bannet men det her er smukt "ifjwifh je ujeu
{{Infoboks land
| lokalt_navn = {{lokalt navn|en|United States of America}}
| konventionelt_lang_navn = Amerikas Forenede Stater
| almindeligt_navn = USA
| billede_flag = Flag of the United States.svg
| billede_våbenskjold = Great Seal of the United States (obverse).svg
| symbol_type = Great Seal
| symbol_type_artikel = USA's store segl
| billede_kort = USA orthographic.svg
| kort_tekst = Det [[kontinentale USA]] plus [[Alaska]] og [[Hawaii]].
| alt_kort = Projektion af Nordamerika med USA i grøn
| billede_kort2 = US insular areas SVG.svg
| kort_bredde2 =
| alt_kort2 = USA inklusiv [[USA's territorier|territorier]]
| kort_tekst2 = USA inklusiv [[USA's territorier|territorier]]
<!-- Nationale symboler -->
| nationalt_motto = {{lang|en|''[[In God We Trust]]''}} <small>(officielt)</small><br /><small>([[Dansk (sprog)|dansk]]:''Vi sætter vores lid til Gud'')</small><br />{{lang|la|''[[E pluribus unum|E Pluribus Unum]]''}} <small>(tradionionelt)</small><br /><small>([[latin]]: ''Ud af mange, én'')
| nationalmelodi = "[[The Star-Spangled Banner]]"<br /><br /><div align=center>[[Fil:Star Spangled Banner instrumental.ogg]]</div>
| andet_symbol_type = [[March (musik)|March]]:
| andet_symbol = "[[The Stars and Stripes Forever]]"<ref name="national march">{{cite web|title=U.S. Code: Title 36, 304|url=https://www.law.cornell.edu/uscode/text/36/304|date=12. august 1998|website=[[Cornell Law School]]|accessdate=9. februar 2017|quote=The composition by John Philip Sousa entitled 'The Stars and Stripes Forever' is the national march.}}</ref><br>{{center|[[File:The Stars and Stripes Forever - U.S. Navy Band.ogg]]}}
| nationaldag = [[4. juli]] ([[Uafhængighedsdag (USA)|Uafhængighedsdag]] siden [[1776]])
<!-- Befolkning -->
| hovedstad = [[Washington D.C.]]
| bredde_d=38 |bredde_m=53 |bredde_ns=N |længde_d=77 |længde_m=01 |længde_øv=W
| største_by = [[New York City|New York]]<br>{{small|{{coord|40|43|N|74|00|W|display=inline}}}}
| officielle_sprog = Ingen på føderalt niveau{{refn|group=fn|Engelsk er det officielle sprog i 32 stater. Engelsk og [[Hawaiiansk (sprog)|hawaiiansk]] er begge officielle sprog på [[Hawaii]]. Engelsk og [[Alaskas indfødte sprog|20 indfødte sprog]] er officielle sprog i [[Alaska]]. [[Algonquian (sprog)|Algonquian]], [[Cherokee (sprog)|cherokee]] og [[Sioux (sprog)|sioux]] er blandt andre officielle sprog i områder styret af [[Oprindelige amerikanere i USA|de oprindelige folk]]. [[Fransk (sprog)|Fransk]] er et ''de facto'', men uofficielt sprog i [[Maine]] og [[Louisiana (stat)|Louisiana]], mens [[New Mexico]]s lovgivning giver [[Spansk (sprog)|spansk]] en særlig status.<ref>New Mexico Code 1–16–7 (1981).</ref><ref>New Mexico Code 14–11–13 (2011).</ref><ref name=C&F>{{cite book|last1=Cobarrubias|first1=Juan|last2=Fishman|first2=Joshua A.|authorlink2=Joshua Fishman|year=1983|title=Progress in Language Planning: International Perspectives|publisher=Walter de Gruyter|page=195|isbn=90-279-3358-8|url=https://books.google.com/books?id=x9KoAkzfVqIC&pg=PA195|accessdate=27. december 2011|language=engelsk}}</ref><ref>{{cite book|last=García|first=Ofelia|year=2011|title=Bilingual Education in the 21st Century: A Global Perspective|publisher=John Wiley & Sons|page=167|isbn=1-4443-5978-9|url=https://books.google.com/books?id=bW6V__K95ckC&pg=PT167|accessdate=27. december 2011|language=engelsk}}</ref>}}
| sprog_type = [[Nationalsprog]]
| sprog = [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] (''[[de facto]]''){{smallsup|2}}<ref group="fn" name="language"/>{{refn|group=fn|Engelsk er ''de facto''-sprog i den amerikanske regering og det eneste sprog, der tales i hjemmet af 80% af amerikanerne i alderen fem og op efter. Spansk er det [[Spansk i USA|andet mest talte sprog]].}}
| etnicitet = 77,1% [[Hvide amerikanere|hvide]]<br>13,3% [[Afroamerikanere|sorte]]<br>2,6% [[Race (klassifikation af mennesker)|andre (multiracial)]]<br>5,6% [[Asiatisk-amerikanere|asiater]]<br>1,2% [[Oprindelige amerikanere i USA|indfødte]]<br>0,2% [[Oceanien|stillehavsøboere]]
| etnicitet_år = <ref>{{cite web|url=https://www.census.gov/quickfacts/table/PST045216/00|title=UNITED STATES|publisher=US Census Bureau|accessdate=20. maj 2017|date=2015|language=engelsk}}</ref>
| religion = 70,6% [[Kristendom|kristne]]<br>1,9% [[Jødedom|jøder]]<br>0,9% [[Islam|muslimer]]<br>0,7% [[Buddhisme|buddhister]]<br>0,7% [[Hinduisme|hindu]]<br>1,8% [[#Religion|andre trosretninger]]<br>22,8% [[areligiøs]]<ref name="pew2015">{{cite web|url=http://www.pewforum.org/2015/05/12/americas-changing-religious-landscape/|title=America's Changing Religious Landscape|publisher=[[Pew Research Center]]: Religion & Public Life|date=12. maj 2015|language=engelsk}}</ref>
| demonym = [[Amerikanere|amerikaner]]
<!-- Regering -->
| lovgivende = [[Kongressen (USA)|Kongressen]]
| overhus = [[Senatet (USA)|Senatet]]
| underhus = [[Repræsentanternes hus (USA)|Repræsentanternes hus]]
| regeringsform = [[Forbundsrepublik|Føderal]] [[Konstitutionel republik|konstitutionel]] [[republik]]
| leder_titel1 = [[USA's præsident|Præsident]]
| leder_navn1 = [[Donald Trump]] ([[Republikanske parti (USA)|R]])
| leder_titel2 = [[Amerikanske vicepræsidenter|Vicepræsident]]
| leder_navn2 = [[Mike Pence]] ([[Republikanske parti (USA)|R]])
| leder_titel3 = {{nowrap|[[Formand for Repræsentanternes Hus|Formand for Huset]]}}
| leder_navn3 = [[Paul Ryan]] ([[Republikanske parti (USA)|R]])
| leder_titel4 = [[USA's højesteretspræsident|Højesteretspræsident]]
| leder_navn4 = [[John G. Roberts|John Roberts]]
<!-- Historie -->
| uafhængighedsform = [[Amerikanske uafhængighedskrig|Uafhængighed]]
| uafhængighedsnote = fra [[Kongeriget Storbritannien|Storbritannien]]
| etableret_begivenhed1 = [[USA's uafhængighedserklæring|Erklæret]]
| etableret_dato1 = [[4. juli]] [[1776]]
| etableret_begivenhed2 = [[Articles of Confederation|Første forfatning]]
| etableret_dato2 = [[1. marts]] [[1781]]
| etableret_begivenhed3 = [[Parisaftalen (1783)|Anerkendt]]
| etableret_dato3 = [[3. september]] [[1783]]
| etableret_begivenhed4 = [[USA's forfatning|Nuværende forfatning]]
| etableret_dato4 = [[21. juni]] [[1788]]
| etableret_begivenhed5 = [[Hawaii|Seneste delstat optaget]]
| etableret_dato5 = [[21. august]] [[1959]]
| etableret_begivenhed6 = [[Nordmarianerne|Seneste territorium optaget]]
| etableret_dato6 = [[24. marts]] [[1976]]
<!-- Areal -->
| areal_label = Total areal
| areal_placering = 3/4{{smallsup|3}}
| areal_størrelse = 1 E12
| areal = 9.833.520
| procent_vand = 6,97
| areal_label2 = Total landareal
| areal_data2 = 9.147.590
| kystlinjer = 19924
| grænser = 12048
| grænseroptil = [[Canada]] og [[Mexico]]
| areal_fodnote = <br /><ref name="WF"/>{{refn|group=fn|Om USA eller Kina er større, er [[Verdens landes arealer|omdiskuteret]]. De angivne tal er fra [[FN]] og det amerikanske folketællingsinstitut. Andre kilder give mindre tal. Alle autoritative beregninger af landets størrelse omfatter kun de 50 stater og District of Columbia, ikke territorierne.<ref name="State and other areas"/>}}
<!-- Befolkning -->
| befolkningstal_anslået = 323.127.513<ref name=PEPANNRES2016>{{cite web|url=https://factfinder.census.gov/faces/tableservices/jsf/pages/productview.xhtml?pid=PEP_2016_PEPANNRES&src=pt|title=Annual Estimates of the Resident Population: April 1, 2010 to July 1, 2016|publisher=[[United States Census Bureau]]|accessdate=25. juli 2017|language=engelsk}} Skønnet fra 2016 er pr. 1. juli 2016. Folketællingen i 2010 er pr. 1. april 2010.</ref>
| befolkningstal_anslået_år = 2016
| befolkningstal_anslået_placering = 3{{smallsup|4}}
| befolkningstal_folketælling = 308.745-538<ref name=PEPANNRES2016 />
| befolkningstal_folketælling_år = 2010
| befolkningstal_folketælling_placering = 3
| befolkningstæthed = 35
| befolkningstæthed_placering = 180
| befolkningstilvækst = {{stigning}} +0,69 % (2015-2016)<ref>[https://www.google.de/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=sp_pop_grow&idim=country:USA Google Public Data Explorer – Weltbank], besøgt 14. december 2013.</ref>
<!-- Økonomi -->
| BNP_KKP_år = 2016
| BNP_KKP = 18,558 [[billion]]er [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_KKP_placering = 2
| BNP_KKP_pr._indbygger = 57.220 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 14
| BNP_nominelt = 18,558 [[billion]]er [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2>{{cite web|url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2016/01/weodata/index.aspx|title=Report for Selected Countries and Subjects|publisher=[[IMF]]|accessdate=19. juni 2016|language=engelsk}}</ref>
| BNP_nominelt_placering = 1
| BNP_nominelt_år = 2016
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 57.467 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref>Data henviser til år 2016. [http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.PCAP.CD?year_high_desc=true] (selecting all countries, GDP per capita (current US$), [[Verdensbanken]]. Besøgt 1. juli 2017.</ref>
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = 7
| Gini = 40,8
| Gini_placering =
| Gini_år = 2013
| Gini_kategori = medium
| Gini_ændring = <!-- brug 'stigning', 'fald' eller 'uændret' -->
| Gini_ref = <ref>{{cite web|title=OECD Income Distribution Database: Gini, poverty, income, Methods and Concepts|url=http://www.oecd.org/els/soc/income-distribution-database.htm|website=Organisation for Economic Co-operation and Development|language=engelsk}}</ref><ref>{{cite web|title=Global inequality: How the U.S. compares|url=http://www.pewresearch.org/fact-tank/2013/12/19/global-inequality-how-the-u-s-compares/|website=Pew Research}}</ref><ref>{{cite web|title=Income Distribution and Poverty : by country – INEQUALITY|url=http://stats.oecd.org/index.aspx?queryid=46189|website=OECD|deadurl=yes|archiveurl=https://web.archive.org/web/20150402093506/http://stats.oecd.org/index.aspx?queryid=46189|archivedate=2. april 2015|language=engelsk}}</ref>
| HDI_år = 2015
| HDI = 0,920
| HDI_placering = 10
| HDI_kategori = meget høj
| HDI_ændring = stigning
| HDI_ref = <ref name="HDI">{{cite web|url=http://hdr.undp.org/sites/default/files/2016_human_development_report.pdf|title=2016 Human Development Report|year=2016|accessdate=23. marts 2017|publisher=United Nations Development Programme|language=engelsk}}</ref>
<!-- Topografi -->
| højestepunkt = [[Denali]]
| højestepunkt_meter = 6190
| størstesø = [[Lake Superior]] {{small|(delt med Canada)}}
| størstesø_areal = 82103
| størstesø2 = [[Lake Michigan]]
| størstesø_areal2 = 57757
| længsteflod = [[Missouri-floden|Missouri]]
| længsteflod_længde = 3767
| størsteø = [[Hawaii (ø)|Hawaii]]
| størsteø_areal = 10430
<!-- Andet -->
| valuta = [[Amerikanske dollar]] ($)
| valutakode = USD
| tidszone =
| utc_forskel = −4 til −12, +10, +11
| tidszone_sommertid =
| utc_forskel_sommertid = −4 til −10<ref group="fn" name="time"/>
| dato_format = mm/dd/åååå&nbsp;([[Anno Domini|AD]])
| kører_på = højre<ref group="fn" name="drive"/>
| internetdomæne = [[.us]], [[.gov]], [[.mil]], [[.edu]]
| telefonkode = 1
| kendingsbogstaver_(bil) = '''USA'''
| luftfartøjsregistreringskode = '''N'''
| p1 = [[13 oprindelige kolonier|13 kolonier]]
| image_p1 = Flag of Great Britain (1707-1800).svg
| eksisterede1 = 1607–1776
<!-- | p2 = [[Republikken Texas]]
| image_p2 = Flag of Texas.svg
| eksisterede2 = 1836–1846
| p3 = [[Kongeriget Hawai‘i]]
| image_p3 = Flag of Hawaii (1896).svg
| eksisterede3 = 1795–1893
| p4 = [[Amerikas Konfødererede Stater]]
| image_p4 = Flag of the Confederate States of America (1861-1863).svg
| eksisterede4 = 1861–1865 -->
| fodnoter =
}}
'''Amerikas Forenede Stater''' ({{lang-en|United States of America}}), på dansk normalt omtalt som '''USA''', er en [[demokrati]]sk [[forbundsrepublik]], der består af 50 [[USA's delstater|delstater]], et [[føderalt distrikt]] (hovedstaden [[Washington D.C.]]) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale [[Nordamerika]], afgrænset på hver side af henholdsvis [[Atlanterhavet]] og [[Stillehavet]] og grænsende til [[Canada]] mod nord og [[Mexico]] mod syd. Staten [[Alaska]] ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og [[Rusland]] mod vest på den anden side af [[Beringstrædet]], og midt i Stillehavet ligger staten [[Hawaii]].
 
Med mere end 9,6 millioner [[Kvadratkilometer|km²]] og en befolkning på mere end 320 millioner er USA det [[Verdens landes arealer|tredjestørste land]] og [[Verdens landes befolkningsstørrelser|tredje folkerigeste land]] i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. [[USA's økonomi]] er, med et [[bruttonationalprodukt]] på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2001rank.html CIA – The World Factbook – Country Comparison :: National product<!-- Bot genereret titel -->] ([[Den Europæiske Union|EU]]'s bruttonationalprodukt er på 14.510 mia. dollar, men EU er ikke et land)</ref>
 
USA opnåede [[USA's uafhængighedserklæring|uafhængighed]] af [[Storbritannien]] i [[1776]], i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det [[19. århundrede]] ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra [[Louisiana-købet|Frankrig]], [[Adams-Onis traktaten|Spanien]], Storbritannien, [[Mexicansk-amerikanske krig|Mexico]] og [[Købet af Alaska|Rusland]] og annekterede [[Republikken Texas]] og [[Hawaii|Republikken Hawaii]]. Uenighed mellem [[sydstaterne]] domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til [[Amerikanske borgerkrig|Den Amerikanske borgerkrig]] i [[1860'erne]]. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. [[Den spansk-amerikanske krig]] og [[1. verdenskrig]] bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved [[2. verdenskrig]]s afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af [[FN's sikkerhedsråd]] og var med til at grundlægge [[NATO]]. Efter [[Den kolde krig]]s afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
 
== Etymologi ==
I 1507 skabte den tyske [[kartograf]] [[Martin Waldseemüller]] et verdenskort, hvor han gav landene på den vestlige halvkugle navnet [[Amerika|"America"]], efter den italienske opdagelsesrejsende og kartograf [[Amerigo Vespucci]] ({{lang-la|Americus Vespucius}}).<ref>{{cite news |url=http://www.usatoday.com/news/nation/2007-04-24-america-turns-500_N.htm?csp=34 |title=Cartographer Put 'America' on the Map 500 years Ago |work=USA Today |location =Washington, D.C. |date=24. april 2007 |agency=Associated Press |accessdate=30. november 2008}}</ref> Det første vidnesbyrd på skrift om navnet "Amerikas Forenede Stater" ({{lang-en|United States of America}}) er fra et brev dateret 2. januar, 1776, skrevet af [[Stephen Moylan]], [[George Washington]]s [[adjudant]] og Muster-Master General i [[den kontinentale hær]] (officer der står for mønstring af soldater). Brevet, hvori Moylan udtrykte sit ønske om at rejse med "myndighed fra Amerikas Forenede Stater" til Spanien for at søge hjælp til revolutionen, henvendte sig til [[oberstløjtnant]] [[Joseph Reed (politiker)|Joseph Reed]].<ref>DeLear, Byron (July 4, 2013) [http://www.csmonitor.com/USA/Politics/2013/0704/Who-coined-United-States-of-America-Mystery-might-have-intriguing-answer Who coined 'United States of America'? Mystery might have intriguing answer.] "Historians have long tried to pinpoint exactly when the name 'United States of America' was first used and by whom... ...This latest find comes in a letter that Stephen Moylan, Esq., wrote to Col. Joseph Reed from the Continental Army Headquarters in Cambridge, Mass., during the Siege of Boston. The two men lived with Washington in Cambridge, with Reed serving as Washington's favorite military secretary and Moylan fulfilling the role during Reed's absence." ''Christian Science Monitor'' (Boston, MA).</ref><ref>Touba, Mariam (November 5, 2014) [http://blog.nyhistory.org/coined-phrase-united-states-america-may-never-guess/ Who Coined the Phrase 'United States of America'? You May Never Guess] "Here, on January 2, 1776, seven months before the Declaration of Independence and a week before the publication of Paine's ''Common Sense'', Stephen Moylan, an acting secretary to General George Washington, spells it out, 'I should like vastly to go with full and ample powers from the United States of America to Spain' to seek foreign assistance for the cause." ''New-York Historical Society Museum & Library''</ref><ref>Fay, John (July 15, 2016) [http://www.irishcentral.com/roots/history/The-forgotten-Irishman-who-named-the-United-States-of-America.html The forgotten Irishman who named the 'United States of America'] "According to the NY Historical Society, Stephen Moylan was the man responsible for the earliest documented use of the phrase "United States of America." But who was Stephen Moylan?" ''IrishCentral.com''</ref>
 
Den tidligste kendte offentliggørelse af udtrykket "Amerikas Forenede stater" er i et anonymt essay i avisen ''[[The Virginia Gazette]]'' i Williamsburg, Virginia den 6. april 1776.<ref>{{cite journal|title="To the inhabitants of Virginia," by A PLANTER.'' Dixon and Hunter's. April 6, 1776, Williamsburg, Virginia. Letter is also included in Peter Force's ''American Archives'' |url=http://research.history.org/DigitalLibrary/VirginiaGazette/VGIssueThumbs.cfm?IssueIDNo=76.DH.16|issue=1287|archiveurl=https://web.archive.org/web/20141219053616/http://research.history.org/DigitalLibrary/VirginiaGazette/VGIssueThumbs.cfm?IssueIDNo=76.DH.16|archivedate=19. december 2014|volume=5}}</ref><ref>{{cite web |first=Rusty |last=Carter |url =http://www.vagazette.com/news/va-vg-usa-first-0818-20120818,0,4983868.story |title =You read it here first |newspaper =The Virginia Gazette |archiveurl=https://web.archive.org/web/20120822051820/http://www.vagazette.com/news/va-vg-usa-first-0818-20120818,0,4983868.story |archivedate=22. august 2012 |date =18. august 2012 |deadurl=yes |quote=He did a search of the archives and found the letter on the front page of the April 6, 1776, edition, published by Hunter & Dixon.}}</ref> Det andet udkast af [[Articles of Confederation|Konføderationsartiklerne]] fra 17. juni 1776, udarbejdet af [[John Dickinson]], erklærede "Navnet på denne konføderation skal være 'Amerikas Forenede Stater.'"<ref name="safire">{{cite news|last1=Safire|first1=William|title=On Language; Name That Nation|url=https://www.nytimes.com/1998/07/05/magazine/on-language-name-that-nation.html|accessdate=15. marts 2016|work=[[The New York Times Magazine]]|publisher=New York Times|date=5. juli 1998}}</ref> Den endelige version af artiklerne, der blev sendt til ratificering af staterne i 1777, indeholder sætningen "The Stile of this Confederacy shall be 'The United States of America'".<ref>{{cite book|author=Mary Mostert|title=The Threat of Anarchy Leads to the Constitution of the United States|url=https://books.google.com/books?id=jntSQ-yn66AC&pg=PA18|year=2005|publisher=CTR Publishing, Inc|page=18|isbn=978-0-9753851-4-2}}</ref> [[Thomas Jefferson|Thomas Jeffersen]] skrev i juni 1776 udtrykket "AMERIKAS FORENEDE STATER" udelukkende med store bogstaver i overskriften på hans "oprindelige rå udkast" til [[USA's uafhængighedserklæring|Uafhængighedserklæringen]]<ref>DeLear, Byron (August 16, 2012). [http://www.csmonitor.com/USA/Politics/The-Vote/2012/0816/Who-coined-the-name-United-States-of-America-Mystery-gets-new-twist#disqus_thread "Who coined the name 'United States of America'? Mystery gets new twist."] ''Christian Science Monitor'' (Boston, MA).</ref><ref>{{cite web |url =https://www.princeton.edu/~tjpapers/declaration/declaration.html |title=Jefferson's "original Rough draught" of the Declaration of Independence |publisher = Princeton University |archiveurl=https://web.archive.org/web/20040805235246/http://www.princeton.edu/~tjpapers/declaration/declaration.html |archivedate=5. august 2004 |year =2004 |deadurl= yes}}</ref> Dette udkast til dokumentet var ukendt indtil 21. juni 1776, og det er uklart om det er skrevet før eller efter Dickinson brugte begrebet i sit udkast af Konføderationsartiklerne fra 17. juni.<ref name="safire" /> <!--Titlen var ændret grafisk til "Den enstemmige deklaration af de tretten 'united States of America'" i den endelige 4. juli version af Uafhængighedserklæringen .<!--Do not uppercase "united" here: it is unambiguously lowercased in the Declaration--><ref>{{cite web |url=http://www.archives.gov/exhibits/charters/charters.html |title=The Charters of Freedom |publisher=National Archives |accessdate=20. juni 2007}}</ref>--> Forfatningens [[præambel]] erklærer at den "...fastsætter denne forfatning for Amerikas Forenede Stater".
 
Den korte udgave "United States" ("Forenede Stater") er også standard. Andre almindelige udgaver er "U.S.", "USA" og "America". I hverdagssprog bruges også "U.S. of A." og internationalt "the States" (dansk "Staterne"). "[[Columbia (navn)|Columbia]]" var et populært navn i poesi og sange fra sent i det 18. århundrede, opkaldt efter [[Christopher Columbus]]; det forekommer i navnet "[[Washington, D.C.|District of Columbia]]".<ref name="Brokenshire1">{{cite book|author=Doug Brokenshire (Stanford University)|title=Washington State Place Names|url=https://books.google.com/books?id=7XI52I8zI_AC&pg=PA49|year=1996|publisher=Caxton Press|isbn=978-0-87004-562-2|page=49}}</ref>
 
== Historie ==
{{Hovedartikel|USA's historie}}
 
=== Oprindelige amerikanere; første europæiske besøg ===
{{Uddybende|Præcolumbiansk tid|Oprindelige amerikanere}}
Før den [[Europæisk kolonisering af Amerika|europæiske kolonisering af Amerika]], som begyndte i slutningen af det 15. århundrede, var det nuværende USA beboet af flere indfødte stammer. De [[Amerikas bosættelse|første beboere i Nordamerika]] migrerede fra [[Sibirien]] ved hjælp af [[Bering-landbroen]] og ankom i Amerika for mindst 15.000 år siden, skønt stadig større bevismateriale tyder på en endnu tidligere ankomst.<ref name="earliest">{{cite news|title=Who was first? New info on North America's earliest residents|url=http://articles.latimes.com/2012/jul/12/science/la-sci-sn-paisley-caves-20120712|newspaper=Los Angeles Times|location=Los Angeles County, California|publisher=Los Angeles Times|date=12. juli 2012|first=Thomas H.|last=Maugh II|accessdate=25. februar 2015}}<br />{{cite web |url= http://anthropology.si.edu/HumanOrigins/faq/americas.htm |archiveurl=https://web.archive.org/web/20071128083459/http://anthropology.si.edu/HumanOrigins/faq/americas.htm |archivedate=28. november 2007 |ref=HumanOrigins |title=What is the earliest evidence of the peopling of North and South America? |publisher=Smithsonian Institution, National Museum of Natural History |date=June 2004 |accessdate=19. juni 2007}}<br />{{cite web |first=Nicolas |last=Kudeba |url=http://www.thehistoryofcanadapodcast.com/chapter-1-first-big-steppe/ |title=Chapter 1&nbsp;– The First Big Steppe&nbsp;– Aboriginal Canadian History |website=The History of Canada Podcast |date=28. februar 2014 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140301013552/http://www.thehistoryofcanadapodcast.com/chapter-1-first-big-steppe/ |archivedate=1. marts 2014 |deadurl=no}}<br />{{cite journal |author=Guy Gugliotta |title=When Did Humans Come to the Americas? |url=http://www.smithsonianmag.com/science-nature/when-did-humans-come-to-the-americas-4209273/?all |journal=Smithsonian Magazine |location=Washington, DC |publisher=Smithsonian Institution |date=February 2013 |access-date=June 25, 2015 }}</ref> Nogle, såsom den [[Præcolumbiansk tid|præcolumbianske]] [[Mississippikultur]] udviklede advanceret landbrug, storslået arkitektur og samfund med en stat.<ref name="Lockard2010">{{cite book|author=Craig Lockard|title=Societies, Networks, and Transitions, Volume B: From 600 to 1750|url=https://books.google.com/books?id=k91sCgAAQBAJ&pg=PA315|year=2010|publisher=University of Wisconsin|isbn=978-1-111-79083-7|page=315}}</ref> De første europære der ankom i det moderne USA's territorium var spanske [[Conquistador|conquistadorer]] såsom [[Juan Ponce de León]], som ved sit første besøg ankom i Florida i 1513.
 
På [[Hawaii-øerne]], ankom de tidligste indfødte beboere fra [[Polynesien]] omkring 1 [[Anno Domini|AD]] fra Polynesien. Europæerne ankom, under ledelse af den Britiske opdagelsesrejsende [[James Cook|Captain James Cook]], på Hawaii-øerne i 1778.
=== Den europæiske kolonisering ===
{{Uddybende|Nyspanien|Europæisk kolonisering af Amerika|13 oprindelige kolonier}}
[[Fil:MayflowerHarbor.jpg|left|thumb|'''The ''Mayflower'' in Plymouth Harbor,''' malet af William Halsall, 1882. ''[[Mayflower]]'' transporterede [[Pilgrimsfærd|pilgrimme]] til den nye verden i 1620.]]
Den første bekræftede europæiske landgang i det, der i dag er USA, blev foretaget af [[Christoffer Columbus]], som besøgte [[Puerto Rico]] den 19. november 1493 under sin anden sørejse. [[San Juan (Puerto Rico)|San Juan]], den første europæiske koloni i det nuværende USA, blev grundlagt den 8. august 1508 af [[Juan Ponce de León]]. Ponce de León blev også den første bekræftede europæer, som ankom til USA's fastland, da han gik i land i Florida den 2. april 1513. I Florida blev mange af de tidligste europæiske kolonier på USA's fastland grundlagt; det var [[Pensacola (Florida)|Pensacola, Florida]] (grundlagt af [[Tristán de Luna y Arellano]] i 1559), [[Fort Caroline]] (af [[René Goulaine de Laudonnière]] i 1564) og [[St. Augustine]] (af [[Pedro Menéndez de Avilés]] i 1565).
 
[[Frankrig|Franskmændene]] [[kolonisering|koloniserede]] nogle af de [[Nordøstlige USA|nordøstlige]] dele, og [[Spanien|spanierne]] koloniserede det meste af det [[Sydlige USA|sydlige]] og [[vestlige USA]]. Den første vellykkede [[England|engelske]] bosættelse var [[kolonien Virginia|Jamestown]], [[Virginia]] i 1607, fulgt af pilgrimmenes bosættelser i [[Plymouth County (Massachusetts)|Plymouth]] i 1620, derefter [[Massachusetts Bay-kolonien]], grundlagt af [[puritaner]]ne. I 1609 og 1617 slog [[Holland|hollænderne]] sig ned og grundlagde [[New Amsterdam]] i dele af det, som senere blev New York og [[New Jersey]]. I 1638 grundlagde svenskerne [[Ny Sverige]] i dele af det, som siden blev [[Delaware]], New Jersey og [[Pennsylvania]]. Op gennem det 17. og tidlige 18. århundrede, etablerede England (og senere Storbritannien) nye kolonier, overtog hollandske kolonier og delte andre. Med delingen af Carolina i to i 1729 og koloniseringen af [[Georgia]] i 1732 var der [[13 oprindelige kolonier|tretten britiske kolonier]] i Nordamerika – bortset fra det nuværende Canada og de loyale [[Østflorida|øst]]- og [[Republikken West Florida|vestlige Florida]].
 
=== Den amerikanske revolution og starten på republikken ===
{{Uddybende|USA's historie (1776-1789)|Amerikanske uafhængighedskrig|USA's uafhængighedserklæring|Den amerikanske revolution}}
[[Fil:Declaration of Independence (1819), by John Trumbull.jpg|thumb|Komiteen bag uafhængighedserklæringen præsenterer et udkast til [[USA's uafhængighedserklæring]] til den kontinentale kongres. Maleri af [[John Trumbull]] 1817–1819.]]
Uenigheder mellem de engelske kolonier i Nordamerika og englænderne i 1760'erne og 1770'erne førte til en åben [[USA's uafhængighedskrig|militærkonflikt]] i 1775. [[George Washington]] kommanderede den [[kontinentale armé]] under USA's uafhængighedskrig (1775–1783) efter at den [[anden kontinentale kongres]] vedtog en uafhængighedserklæring [[4. juli]] [[1776]]. Kongressen var blevet dannet for at kunne konfrontere briternes handlinger og oprettede den kontinentale armé, men den havde ikke autoriteten til at opkræve [[skat]]ter eller lave føderative <!-- federal --> love. I 1777 vedtog kongressen [[Articles of Confederation|konføderationsartiklerne]], som forenede delstaterne under en svag føderal regering, som opererede fra 1781 til 1788. Utilfredshed med den nationale regerings styrke førte til en forfatningsmæssig konvention i 1787. I juni 1788 havde tilstrækkeligt med delstater ratificeret [[USA's forfatning]] til at kunne etablere en ny regering, som blev indsat i 1789. Forfatningen, som styrkede unionen og den føderale regering, er siden forblevet landets grundlov.<ref>Yanak, Ted and Cornelison, Pam. ''The Great American History Fact-finder: The Who, What, Where, When, and Why of American History''. Side 114. [[Houghton Mifflin]]; 2. udgave: 27. august 2004. ISBN 0-618-43941-2</ref>
 
=== Vestlig udvidelse ===
[[Fil:U.S. Territorial Acquisitions.png|left|thumb|Nationalt Atlas kort som viser udvalgte territoriale erhvervelser. Det fulde krav på Oregon og andre krav er ikke påtegnede.]]
Fra [[1803]] til [[1848]] blev den nye nations størrelse næsten tredoblet, dels fordi nybyggere bosatte sig stadig længere inde på kontinentet, og fordi USA købte et stort område land fra Frankrig – det såkaldte [[Louisiana-købet|Louisiana Purchase]].<ref>[http://eps.berkeley.edu/~brimhall/EPS170AC_LNS170AC/L-20.pdf Manifest Destiny- An interpretation of How the West was Won]. Crossroads of Earth Resources and Society.</ref> Udvidelsen blev delvist nedtonet af dødvandet i den [[britisk-amerikanske krig (1812)|britisk-amerikanske krig]] i [[1812]], men blussede efterfølgende op igen med sejren i den [[mexicansk-amerikanske krig]] i [[1848]].
 
I perioden [[1830]]-[[1880]] blev op mod 40 millioner vilde [[Amerikansk bison|bisoner]] slagtet for at få deres skind og kød og for at gøre udvidelsen af jernbanerne lettere. Udvidelsen af jernbanenettet reducerede transporttiden for både varer og mennesker, gjorde udvidelsen vestpå mindre besværlig for nybyggerne og øgede antallet af konflikter med [[oprindelige amerikanere|indianerne]] om landet og benyttelsen af det. Tabet af bisonerne, som var en central ressource for indianerne, lagde også stort pres på de indfødte kulturer for at finde nye måder at overleve på.
 
=== Amerikanske borgerkrig ===
{{Uddybende|Amerikanske borgerkrig}}
[[Fil:Battle of Gettysburg, by Currier and Ives.png|thumb|right|''[[Slaget ved Gettysburg]]'' farvelitografi af [[Currier & Ives]], ca. 1863. Slaget var et centralt vendepunkt i den [[amerikanske borgerkrig]]. Unionens sejr sørgede for at landet forblev samlet.]]
Efterhånden som nye territorier blev indlemmet, delte nationen sig på spørgsmålene om [[statens rettigheder]], den føderale regerings rolle og – i 1820'erne – udbredelsen af [[Slaveri i USA|slaveriet]], som havde været lovligt i alle 13 kolonier, men var sjældnere nordpå, hvor det var blevet ulovligt i 1804. [[Unionen|De nordlige delstater]] var imod slaveriet, hvorimod de sydlige delstater anså modstanden for et angreb på deres levevis, da deres økonomi var afhængig af slavearbejde. Da det mislykkedes at løse disse problemer, og efter at [[Abraham Lincoln]] blev [[amerikanske præsidentvalg 1860|valgt til præsident]] i 1860, udtrådte flere af de sydlige delstater af Unionen for i stedet at danne [[Amerikas Konfødererede Stater]]. Det blev begyndelsen på den amerikanske borgerkrig.<ref>Morrison, Michael A ''Slavery and the American West: The Eclipse of Manifest Destiny and the Coming of the Civil War''. Side 176. University of North Carolina Press. ISBN 0-8078-4796-8.</ref> Unionens sejr i borgerkrigen i 1865 satte en stopper for slaveriet og afgjorde samtidig spørgsmålet, om en delstat havde ret til at udtræde af unionen. Begivenheden var et centralt omdrejningspunkt i amerikansk historie og resulterede i en styrkelse af den [[føderale magt]].<ref>De Rosa, Marshall L. ''The Politics of Dissolution: The Quest for a National Identity and the American Civil War''. Side 266. Transaction Publishers: 1. januar 1997. ISBN 1-56000-349-9</ref>
 
=== Genopbygning og industrialisering ===
{{Uddybende|Rekonstruktionstiden}}
[[Fil:Ellis island 1902.jpg|left|thumb|Landgang på [[Ellis Island]]]]
Efter borgerkrigen blev tilstrømning af [[Udvandring til USA|immigranter]] til især USA's nordstater større end nogensinde, hvilket fremskyndede industrialiseringen. Sammen med høj toldbeskyttelse, opbyggelse af den nationale infrastruktur og nationale reguleringer af bankvæsenet var det med til at skabe grundlaget for landets udvikling til en [[stormagt]]. Landets voksende magt gjorde det i stand til at overtage nye territorier, deriblandt anneksionen af Puerto Rico og [[Filippinerne]] efter sejren i [[den spansk-amerikanske krig]],<ref>Spielvogel, Jackson J. ''Western Civilization: Volume II: Since 1500''. Side 708. Wadsworth Publishing: 10. januar 2005. ISBN 0-534-64604-2</ref> som markerede USA's debut som stormagt.
 
=== Den Progressive Periode ===
{{main|Progressive periode}}
Den progressive periode (eng.: "The Progressive Era") er en betegnelse for en periode amerikansk historie fra 1890'erne til 1920'erne, der var præget af udbredt social [[aktivisme]] og forsøg på at skabe politiske reformer. Perioden var bl.a. præget af, at industrialiseringens konsekvenser blev mere synlige, og at der faktisk skete reformer i det politiske system, hvilket gjorde, at staten begyndte at være en mere aktiv aktør over for datidens [[laissez-faire]] [[kapitalisme]], der for en del af datidens amerikanere havde udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning. Ved at staten dermed begyndte at sætte rammerne for markedet, ændredes regeringens rolle i samfundet, og det kan siges, at perioden således var dér, hvor den moderne stat blev grundlagt i en amerikansk sammenhæng.<ref>Lars Bretlau: [http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/100_2/449.pdf 'Progressivismen i USA ca.1900-1920'' ''[[Historisk Tidsskrift]]'', 2000]</ref> Dette skete samtidigt med, at USA trådte frem som verdens førende industristat.<ref>Inga Floto: ''Historie''. Museum Tusculanum, 2005, s. 86</ref>
 
=== Verdenskrigene og Den Store Depression ===
{{Uddybende|1. verdenskrig|Den Store Depression|2. verdenskrig}}
[[Fil:Dust Bowl - Dallas, South_Dakota 1936.jpg|thumb|right|En forladt farm i South Dakota under [[Depressionen]] i 1936]]
Ved begyndelsen af [[1. verdenskrig]] i 1914, valgte USA at være neutral. I 1917 gik landet dog med i [[ententemagterne]] og hjalp med at vinde over [[centralmagterne]]. Af historiske årsager sympatiserede amerikanerne generelt med Storbritannien og Frankrig, selvom en betragtelig del af befolkningen, hovedsageligt dem af irsk og tysk oprindelse, modsatte sig indblanding.<ref>Eric Foner og [[John A. Garraty]], ''The Reader's Companion to American History.'' Side 576. 21. oktober 1991. Houghton Mifflin. ISBN 0-395-51372-3.</ref> Efter krigen ratificerede [[Senatet (USA)|Senatet]] ikke [[Versailles-freden|Versaillestraktaten]], fordi man frygtede at det ville trække USA længere ind i europæiske anliggender. I stedet forsøgte landet at være [[unilateralt]], grænsende til [[isolationisme|isolationistisk]].<ref>McDuffie, Jerome, Piggrem, Gary Wayne, and Woodworth, Steven E. ''U.S. History Super Review''. Side 418. Research & Education Association: 21. juni 2005. ISBN 0-7386-0070-9</ref>
 
Op igennem 1920'erne havde USA en periode med ubalanceret fremgang, hvor landbrugets indtjening faldt, mens overskuddet fra industrien voksede. En stigning i gældsætningen og et opskruet [[aktiemarked]] kulminerede i et [[Wall Street-krakket|børskrak]] i 1929, hvilket blev startskuddet på [[depressionen]]. Efter at være blevet valgt til [[Amerikanske præsidenter|præsident]] i 1932, indledte [[Franklin Delano Roosevelt]] sin "[[New Deal]]-plan", som øgede [[Offentlig sektor|regeringens indblanding]] i økonomien, som middel til bekæmpelse af depressionen.
 
Nationen var ikke fuldt kommet over denne før 1941, da USA under 2. verdenskrig blev tvunget ind på [[de Allierede]]s side mod [[aksemagterne]] efter [[Japan]]s [[angrebet på Pearl Harbor|overraskelsesangreb på Pearl Harbor]]. 2. verdenskrig var den økonomisk set dyreste krig i USA's historie,<ref>[http://www.ddaymuseum.org/education/education_numbers.html World War II By The Numbers]. The National WWII Museum, New Orleans.</ref><ref>[http://www.csmonitor.com/2005/0829/p15s01-cogn.html More costly than 'the war to end all wars']. David R. Francis, ''[[Christian Science Monitor]].'' 29. august 2005].</ref> men den hjalp til at trække økonomien ud af depressionen, fordi den nødvendige produktion af militært [[materiel]] skaffede de eftertragtede job, og kvinder blev for første gang en stor del af arbejdsmarkedet. I løbet af denne krig [[Manhattan Project|lykkedes det forskere]], som arbejdede for USA's regering, at producere [[Kernevåben|atomvåben]]. Hen mod slutningen af 2. verdenskrig, efter afslutningen af 2. verdenskrig i Europa, kastede amerikanske fly [[atombomberne over Hiroshima og Nagasaki]] i Japan. Hiroshima og Nagasaki-bomberne var det henholdsvis andet og tredje atomvåben detoneret, og de eneste to som nogensinde har været brugt som våben.
 
Japan kapitulerede [[2. september]] [[1945]], hvilket var enden på 2. verdenskrig.<ref>Walker, John F, og Vatter, Harold G ''The Rise of Big Government in the United States.'' Side 63. M.E. Sharpe: maj 1997. ISBN 0-7656-0067-6.</ref>
 
De eneste europæiske lande, USA formelt erklærede krig, var [[Ungarn]], [[Bulgarien]] og [[Rumænien]]. Tyskland kom USA i forkøbet, da [[Hitler]] 11. december 1941 erklærede USA krig.<ref>Norman Davies: ''Europe at War'', Macmillan, 2006</ref>
 
=== Den kolde krig og borgerrettigheder ===
{{Uddybende|Den kolde krig|Borgerrettighedsbevægelsen|Rumkapløbet}}
Efter 2. verdenskrig blev USA og Sovjetunionen supermagter i en periode med ideologisk kappestrid, der blev kendt som den kolde krig. USA forsøgte at udbrede [[liberalt demokrati]] og [[kapitalisme]], mens Sovjetunionen omvendt forsøgte at udbrede [[kommunisme]] og en centralt styret [[planøkonomi]]. Resultaterne blev en række "[[stedfortræderkrig]]e", deriblandt [[Koreakrigen]], [[Vietnamkrigen]], den nervepirrende [[Cubakrisen|Cubakrise]] og [[den afghansk-sovjetiske krig]].
 
Opfattelsen af, at USA var tæt på at tabe [[rumkapløbet]], fik regeringen til at lægge vægt på at elever skulle være dygtige i matematik og videnskab i skolerne<ref name="Rudolph">Rudolph, John L. ''Scientists in the Classroom: The Cold War Reconstruction of American Science Education.'' Side 1. Palgrave Macmillan: 3. maj 2002. ISBN 0-312-29571-5.</ref> og førte til præsident [[John F. Kennedy]]s tale om at landsætte "en mand på [[månen]]" før udgangen af 1960'erne, som blev til virkelighed i 1969.<ref name=autogenerated1>R</ref>
 
Imens oplevede [[Amerikansk kultur|det amerikanske samfund]] en årrække med konstant økonomisk udvikling. På samme tid blev diskrimination i USA, specielt i Syden, gradvis mindre, ikke mindst takket være en voksende [[Amerikanske borgerrettighedsbevægelse|borgerrettighedsbevægelse]], anført af fremstående [[afroamerikaner]]e som [[Martin Luther King|Martin Luther King Jr.]], som førte til afskaffelsen af [[Jim Crow-lovene]] i Syden.<ref>Klarman, Michael J. ''From Jim Crow to Civil Rights: The Supreme Court and the Struggle for Racial Equality.'' Side 552. [[Oxford University Press]], USA: 4. maj 2006. ISBN 0-19-531018-7.</ref>
 
Efter Sovjetunionens fald i 1991 fortsatte USA med at gribe ind i igangværende eller truende konflikter rundt om i verden, deriblandt [[Golfkrigen]]. De gjorde det alene, i samarbejde med FN eller NATO, eller i ad-hoc-koalitioner med andre nationer.
 
=== 11. september 2001 og krigen mod terror ===
{{Hovedartikler|USA's historie (1991–2008)}}
{{Uddybende|Golfkrigen|Terrorangrebet den 11. september 2001|krigen mod terrorisme|}}
[[Fil:National Park Service 9-11 Statue of Liberty and WTC fire.jpg|thumb|right|World Trade Center i brand efter terrorangrebet 11. september 2001.]]
[[11. september]] [[2001]] kaprede 19 [[Al-Qaida]] medlemmer fire kommercielle fly. To blev fløjet ind i [[World Trade Center]]s tårne, mens et tredje styrtede ned i [[Pentagon-bygningen]]. Det fjerde fly styrtede ned i [[Shanksville]], Pennsylvania, efter at passagerer om bord på flyet gjorde oprør. Efter [[terrorangrebet den 11. september 2001|terrorangrebet på WTC]] begyndte [[USA's udenrigspolitik]] øjeblikkeligt at fokusere på truslen fra global [[terrorisme]]. Som et svar, begyndte USA's regering under præsident [[George W. Bush]] en række militære og juridiske operationer, som blev døbt [[krigen mod terrorisme]]. Krigen mod terror begyndte 7. oktober 2001, da en USA-ledet koalition påbegyndte [[militær operation|militære operationer]] i [[Afghanistan]] som førte til, at [[Taliban]]-regimet blev afsat i et forsøg på at ramme terroristgruppen Al-Qaida og dens leder [[Osama bin Laden]]. Begivenhederne 11. september førte til [[Bush-doktrinen]], der blev erklæret på [[West Point]] [[1. juni]] [[2002]], og som åbner mulighed for såkaldte ''preemptive wars''; doktrinen er internationalt stærkt omdiskuteret.
 
I [[State of the Union Address]] afholdt i [[2002]], beskrev George W. Bush [[Nordkorea]], [[Irak]] og [[Iran]] som "[[ondskabens akse]]," og bekendtgjorde, at disse lande "udgør en alvorlig trussel mod USA's og dets allieredes sikkerhed." Senere samme år begyndte Bush-regeringen at presse på for at få væltet styret i Irak. Efter mange forgæves FN-resolutioner og efter [[Saddam Hussein]] konsekvent nægtede at bøje sig, [[Irakkrigen|invaderede]] USA og dets allierede Irak i marts 2003. Bush-regeringen forsvarede invasionen med, at Irak havde lagre med [[masseødelæggelsesvåben]], og prøvede at skaffe sig atomvåben.<ref>[http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2002/10/20021007-8.html Whitehouse.gov – President Bush Outlines Iraqi Threat]</ref> Efter invasionen blev der kun fundet et begrænset antal ikke-nukleare lagre, og Bush-regeringen indrømmede senere at have handlet på grundlag af fejlagtige efterretninger.
 
=== Barack Obama, finanskrise og Donald Trump ===
{{Uddybende|Obamacare|Finanskrisen 2007-2009}}
Regeringspolitik, der havde til formål at fremme billige boliger,<ref>{{Cite book |title=Hidden in Plain Sight: What Really Caused the World's Worst Financial Crisis and Why It Could Happen Again |last=Wallison |first=Peter |publisher=[[Encounter Books]] |year=2015 |isbn=978-1594037702 |author-link=Peter J. Wallison}}</ref> udbredt fejlhåndtering ved føderal regulering og virksomhedsledelse,<ref>{{Cite book |url=https://www.gpo.gov/fdsys/pkg/GPO-FCIC/pdf/GPO-FCIC.pdf |title=Financial Crisis Inquiry Report |year=2011 |author = [[Financial Crisis Inquiry Commission]] | ISBN = 9781607963486}}</ref> og historisk lave rentesatser af den amerikanske centralbank<ref>{{Cite journal |last=Taylor |first=John B. |author-link=John B. Taylor |accessdate={{dato|21-1-2017}} |title=The Financial Crisis and the Policy Responses: An Empirical Analysis of What Went Wrong |url=http://www.nber.org/papers/w14631.pdf |journal=Hoover Institution Economics Paper Series |publisher=[[National Bureau of Economic Research]] |publication-date=januar 2009}}</ref> førte i midten af 2000'erne til en boligboble, der kulminerede i [[Finanskrisen|en finanskrise i 2008]], hvilket var landets største økonomiske nedgang siden [[depressionen]].<ref>{{Cite news |url=http://www.wsj.com/articles/SB122169431617549947 |title=Worst Crisis Since '30s, With No End Yet in Sight |last=Hilsenrath |first=Jon |date={{dato|18-9-2008}} |work=[[The Wall Street Journal]] |publisher=[[Dow Jones & Company]] |last2=Ng |first2=Serena |last3=Paletta |first3=Damian |accessdate= {{dato|21-1-2017}} }}</ref> [[Barack Obama]], den første [[afroamerikansk]]e<ref>{{cite web |url=http://www.history.com/this-day-in-history/barack-obama-elected-as-americas-first-black-president |title=Barack Obama elected as America's first black president |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |website=History.com |publisher=A&E Television Networks, LLC |accessdate={{dato|7-10-2014}} }}</ref> og [[Multietniske amerikanere|multietniske]]<ref>{{cite news |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |date={{dato|12-11-2008}} |title=Barack Obama: Face Of New Multiracial Movement? |url=http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=96916824 |newspaper=NPR |accessdate={{dato|4-10-2014}} }}</ref> præsident, blev [[Amerikanske præsidentvalg 2008|valgt i 2008]], da krisen var på sit højeste,<ref>{{cite news|title=African-American Economic Gains Reversed By Great Recession |agency=Associated Press |author=Washington, Jesse |author2=Rugaber, Chris |url=http://www.huffingtonpost.com/2011/07/10/black-recession-economy-african-americans_n_894046.html |newspaper=Huffington Post |date={{dato|9-9-2011}} |accessdate={{dato|7-3-2013}} |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20130616183529/http://www.huffingtonpost.com/2011/07/10/black-recession-economy-african-americans_n_894046.html |archivedate={{dato|16-6-2013}} }}</ref> og vedtog efterfølgende [[American Reinvestment and Recovery Act]] og [[Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act]] i et forsøg på at lindre krisens negative effekter. Selvom stimuluspakken forbedrede infrastruktur<ref>{{Cite news |url=https://www.nytimes.com/2014/02/23/opinion/sunday/what-the-stimulus-accomplished.html?_r=0 |title=What the Stimulus Accomplished |date={{dato|22-2-2014}} |accessdate={{dato|21-1-2017}} |work=[[The New York Times]] |publisher=[[The New York Times Company]]}}</ref> og arbejdsløshed,<ref>{{cite web|url=http://www.igmchicago.org/igm-economic-experts-panel/poll-results?SurveyID=SV_cw5O9LNJL1oz4Xi |title= Economic Stimulus | work = IGM Polls |publisher= [[Initiative on Global Markets]] at the [[University of Chicago]] |date= {{dato|15-2-2012}} |accessdate= {{dato|21-1-2017}} }}</ref> ramte Dodd-Frank forretningsinvesteringer og små banker negativt.<ref>{{cite news|url=https://www.hks.harvard.edu/centers/mrcbg/publications/awp/awp37|title=The State and Fate of Community Banking|last1=Lux|first1=Marshall|last2=Robert|first2=Greene|publisher=Harvard Mossavar-Rahmani Center for Business and Government |year=2015 |accessdate = {{dato|21-1-2017}} }}</ref>
 
I 2010 vedtog Obama-administrationen [[Patient Protection and Affordable Care Act|Affordable Care Act]], ofte omtalt som "Obamacare", som indførte de mest omfattende reformer af nationens sundhedssystem i næsten fem årtier, heriblandt mandater og subsidier. Loven betød en betydelig reduktion i antallet og procentandelen af befolkningen uden sundhedsforsikring, og pr. 2016 var 24 millioner mennesker dækket,<ref name=CBO_Subsidy2016>{{Cite web|url= https://www.cbo.gov/publication/51385|title=Federal Subsidies for Health Insurance Coverage for People Under Age 65: 2016 to 2026|publisher=[[Congressional Budget Office]]|accessdate={{dato|21-1-2017}} }}</ref> omend loven fortsat er kontroversiel på grund af dens indvirkning på sundhedsomkostninger, forsikringspræmier og økonomisk præstation.<ref>{{Cite web |url=http://edition.cnn.com/2017/01/12/politics/paul-ryan-town-hall/ |title=Ryan: GOP will repeal, replace Obamacare at same time |last=Bradner |first=Eric |date={{dato|13-1-2017}} |accessdate= {{dato|21-1-2017}} |website=[[CNN]]}}</ref> Selvom recessionen nåede sit højeste i juni 2009 forblev mange vælgere frustrerede over den lange økonomiske helingsproces. Republikanerne, der stod i opposition til Obamas politik, vandt flertal i Repræsentanternes Hus ved en jordskredssejr i 2010, og vandt efterfølgende også senatet i 2014,<ref>Gary C. Jacobson, "The Republican Resurgence in 2010," ''Political Science Quarterly'' (2011) 126#1 pp. 27–52 [http://www.ingentaconnect.com/content/taps/psq/2011/00000126/00000001/art00002 online]</ref> hvilket alvorligt hæmmede Obama-administrationens evne til at vedtage lovforslag.
 
Efter [[Præsidentvalget i USA 2016|en kontroversiel valgkampagne]] besejrede den amerikanske forretningsmagnat og republikanske præsidentkandidat, [[Donald Trump]], sin demokratiske modstander, tidligere førstedame og udenrigsminister [[Hillary Clinton]] ved præsidentvalget i 2016, og Trump blev dermed den første amerikanske præsident uden hverken politisk eller militær erfaring.<ref>{{cite news|title=Donald Trump will be the first U.S. president with no government or military experience|url=http://theweek.com/speedreads/660840/donald-trump-first-president-no-government-military-experience|accessdate={{dato|20-1-2017}}|agency=The Week|date={{dato|9-11-2016}} }}</ref><ref>{{cite news|last1=Flegenheimer|first1=Matt|last2=Barbaro|first2=Michael|title=Donald Trump Is Elected President in Stunning Repudiation of the Establishment|url=https://www.nytimes.com/2016/11/09/us/politics/hillary-clinton-donald-trump-president.html?_r=0|accessdate={{dato|20-1-2017}}|agency=The New York Times|date={{dato|9-11-2016}} }}</ref>
 
== Geografi, klima og miljø ==
[[Fil:USA-satellite.jpg|thumb|Et sammensat satellitbillede af det geografisk samlede USA og de omkringliggende områder.]]
[[Fil:US 50 states Köppen.svg|thumb|USA's klimazoner ved [[Köppens klimaklassifikation]].]]
=== Geografi ===
{{uddybende|USA's geografi|Hawaii-øerne}}
USA's fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i øst, det nordlige Stillehav i vest, Mexico og den [[mexicanske Golf]] i syd og Canada i nord. Landområdet af fastlandet af USA er på 7.663.940,6 km<sup>2</sup>, og Alaska, der er separeret fra den sammenhængende del, er den største delstat med sine 1.717.856,2 km<sup>2</sup>. [[Hawaii]], der omfatter et øhav i den centrale del af [[Stillehavet]] og ligger sydvest for Nordamerika, har et landområde på 28.311 km<sup>2</sup>. De befolkede territorier, [[Puerto Rico]], [[Amerikansk Samoa]], [[Guam]], [[Nordmarianerne]] og [[Amerikanske Jomfruøer|U.S. Virgin Islands]] dækker tilsammen et landområde på 23.789 km<sup>2</sup>.<ref name="Land Area of US and states">{{cite web|title=2010 Census Area|url=http://www.census.gov/prod/cen2010/cph-2-1.pdf|website=census.gov|publisher=U.S. Census Bureau|page=41|accessdate=18. januar 2015}}</ref>
 
USA er verdens tredje eller fjerde største land ved totalt areal, målt med land- og vandområde, og rangerer sig dermed bag Rusland og Canada og lige over eller under Kina. Rækkefølgen varierer afhængig af, hvordan to territorier krævet af Kina og Indien er opgjort, og hvordan USA's samlede areal er målt: Opgørelserne varierer fra 9.522.055 km<sup>2</sup><ref>{{cite web|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/616563/United-States|title=United States|publisher=Encyclopædia Britannica|accessdate=25. marts 2008}} (area given in square miles)</ref> og 9.629.091,5 km<sup>2</sup><ref>{{cite web |url=http://unstats.un.org/unsd/demographic/products/dyb/DYB2005/Table03.pdf |title=Population by Sex, Rate of Population Increase, Surface Area and Density |publisher=UN Statistics Division |work=Demographic Yearbook 2005 |accessdate=25. marts 2008}} (area given in square kilometers)</ref> til 9.833.516,6 km<sup>2</sup><ref name="WF">{{cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/us.html |title=United States |publisher=Central Intelligence Agency|work=The World Factbook |date=23. maj 2016 |accessdate=10. juni 2016}} (area given in square kilometers)</ref> og 9.857.306 km<sup>2</sup>.<ref name="State and other areas">"[https://www.census.gov/geo/reference/state-area.html State and other areas]", U.S. Census Bureau, [https://web.archive.org/web/20120620155719/http://www.govcomm.harris.com/solutions/products/census/maf-tiger.asp MAF/TIGER] database as of August 2010, excluding the U.S. Minor Outlying Islands. viewed October 22, 2014.</ref> USA er det tredje største land bag Rusland og Kina og lige foran Canada, hvis man kun opgør landområdet.<ref name="CIA Factbook Area">{{cite web|title=Area|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2147.html|website=The World Factbook|publisher=Central Intelligence Agency|accessdate=15. januar 2015}}</ref>
 
=== Geologi ===
Kystsletten ved Atlanterhavet afløses ved indlandet af [[Piedmont (USA)|Piedmont]], et plateua med bølgende bakker og skove med løvfældende træer.<ref>{{cite web|title=Geographic Regions of Georgia|url=http://georgiainfo.galileo.usg.edu/topics/geography/article/geographic-regions-of-georgia|website=Georgia Info|publisher=Digital Library of Georgia|accessdate=24. december 2014}}</ref> Bjerkæden [[Appalacherne]] deler kystområdet fra [[Store søer (Nordamerika)|de Store Søer]] og [[Midtvesten]]s græstepper.<ref name="NAU">{{cite web|last=Lew|first=Alan|title=PHYSICAL GEOGRAPHY OF THE US|url=http://www.geog.nau.edu/courses/alew/gsp220/text/chapters/ch2.html|archiveurl=https://web.archive.org/web/20160409112252/http://www.geog.nau.edu/courses/alew/gsp220/text/chapters/ch2.html|archivedate=9. april 2016|website=GSP 220 – Geography of the United States|publisher=North Arizona University|accessdate=24. december 2014}}</ref> [[Mississippifloden|Mississippi]]–[[Missouri-floden|Missourifloden]], der er verdens fjerde længste [[flodsystem]], løber hovedsageligt gennem midten af landet. Den flade og frodige prærie ved [[Great Plains]] strækker sig til vest, afbrudt af et højlandsområde i sydøst.<ref name="NAU" />
 
[[Rocky Mountains]] ved den vestlige yderkant af Great Plains, strækker fra nord til syd på tværs af landet og tårner sig i Colorado højere end 4.300 meter.<ref>{{cite web|url=http://traveltips.usatoday.com/rocky-mountain-range-11967.html|title=Facts About the Rocky Mountain Range|last=Harms|first=Nicole|publisher=USA Today|accessdate=24. december 2014|website=Travel Tips}}</ref> Længere til vest er det stenede [[Great Basin]], hvor ørkener såsom [[Chihuahuanørkenen|Chihuahua]] and [[Mojaveørkenen|Mojave]] ligger.<ref>{{cite web|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/242919/Great-Basin|title=Great Basin|publisher=Encyclopedia Britannica|accessdate=24. december 2014}}</ref> Bjergkæderne [[Sierra Nevada (USA)|Sierra Nevada]] og [[Cascades]] placerer sig tæt på [[USA's vestkyst]], og de tårner sig højere op end 4.300 meter. De højeste og laveste punkter i den sammenhængende del af USA er begge i staten [[Californien]],<ref>{{cite web|url=http://www.peakbagger.com/peak.aspx?pid=2829|title=Mount Whitney, California|publisher=Peakbagger|accessdate=24. december 2014}}</ref> og de er kun omkring 135 km fra hinanden. Mount Whitney er det højeste med 4421 m, og Death Valley det laveste med -86 m.<ref>{{cite web|url=http://transition.fcc.gov/fcc-bin/distance?dlat=36&mlat=15&slat=01&ns=1&dlon=116&mlon=49&slon=33&ew=1&dlat2=36&mlat2=34&slat2=43&sn=1&dlon2=118&mlon2=17&slon2=31&we=1&iselec=1|title=Find Distance and Azimuths Between 2 Sets of Coordinates (Badwater 36-15-01-N, 116-49-33-W and Mount Whitney 36-34-43-N, 118-17-31-W)|publisher=Federal Communications Commission|accessdate=24. december 2014}}</ref> Alaskas [[Denali]] (Mount McKinley) er med en højde på 6.190,5 m det højeste punkt i Nordamerika.<ref>{{cite web|url=http://www.livescience.com/39245-us-tallest-mountain-location-explained.html|title=US Tallest Mountain's Surprising Location Explained|last=Poppick|first=Laura|publisher=LiveScience|accessdate=2. maj 2015}}</ref> Aktive vulkaner er almindelige hele vejen igennem Alaskas [[Alexanderarkipelaget]] og [[Aleuterne]], og Hawaii består af vulkanøer. [[Supervulkan]]en der ligger under [[Yellowstone National Park]], i Rocky Mountains er kontinentets største vulkan.<ref>{{cite web|url=http://dsc.discovery.com/convergence/supervolcano/under/under.html|title=America's Explosive Park|last=O'Hanlon|first=Larry|date=14. marts 2005|publisher=Discovery Channel|accessdate=5. april 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20050314034001/http://dsc.discovery.com/convergence/supervolcano/under/under.html|archive-date=March 14, 2005}}</ref>
 
=== Klima ===
[[Fil:Average precipitation in the lower 48 states of the USA.png|thumb|right|Gennemsnitlig nedbørsmængde.]]
Grundet dets størrelse og geografiske mangfoldighed omfatter USA de fleste [[Klima- og plantebælter|klimabælter]], Til øst ved den [[100. vestlige længdekreds]], spænder klimaet fra fugtigt kontinentalklima i nord til fugtigt subtropisk klima i syd.<ref>{{cite web|last=Boyden|first=Jennifer|title=Climate Regions of the United States|url=http://traveltips.usatoday.com/climate-regions-united-states-21570.html|website=Travel Tips|publisher=USA Today|accessdate=24. december 2014}}</ref> Great Plains til vest for 100. vestlige længdekreds er [[Steppeklima|halvtørre]]. Mange af bjergene i vest har [[alpint klima]]. Klimaet er tørt i Great Basin, ørkenen i sydvest, ligesom ved [[Middelhavsklima|Middelhavet]] i det [[kystnære Californien]], og der er kystklima i det kystnære [[Oregon]], [[Washington (delstat)|Washington]] og det sydlige Alaska. Klimaet i det meste af Alaska er subarktisk eller [[Polarklima|polart]]. Hawaii og den sydlige spids af [[Florida]] er tropisk, såvel som de befolkede territorier i [[Caribien]] og Stillehavet.<ref>{{cite web|title=World Map of Köppen−Geiger Climate Classification|url=http://koeppen-geiger.vu-wien.ac.at/pdf/kottek_et_al_2006_A4.pdf|accessdate=19. august 2015}}</ref> Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt, og de stater, der grænser op til [[Mexicanske Golf|den Mexicanske Golf]], udsættes ofte for [[Orkan|orkaner]], og de fleste [[Tornado|tornadoer]] forekommer inden for landets grænser, hovedsageligt i [[Tornado Alley]], der ligger i Midtvesten og i syd.<ref>{{cite news |author=Perkins, Sid |url=http://www.sciencenews.org/articles/20020511/bob9.asp |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070701131631/http://www.sciencenews.org/articles/20020511/bob9.asp |archivedate=1. juli 2007 |title=Tornado Alley, USA |accessdate=20. september 2006 |date=11. maj 2002 |work=Science News}}</ref> Det overvejende tempererede klima, hvor de opdyrkede arealer sjældent bliver ramt af alvorlig [[tørke]] eller oversvømmelser, gør dog USA til et førende landbrugsland.
 
=== Plante- og dyreliv ===
{{Uddybende|USA's plante- og dyreliv}}
[[Fil:Bald Eagle Portrait.jpg|thumb|left|Den [[Hvidhovedet havørn|hvidhovede havørn]] er har været USA's nationalfugl siden 1782.<ref name="McDougall2004">{{cite book|author=Len McDougall|title=The Encyclopedia of Tracks and Scats: A Comprehensive Guide to the Trackable Animals of the United States and Canada|url=https://books.google.com/books?id=9XOc2_u7z6cC&pg=PA325|year=2004|publisher=Lyons Press|isbn=978-1-59228-070-4|page=325}}</ref>]]
USA's plante- og dyreliv er [[Megadiverse lande|megadiverst]], med over 17,000 arter af [[karplanter]] i det sammenhænge USA og Alaska, og over 1800 [[Dækfrøede planter|blomstrende planter]] findes i Hawaii, hvoraf få findes på fastlandet.<ref>{{cite web |author=Morin, Nancy |url=http://www.fungaljungal.org/papers/National_Biological_Service.pdf |archiveurl=https://web.archive.org/web/20130724222726/http://www.fungaljungal.org/papers/National_Biological_Service.pdf |title=Vascular Plants of the United States |publisher=National Biological Service |work=Plants |accessdate=27. oktober 2008|archivedate=24. juli 2013 }}</ref> USA er hjemsted for over 428 [[Pattedyr|pattydyrsarter]], 784 [[Fugle|fuglearter]], 295 [[Krybdyr|reptilarter]] og 295 [[Padder|amfibiearter]].<ref name="Current Results # of native species in the US">{{cite web|last1=Osborn|first1=Liz|title=Number of Native Species in United States|url=http://www.currentresults.com/Environment-Facts/Plants-Animals/number-of-native-species-in-united-states.php|publisher=Current Results Nexus|accessdate=15. januar 2015}}</ref> Omkring 91.000 [[Insekter|insektarter]] er blevet beskrevet.<ref>{{cite web |url=http://www.si.edu/Encyclopedia_SI/nmnh/buginfo/bugnos.htm |title=Numbers of Insects (Species and Individuals) |publisher=Smithsonian Institution |accessdate=20. januar 2009}}</ref> Den [[Hvidhovedet havørn|hvidhovede havørn]] er både USA's nationalfugl og nationaldyr.<ref name=j23>{{cite journal |last1=Lawrence |first1=E.A. |year=1990 |title=Symbol of a Nation: The Bald Eagle in American Culture |journal=The Journal of American Culture |volume=13 |issue=1 |pages=63–69|doi=10.1111/j.1542-734X.1990.1301_63.x }}</ref> Med sit miljø som strækker sig fra det tropiske til det arktiske, er USA's [[Flora (botanik)|flora]] den mest forskelligartede i hele verden.
 
USA har været meget aktiv i diverse fredningsprocesser; i 1872 blev verdens første [[nationalpark]] oprettet i [[Yellowstone National Park|Yellowstone]]. Siden er der blevet udpeget [[Nationalparker i USA|57 yderligere nationalparker]] og hundredvis af [[Føderalisme|føderal]] forvaltede parker, skove og områder med vild natur.<ref>{{cite press release |title=National Park Service Announces Addition of Two New Units |url=http://home.nps.gov/applications/release/Detail.cfm?ID=639 |date=28. februar 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20061001195645/http://home.nps.gov/applications/release/Detail.cfm?ID=639 |archive-date=October 1, 2006 |publisher=National Park Service |access-date=February 10, 2017}}</ref> Staten ejer tilsammen omkring 28% af landets areal,<ref name="NYTimes Federal Land">{{cite news|last1=Lipton|first1=Eric|last2=Krauss|first2=Clifford|title=Giving Reins to the States Over Drilling|url=https://www.nytimes.com/2012/08/24/us/romney-would-give-reins-to-states-on-drilling-on-federal-lands.html?pagewanted=2&_r=0|accessdate=18. januar 2015|publisher=New York Times|date=23. august 2012}}</ref> hvoraf det meste af dette er [[Naturfredning|naturfredet]], og dog er noget lejet til olie- og gasboringer, minedrift, skovbrug, kvægdrift og .86% bruges til militære formål.<ref name="Federal Land Ownership">{{cite web|last1=Gorte|first1=Ross W.|last2=Vincent|first2=Carol Hardy.|last3=Hanson|first3=Laura A.|last4=Marc R.|first4=Rosenblum|title=Federal Land Ownership: Overview and Data|url=https://fas.org/sgp/crs/misc/R42346.pdf|website=fas.org|publisher=Congressional Research Service|accessdate=18. januar 2015}}</ref><ref name="Fed Land Uses">{{cite web|title=Chapter 6: Federal Programs to Promote Resource Use, Extraction, and Development|url=http://www.doi.gov/pmb/oepc/wetlands2/v2ch6.cfm|website=doi.gov|archiveurl=https://web.archive.org/web/20150318005744/http://www.doi.gov/pmb/oepc/wetlands2/v2ch6.cfm|publisher=U.S. Department of the Interior|accessdate=19. januar 2015|archivedate=18. marts 2015}}</ref>
 
[[USA's miljøproblemer|Miljøproblemer]] har været på den nationale dagsorden siden 1970. Miljømæssige kontroverser omfatter debatter om olie og [[Kernekraft|atomkraft]], håndtering af luft- og vandforurening, de økonomiske omkostninger ved at beskytte vildt plante- og dyreliv, skovning og skovrydning<ref>{{cite web|author=The National Atlas of the United States of America |url=http://www.nationalatlas.gov/articles/biology/a_forest.html |title=Forest Resources of the United States |publisher=Nationalatlas.gov |date=14. januar 2013 |accessdate=13. januar 2014}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.fs.fed.us/pnw/pubs/gtr587.pdf |title=Land Use Changes Involving Forestry in the United States: 1952 to 1997, With Projections to 2050 |format=PDF |year=2003 |accessdate=13. januar 2014}}</ref> og internationale reaktioner på den globale opvarmning.<ref>[[#Daynes|Daynes & Sussman, 2010]], pp. 3, 72, 74–76, 78</ref><ref>Hays, Samuel P. (2000). ''A History of Environmental Politics since 1945''.</ref> Mange føderale og statslige organer er involveret. Den mest fremtrædende er [[Environmental Protection Agency]] (EPA), skabt af et præsidentielt dekret i 1970.<ref name="Collin2006">{{cite book|last=Collin|first=Robert W.|title=The Environmental Protection Agency: Cleaning Up America's Act|url=https://books.google.com/books?id=OVPoqXeTYTwC&pg=PA1|year=2006|publisher=Greenwood Publishing Group|isbn=978-0-313-33341-5|page=1|accessdate=25. oktober 2015}}</ref> Ideen om vild natur har formet forvaltningen af offentligt land siden 1964, hvor [[Wilderness Act]] blev vedtaget.<ref>Turner, James Morton (2012). ''The Promise of Wilderness''</ref> [[Endangered Species Act]] fra 1973 har til formål at beskytte truede arter og deres [[Habitat|habitater]], som overvåges af [[United States Fish and Wildlife Service]].<ref name="Office">{{cite book|title=Endangered species Fish and Wildlife Service |url=https://books.google.com/books?id=a8BEuUPJb58C&pg=PA1|publisher=General Accounting Office, DIANE Publishing|isbn=978-1-4289-3997-4|page=1|accessdate=25. oktober 2015}}</ref>
 
== Regering og politik ==
{{Se også|USA's ministerier|USA's forfatning}}
[[Fil:USCapitol.jpg|thumb|right|Vestsiden af U.S. Capitol.]]
USA er blandt nutidens lande den længst eksisterende [[Konstitutionel republik|konstitutionelle republik]] og med verdens ældste, fuldt nedskrevne [[forfatning]]. Landets styreform er et [[Demokrati|repræsentativt demokrati]] gennem et [[Præsidentmodel|kongresmæssigt system]] under en række bemyndigelser, som er specificerede i forfatningen. Der er tre regeringsniveauer: et føderalt, et delstatsligt og et lokalt. Embedsmænd på alle tre niveauer bliver enten valgt af stemmeberettigede gennem [[Hemmelig afstemning|hemmelige stemmeafgivelser]] eller udpeges af andre [[Embedsmand|valgte embedsmænd]]. Den udøvende og den lovgivende magt vælges af et flertal af borgerne i deres respektive distrikter, mens de retslige og kabinet-mæssige <!-- judicial and cabinet-level offices --> nomineres af den udøvende magt og godkendes af den lovgivende. I nogle stater vælges folk til retslige poster via frivalg og ikke via udnævnelse fra andre embedsmænd.
 
Den føderale statsmagt består af tre tjenestegrene, som er designet til at [[Magtadskillelse|afbalancere]] hinandens magt:
* [[Lovgivende magt|Lovgivende]]: [[Kongressen (USA)|USA's Kongres]], består af [[Senatet (USA)|Senatet]] og [[Repræsentanternes Hus (USA)|Repræsentanternes Hus]], som vedtager de [[føderale love]], erklærer krig, godkender traktater og har bemyndigelse til at føre en [[rigsret]]ssag.
* [[Udøvende magt|Udøvende]]: [[Amerikanske præsidenter|Præsidenten]], som, med Senatets godkendelse, udpeger [[USA's regering|Kabinettet]] og andre embeder, som administrerer og håndhæver de føderale love, kan nedlægge veto mod lovforslag, og er [[øverstkommanderende]] for militæret.
* [[Domstol|Dømmende]]: [[USA's højesteret]] og de mindre [[føderal domstol|føderale domstole]], hvis dommere udpeges af præsidenten og godkendes af Senatet, som fortolker love og deres gyldighed under forfatningen, og som kan annullere love, de finder forfatningsstridige.
 
Kongressen har [[Tokammersystem|to kamre]]. Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, som hver repræsenterer en [[valgkreds (USA)|valgkreds]] i en toårig periode. Pladserne fordeles blandt [[USA's delstater|delstaterne]] efter [[befolkning]]stal hvert 10. år. Hver stat er garanteret mindst én repræsentant: syv stater har kun den ene, mens [[Californien]], den folkerigeste delstat, har 53. Hver stat har to senatorer, som vælges <!-- [[:en:At-Large]] --> for en seksårig periode; der bliver stemt om en tredjedel af pladserne i Senatet hvert andet år.
 
[[Fil:Whtehousenorth.jpg|thumb|left|Nordsiden af Det Hvide Hus.]]
 
USA's forfatning er det øverste juridiske dokument i det amerikanske system og fungerer som en [[social kontrakt]] mellem USA's befolkning og dens regering. Alle love og procedurer, både statslige og føderale, gennemses, og enhver lov som vurderes at overtræde forfatningen forkastes af den dømmende magt. Forfatningen er et "levende" dokument, da den kan ændres på forskellige måder, som alle kræver et overvældende flertal af delstater. Forfatningen er blevet ændret 27 gange, [[27. forfatningsændring af USA's forfatning|sidste gang]] var i [[1992]].
 
Forfatningen indeholder en forpligtelse til at "bevare [[frihed]]en" med en "''[[United States Bill of Rights|Bill of Rights]]''" og andre ændringer, som garanterer [[ytringsfrihed]], [[religionsfrihed]] og [[trykkefrihed]]; [[retten til en fair retssag]]; [[2. forfatningsændring af USA's forfatning|retten til at bære våben]]; [[Valgret|stemmeret]] til alle; og [[Ejendomsret|privat ejendomsret]]. Det kan dog diskuteres, i hvor stor udstrækning disse rettigheder er bevaret i praksis. Forfatningen garanterer også hver delstat "et [[republik]]ansk styre". Det forklares dog ikke særlig godt, hvad det betyder.<ref>[http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/article04/ FindLaw: USA's forfatning artikel IV]</ref>
 
Siden den [[20. januar]] [[2017]] har præsidenten været [[Donald Trump]].
 
=== Administrative opdelinger ===
[[Fil:Map of USA with state names.svg|lang=da|thumbnail|right|Kort over USA, som viser delstaternes navne.<ref>Alaska og Hawaii er vist i andre skalaer; [[Aleuterne]] og de [[ubeboet ø|ubeboede]] [[nordvestlige hawaiianske øer]] er ikke vist.</ref>]]
De 48 [[USA's delstater|delstater]], som grænser op til hinanden – alle bortset fra Alaska og Hawaii – kaldes også det [[kontinentale USA]]. Nogle betragter Alaska som en af de kontinentale delstater, fordi den er en del af det nordamerikanske fastland, selvom den er adskilt fra de andre stater af [[Canada]]. Alle disse begreber indbefatter oftest [[Washington D.C.|District of Columbia]]. Hawaii, den sidste af de 50 stater, er et [[arkipelag]] i Stillehavet.
 
USA omfatter også flere andre territorier og distrikter, deriblandt det [[Føderalt distrikt|føderale distrikt]] District of Columbia – som omfatter nationens hovedstad, Washington – og flere [[isolerede områder]] rundt om i verden. Bedst kendte er [[amerikansk Samoa]], [[Guam]], [[Nordmarianerne]], Puerto Rico og de [[Amerikanske Jomfruøer]] (tidligere [[Dansk Vestindien]]). [[Palmyra Atoll]] er USA's eneste [[inkorporeret territorium|inkorporerede territorium]], men det er ubeboet. [[USA's ydre småøer|United States Minor Outlying Islands]] består af ubeboede øer og [[atol]]ler i Stillehavet og det [[Caribiske Hav]]. Derudover har USA's flåde siden 1898 haft en stor [[Guantanamo Bay|flådebase]] ved [[Guantánamo Bay (Cuba)|Guantánamo Bay]] på Cuba. Endvidere er USA repræsenteret på [[Antarktis]].
 
Udover USA's egentlige stater og territorier, er der også nationer som er [[tilknyttet stat|særligt knyttet]] til USA. [[Mikronesien]] og [[Marshalløerne]] (begge siden [[1986]]), og [[Palau]] (siden [[1994]]), er alle tilknyttede USA under den såkaldte [[Compact of Free Association]] <!-- anden dansk titel? -->, som giver staterne international suverænitet og ultimativ kontrol over deres territorier. Staternes regeringer er dog gået med til at tillade USA at yde militær og økonomisk bistand.
 
Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at [[Månen]] ikke er underlagt USA, skønt amerikanerne er de eneste, der har besøgt den.
 
=== Partier og valg ===
[[Fil:Obama meets with Congressional Leadership July 2011.jpg|250|thumb|Kongressens førerskab holder møder med den daværende præsident [[Barack Obama|Obama]] i 2011.<ref>{{cite AV media |title=Debt And Deficit Negotiations |url=https://www.whitehouse.gov/photos-and-video/photogallery/debt-and-deficit-negotiations |date=2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160820190324/https://www.whitehouse.gov/photos-and-video/photogallery/debt-and-deficit-negotiations |archive-date=August 20, 2016 |at=Image 4 of 20 |type=Photograph |website=The White House |access-date=February 20, 2017}}</ref>]]
 
USA politiske system har været et topartisystem i det meste af dets historie.<ref name=twsNovGe>{{cite news
|author1=Etheridge, Eric |author2=Deleith, Asger |title= A Republic or a Democracy?
|newspaper= New York Times blogs
|quote= The US system seems essentially a two-party system.&nbsp;...
|date= 19. august 2009
|url= http://opinionator.blogs.nytimes.com/2009/08/19/a-republic-or-a-democracy/
|accessdate= 7. november 2010
}}</ref> For valgte embeder på de fleste niveauer, bestemmes de større partiernes [[Nominering|nominerede]] til det efterfølgende parlamentsvalg igennem [[primærvalg]] som bliver administreret i delstater. Siden parlamentsvalget i 1856 har de største partier været [[Demokratiske parti (USA)|det Demokratiske parti]], grundlagt i 1824, og [[Republikanske parti (USA)|det Republikanske Parti]], grundlagt i 1854. Siden [[Amerikanske borgerkrig|den Amerikanske Borgerkrig]] har kun en tredjeparti præsidentkandidat, den tidligere præsident [[Theodore Roosevelt]], der stillede op som en kandidat [[Progressive Parti (USA)|det Progressive Parti]] i 1912 vundet så meget som 20% af "[[popular vote]]". Præsidenten og vicepræsidenten bliver valgt igennem [[Valgmandskollegiet (USA)|Valgmandskollegiet]].<ref name="Avaliktos2004">{{cite book|last=Avaliktos|first=Neal|title=The Election Process Revisited|url=https://books.google.com/books?id=XR21acqXy28C&pg=PA111|date=1. januar 2004|publisher=Nova Publishers|isbn=978-1-59454-054-7|page=111}}</ref>
 
Indenfor den amerikansk politisk kultur betragtes det centrum-højre orienterede Republikanske Parti som "konservativt" og det centrum-venstre orienterede Demokratiske parti som "liberalt", se [[moderne liberalisme]].<ref>{{cite book|author1=David Mosler|author2=Robert Catley|title=America and Americans in Australia|date=1998|publisher=Greenwood Publishing Group|page=83|url=https://books.google.com/books?id=YungugjvIaQC&pg=PA83#v=onepage&q&f=false|accessdate=11. april 2016}}</ref><ref>{{cite book |last=Grigsby |first=Ellen|title=Analyzing Politics: An Introduction to Political Science |publisher=Cengage Learning |year=2008 |isbn=0-495-50112-3 | pages = 106–7}}</ref> Staterne i nordøst og vestkysten og nogle af staterne ved de [[Store søer (Nordamerika)|Store søer]], kendt som de "blå stater" er relativt "liberale". De "røde stater" i syden og dele af [[Great Plains]] og [[Rocky Mountains]] er relativt konservative.
 
Republikaneren [[Donald Trump]], som vandt [[Præsidentvalget i USA 2016|præsidentvalget i 2016]], er på nuværende tidspunkt [[USA's præsident]].<ref>{{Cite news |last1=Flegenheimer |first1=Matt |last2=Barbaro |first2=Michael |title=Donald Trump Is Elected President in Stunning Repudiation of the Establishment |url=https://www.nytimes.com/2016/11/09/us/politics/hillary-clinton-donald-trump-president.html?_r=0 |date=9. november 2016 |newspaper=The New York Times |access-date=November 11, 2016}}</ref> Det nuværende førerskab i Senatet omfatter den republikanske vicepræsident [[Mike Pence]], den republikansk [[President pro tempore of the United States Senate|President Pro Tempore (Pro Tem)]] [[Orrin Hatch]], majoritetsleder [[Mitch McConnell]] og minoritetsleder [[Chuck Schumer]].<ref>US Senate, [http://www.senate.gov/pagelayout/senators/a_three_sections_with_teasers/leadership.htm Senate Organization Chart for the 114th Congress], viewed August 25, 2015.</ref> Førerskabet i Repræsentaternes Hus omfatter [[Formanden for Repræsentanternes Hus]] (Speaker of the House) [[Paul Ryan]], majoritetsleder [[Kevin McCarthy (californisk politiker)|Kevin McCarthy]] og minoritetsleder [[Nancy Pelosi]].<ref>US House of Representatives, [http://www.house.gov/leadership/ Leadership], viewed August 25, 2015.</ref>
 
=== Udenrigsforhold og militær ===
{{Uddybende|USA's forsvar}}
[[Fil:Bush and Blair at Camp David.jpg|thumb|[[Amerikanske præsidenter|USA's tidligere præsident]], George W. Bush (højre) på [[Camp David]] i marts 2003, var vært for [[Storbritannien]]s [[Britiske premierministre|daværende premierminister]], [[Tony Blair]].]]
USA har en enorm global økonomisk, politisk og militær indflydelse, som gør landets udenrigspolitik genstand for stor bevågenhed og diskussion over hele verden. Næsten alle lande har [[Ambassader i Washington DC|ambassader]] i Washington, D.C., og [[konsulat]]er rundt omkring i landet. [[Iran]], [[Nordkorea]] og [[Sudan]] har dog ingen formelle [[Diplomati|diplomatiske forbindelser]] til USA.<ref>[http://www.usdoj.gov/oig/reports/INS/e0304/results.htm "Table 2 Aliens From Countries That Sponsor Terrorism Who Were Ordered Removed – 1. oktober 2000 til 31. december 2001"]. Februar 2003. [[USA's justitsministerium]].</ref> USA var en af grundlæggerne af de [[FN|Forenede Nationer]] (og er permanent medlem af [[FN's sikkerhedsråd|Sikkerhedsrådet]]), blandt mange andre [[internationale organisationer]].
 
USA har en lang tradition med at have civil kontrol over militære anliggender. [[Forsvarsministeriet (USA)|Forsvarsministeriet]] administrerer USA's [[væbnede styrker]], som består af [[United States Army|hæren]], [[United States Navy|flåden]], [[United States Marine Corps|marinekorpset]] og [[United States Air Force|flyvevåbnet]]. [[United States Coast Guard|Kystvagten]] hører under [[Ministeriet for Indre Sikkerhed]] i [[fred]]stid, men under [[Marineministeriet]] når der er [[krig]].
 
USA's militær består af 1,4 millioner [[mandskab|mand]] i [[aktiv tjeneste]],<ref>[http://web.archive.org/web/20060622225150/http://www.dior.whs.mil/mmid/military/ms9.pdf "Active Duty Military Personnel Strength Levels" (archive.org)]. 2002.</ref> sammen med flere hundrede tusinde både i [[USA's militære reserve|reserven]] og [[nationalgarden]]. Tjeneste i militæret er frivillig, selvom der dog kan være [[værnepligt]] gennem [[Selective Service System]] i krigstid. Man mener at USA har verdens stærkeste militær, delvist på grund af størrelsen på dets [[militærbudget]]; [[USA's militærbudget|Amerikanske udgifter til forsvaret]] blev i 2005 vurderet til at være større end de næste 14 største nationale forsvarsbudgetter tilsammen,<ref>Anup Shah, [http://www.globalissues.org/Geopolitics/ArmsTrade/Spending.asp High Military Expenditure in Some Places]. Sidst opdateret 27. marts 2006. globalissues.org.</ref> selvom USA's militærbudget kun er omkring 4% af landets [[BNI per indbygger]].<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/us.html#Military Military]. 1. juni 2006. ''[[The World Factbook]]''. [[CIA]].</ref><ref>{{cite web | author = Truth and Politics | title = Relative Size of US Military Spending from 1940 to 2003 | url = http://www.truthandpolitics.org/military-relative-size.php | accessdate = 26. maj|accessyear = 2006 }}</ref> USA's militær opretholder [[Grupperinger af USA's militær|over 700 baser og faciliteter]]. Det har også baser på alle kontinenter, bortset fra [[Antarktis]].<ref>[http://www.defenselink.mil/pubs/20050527_2005BSR.pdf U.S. Department of Defense Base Structure Report, Fiscal Year 2005 Baseline].</ref>
 
=== Statens finanser ===
[[Fil:Federal Debt Held by the Public 1790-2013.png|thumb|425px|USA's føderale gæld som procent af BNP fra 1790 til 2013.<ref>{{cite web|last1=Budget Office|first1=Congressional|title=The Long-Term Budget Outlook 2013|url=http://cbo.gov/sites/default/files/cbofiles/attachments/44521-LTBO2013_0.pdf|website=cbo.gov|publisher=Congress of the United States Congressional Budget Office|page= 10|accessdate=21. januar 2016}}</ref>]]
Beskatning i USA opkræves på føderalt, delstatsligt og på lokalt plan. Disse inkluderer skatter på indkomst, lønsumsafgifter (payroll), ejendom, salg, import, arv og giver såvel som adskillige gebyrer. I 2010 beløb skatter indsamlet af føderale, delstats og kommunale stater sig til 24.8% af BNP.<ref>{{cite news |author= Porter, Eduardo |title= America's Aversion to Taxes |url= https://www.nytimes.com/2012/08/15/business/economy/slipping-behind-because-of-an-aversion-to-taxes.html?_r=1&src=recg |quote=In 1965, taxes collected by federal, state and municipal governments amounted to 24.7 percent of the nation's output. In 2010, they amounted to 24.8 percent. Excluding Chile and Mexico, the United States raises less tax revenue, as a share of the economy, than every other industrial country. |newspaper=The New York Times |date=14. august 2012 |accessdate=15. august 2012}}</ref> I løbet af finansåret 2012 indsamlede den føderale stat omkring $2.45 billioner i skatteindtægter, en stig på $147 milliarder eller 6% i forhold til finansåret 2011 på $2.30 milliarder. De største indtægtsposter var bl.a person indkomstskatter ($1132 mia. eller 47%), [[Social Security]]/sociale forsikringsskatter ($845 mia. eller 35%) og selskabsskatter ($242 mia. eller 10%).<ref name="CBO Historical Tables 2012FY" />
 
USA's beskatning er generelt progressiv, specielt føderale indkomstskatter, og er iblandt de mest progressive i den udviklede verden.<ref>{{cite journal|author1=Isabelle Joumard|author2=Mauro Pisu|author3=Debbie Bloch|title=Tackling income inequality The role of taxes and transfers|journal=OECD Journal: Economic Studies|date=2012|page=27|url=http://www.oecd.org/eco/public-finance/TacklingincomeinequalityTheroleoftaxesandtransfers.pdf|accessdate=24. september 2015|quote=Various studies have compared the progressivity of tax systems of European countries with that of the United States (see for instance Prasad and Deng, 2009; Piketty and Saez, 2007; Joumard, 2001). Though they use different definitions, methods and databases, they reach the same conclusion: the US tax system is more progressive than those of the continental European countries.}}</ref><ref>Taxation in the US:
* {{cite journal |last=Prasad |first=M. |last2=Deng|first2= Y. |title=Taxation and the worlds of welfare |journal= Socio-Economic Review |date=2. april 2009 |volume=7 |issue=3 |pages=431–457 |doi= 10.1093/ser/mwp005 |url= http://ser.oxfordjournals.org/content/7/3/431.abstract?keytype=ref&ijkey=65cyoW8oR1QgGoI |accessdate=5. maj 2013}}
* {{cite news |last=Matthews |first=Dylan |title=Other countries don't have a "47%" |url= http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2012/09/19/other-countries-dont-have-a-47/ |work=The Washington Post |accessdate=29. oktober 2013 |date=19. september 2012}}
* {{cite web |title=How Much Do People Pay in Federal Taxes?|url= http://pgpf.org/budget-explainer/taxes |publisher=Peter G. Peterson Foundation |accessdate=2. oktober 2015}}
* {{cite web |title=T13-0174 – Average Effective Federal Tax Rates by Filing Status; by Expanded Cash Income Percentile, 2014 |url= http://www.taxpolicycenter.org/numbers/displayatab.cfm?DocID=3933 |publisher=The Tax Policy Center |accessdate=2. oktober 2015}}</ref><ref>{{cite web|last1=Huang|first1=Chye-Ching|last2=Frentz|first2=Nathaniel|title=What Do OECD Data Really Show About U.S. Taxes and Reducing Inequality?|url=http://www.cbpp.org/research/what-do-oecd-data-really-show-about-us-taxes-and-reducing-inequality|publisher=Center on Budget and Policy Priorities|accessdate=13. september 2015}}</ref><ref name="Dylan47">{{cite news |last=Matthews |first=Dylan |title=Other countries don't have a "47%" |url= http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2012/09/19/other-countries-dont-have-a-47/ |work=The Washington Post |accessdate=29. oktober 2013 |date=19. september 2012}}</ref><ref>{{cite journal |last=Piketty |first=Thomas |last2=Saez |first2=Emmanuel |date=August 2006 |title=How Progressive is the U.S. Federal Tax System? A Historical and International Perspective |url=http://www.nber.org/papers/w12404 |journal=National Bureau of Economic Research|access-date=September 22, 2015}}</ref> De højeste 10% indkomster betaler majoriteten af føderale skatter,<ref>{{cite news |author=Jane Wells |title=The rich do not pay the most taxes, they pay ALL the taxes |url=http://www.cnbc.com/id/101264757#. |newspaper=CNBC |date=11. december 2013 |accessdate=14. januar 2015 }}<br />{{cite news |author=Steve Hargreaves |title=The rich pay majority of U.S. income taxes |url=http://money.cnn.com/2013/03/12/news/economy/rich-taxes/ |newspaper=CNN |date=12. marts 2013 |accessdate=14. januar 2015 }}<br />{{cite web |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=Top 10 Percent of Earners Paid 68 Percent of Federal Income Taxes |url=http://www.heritage.org/federalbudget/top10-percent-income-earners |year=2015 |archive-url=http://web.archive.org/web/20150106065112/http://www.heritage.org/federalbudget/top10-percent-income-earners |archive-date=January 6, 2015 |website=2014 Federal Budget in Pictures |publisher=[[The Heritage Foundation]] |access-date=February 25, 2017}}<br />{{cite news |author=Stephen Dinan |title=CBO: The wealthy pay 70 percent of taxes |url=http://www.washingtontimes.com/news/2012/jul/10/cbo-rich-pay-outsized-share-taxes/ |newspaper=Washington Times |date=10. juli 2012 |accessdate=14. januar 2015 }}<br />{{cite news |author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |title=The Tax Man Cometh! But For Whom? |url=http://www.npr.org/2012/04/15/150632993/the-tax-man-cometh-but-for-whom |newspaper=NPR |date=15. april 2012 |accessdate=14. januar 2015 }}</ref> og omkring halvdelen af alle skatter.<ref>{{cite news|last1=Wamhoff|first1=Steve|title=Who Pays Taxes in America in 2014?|url=http://www.ctj.org/pdf/taxday2014.pdf|accessdate=17. januar 2015|publisher=Institute on Taxation and Economic Policy|date=7. april 2014}}</ref> Lønsumsafgifter til Social Security er en flad [[regressiv skat]], med ingen skattepligtig indkomst over $118,500 (for 2015 og 2016) og ingen skat overhovedet på [[kapitalindkomst]] fra ting som aktier og kapitalgevinster.<ref>{{cite web |last=Agadoni |first=Laura |title= Characteristics of a Regressive Tax |url= http://smallbusiness.chron.com/characteristics-regressive-tax-17562.html |publisher =Houston Chronicle Small Business blog}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.taxpolicycenter.org/taxtopics/Payroll-Taxes.cfm |title=TPC Tax Topics &#124; Payroll Taxes |publisher=Taxpolicycenter.org |accessdate=13. januar 2014}}</ref> Den historiske begrundelse for lønsumsafgifternes regressive natur er disse velfærdsprogrammer ikke blevet set som overførselsindkomster.<ref>{{cite web |title=The Design of the Original Social Security Act |url= http://www.socialsecurity.gov/history/genrev.html |work=Social Security Online |publisher=U.S. Social Security Administration |accessdate=3. april 2013}}</ref><ref>{{cite web |last=Blahous |first=Charles |title=The Dark Side of the Payroll Tax Cut |url= http://www.hoover.org/publications/defining-ideas/article/109216 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20131016140415/http://www.hoover.org/publications/defining-ideas/article/109216|archivedate=16. oktober 2013|work=Defining Ideas |publisher= Hoover Institution |accessdate=3. april 2013 |date=24. februar 2012}}</ref> Men nettoeffekten af Social Security er ifølge [[Congressional Budget Office|CBO]] progressiv, fordi forholdet mellem overførsel og skat spænder fra 70% for den højeste femtedel indkomster til omkring 170% procent for den laveste femtedel indkomster.<ref>[https://www.cbo.gov/sites/default/files/109th-congress-2005-2006/reports/12-15-progressivity-ss.pdf Is Social SecurityProgressove? CBO]</ref>
 
De højeste 10% betalte i 2009 51,8% af alle føderale skatter, og den øverste 1%, med 13,4% af nationalindkomsten, betalte 22,3% af føderale skatter.<ref name="CBO, Distribution">{{cite web |title=The Distribution of Household Income and Federal Taxes, 2008 and 2009 |url= http://www.cbo.gov/sites/default/files/cbofiles/attachments/43373-06-11-HouseholdIncomeandFedTaxes.pdf |accessdate=3. april 2013 |publisher= Congressional Budget Office |date=July 2012}}</ref> I 2013 anslåede [[Tax Policy Center]] de effektive føderale skatteprocent til 35,5% for den øverste 1%, 27,2% for den øverste femtedel, 13,8% for den midterste femtedel, og −2,7% for den laveste femtedel.<ref>{{cite news |first=Stephen |last=Ohlemacher |title=Tax bills for rich families approach 30-year high |url= http://seattletimes.com/html/politics/2020475301_apustaxingtherich.html|archiveurl=https://web.archive.org/web/20141029082458/http://seattletimes.com/html/politics/2020475301_apustaxingtherich.html|accessdate=3. april 2013|newspaper=The Seattle Times |agency=Associated Press |date=3. marts 2013|archivedate=29. oktober 2014}}</ref><ref>{{cite news |title=Who will pay what in 2013 taxes? |url= http://seattletimes.com/html/politics/2020475325_apustaxeswhopayswhat.html |archiveurl=https://web.archive.org/web/20141029085558/http://seattletimes.com/html/politics/2020475325_apustaxeswhopayswhat.html|accessdate=3. april 2013 |newspaper=The Seattle Times |agency=Associated Press |date=3. marts 2013|archivedate=29. oktober 2014}}</ref> Udbredelsen og forekomsten af USA's selskabsskat har været et spørgsmål med stor uenighed i årtier.<ref name="Dylan47" /><ref>Tax incidence of corporate tax in the United States:
* {{cite web |last=Harris |first=Benjamin H. |date= November 2009 |title=Corporate Tax Incidence and Its Implications for Progressivity |url= http://www.urban.org/UploadedPDF/1001349_corporate_tax_incidence.pdf |publisher=Tax Policy Center |accessdate=9. oktober 2013}}
* {{cite web |last=Gentry |first=William M. |date=December 2007 |title=A Review of the Evidence on the Incidence of the Corporate Income Tax |url= http://www.treasury.gov/resource-center/tax-policy/tax-analysis/Documents/ota101.pdf |archiveurl= http://www.webcitation.org/6KnVtsZ8M?url=http://www.treasury.gov/resource-center/tax-policy/tax-analysis/Documents/ota101.pdf |archivedate= 1. november 2013 |work=OTA Paper 101 |publisher=Office of Tax Analysis, U.S. Department of the Treasury |accessdate=9. oktober 2013}}
* {{cite book |last=Fullerton |first=Don |title=Handbook of Public Economics |year=2002 |publisher=Elsevier Science B.V. |location=Amsterdam |pages=1788–1839 |url= http://works.bepress.com/don_fullerton/15/ |last2= Metcalf|first2= Gilbert E. |editor=A.J. Auerbach and M. Feldstein|accessdate=9. oktober 2013|chapter=Tax Incidence}}
* {{cite journal |last=Musgrave |first=R.A. |last2=Carroll|first2=J.J.|last3=Cook|first3= L.D.|last4=Frane|first4= L. |title= Distribution of Tax Payments by Income Groups: A Case Study for 1948 |journal= National Tax Journal |date=March 1951 |volume=4 |issue=1 |pages=1–53 |url= https://fraser.stlouisfed.org/scribd/?item_id=463471&filepath=/docs/historical/eccles/026_13_0001.pdf |accessdate=9. oktober 2013}}</ref> Skatter på delstats og lokalt niveau varierer meget men er generelt mindre progressive end føderale skatter, fordi de i høj grad er afhængige af regressive skatter på salg og ejendom, hvis udbytte er mere stabilt. Deres bidrag som en indtægtskilde eliminerer ikke den progressive natur af den samlede beskatning.<ref name="Dylan47" /><ref name="TaxF">{{cite web |last=Malm |first=Elizabeth |title=Comments on Who Pays? A Distributional Analysis of the Tax Systems in All 50 States |url= http://taxfoundation.org/article/comments-who-pays-distributional-analysis-tax-systems-all-50-states |publisher=Tax Foundation|accessdate=3. april 2013|date=20. februar 2013}}</ref>
 
Den føderale stat brugte i løbet af finansåret 2012 $3.54 billioner på et budget, 60 mia. eller 1,7% mindre end for finansåret 2011 på $3.60 billioner. De største udgiftsposter for finansåret 2012 inkluderede [[Medicare]] & [[Medicaid]] ($802 mia. eller 23% af udgifterne), Social Security ($768 mia. eller 22%), militær ($670 mia. eller 19%), resterende ikke militær budget ($615 mia. eller 17%), andet obligatorisk ($461 mia. eller 13%) og renter ($223 mia eller 6%).<ref name="CBO Historical Tables 2012FY">{{cite web |url= http://cbo.gov/publication/43904 |title=CBO Historical Tables-February 2013 |publisher=Congressional Budget Office |date=5. februar 2013 |accessdate=23. april 2013}}</ref>
 
[[USA's statsgæld|USA's samlede føderale gæld]] var ifølge [[U.S. Department of Treasury]] $19,960 billioner i februar 2017.<ref>{{cite web|url=https://www.treasurydirect.gov/govt/reports/pd/mspd/2017/opds022017.pdf|title=U.S. Department of Treasury, USA's føderale gæld pr. februar 2017.|date=Februar 28, 2017|publisher=treasury.gov|accessdate=Marts 29, 2017}}</ref>{{Efn|In January 2015, U.S. federal government debt held by the public was approximately $13 trillion, or about 72% of U.S. GDP. Intra-governmental holdings stood at $5 trillion, giving a combined total debt of $18.080 trillion.<ref name=autogenerated5>{{cite web |url= http://www.treasurydirect.gov/NP/BPDLogin?application=np |title=Debt to the Penny (Daily History Search Application) |publisher=TreasuryDirect |accessdate=6. januar 2015}}</ref><ref>{{cite news |author=Burgess Everett |title=The next debt ceiling fight |url=http://www.politico.com/story/2015/01/the-next-debt-ceiling-fight-113897.html |newspaper=Politico |date=6. januar 2015 |accessdate=6. januar 2015 }}</ref> By 2012, total federal debt had surpassed 100% of U.S. GDP.<ref>{{cite web |last=Thornton |first=Daniel L. |title=The U.S. Deficit/Debt Problem: A Longer–Run Perspective |url= http://research.stlouisfed.org/publications/review/12/11/Thornton.pdf |work=Federal Reserve Bank of St. Louis Review |accessdate=7. maj 2013 |date=Nov–Dec 2012}}</ref> The U.S. has a [[credit rating]] of AA+ from [[Standard & Poor's]], AAA from [[Fitch Ratings|Fitch]], and AAA from [[Moody's Investors Service|Moody's]].<ref>{{cite news |last=Lopez |first=Luciana |title=Fitch backs away from downgrade of U.S. credit rating |url= http://www.reuters.com/article/2013/01/28/us-usa-rating-fitch-idUSBRE90R0WS20130128 |accessdate=26. marts 2013 |newspaper=Reuters |date=28. januar 2013}}</ref>}}
 
=== Kriminalitet og retshåndhævelse ===
{{Se også|United States Bill of Rights}}
[[Fil:Chevrolet Volt NYPD -- 04-04-2012.JPG|thumb|Retshåndhævelse i USA opretholdes primært af lokale politiafdelinger.<ref>{{cite web |url=http://bjs.ojp.usdoj.gov/content/pub/pdf/lpd03.pdf|title=Local Police Departments, 2003 |publisher=U.S. Dept. of Justice, Bureau of Justice Statistics|date = May 2006|accessdate=7. december 2011}}</ref>]]
 
[[Retshåndhævelse]]n i USA udføres først og fremmest af de lokale politi- og [[Sherif (USA)|sherifafdelinger]], imens delstaternes politi (state police) leverer bredere tjenester. [[Føderalisme|Føderale]] organer som [[FBI|Federal Bureau of Investigation]] (FBI) og [[Marshals Service (USA)|U.S. Marshals Service]] tager sig af specialiseret politiarbejde, herunder beskyttelse af borgerrettigheder, national sikkerhed og at håndhæve føderale love og føderale domstoles afgørelser.<ref>{{cite web|title=U.S. Federal Law Enforcement Agencies, Who Governs & What They Do|publisher=Chiff.com|url=http://www.chiff.com/police/federal-police-agencies.htm|accessdate=21. august 2012}}</ref> På føderalt plan og i næsten enhver af staterne fungerer det juridiske system efter [[common law]] princippet. Delstatslige domstole tager sig af de fleste straffesager, imens føderale domstole håndterer visse udpegede forbrydelser såvel som visse ankede [[Appel|appeller]] fra delstaternes straffedomstole.<ref>{{cite web|url=http://criminal.findlaw.com/crimes/criminal_stages/criminal_plea_bargain.html|title=Plea Bargains|website=Findlaw|accessdate=6. januar 2015}}<br />{{cite web|url=http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/plea/interviews/mcspadden.html|title=Interview with Judge Michael McSpadden|publisher=PBS|date=16. december 2003}}</ref>
[[Fil:US incarceration timeline-clean.svg|thumb|left|Antallet af fængslede amerikanere har steget meget voldsomt siden starten af 1980'erne primært pga. en hård kurs overfor voldskriminalitet og Richard Nixons "War on drugs".]]
 
I 2015 var der 15.696 mord, hvilket var 1532 mere (10,8% stigning) end i 2014 og dermed den største stigning siden 1971.<ref>{{Cite news|url=https://www.theguardian.com/us-news/2016/sep/26/rate-murder-fbi-increase|title=Murders up 10.8% in biggest percentage increase since 1971, FBI data shows|last=Beckett|first=Lois|date=26. september 2016|last2=Aufrichtig|first2=Aliza|newspaper=The Guardian|language=en-GB|issn=0261-3077|last3=Davis|first3=Kenan|access-date=December 22, 2016}}</ref> Mordraten for 2015 var 4,9 per 100,000 mennesker.<ref>{{cite web |url=http://fivethirtyeight.com/features/murders-rose-at-their-fastest-pace-in-a-quarter-century-last-year |title=Murders Rose At Their Fastest Pace In A Quarter-Century Last Year |publisher=''[[FiveThirtyEight]]'' |date=26. september 2016}}</ref> En tværgående analyse fra 2003 af WHO's dødelighed database viste, at USA's "mordrate var 6,9 gange højere end for andre højindkomst lande, drevet af en skydevåben mordrate, der var 19,5 gange højere"."<ref>{{cite web|url=http://journals.lww.com/jtrauma/pages/articleviewer.aspx?year=2011&issue=01000&article=00035&type=abstract |title=Homicide, Suicide, and Unintentional Firearm Fatality: Comparing the United States With Other High-Income Countries, 2003|doi=10.1097/TA.0b013e3181dbaddf |publisher=Journal of Trauma and Acute Care Surgery|accessdate=13. januar 2014}}</ref>{{Update after|2015|3|7}} Rettigheder til våbenejerskab fortsætter med at være genstand for omstridt politisk debat i USA, særligt i den seneste tid med [[Sandy Hook-massakren]] <nowiki/>og [[Charleston-massakren]].
 
Fra 1980 til 2008 udgjorde mænd 77% af drabsofrene og 90% af drabsmændene. Sorte begåede 52,5% af alle drab i løbet af denne tidsperiode, en rate der er næsten otte gange så høj som for hvide, herunder også [[Hispanics]], og blev dømt med en rate, der var seks gange høj som for hvide. De fleste af drabene var indbyrdes i befolkningsgrupperne med 93% af alle sorte ofre dræbt af sorte og 84% af hvide dræbt af hvide.<ref>{{cite web|author1=Alexia Cooper|author2=Erica L. Smith|title=Homicide Trends in the United States, 1980–2008|url=http://www.bjs.gov/content/pub/pdf/htus8008.pdf|publisher=U.S. Department of Justice|accessdate=14. november 2015|pages=3, 12|date=November 2011}}</ref>
 
[[Dødsstraf]] er godkendt til bestemte føderale og militære forbrydelser og bruges i 31 af delstaterne.<ref>{{cite news|last1=Connor|first1=Tracy|last2=Chuck|first2=Elizabeth|title=Nebraska's Death Penalty Repealed With Veto Override|url=http://www.nbcnews.com/news/us-news/nebraskas-death-penalty-repealed-veto-override-n365456|accessdate=11. juni 2015|work=NBC News|date=28. maj 2015}}</ref><ref>{{cite news|last=Simpson|first=Ian|title=Maryland becomes latest U.S. state to abolish death penalty|url=http://www.reuters.com/article/us-usa-maryland-deathpenalty-idUSBRE9410TQ20130502|date=2. maj 2013|accessdate=6. april 2016|agency=[[Reuters]]}}</ref> Ingen henrettelser fandt sted fra 1967 til 1977, hvilket til dels skyldes en domsafgørelse ved [[Højesteret (USA)|USA's højesteret]], der slog ned på vilkårlig brug af dødsstraf. I 1976 afgjorde USA's højesteret, at dødsstraf kan blive forfatningsmæssigt pålagt under hensigtsmæssige omstændigheder. Siden afgørelsen har der været mere end 1300 henrettelser, og flertallet af disse fandt sted i tre stater: [[Texas Ranger Division|Texas]], [[Virginia]] og [[Oklahoma]].<ref>{{cite web|url=http://www.deathpenaltyinfo.org/views-executions|title=Searchable Execution Database
|accessdate=10. oktober 2012|publisher=[[Death Penalty Information Center]]}}</ref> Imellemtiden har adskillige stater enten afskaffet eller slået hårdt ned på anvendelsen af dødsstraf love. Landet havde i 2014 det femtehøjeste antal henrettelser i verden, efter [[Kina]], [[Iran]], [[Saudi-Arabien]] og [[Irak]].<ref>{{cite web |url=http://www.amnestyusa.org/research/reports/death-sentences-and-executions-2014 |title=Death Sentences and Executions 2014|accessdate = 6. maj 2015|year=2014 |publisher=Amnesty International USA}}</ref>
 
USA har verdens [[USA's fængslingsrate|højeste dokumenterede fængslingsrate]] og den største befolkning, der sidder i fængsel.<ref>{{cite book |author1=Schmidt, Steffen W. |author2=Shelley, Mack C. |author3=Bardes, Barbara A. |title=American Government & Politics Today |url= https://books.google.com/books?id=IV1sxbRqhGIC&pg=PA591 |year=2008 |publisher=Cengage Learning |isbn=978-0-495-50228-9 |page=591 |accessdate=25. oktober 2015}}<br />{{cite web |author=Walmsley, Roy |url= http://www.kcl.ac.uk/depsta/rel/icps/world-prison-population-list-2005.pdf |archiveurl= https://web.archive.org/web/20070628215935/http://www.kcl.ac.uk/depsta/rel/icps/world-prison-population-list-2005.pdf |archivedate=28. juni 2007|title=World Prison Population List |year=2005 |publisher=King's College London, International Centre for Prison Studies}} For the latest data, see {{cite web |url= http://www.kcl.ac.uk/depsta/rel/icps/worldbrief/north_america_records.php?code=190 |archiveurl= https://web.archive.org/web/20070804061423/http://www.kcl.ac.uk/depsta/rel/icps/worldbrief/north_america_records.php?code=190 |archivedate=4. august 2007 |title=Prison Brief for United States of America |date=21. juni 2006 |publisher=King's College London, International Centre for Prison Studies}}<br />[[United States National Research Council|National Research Council]]. ''[http://www.nap.edu/catalog.php?record_id=18613 The Growth of Incarceration in the United States: Exploring Causes and Consequences].'' Washington, DC: [[National Academies Press|The National Academies Press]], 2014. Retrieved May 10, 2014.<br />[https://www.hrw.org/sites/default/files/related_material/2014_US_Nation_Behind_Bars_0.pdf Nation Behind Bars: A Human Rights Solution]. ''[[Human Rights Watch]]'', May 2014. Retrieved May 10, 2014.</ref> I starten i 2008 var mere end 2,3 millioner amerikanere fængslede, mere end en ud af hver 100 voksne.<ref>{{cite book |author1=Barkan, Steven E. |author2=Bryjak, George J. |title=Fundamentals of Criminal Justice: A Sociological View |url= https://books.google.com/books?id=bNGaYvTAeLMC&pg=PT23 |year=2011 |publisher=Jones & Bartlett |isbn=978-1-4496-5439-9 |page=23 |accessdate=25. oktober 2015}}</ref> Antallet af indsatte er firedoblet siden 1980,<ref>{{cite book |author1=Iadicola, Peter |author2=Shupe, Anson |title= Violence, Inequality, and Human Freedom |url= https://books.google.com/books?id=KSp0Ulmx44kC&pg=PA456 |date=26. oktober 2012 |publisher=Rowman & Littlefield |isbn=978-1-4422-0949-7 |page=456}}</ref> og delstatslige og lokale udgifter til fængsler er steget tre gange så meget som ufgifterne til offentlig uddannelse i perioden.<ref>Emma Brown and Danielle Douglas-Gabriel (July 7, 2016). [https://www.washingtonpost.com/news/education/wp/2016/07/07/since-1980-spending-on-prisons-has-grown-three-times-faster-than-spending-on-public-education/ Since 1980, spending on prisons has grown three times as much as spending on public education]. ''[[The Washington Post]].'' Retrieved July 12, 2016.</ref> Landets høje fængslingsrate skyldes i høj grad ændringer i retningslinjerne for strafudmåling og politikken på [[Narkotikum|narkotikaområdet]].<ref name="ClearCole2008b">{{cite book |author1=Clear, Todd R. |author2=Cole, George F. |author3=Reisig, Michael Dean |title=American Corrections |url= https://books.google.com/books?id=cYVdYfUGxvoC&pg=PA485 |year=2008 |publisher=Cengage Learning |isbn=978-0-495-55323-6 |page=485 |accessdate=25. oktober 2015}}</ref> Ifølge [[Federal Bureau of Prisons]] er flertallet af indsatte i føderale fængsler for narkotikakriminalitet.<ref>{{cite web|title=Federal Bureau of Prisons: Statistics|url=http://www.bop.gov/about/statistics/|website=Federal Bureau of Prisons|accessdate=4. marts 2015}}</ref> [[Louisiana (stat)|Lousiana]] havde i 2008 den højeste fængslingsrate, mens [[Maine]] havde den laveste.<ref>{{cite book |author=Mears, Daniel P. |title= American Criminal Justice Policy: An Evaluation Approach to Increasing Accountability and Effectiveness |url= https://books.google.com/books?id=CO0_SAED7q0C&pg=PA72 |year=2010 |publisher=Cambridge University Press |isbn=978-0-521-76246-5 |page=72 |accessdate=25. oktober 2015}}</ref>
 
== Økonomi ==
{{Hovedartikel|USA's økonomi}}
{| class="infobox" style="font-size: 90%; border: 1px solid #999; float: right; margin-left: 1em; width:325px"
|- style="background:#f5f5f5"
! colspan="3" | Økonomiske indikatorer
|-
| Nominelt [[Bruttonationalprodukt|BNP]] || $18.45 billioner <small>(Q2 2016)</small> || style="text-align:right;"|<ref name="BEA">{{cite web|title=GDP Estimates|url=http://www.bea.gov/newsreleases/national/gdp/gdpnewsrelease.htm|website=Bureau of Economic Analysis|publisher=Bureau of Economic Analysis|accessdate=3. oktober 2016}}</ref>
 
|-
| Realvækst i BNP || 1,4% <small>(Q2 2016)</small> || style="text-align:right;"|<ref name="BEA" />
|-
| ||2,6% <small>(2015)</small>|| style="text-align:right;"|<ref>{{cite web|title=GDP Estimates 2012–2015|url=http://www.bea.gov/newsreleases/national/gdp/2016/gdp2q16_adv.htm|website=Bureau of Economic Analysis|publisher=Bureau of Economic Analysis|accessdate=3. oktober 2016}}</ref>
|-
| [[Forbrugerprisindeks|FPI]] inflation || 1,1% <small>(august 2016)</small> || style="text-align:right;" |<ref>{{cite web |url=http://www.bls.gov/news.release/pdf/cpi.pdf|title=CONSUMER PRICE INDEX&nbsp;– AUGUST 2016|publisher=Bureau of Labor Statistics|accessdate=3. oktober 2016|date=August 2016}}</ref>
|-
| [[Beskæftigelsesfrekvens]] || 59,7% <small>(august 2016)</small> || style="text-align:right;" |<ref>{{cite web |url=http://data.bls.gov/timeseries/LNS12300000|title=Labor Force Statistics from the Current Population Survey|publisher=Bureau of Labor Statistics|accessdate=3. oktober 2016|date=August 2016}}</ref>
|-
| [[Arbejdsløshed]] || 4,9% <small>(august 2016)</small> || style="text-align:right;" |<ref>{{cite web|title=Employment Situation Summary|url=http://www.bls.gov/news.release/empsit.nr0.htm|website=Bureau of Labor Statistics|publisher=Bureau of Labor Statistics|accessdate=3. oktober 2016}}</ref>
|-
| [[Erhvervsfrekvens]]|| 62,8% <small>(august 2016)</small> ||<ref>{{cite web |url=http://data.bls.gov/timeseries/LNS11300000|title=Labor Force Statistics from the Current Population Survey |author=<!--Staff writer(s); no by-line.-->|date=August 2016|work=Bureau of Labor Statistics|publisher=United States Department of Labor|accessdate=3. oktober 2016}}</ref>
|-
| [[USA's statslige gæld|Samlet føderal offentlig gæld]] || $19.808 billioner <small>(25 oktober, 2016)</small> || style="text-align:right;" |<ref>{{cite web |url=http://www.treasurydirect.gov/NP/debt/search?startMonth=01&startDay=01&startYear=2015&endMonth=10&endDay=25&endYear=2016|title=Treasury Direct|publisher=Treasury Direct|accessdate=9. november 2016|date=9. november 2016}}</ref>
|-
| Samlet husstandsformue || $89.063 billioner <small>(Q2 2016)</small> || style="text-align:right;" |<ref>{{cite web|url=http://www.federalreserve.gov/releases/z1/current/z1.pdf|title=Federal Reserve Statistical Release|date=2015|accessdate=3. oktober 2016|website=Federal Reserve|publisher=Federal Reserve}}</ref>
|}
[[Fil:United States Export Treemap (2011).png|thumb|315px|Sammensætningen af USA's eksport (2011). USA er verdens andet største eksport land.]]
 
USA's [[USA's økonomi|økonomiske historie]] er historien om [[økonomisk vækst]]. Det begyndte som engelske kolonier med marginalt succesrige økonomier og blev efter hånden til den største økonomi i verden i det 20. århundrede og i begyndelsen af det 21. århundrede.
 
Landet har en [[Kapitalisme|kapitalistisk]] [[blandingsøkonomi]],<ref>{{cite book|title=The United States of America|url=https://books.google.com/books?id=HolwxdMeTwYC&pg=PA24|publisher=PediaPress|page=24|id=GGKEY:2CYQCESKTB7}}</ref> der nyder gavn af mange [[Naturresurse|naturressurser]] i rigelige mængder og en høj [[produktivitet]].<ref>Wright, Gavin; Czelusta, Jesse (2007). "Resource-Based Growth Past and Present", in ''Natural Resources: Neither Curse Nor Destiny'', ed. Daniel Lederman and William Maloney. World Bank. p. 185. ISBN 0-8213-6545-2.</ref> Ifølge [[Internationale Valutafond|IMF]] udgør USA's BNP på $16.8 trillion 24% af verdens samlede økonomi ([[BVP (økonomi)|BVP]]), opgjort med markeds valutakurser og over 19% af BVP (Bruttoverdenprodukt) opgjort ved [[købekraftsparitet]] (KKP).<ref name=IMF_GDP>{{cite web |url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2014/02/weodata/index.aspx|publisher=International Monetary Fund |title=World Economic Outlook Database: United States |date=October 2014 |accessdate=2. november 2014}}</ref>
 
USA's nominelle BNP er estimeret til $17.528 billioner per 2014.<ref>{{cite web|url = http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2014/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=17&pr.y=20&sy=2012&ey=2019&scsm=1&sort=country&ds=.&br=1&c=110%2C998&s=NGDPD%2CPPPGDP&grp=1&a=1|title = European Union GDP|date = April 2014|accessdate = 14. juni 2014|website = International Monetary Fund|publisher = International Monetary Fund}}</ref> USA's realvækstrate fra 1983 til 2008 lå på 3,3%, sammenlignet med et vægtet gennemsnit på 2,3% for resten af [[G7]].<ref name=Hagopian>{{cite journal |author=Hagopian, Kip |last2=Ohanian|first2= Lee |title= The Mismeasure of Inequality |journal=Policy Review|date=1. august 2012 |url= http://www.hoover.org/publications/policy-review/article/123566 |accessdate=22. august 2013 |publisher=Hoover Institution Stanford University}}</ref> Landet ligger med nominelt BNP per indbygger som nummer ni i verden og som nummer seks med købekraftskorrigeret BNP per indbygger.<ref name="IMF_GDP" /> Den amerikanske dollar er verdens primære [[reservevaluta]].<ref>{{cite web |url= http://www.imf.org/external/np/sta/cofer/eng/cofer.pdf |archiveurl=https://web.archive.org/web/20141007054940/http://www.imf.org/external/np/sta/cofer/eng/cofer.pdf|title=Currency Composition of Official Foreign Exchange Reserves |publisher=International Monetary Fund |accessdate=9. april 2012|archivedate=7. oktober 2014}}</ref>
 
Amerikas Forenede Stater er den største importør af varer og den næststørste eksportør, selvom eksport per indbygger ligger relativt lavt. I 2010 var USA's samlede handelsunderskud på $635 milliarder.<ref name=Trade>{{cite web |title=Trade Statistics |url= http://greyhill.com/trade-statistics |publisher= Greyhill Advisors |accessdate=6. oktober 2011}}</ref> [[Canada]], [[Kina]], [[Mexico]], [[Japan]], og [[Tyskland]] er dets største handelspartnere.<ref>{{cite web |url= http://www.census.gov/foreign-trade/top/dst/current/balance.html |title=Top Ten Countries with which the U.S. Trades|publisher=U.S. Census Bureau|date=August 2009 |accessdate= 12. oktober 2009}}</ref> I 2010 var olie den største importvare kategor, mens transportudstyr var den største importvare kategori.<ref name=Trade />
 
Den private sektor blev i 2009 skønnet til at udgøre 86,4% af økonomien, mens den føderale stat tegnede sig for 4,3% og delstatslig og lokal aktivitet (heriblandt føderale overførsler) for de resterende 9,3%.<ref>{{cite web |url= http://greyhill.com/gdp-by-industry/ |title=GDP by Industry |publisher=Greyhill Advisors|accessdate=13. oktober 2011}}</ref> Selvom landets økonomi har nået en postindustrielt niveau af udvikling, og det [[tertiære erhverv]] udgør 67.8% af BNP, forbliver USA industriel stormagt.<ref name=Econ>{{cite web |url= http://usinfo.state.gov/products/pubs/economy-in-brief/page3.html |archiveurl= https://web.archive.org/web/20080312123609/http://usinfo.state.gov/products/pubs/economy-in-brief/page3.html |archivedate=12. marts 2008 |title=USA Economy in Brief |publisher=U.S. Dept. of State, International Information Programs}}</ref> Den førende forretningssektor målt på forretningsmæssige kvitteringer brutto er engros- og detailhandel; målt på overskud er det fremstillingsvirksomhed.<ref>{{cite web |url= http://www.census.gov/compendia/statab/2009/tables/09s0724.xls |archiveurl= http://webarchive.loc.gov/all/20120209192518/http%3A//www%2Ecensus%2Egov/compendia/statab/2009/tables/09s0724%2Exls|archivedate= 9. februar 2012 |title=Table 724—Number of Tax Returns, Receipts, and Net Income by Type of Business and Industry: 2005 |format=XLS |publisher=U.S. Census Bureau |accessdate=12. oktober 2009}}</ref> I [[franchising]] forretningsmodellen er [[McDonald's]] og [[Subway (fastfoodrestaurantkæde)|Subway]] de to mest anerkendte [[Mærke|mærker]] i verden. [[Coca-Cola]] derimod er verdens mest anerkendte producent af [[sodavand]].<ref>{{cite web|url=http://www.cheskin.com/view_news.php?id=2|archive-url=https://web.archive.org/web/20060325195617/http://www.cheskin.com/view_news.php?id=2|dead-url=yes|archive-date=March 25, 2006|title=Sony, LG, Wal-Mart among Most Extendible Brands|publisher=Cheskin|date=6. juni 2005|accessdate=19. juni 2007}}</ref>
 
Kemiske produkter dominerer fremstillingserhvervet.<ref>{{cite web|url=http://www.census.gov/compendia/statab/2009/tables/09s0964.xls|archiveurl=http://webarchive.loc.gov/all/20120209110858/http%3A//www%2Ecensus%2Egov/compendia/statab/2009/tables/09s0964%2Exls |archivedate= 9. februar 2012 |title=Table 964—Gross Domestic Product in Current and Real (2000) Dollars by Industry: 2006|publisher=U.S. Census Bureau|date=May 2008|accessdate=12. oktober 2009}}</ref> USA er verdens største producent og den anden største importør af olie.<ref>{{cite web|title=U.S. surges past Saudis to become world's top oil supplier -PIRA|url=http://www.reuters.com/article/2013/10/15/us-oil-pira-idUSL1N0I51IX20131015|website=Reuters}}</ref> Landet er verdens største producent af elektricitet og atomenergi, såvel som flydende [[naturgas]], [[svovl]], phosphater og [[Husholdningssalt|salt]]. [[National Mining Association]] udsender data vedrørede [[Kul (bjergart)|kul]] og [[Mineral|mineraler]], der omfatter [[beryllium]], [[kobber]], [[bly]], [[magnesium]], [[zinc]], [[titanium]] og andre.<ref>{{cite web|url=http://www.nma.org/index.php/coal-statistics |archive-url=https://web.archive.org/web/20121216090931/http://nma.org:80/index.php/coal-statistics |dead-url=yes |archive-date=December 16, 2012 |title=Coal Statistics |publisher=National Mining Association |accessdate=13. januar 2014}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.nma.org/index.php/minerals-statistics/minerals-production |title=Minerals Production |publisher=National Mining Association |accessdate=13. januar 2014}}</ref>
 
[[Landbrug]]ssektoren tegner sig kun for knap 1% af BNP,<ref name=Econ /> og alligevel er USA verdens største producent af majs<ref>{{cite web|url=http://www.grains.org/page.ww?section=Barley,+Corn+%26+Sorghum&name=Corn|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080112182404/http://www.grains.org/page.ww?section=Barley,+Corn+%26+Sorghum&name=Corn|archivedate=12. januar 2008|title=Corn|publisher=U.S. Grains Council|accessdate=13. marts 2008}}</ref> og sojabønner.<ref>{{cite web|url=http://www.worldwatch.org/node/5442|title=Soybean Demand Continues to Drive Production|publisher=Worldwatch Institute|date=6. november 2007|accessdate=13. marts 2008}}</ref> Landet er den primære udvikler og producent af [[Genetisk modificeret organisme|genplejset mad]] og står for halvdelen af verdens bioteknologiske afgrøder.<ref>{{cite web |url= http://www.isaaa.org/resources/publications/briefs/39/download/isaaa-brief-39-2008.pdf |title = ISAAA Brief 39-2008: Executive Summary—Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops: 2008 |publisher= International Service for the Acquisition of Agri-Biotech Applications |page=15 |accessdate=16. juli 2010}}</ref>
 
Privatforbruget udgjorde i 2015 68% af USA's økonomi.<ref>[http://research.stlouisfed.org/fred2/graph/?g=hh3 "Personal Consumption Expenditures (PCE)/Gross Domestic Product (GDP)"] ''FRED Graph'', Federal Reserve Bank of St. Louis</ref> I august 2010 bestod den amerikanske arbejdsstyrke af 154,1 millioner mennesker. Omkring 12% af lønmodtagerne er medlem af en fagforening, sammenlignet med 30% i [[Vesteuropa]].<ref>{{cite web |first=Thomas |last=Fuller |url=http://www.iht.com/articles/2005/06/14/news/europe.php |title =In the East, many EU work rules don't apply |newspaper=International Herald Tribune |archiveurl=https://web.archive.org/web/20050616015106/http://www.iht.com/articles/2005/06/14/news/europe.php |archivedate=16. juni 2005 |date =15. juni 2005 |deadurl= yes}}</ref> Verdensbanken rangerer USA som nummer et efter, hvor let det er at hyre og fyre arbejdskraft.<ref name="EDBI">{{cite web |url= http://www.doingbusiness.org/ExploreEconomies/?economyid=197 |accessdate=28. juni 2007 |title= Doing Business in the United States |year=2006 |publisher=World Bank}}</ref> USA placerer sig samtidig i top tre i [[Global Competitiveness Report]]. Landet har en mindre [[velfærdsstat]] og omfordeler mindre indkomst gennem statslig indblanding end europæiske lande har tendens til.<ref>{{cite web|author1=Isabelle Joumard|author2=Mauro Pisu|author3=Debbie Bloch|title=Tackling income inequality The role of taxes and transfers|url=http://www.oecd.org/eco/public-finance/TacklingincomeinequalityTheroleoftaxesandtransfers.pdf|publisher=OECD|accessdate=21. maj 2015|date=2012}}</ref> I 2009 havde USA den tredjehøjeste produktivitet per person i verden, bag [[Luxembourg]] and [[Norge]]. Landet havde desuden den fjerde højeste timeproduktivitet bag disse to lande og [[Holland]].<ref>{{cite web|url=http://www.conference-board.org/data/economydatabase/|title=Total Economy Database, Summary Statistics, 1995–2010|date=September 2010|work=Total Economy Database|publisher=The Conference Board|accessdate=20. september 2009}}</ref>
 
USA er den eneste højtudviklede økonomi, der ikke garantere lønmodtagere betalt ferie<ref>Ray, Rebecca; Sanes, Milla; Schmitt, John (May 2013). [http://www.cepr.net/documents/publications/no-vacation-update-2013-05.pdf No-Vacation Nation Revisited]. ''[[Center for Economic and Policy Research]].'' Retrieved September 8, 2013.</ref> og et en af de få lande i verden uden betalt [[barselsorlov]] som en juridisk rettighed sammen med [[Papua New Guinea]], [[Suriname]] og [[Liberia]].<ref>Bernard. Tara Siegel (February 22, 2013). [https://www.nytimes.com/2013/02/23/your-money/us-trails-much-of-the-world-in-providing-paid-family-leave.html "In Paid Family Leave, U.S. Trails Most of the Globe"]. ''[[The New York Times]]''. Retrieved August 27, 2013.</ref> Selvom føderal lovgivning på nuværende tidspunkt ikke kræver sygeorlov, er det en almindelig rettighed for offentligt ansatte og fuldtidsansatte på virksomheder.<ref name="SLCNN">{{cite web|url=http://money.cnn.com/2015/01/20/news/economy/paid-sick-leave/|title=Who doesn't get paid sick leave?|last1=Vasel|first1=Kathryn|website=CNN}}</ref>
 
=== Indkomst, fattigdom og formue ===
[[Fil:South San Jose (crop).jpg|thumb|right|Et ensartet boligkvarter ("tract housing development") i [[San Jose (Californien)|San Jose, California]].]]
 
Amerikanere har den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst og gennemsnitlige løn i [[OECD]] og havde i 2007 den næsthøjeste median husstandsindkomst.<ref name="Household Income">{{cite web|title=Household Income|url=http://www.oecd-ilibrary.org/social-issues-migration-health/society-at-a-glance-2014_soc_glance-2014-en|work=Society at a Glance 2014: OECD Social Indicators|publisher=OECD Publishing|accessdate=29. maj 2014|doi=10.1787/soc_glance-2014-en |date=18. marts 2014}}</ref><ref name=autogenerated4>{{cite web |title=OECD Better Life Index |url= http://www.oecdbetterlifeindex.org/#/11111111111 |publisher=OECD |accessdate=25. november 2012}}</ref> Ifølge [[Census Bureau]] var medianhusstandsindkomsten $53.657 i 2015.<ref>{{cite web|last1=DeNavas-Walt|first1=Carmen|last2=Proctor|first2=Bernadette|title=Income and Poverty in the United States: 2014|url=https://www.census.gov/content/dam/Census/library/publications/2015/demo/p60-252.pdf|website=Census Bureau|accessdate=30. august 2016}}</ref> På trods af at landet kun udgør 4,4% af verdens befolkning, ejer amerikanerne 41,6% af verdens samlede formue og er hjemland for halvdelen af verdens millionærer.<ref>{{cite web|url=http://fortune.com/2015/09/30/america-wealth-inequality/|title=America is the richest, and most unequal, country|accessdate=30. august 2016|last1=Sherman|first1=Erik|website=Fortune}}</ref><ref>{{cite web|last1=McCarthy|first1=Niall|title=The Countries With The Most Millionaires|url=https://www.statista.com/chart/3890/the-countries-with-the-most-millionaires/|website=Statista|accessdate=30. august 2016}}</ref> I 2013 placerede USA sig ifølge [[UNDP]] som nummer 5 blandt 187 lande på [[Human Development Index#2014 report|HDI]] og nummer 28 på [[Human Development Index#IHDI|IHDI]] (HDI der tager højde for ulighed).<ref>{{cite web|url=http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr14-report-en-1.pdf |title=Human Development Report 2014 |publisher=United Nations Development Programme |page=168 |accessdate=26. juli 2014}}</ref>
 
Der har været en voksende kløft mellem produktivitet og medianindkomsten siden starten af 1970'erne.<ref>Mishel, Lawrence (April 26, 2012). [http://www.epi.org/publication/ib330-productivity-vs-compensation/ The wedges between productivity and median compensation growth]. ''[[Economic Policy Institute]].'' Retrieved October 18, 2013.</ref> Imidlertid er kløften mellem samlet kompensation (løn, forsikringer etc.) og produktiviteten ikke ligeså stor på grund af øgede medarbejderfordele såsom sygeforsikring.<ref>{{cite web |last = Anderson |first = Richard G. |title = How Well Do Wages Follow Productivity Growth? |year = 2007 |url = https://research.stlouisfed.org/publications/es/07/ES0707.pdf |publisher = St. Louis Federal Reserve |postscript = <!--None--> |accessdate = 25. oktober 2015}}</ref> Den [[Inflation|inflationskorrigerede]] husstandsindkomst er steget næsten hvert eneste år fra 1947 til 1999, hvorefter den er forblevet den samme og sågår er begyndt at falde for nylig.<ref>{{cite news |url= http://swampland.time.com/2013/02/04/the-most-important-chart-in-american-politics/ |title= The Most Important Chart in American Politics |newspaper=Time |location =New York |date=4. februar 2013}}<br />{{cite news|last1=Casselman|first1=Ben|title=The American Middle Class Hasn't Gotten A Raise in 15 Years|url=http://fivethirtyeight.com/features/the-american-middle-class-hasnt-gotten-a-raise-in-15-years/|accessdate=23. april 2015|work=FiveThirtyEightEconomics|date=22. september 2014}}<br />{{cite news|last1=Parlapiano|first1=Alicia|last2=Gebeloff|first2=Robert|last3=Carter|first3=Shan|title=The Shrinking American Middle Class|url=https://www.nytimes.com/interactive/2015/01/25/upshot/shrinking-middle-class.html?_r=0&abt=0002&abg=0|accessdate=23. april 2015|work=The Upshot|publisher=New York Times|date=26. januar 2013}}</ref> Stigningen i andelen af den samlede årlige indkomst for de øverste 1 procent har været stor. Fra 1976 til 2011 er den mere end fordoblet fra 9% til 20%, og dette har påvirket indkomstuligheden væsentligt<ref name="PikettySaez">Alvaredo, Facundo; [[Tony Atkinson|Atkinson, Anthony B.]]; [[Thomas Piketty|Piketty, Thomas]]; [[Emmanuel Saez|Saez, Emmanuel]] (2013). [http://pubs.aeaweb.org/doi/pdfplus/10.1257/jep.27.3.3 "The Top 1 Percent in International and Historical Perspective"]. ''Journal of Economic Perspectives.'' Retrieved August 16, 2013.</ref> og ført til, at USA ligger i toppen af lande med den højeste indkomstulighed i OECD.<ref name="Sme">{{cite journal |last1= Smeeding |first1= T.M. |year=2005 |title= Public Policy: Economic Inequality and Poverty: The United States in Comparative Perspective| journal= Social Science Quarterly |volume=86 |pages=955–983 |doi= 10.1111/j.0038-4941.2005.00331.x}}<br />{{cite web|last1=Tcherneva|first1=Pavlina R.|title=When a rising tide sinks most boats: trends in US income inequality|url=http://www.levyinstitute.org/pubs/pn_15_4.pdf|website=levyinstitute.org|publisher=Levy Economics Institute of Bard College|accessdate=10. april 2015|date=April 2015}}<br />{{cite web |url= http://elsa.berkeley.edu/~saez/TabFig2005prel.xls |author=Saez, E. |title=Table A1: Top Fractiles Income Shares (Excluding Capital Gains) in the U.S., 1913–2005 |publisher=UC Berkeley |date=October 2007 |accessdate=24. juli 2008}}<br />{{cite web |url= https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172.html |title=Field Listing—Distribution of Family Income—Gini Index |publisher=CIA |work=The World Factbook |date=14. juni 2007 |accessdate=17. juni 2007}}<br />[http://www.oecd.org/els/soc/OECD2014-FocusOnTopIncomes.pdf Focus on Top Incomes and Taxation in OECD Countries: Was the crisis a game changer?] ''[[Organisation for Economic Co-operation and Development|OECD]]'', May 2014. Retrieved May 1, 2014.</ref> Omfanget og relevansen af indkomstulighed er et hyppigt debatteret emne.<ref>{{cite journal |title=Testing Theories of American Politics: Elites, Interest Groups, and Average Citizens |author1=Martin Gilens |author2=Benjamin I. Page |lastauthoramp=yes |journal=[[Perspectives on Politics]] |date=2014 |volume=12 |issue=3|pages=564–581 |doi=10.1017/S1537592714001595 |url=http://scholar.princeton.edu/sites/default/files/mgilens/files/gilens_and_page_2014_-testing_theories_of_american_politics.doc.pdf}}<br />{{cite journal |title=Economic Inequality and Political Representation |author=[[Larry Bartels]]|journal=The Unsustainable American State |date=2009 |doi=10.1093/acprof:oso/9780195392135.003.0007 |url=https://www.princeton.edu/~bartels/economic.pdf |pages=167–196}}{{dead link|date=December 2016}}<br />{{cite journal |title= Responsiveness in an Era of Inequality: The Case of the U.S. Senate |author=Thomas J. Hayes|journal=[[Political Research Quarterly]] |date=2012 |volume=66 |issue=3|pages=585–599 |doi=10.1177/1065912912459567 | ssrn=1900856}}</ref>
 
{| class="floatright" style="margin:auto; text-align:right;"
|+ '''Amerikanske familiers medianformuer'''
|+ align="bottom" style="caption-side: bottom; text-align: right;" | kilde: [[Fed Survey of Consumer Finances]]<ref>{{cite web|last1=Weston|first1=Liz|title=Americans Are Pissed – This Chart Might Explain Why|url=https://www.nerdwallet.com/blog/finance/why-people-are-angry/|website=nerdwallet.com|date=10. maj 2016}}</ref>
! i 2013 dollars !! 1998 !! 2013 !! ændring
|-
| Alle familier || $102,500 || $81,200 || -20.8%
|-
| Laveste 20 % indkomster || $8,300 || $6,100 || -26.5%
|-
| Næstlaveste 20 % indkomster || $47,400 || $22,400 || -52.7%
|-
| Midterste 20 % indkomster || $76,300 || $61,700 || -19.1%
|-
| Øverste10 % || $646,600 || $1,130,700 || +74.9%
|}
 
Formueindkomst er ligesom indkomst og skatter koncentreret hos de rigeste. De rigeste 10 % af den voksne befolkningen ejer 72 % af husholdningernes samlede formue, imens den nederste halvdel kun ejer 2 %.<ref>[[Thomas Piketty|Piketty, Thomas]] (2014). ''[[Capital in the Twenty-First Century]]''. [[Harvard University Press|Belknap Press]]. ISBN 0-674-43000-X p. 257</ref> [[Den store recession]] førte mellem juni 2007 og november 2008 til faldende priser på [[Aktiv|aktiver]] jorden rundt. Aktiver ejet af amerikanere mistede omkring en fjerdedel af deres værdi.<ref>{{cite journal |author=Altman, Roger C. |url=http://www.foreignaffairs.org/20090101faessay88101/roger-c-altman/the-great-crash-2008.html |archiveurl=https://web.archive.org/web/20081223095528/http://www.foreignaffairs.org/20090101faessay88101/roger-c-altman/the-great-crash-2008.html |archivedate=23. december 2008 |title=The Great Crash, 2008 |work=Foreign Affairs |accessdate=27. februar 2009}}</ref> Husholdningsformuerne var, siden de toppede i 2007, faldet med $14 billioner, men de er efterfølgende steget til $14 billioner over 2006 niveauet.<ref>"[http://money.cnn.com/2009/06/11/news/economy/Americans_wealth_drops/?postversion=2009061113 Americans' wealth drops $1.3&nbsp;trillion]". CNN Money. June 11, 2009.</ref><ref>{{cite web|url=http://research.stlouisfed.org/fred2/series/TNWBSHNO|title=Households and Nonprofit Organizations; Net Worth, Level|work=stlouisfed.org|accessdate=25. oktober 2015}}</ref> Ved slutningen af 2014 beløb husholdningernes gæld sig til $11,8&nbsp;billioner,<ref>{{cite web|url=http://www.newyorkfed.org/microeconomics/hhdc.html#/2014/q4|title=Household Debt and Credit Report|publisher=[[Federal Reserve Bank of New York]]|accessdate=26. juni 2015|ref=none}}</ref> og var faldet siden slutningen af 2008, hvor den lå på $13,8&nbsp;billioner.<ref>{{cite web|url=http://www.reuters.com/article/idUSTRE52B58720090312|title=U.S. household wealth falls $11.2&nbsp;trillion in 2008|work=Reuters|accessdate=4. oktober 2014}}</ref>
 
Der var i januar 2014 omkring 578.424 hjemløse med og uden tag over hovedet, hvoraf næsten to tredjedele opholdt sig i nødherberger eller "midlertidige boliger".<ref>{{cite web|title=The 2014 Annual Homeless Assessment Report (AHAR) to Congress|url=https://www.hudexchange.info/resources/documents/2014-AHAR-Part1.pdf|publisher=The U.S. Department of Housing and Urban Development|accessdate=6. august 2015|year=2014}}</ref> I 2011 levede 16,7 millioner amerikanske børn i familier med risiko for fødevaremangel, omkring 35 % mere end i 2007. Dog oplevede kun 1,1 % af de amerikanske børn (845.000) reduceret fødeindtagelse eller forstyrret spisevaner på et tidspunkt i løbet af året, og de fleste tilfælde var ikke kroniske.<ref>{{cite web |title=Household Food Security in the United States in 2011 |url=http://www.ers.usda.gov/media/884525/err141.pdf |archive-url=https://web.archive.org/web/20121007231515/http://www.ers.usda.gov/media/884525/err141.pdf |dead-url=yes |archive-date=2012-10-07 |publisher=USDA |accessdate=8. april 2013 |date=September 2012}}</ref> Ifølge en rapport fra Census Bureau i 2014 levede en ud af fem amerikanske voksne i fattigdom i dag, en stigning fra 1980 hvor det var en ud af syv.<ref>[http://www.census.gov/newsroom/press-releases/2014/cb14-219.html New Census Bureau Statistics Show How Young Adults Today Compare With Previous Generations in Neighborhoods Nationwide]. [[United States Census Bureau]], December 4, 2014.</ref>
 
== Demografi ==
{{Se også|USA's delstater efter fertilitetsrate}}
[[Fil:US population map.png|left|thumb|2000 kort over befolkningstæthed. Det er tydeligt, at der nogle steder er meget tætbefolket, mens der andre steder er meget tyndbefolket.]]
Den 17. oktober 2006 kl 7:46 EST udgjorde USA's befolkning skønsmæssigt 300.000.000 voksende med ca. 0,97% om året.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2002.html?countryName=United%20States&countryCode=us&regionCode=na&#us CIA – The World Factbook – Field Listing :: Population growth rate<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Dette antal omfatter personer, der levede i USA uden lovlig opholdstilladelse, skønsmæssigt ca. 12 millioner, men omfatter ikke amerikanske borgere, der boede i udlandet, skønsmæssigt 3 til 7 millioner. Opgjort på denne måde må befolkningstallet blive lidt usikkert oplyser det amerikanske handelsministerium.<ref name="Yahoo, News; rough nature of [[Demographics of the United States|US population]] estimates">{{cite web|url=http://news.yahoo.com/s/ap/20061017/ap_on_re_us/300_million_milestone_3|title=Yahoo, News; rough nature of US population estimates|archiveurl=http://web.archive.org/web/20061017165126/news.yahoo.com/s/ap/20061017/ap_on_re_us/300_million_milestone_3|archivedate=2006-10-17}} 17. oktober 2006</ref> Ifølge USA's folketælling fra 2000 levede ca. 79% af befolkningen i byområder.<ref>[http://factfinder.census.gov/servlet/GCTTable?_bm=y&-geo_id=&-ds_name=DEC_2000_SF1_U&-_lang=en&-mt_name=DEC_2000_SF1_U_GCTP1_US1&-format=US-1&-CONTEXT=gct "United States -- Urban/Rural and Inside/Outside Metropolitan Area"]. United States Census 2000. 29. maj 2006.</ref>
 
Ca. 15,8% af husholdningerne har en årlig indkomst på mindst $100.000 og de 10 % bedst tjenende husholdninger havde en årlig bruttoindkomst på over $118.200 i 2003.<ref name="Income in the United States, [[United States Census|US Census]] Bureau">{{cite web|url=http://pubdb3.census.gov/macro/032005/hhinc/new06_000.htm|title=Income in the United States, US Census Bureau|accessdate=16. september 2006}}</ref> Den rigeste femtedel af husholdningerne havde en indkomst på mere end $86.867 om året og tjente 49,8% af al indkomst i 2003.<ref name="Income distribution, US Census Bureau, 2003">{{cite web|url=http://www.census.gov/prod/2004pubs/p60-226.pdf|title=Income distribution, US Census Breau|accessdate=16. september 2006}}</ref>
 
Folketællingen i 2000 viste, at landet havde 31 etniske grupper med mindst en million medlemmer og et betydeligt antal grupper med færre medlemmer.<ref>[http://www.census.gov/prod/2004pubs/c2kbr-35.pdf Table 2. Ancestries With 100,000 or More People in 2000: 1990 and 2000]. Ancestry: 2000 – Census 2000 Brief. 29. maj 2006.</ref> Ifølge den føderale regerings definition af racer var de fleste amerikanere (80,4% i 2004)<ref>[http://quickfacts.census.gov/qfd/states/00000.html USA QuickFacts fra US Census Bureau]</ref> hvide. Disse hvide amerikanere er for det meste europæiske amerikanere – efterkommere af europæiske immigranter – sammen med nogle ikke-europæiske, der tæller som hvide ifølge regeringens opdeling (folk med oprindelse i de oprindelige befolkninger i [[Mellemøsten]] og [[Afrika|Nordafrika]]). Ser man bort fra oprindeligt spanske europæiske amerikanere, så udgjorde de ikke-spanske hvide 67,4% af befolkningen. Den ikke-spanske hvide befolkningsgruppe falder forholdsmæssigt, fordi både immigrationen og fødselsraten er højere for de etniske og racemæssige minoriteter.<ref name="Dealing with Diversity">{{cite book | last =Adams | first =J.Q. | authorlink = | coauthors =Pearlie Strother-Adams | year =2001 | title =Dealing with Diversity | publisher =Kendall/Hunt Publishing Company|location =Chicago, IL |id = 0-7872-8145-X}}</ref> Hvis den nuværende udvikling i immigrationen fortsætter vil antallet af ikke-spanske hvide falde til udgøre blot halvdelen omkring 2040-2050. De største etniske grupper af europæisk oprindelse er tyskere med 15,2%, fulgt af irere med (10,8%), englændere (8,7%), italienere (5,6%) og skandinaver (3,7%). Mange immigranter stammer såvel fra fransk Canada som fra slaviske lande som Polen og Rusland.<ref>[http://www.census.gov/prod/2004pubs/c2kbr-35.pdf Figure 2 – Fifteen Largest Ancestries: 2000]. 2000. U.S. Census Bureau. 30. Maj 2006.</ref> De afrikanske amerikanere eller sorte nedstammer for størstedelen fra afrikanere, der ankom som slaver i det 17. til 19. århundrede og udgør ca. 35 millioner eller 12,9% af befolkningen. Med ca. 1,5% af befolkningen udgør oprindelige amerikanere og [[indfødte i Alaska]] ca. 4,4 millioner.<ref name="Native American population in the United States">{{cite web|url=http://www.census.gov/Press-Release/www/releases/archives/facts_for_features_special_editions/005684.html|title=Native American population in the United States|accessdate=2006-07-06}}</ref> hvoraf omkring 35% i 2005 levede i reservater.<ref>[http://woodrow.mpls.frb.fed.us/pubs/fedgaz/06-03/trends.cfm "Tribal trends" by Douglas Clement]. Marts 2006. fedgazette.</ref>
 
Den demografiske trend består i immigration af spaniere fra [[Latinamerika]] til det sydvestlige USA, en region, der huser ca 60% af de 35 millioner spaniere i USA. Immigranter fra Mexico udgør ca. 66% af den spanske befolkning,<ref>[http://www.ushcc.com/res-statistics.html Population & Economic Strength]. USA's spanske [[handelskammer]]. 2. maj 2006.</ref> og overgås kun af efterkommere fra Tyskland, hvis man måler på enkeltnationer. Den spanske befolkningsgruppe, som har haft en årlig vækst på 4,46% siden begyndelsen af 1990'erne, forventes at stige betydeligt i de kommende årtier dels på grund af immigration dels på grund af en højere fødselsrate end blandt befolkningen som helhed.<ref>[http://www.facsnet.org/issues/faith/espinosa.php "Latino Religion in the U.S.: Demographic Shifts and Trends" by Bruce Murray]. 5. januar 2006. FacsNet.</ref>
 
Kriminaliteten i USA er karakteriseret ved et relativt højt niveau af kriminalitet med våben og mord sammenlignet med andre udviklede lande.<ref>{{cite journal |author=Krug, E.G, K.E. Powell, L.L. Dahlberg |year=1998 |title=Firearm-related deaths in the United States and 35 other high- and upper-middle income countries |journal=International Journal of Epidemiology |volume=7 |pages=s. 214-221}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.unodc.org/unodc/crime_cicp_survey_seventh.html |title=The Seventh United Nations Survey on Crime Trends and the Operations of Criminal Justice Systems (1998 - 2000) |publisher=[[United Nations Office on Drugs and Crime]] (UNODC) |accessdate=11. august 2006}}</ref> Niveauet for berigelseskriminalitet og andre typer kriminalitet i USA ligger på niveau med andre udviklede landes.<ref name="statcan">{{cite web |url=http://www.statcan.ca/Daily/English/011218/d011218b.htm |title=Crime comparisons between Canada and the United States |publisher=Statistics Canada}}</ref>
 
=== Største byer ===
{{Uddybende|USA's største byer}}
{|align=right
|[[Fil:Panorama clip3.jpg|thumb|right|New York]]
|-
|[[Fil:DowntownLosAngeles.jpg|thumb|right|Los Angeles]]
|-
|[[Fil:Chicagonight.jpg|thumb|right|Chicago]]
|}
USA har mange [[USA's største byer|større byer]], som spiller store roller i den amerikanske kultur, arv og økonomi.
 
{| class="wikitable" style="text-align:right; margin-right:60px"
|-
!rowspan=2| Placering
!rowspan=2 align=center |By
!rowspan=2| Befolkning<br /> inden for<br />bygrænsen
! rowspan=2| Befolkningstæthed<br /><small> pr. km²</small>
! colspan=2 rowspan=1 |Storbyområder
!rowspan=2| Region
|-
!rowspan=1|<small>millioner</small>
!rowspan=1|<small>placering</small>
|-
| 1 ||align=left | [[New York City|New York]], [[New York (delstat)|New York]] || '''8.143.197''' || 10.316,0 ||18,7 ||1||align=center | Nordøst
|-
| 2 ||align=left | [[Los Angeles]], [[Californien]] || '''4.097.340''' || 3.165,0 || 12,9||2||align=center |Vest
|-
| 3 ||align=left | [[Chicago]], [[Illinois]] || '''2.842.518''' || 4.867,0 || 9,4 ||3|| align=center |[[Midtvesten]]
|-
| 4 ||align=left | [[Houston]], [[Texas]] || '''2.016.582''' || 1.344,0 ||5,2 ||7|| align=center |[[Sydstaterne|Syd]]
|-
| 5 ||align=left | [[Philadelphia]], [[Pennsylvania]] || '''1.463.281''' || 4.201,8|| 5,8 ||4 || align=center |Nordøst
|-
| 6 ||align=left | [[Phoenix (Arizona)|Phoenix]], [[Arizona]] || '''1.461.575''' || 1.188,4|| 3,7 ||14 || align=center |Vest
|-
| 7 ||align=left | [[San Antonio]], [[Texas]] || '''1.256.509''' || 1.084,4|| 1,8 ||29 || align=center |Syd
|-
| 8 ||align=left | [[San Diego]], [[Californien]] || '''1.255.540''' || 1.456,4 || 2,9 ||17||align=center | Vest
|-
| 9 ||align=left | [[Dallas]], [[Texas]] || '''1.213.825''' || 1.364,0|| 5,7 ||5 || align=center |Syd
|-
|10 ||align=left | [[San Jose]], [[Californien]] || '''912.332''' || 1.976,1|| 1,7 ||30 || align=center |Vest
|}
 
=== Oprindelige folk ===
{{Uddybende|Oprindelige amerikanere}}
Loven om Indianernes Borgerrettigheder fra 1924 gav statsborgerskab til de oprindelige amerikanere dels fordi mange så en interesse i, at de indgik i den amerikanske befolkning som helhed og dels på grund af, at mange oprindelige amerikanere havde gjort en heroisk indsats under [[1. verdenskrig]].
 
I henhold til skøn fra 2003 er der 2.786.652 oprindelige amerikanere i USA. Herudover er talrige oprindelige folk fra Latinamerika, især Mexico immigreret til USA gennem årene.
 
=== Sprog ===
Selvom USA ikke har noget officielt sprog, er [[engelsk (sprog)|engelsk]] ''[[de facto]]'' det officielle sprog. I 2003 talte ca. 215 millioner eller 82% af den del af befolkningen, der var fem år eller ældre kun engelsk hjemme.<ref name =EnglishatHome>{{cite web
| url = http://www.census.gov/prod/2005pubs/06statab/pop.pdf | title = U.S. Census Bureau, Statistical Abstract of the United States: 2006, Section 1 Population | accessmonthday = 16. oktober | accessyear = 2006 | format = pdf | publisher = U.S. Census Bureau | pages = 59 sider | language = engelsk}}</ref> Nutildags er der flere sprog, der bruges i dagligdagen. Det kan være [[Spansk (sprog)|spansktalende]], som ikke taler engelsk. Kendskab til engelsk er et krav til immigranter, der søger indfødsret. Nogle amerikanere er fortalere for at gøre engelsk til det officielle sprog, hvilket allerede er et krav i 27 delstater. Tre delstater har givet andre sprog status som officielle sprog ved siden af engelsk. Således: [[Fransk (sprog)|fransk]] i [[Louisiana (stat)|Louisiana]], [[hawaiiansk]] i [[Hawaii]] og [[Spansk (sprog)|spansk]] i [[New Mexico]] <ref>[http://www.englishfirst.org/efstates.htm 27 States Have Made English Official (25 State Laws Still in Effect)]. Englishfirst.org.</ref>. Foruden engelsk omfatter sprog talt i hjemmet af mindst million amerikanere over fem år spansk eller kreolsk spansk med 29,7 millioner; [[Mandarin (sprog)|kinesisk]], 2,2 millioner; fransk 1,4 millioner; tagalog 1.3 millioner; vietnamesisk 1,1 millioner; og [[Tysk (sprog)|tysk]], 1,1 millioner.<ref name=autogenerated3>{{cite book | last =Adams | first =J.Q. | authorlink = | coauthors =Pearlie Strother-Adams | year =2001 | title =Dealing with Diversity | publisher =Kendall/Hunt Publishing Company | location =Chicago, IL | id = 0-7872-8145-X}}</ref><ref name="US Census Bureau, languages in the US">{{cite web|url=http://www.census.gov/prod/2005pubs/06statab/pop.pdf|coauthors=United States Census Bureau | title=Statistical Abstract of the United States: page 47: Table 47: Languages Spoken at Home by Language: 2003|accessdate=11. juli 2006}}</ref>
 
=== Religion ===
[[Fil:Pisgah.jpg|thumb|left|Pisgah Baptist Church i Four Oaks, [[North Carolina]]. Bibelbæltet er velkendt for dets store stærkt troende protestantiske befolkning]]
USA's regering har ingen officielle registreringer af amerikanernes religiøse status.<ref>[http://www.census.gov/prod/www/religion.htm Religion<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Der er imidlertid foretaget en privat stikprøvevis undersøgelse, som omtales i Census Bureaus ''Statistical Abstract of the United States'' (Folketællingskontorets Statistiske Oversigt over USA), ifølge hvilken 76,7% af voksne amerikanere erklærer sig for [[Kristendom|kristne]]; ca. 52% af de voksne beskriver sig selv som medlemmer af forskellige protestantiske trossamfund. [[Katolicisme|Katolikkerne]] var med 24,5% det største enkelt trossamfund. Blandt andre religioner var de mest populære blandt andet [[jødedom]] (1,4%), [[islam]] (0,6%), [[buddhisme]] (0,5%), [[hinduisme]] (0,4%) og [[unitarisme]] (0,3%). Cirka 14,2% af deltagerne beskrev sig selv som ikke-religiøse. Fordelingen af de 5,9%, som valgte ikke at besvare undersøgelsen, er ukendt.<ref name=autogenerated2>[http://web.archive.org/web/20070125062701/http://www.census.gov/compendia/statab/population/pop.pdf Self-Described Religious Identification of Adult Population: 1990 and 2001]. U.S. Census Bureau's ''Statistical Abstract of the United States'', 2006.(archive.org)</ref>
 
Amerikanernes religiøsitet er meget dynamisk. I perioden 1990–2001 blev følgende grupper mindst fordoblet. Her anføres de der voksede mest først, [[Wicca]]ns, kristne uden fast tilknytning til et trossamfund, [[Deisme|deister]], [[Sikhisme|sikher]], [[Evangelikalisme|evangeliske kristne]], [[Christian Church (Disciples of Christ)|Disciples of Christ]], [[New age]]-tilhængere, [[Hinduisme|hinduer]], [[Full Gospel]] tilhængere, [[kvæker]]ne, [[bahai]]s, uafhængige kristne, gruppen af de, der ikke besvarede spørgsmålet, [[buddhisme|Buddhister]] og [[International Church of the Foursquare Gospel|Foursquare Gospel]]-tilhængere.
 
Religion har traditionelt spillet en stor rolle i det amerikanske samfund. Mange af de første immigranter kom til Amerika af religiøse grunde. Religion har stor indflydelse på [[USA's politik|amerikansk politik]] og kultur. Givetvis større end i andre vestlige lande.<ref>{{cite web |url=http://www.altinget.dk/usa/artikel/analyse-religion-og-politik-er-uadskillelige-i-usa-og-i-primaervalget |title=Analyse: Religion og politik er uadskillelige i USA (og i primærvalget) |last1=Rasmussen |first1=Annegrethe |date=25. september 2015 |work= |publisher=altinget.dk |accessdate=16. august 2017}}</ref>
 
=== Uddannelse ===
[[Fil:RotundaII.jpg|right|thumb|[[University of Virginia]], som blev designet og grundlagt af [[Thomas Jefferson]], er et af 19 amerikanske steder på [[UNESCO]]'s [[UNESCOs Verdensarvsliste|Verdensarvsliste]]. Det er et af mange højt respekterede offentlige universiteter som støttes af USA's delstaters regeringer.]]
Uddannelse i USA varetages af delstaterne og lokalsamfundene, og ikke af den føderale regering. Dog har det føderale undervisningsministerium alligevel en vis indflydelse via sine muligheder for at påvirke finansieringen af undervisningen. Eleverne gennemgår oftest et tolvårs undervisningforløb, som normalt slutter ved 18-års alderen, men nogle delstater tillader, at eleverne stopper i en alder af 16 eller 17 år.<ref>{{cite web |url=http://nces.ed.gov/programs/digest/d02/dt150.asp |title=Ages for Compulsory School Attendance&nbsp;... |accessdate = 10. juni 2007 |publisher=U.S. Dept. of Education, National Center for Education Statistics}}</ref> Man deler normalt skoleforløbet op i en "elementary school" – 1. til 6. klasse – "middle school" – 6. til 8. klasse – og "high school" – 9. til 12. klasse. Foruden at benytte det offentlige skolevæsen tillades forældrene at benytte skoler knyttet til et trosamfund, at benytte private skoler eller at undervise børnene derhjemme. Lidt over to procent af de amerikanske børn bliver undervist derhjemme.<ref>{{cite web |url=http://www2.ed.gov/about/offices/list/oii/nonpublic/statistics.html |title=Statistics About Non-Public Education in the United States |accessdate =5. juni 2007 |publisher=U.S. Dept. of Education, Office of Non-Public Education}}</ref> Efter "high school" kan man fortsætte på universiteterne, som kan være enten offentlige eller private. De offentlige universiteter finansieres både af den føderale regering og af delstatsregeringen såvel som andre kilder, men de fleste studenter må afdrage på studiegæld efter eksamen. Betalingen for at modtage undervisning på private universiteter er generelt meget højere end for de offentlige. Omkring 80 % af de amerikanske collegestuderende studerer på offentlige universiteter.<ref>{{cite web |title=Public Education for the Common Good |author=Rosenstone, Steven J. |publisher=University of Minnesota |url=http://cla.umn.edu/news/clatoday/summer2002/dean.php |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140801114734/http://cla.umn.edu/news/clatoday/summer2002/dean.php|date=17. december 2009 |accessdate=6. marts 2009|archivedate=1. august 2014}}</ref>
 
Der er stor konkurrence blandt de højere uddannelsesinstitutioner i USA, såvel blandt de private som de offentlige. De amerikanske universiteter og colleges hører til blandt verdens absolut bedste. USA har 168 universiteter blandt verdens top 500, hvoraf 17 er i top 20.<ref>[http://ed.sjtu.edu.cn/rank/2005/ARWU2005Statistics.htm ARWU2005 Statistik] af [[Shanghai Jiao Tong University|Shanghai Jiao Tong university]]. 5. oktober 2006</ref> Der findes også et bredt udvalg af mindre universiteter, HF-lignende skoler og lokale skoler af varierende kvalitet med fri eller næsten fri adgang.
 
USA rangerer som nummer 24 ud af 29 undersøgte lande med hensyn til læsefærdigheder, videnskabsforståelse og matematiske færdigheder for dets "high school"-elever sammenlignet med andre udviklede landes.<ref>[[PISA|Programme for International Student Assessment 2003]], 11. juli 2006</ref> USA ligger højt med hensyn til analfabeter sammenlignet med andre udviklede lande, idet de udgør 2 – 14 % af befolkningen over 15 år.<ref name=EDU>[http://nces.ed.gov/NAAL/PDF/2006470.PDF A First Look at the Literacy of America’s Adults in the 21st Century], USA's undervisningsministerium, 2003. 5. oktober 2006. 2% har ikke basale læsefærdigheder og 14% mangler basale forståelsesfærdigheder.</ref> Med hensyn til opnåede uddannelser har 27,2% af befolkningen over 25 mindst en [[bachelor]]grad og 84,6% har bestået "high school".<ref name="Educational attainment according to the US Census Bureau, 2003">{{cite web|url=http://www.census.gov/prod/2004pubs/p20-550.pdf|title=Educational attainment according to the US Census Bureau, 2003|8. januar 2006 }}</ref>
 
=== Sundhed ===
USA's [[sundhedsvæsen]] blev i 1997 vurderet som verdens 15. bedste af [[WHO|Verdenssundhedsorganisationen WHO]].<ref>[http://www.who.int/whr/2000/en/annex09_en.pdf "Overall Health system attainment in all Member States] 1997. World Health Organization.</ref> USA bruger langt flere penge (sammenlagte private og offentlige udgifter) på sundhedsvæsnet end noget andet land i verden.<ref>''OECD Health Data 2000: A Comparative Analysis of 29 Countries'' (Paris: OECD, 2000); se også [http://dll.umaine.edu/ble/U.S.%20HCweb.pdf "The US Healthcare System: The Best in the World or Just the Most Expensive?] 2001. The University of Maine.</ref> Disse udgifter har dog ikke været ensbetydende med høje placeringer i mange offentlige sundhedsundersøgelser. Information fra [[The World Factbook|CIA World Factbook]] viser, at USA havde en højere [[spædbarnsdødelighed]] og en lidt mindre [[gennemsnitlig levealder]] end andre post-industrielle vestlige nationer som Sverige,<ref name="CIA Factbook, Sweden health">{{cite web|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sw.html#People|title=CIA Factbook, Sweden health|accessdate=31. oktober 2006}}</ref> [[Tyskland]]<ref name="CIA factbook, Germany health">{{cite web|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gm.html#People|title=CIA factbook, Germany health|accessdate=31. oktober 2006}}</ref> eller Frankrig.<ref name="CIA factbook, France health">{{cite web|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/fr.html#People|title=CIA factbook, France health|accessdate=31. oktober 2006}}</ref><ref name="CIA factbook, US health">{{Cite web|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/us.html#People|title=CIA factbook, US health|accessdate=31. oktober 2006}}</ref> En læges gennemsnitlige løn er højere i USA end i noget andet land i verden.<ref>[http://content.healthaffairs.org/cgi/content/abstract/21/3/169?maxtoshow=&HITS=10&hits=10&RESULTFORMAT=&fulltext=cross-national+comparison&andorexactfulltext=and&searchid=1&FIRSTINDEX=0&resourcetype=HWCIT Cross-National Comparisons Of Health Systems Using OECD Data, 1999 – Reinhardt et al. 21 (3): 169 – Health Affairs<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> [[Overvægt]] er også et stort sundhedsproblem i USA – det vurderes af koste landet flere [[milliard]]er dollars hvert år.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/3418603.stm "Obesity cost US $75bn, says study" by Jannat Jalil]. 21. januar 2004. [[BBC News]].</ref>
 
I modsætning til mange vestlige lande, er USA's sundhedsvæsen ikke fuldt statsfinansieret, men er en blanding af offentlig og privat finansiering. I 2004 betalte private forsikringer for 36,1% af personlige sundhedsudgifter, private betalte selv 15,1%, andre private midler stod for 4,4% af betalingerne, mens føderale, statslige og lokale instanser betalte 44,4%.<ref>[http://www.cdc.gov/nchs/data/hus/hus06.pdf Health, United States, 2006]. U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Health Statistics.</ref> I 2005 var der 41,2 millioner mennesker i USA (14,2 procent af befolkningen) som ikke havde nogen sygesikring for mindst halvdelen af året. Dog boede omtrent en tredjedel af disse personer uden forsikring i husholdninger med en indkomst på over 50.000$, hvor halvdelen af disse havde en indkomst på over 75.000$.<ref>[http://www.census.gov/hhes/www/hlthins/hlthin05.html Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the United States: 2005.] U.S. Census Bureau</ref> En tredjedel er også mennesker som berettigede til forsikringsprogrammer, men har valgt ikke at skrive sig op til dem.
 
[[Sygesikring]] i USA er traditionelt set en gode ved nogle former for arbejde. Dog er sundhedsfaciliteter i nødsituationer forpligtede til at hjælpe, uanset om patienten kan betale eller ej. Regninger på behandlinger er den almindeligste årsag til personlig [[konkurs (økonomi)|konkurs]] i USA.<ref>[http://content.healthaffairs.org/cgi/content/full/hlthaff.w5.63/DC1 "Illness And Injury As Contributors To Bankruptcy"], af David U. Himmelstein, [[Elizabeth Warren]], Deborah Thorne og Steffie Woolhandler, udgivet i Health Affairs journal i 2005.</ref> Nationen bruger en stor mængde penge på [[medicinsk forskning]], det meste privat finansieret. Pr. 2000 finansierede private non-profit organisationer (som [[Howard Hughes Medical Institute]]) 7%, privat industri finansierede 57%, og det statsstøttede National Institutes of Health finansierede 36% af den medicinske forskning i USA.<ref>[http://hsc.utoledo.edu/research/nih_research_benefits.pdf The Benefits of Medical Research and the Role of the NIH]</ref> De store investeringer har gjort USA til ledende i verden indenfor medicinsk innovation. USA dominerer det biopharmaceutiske marked, og står for 75% af verdens omsætning indenfor bioteknologi i 2010.<ref>[http://www.efpia.org/content/Default.asp?PageID=388 EFPIA<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
=== Familiestruktur ===
I 2007 var 58% af voksne amerikanere gift, 6% enker, 10% skilt, og 25% havde aldrig været gift.<ref>{{cite web|url=http://www.census.gov/prod/2008pubs/09statab/pop.pdf|publisher=U.S. Census Bureau|work=Statistical Abstract of the United States 2009| title=Table 55—Marital Status of the Population by Sex, Race, and Hispanic Origin: 1990 to 2007|accessdate = 11. oktober 2009}}</ref> Kvinder arbejder nu mest udenfor hjemmet og modtager majoriteten af [[Bachelor|bachelorerne]].<ref>{{cite web |url=http://www.iserp.columbia.edu/news/articles/female_college.html |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070609151527/http://www.iserp.columbia.edu/news/articles/female_college.html |archivedate=9. juni 2007 |title=Women's Advances in Education |publisher=Columbia University, Institute for Social and Economic Research and Policy |year=2006 |accessdate=6. juni 2007}}</ref>
 
USA's teenager-graviditetsrate er 26.5 per 1000 kvinder, og raten er faldet med 57% siden 1991.<ref name="tbirthrate">{{cite web|url=http://www.cdc.gov/nchs/data/nvsr/nvsr64/nvsr64_01.pdf|title=Births: Final Data for 2013, tables 2, 3|publisher=U.S. Department of Health & Human Services|accessdate=23. juli 2015}}</ref> I 2015 var den højeste teenage-fødselsrate i [[Alabama]] og den laveste i [[Wyoming]].<ref name="tbirthrate" /><ref>{{cite web|title=Trends in Teen Pregnancy and Childbearing|url=http://www.hhs.gov/ash/oah/adolescent-health-topics/reproductive-health/teen-pregnancy/trends.html|publisher=U.S. Department of Health & Human Services|accessdate=23. juli 2015}}</ref> Abort er legalt i hele USA, grundet ''[[Roe v. Wade]]'' 1973, [[Liste over skelsættende domstolsafgørelser i USA|en skelsættende domstolsafgørelse]] ved [[Højesteret (USA)|USA's højesteret]]. Mens abortraten er faldende, forbliver abort rationen på 241 per 1000 levende fødsler og abortraten på 15 per 1000 kvinder i alderen 15-44 år højere end for de fleste vestlige lande.<ref>{{cite web |url=http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/ss5511a1.htm|author=Strauss, Lilo T.|title=Abortion Surveillance—United States, 2003|accessdate = 17. juni 2007 |publisher=Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Division of Reproductive Health|work=MMWR|date=24. november 2006|display-authors=etal}}</ref> I 2013 var den gennemsnitlige alder ved første fødsel 26 år, og de ugifte kvinders fødsler udgjorde 40,6% af alle fødslerne.<ref>{{cite web|url=http://www.cdc.gov/nchs/fastats/births.htm |title=FASTSTATS&nbsp;– Births and Natality |publisher=Centers for Disease Control and Prevention |date=21. november 2013 |accessdate=13. januar 2014}}</ref>
 
Fertilitetsraten var i 2013 estimeret til 1,86 fødsler per kvinde.<ref>{{cite news|last1=Wetzstein|first1=Cheryl|title=U.S. fertility plummets to record low|url=http://www.washingtontimes.com/news/2014/may/28/us-birthrate-plummets-to-record-low/?page=all|accessdate=20. august 2014|newspaper=The Washington Times|date=28. maj 2014}}</ref> Adoption i USA er almindeligt og relativt nemt fra et juridisk synspunkt i forhold til andre vestlige lande.<ref>{{cite news |last=Jardine |first=Cassandra |title= Why adoption is so easy in America |url= http://www.telegraph.co.uk/education/3354960/Why-adoption-is-so-easy-in-America.html |newspaper=The Daily Telegraph |location= London |date=31. oktober 2007}}</ref> I 2001 tegnede USA med sine over 127.000 adoptioner for næsten halvdelen af det totale antal af adoptioner på verdensplan.<ref>{{cite web |url= http://www.un.org/en/development/desa/population/publications/pdf/policy/child-adoption.pdf |title= Child Adoption: Trends and policies |publisher= United Nations Department of Economic and Social Affairs |year=2009 |accessdate=25. oktober 2015}}</ref> [[Homovielse]]r er legale i hele USA, og det er tilladt for par af samme køn at adoptere. [[Polygami]] er illegalt i hele USA.<ref name=quietly>{{cite news|url=http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=90857818|title=Some Muslims in U.S. Quietly Engage in Polygamy|publisher=[[National Public Radio]]: ''[[All Things Considered]]''|accessdate=23. juli 2009|date=27. maj 2008|first=Barbara Bradley|last=Hagerty}}</ref>
 
== Infrastruktur ==
=== Transport ===
[[Fil:Map of current Interstates.svg|thumb|Kort over [[Interstate Highway System]] der strækker sig over 75.440 km.<ref>{{cite web |title=Interstate FAQ (Question #3) |publisher=Federal Highway Administration |year=2006 |url=http://www.fhwa.dot.gov/interstate/faq.htm#question3 |accessdate=4. marts 2009}}</ref>]]
Menneskelig transport er domineret af biler, der operer på et netværk af 6.4 millioner km offentlige veje,<ref>{{cite web|url=http://www.rita.dot.gov/bts/sites/rita.dot.gov.bts/files/publications/national_transportation_statistics/html/table_01_04.html|title=Public Road and Street Mileage in the United States by Type of Surface|accessdate=13. januar 2015|website=United States Department of Transportation}}</ref> heraf et af verdens længste [[Motorvej|motorvejsnet]] på 91700 km.<ref>{{cite news |url= http://www.newgeography.com/content/002003-china-expressway-system-exceed-us-interstates |title=China Expressway System to Exceed US Interstates |work=New Geography |location =Grand Forks, ND |date=22. januar 2011 |accessdate=16. september 2011}}</ref> Med verdens andet største marked for biler har USA den højeste køretøj ejerskabsrate på 765 per 1000 amerikanere.<ref>{{cite news|url=https://www.theguardian.com/business/2010/jan/08/china-us-car-sales-overtakes|title=China overtakes US in car sales|newspaper=The Guardian|date=8. januar 2010|accessdate=10. juli 2011|location=London}}</ref> <ref>{{cite web |url= http://www.nationmaster.com/graph/tra_mot_veh-transportation-motor-vehicles |title=Motor vehicles statistics&nbsp;– countries compared worldwide |publisher=NationMaster |accessdate=10. juli 2011}}</ref> Omkring 40% af personkøretøjerne er vans, [[Sport utility vehicle|SUV'er]], eller lette lastbiler.<ref>{{cite web |url= http://www.bts.gov/publications/highlights_of_the_2001_national_household_travel_survey/html/section_01.html|archive-url= https://web.archive.org/web/20050513103251/http://www.bts.gov:80/publications/highlights_of_the_2001_national_household_travel_survey/html/section_01.html|dead-url= yes|archive-date= May 13, 2005| title =Household, Individual, and Vehicle Characteristics |publisher =U.S. Dept. of Transportation, Bureau of Transportation Statistics |work =2001 National Household Travel Survey |accessdate= 15. august 2007}}</ref> Den gennemsnitlige amerikanske voksen bruger hver dag 55 minutter med at køre og rejser 47 kilometer.<ref>{{cite web |url= http://www.bts.gov/publications/highlights_of_the_2001_national_household_travel_survey/html/section_02.html |archive-url= https://web.archive.org/web/20050513103255/http://www.bts.gov:80/publications/highlights_of_the_2001_national_household_travel_survey/html/section_02.html |dead-url= yes |archive-date= May 13, 2005 |title =Daily Passenger Travel |publisher =U.S. Dept. of Transportation, Bureau of Transportation Statistics|work =2001 National Household Travel Survey|accessdate = 15. august 2007}}</ref>
 
[[Fil:High Speed Railroad Map of the United States 2013.svg|thumb|left|Kort der viser hastighederne for jernbanenettets strækninger i USA.<ref>{{Cite report |last1=Todorovich |first1=Petra |last2=Hagler |first2=Yoav |title = High Speed Rail in America |publisher=America 2050 |date=January 2011 |url=http://www.america2050.org/pdf/HSR-in-America-Complete.pdf |format=PDF |accessdate=5. maj 2011}}</ref>]]
Massetransport udgør 9% af alle arbejdsmæssige ture.<ref>{{cite web |url= http://www.policy.rutgers.edu/vtc/documents/TOD.Euro-Style_Planning-Renne-Wells.pdf |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140912143021/http://www.policy.rutgers.edu/vtc/documents/TOD.Euro-Style_Planning-Renne-Wells.pdf |author1=Renne, John L. |author2=Wells, Jan S. |title= Emerging European-Style Planning in the United States: Transit-Oriented Development |page=2 |year=2003 |publisher = Rutgers University |accessdate= 11. juni 2007|archivedate=12. september 2014 }}</ref><ref>{{cite web |url= http://switchboard.nrdc.org/blogs/kbenfield/natgeo_surveys_countries_trans.html |title=NatGeo surveys countries' transit use: guess who comes in last|last=Benfield|first=Kaid|publisher=Natural Resources Defense Council |date=18. maj 2009 |accessdate=6. januar 2015}}</ref> [[Godstransport]] på skinner er omfattende, selvom et relativt lille antal passagerer (omkring 31 millioner årligt) benytter intercitytog til transport, til dels pga. den lave befolkningstæthed i meste af USA.<ref>{{cite web |url= http://www.gao.gov/products/GAO-07-15 |title= Intercity Passenger Rail: National Policy and Strategies Needed to Maximize Public Benefits from Federal Expenditures |date=13. november 2006 |publisher=U.S. Government Accountability Office |accessdate= 20. juni 2007}}</ref><ref>{{cite news |url= http://www.economist.com/blogs/economist-explains/2013/08/economist-explains-18 |title= The Economist Explains: Why Americans Don't Ride Trains |date=29. august 2013 |publisher= ''[[The Economist]]'' |accessdate= 12. maj 2015}}</ref> Men [[Amtrak]]s, det nationale jernbanenet, passagertal steg med næsten 37% fra 2000 til 2010.<ref>{{cite web|title=Amtrak Ridership Records |url= http://www.amtrak.com/servlet/BlobServer?blobcol=urldata&blobtable=MungoBlobs&blobkey=id&blobwhere=1249227805921&blobheader=application%2Fpdf&blobhead |publisher=Amtrak |date=8. juni 2011|accessdate=29. februar 2012}}</ref> Desuden har investeringer i letbaner været stigende i de seneste år.<ref>{{cite news |url= http://www.metaefficient.com/trains/master-2.html |title=3 Reasons Light Rail Is an Efficient Transportation Option for U.S. Cities |author=McGill, Tracy |work= MetaEfficient |date=1. januar 2011 |accessdate=14. juni 2013}}</ref> Brugen af cykler til arbejdsmæssig pendling er minimal.<ref>{{cite web |first=Brian |last=McKenzie |url =http://www.census.gov/prod/2014pubs/acs-25.pdf |archive-url =https://web.archive.org/web/20140513133037/http://www.census.gov:80/prod/2014pubs/acs-25.pdf |dead-url =yes |archive-date =2014-05-13 |title =Modes Less Traveled—Bicycling and Walking to Work in the United States: 2008–2012 |publisher =U.S. Census Bureau |date =May 2014 }}</ref>
 
Den civile luftfartsbranche er udelukkende ejet af private og har gennemgået omfattende [[Airline Deregulation Act|dereguleringer]] siden 1978, imens de fleste større lufthavne er offentligt ejede.<ref>{{cite web|title=Privatization|url=http://www.downsizinggovernment.org/privatization|work=downsizinggovernment.org|publisher=[[Cato Institute]]|accessdate=27. december 2014}}</ref> De tre største flyselskaber i verden målt på antal passagerer er amerikanske. [[American Airlines Group]] er nummer et og blev i 2013 skabt efter en fusion mellem [[AMR Corporation]] og [[US Airways Group]].<ref>{{cite web |url= http://www.iata.org/publications/pages/wats-passenger-carried.aspx| title =Scheduled Passengers Carried |publisher= International Air Transport Association (IATA) |year=2011 |accessdate=17. februar 2012}}</ref> 16 af verdens 50 travleste passagerlufthavne ligger i USA, heriblandt den travleste [[Hartsfield–Jackson Atlanta International Airport]], og den fjerde travleste [[O'Hare International Airport]] i [[Chicago]].<ref>{{cite web |url =http://www.aci.aero/News/Releases/Most-Recent/2014/03/31/Preliminary-World-Airport-Traffic-and-Rankings-2013--High-Growth-Dubai-Moves-Up-to-7th-Busiest-Airport- |title =Preliminary World Airport Traffic and Rankings 2013 – High Growth Dubai Moves Up to 7th Busiest Airport&nbsp;– Mar 31, 2014 |publisher =Airports Council International |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140401052319/http://www.aci.aero/News/Releases/Most-Recent/2014/03/31/Preliminary-World-Airport-Traffic-and-Rankings-2013--High-Growth-Dubai-Moves-Up-to-7th-Busiest-Airport- |archivedate=1. april 2014 |date =31. marts 2014 |accessdate=17. maj 2014 |deadurl= no}}</ref>
 
=== Energi ===
[[Fil:UnitedStatesPowerGrid.jpg|thumb|USA's eltransmissionsnet består af omkring 300.000 km elinfrastruktur drevet af 500 virksomheder. [[North American Electric Reliability Corporation]] (NERC) fører tilsyn med dem alle.]]
 
USA's energiforbrug ligger årligt på omkring 29.000 terawatttimer.<ref name=IEA2013>IEA Key World Energy Statistics Statistics [http://www.iea.org/publications/freepublications/publication/KeyWorld2013.pdf 2013], [http://www.iea.org/publications/freepublications/publication/kwes.pdf 2012], [http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/2011/key_world_energy_stats.pdf 2011], [http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/2010/key_stats_2010.pdf 2010], [http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/2009/key2009.pdf 2009], [http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/2006/key2006.pdf 2006] [[International Energy Agency|IEA]] October, crude oil p.11, coal p. 13 gas p. 15</ref> [[Liste med verdens lande ud fra energiforbrug per indbygger|Energiforbrug per indbygger]] er på 7.8 ton (7076 kg) af [[Ækvivalent|olieækvivalenter]] årligt, verdens 10. højeste rate. I 2005 kom 40% af denne energi fra [[råolie]], 23% fra [[Kul (bjergart)|kul]] og 22% fra [[naturgas]]. Den restende del kom fra atomkraft og vedvarende energikilder.<ref>{{cite web |url= http://www.eia.doe.gov/emeu/aer/pdf/pages/sec1_3.pdf |title= Diagram 1: Energy Flow, 2007 |work=EIA Annual Energy Review |year=2007 |publisher=U.S. Dept. of Energy, Energy Information Administration |accessdate=25. juni 2008}}</ref> USA er verdens største forbruger af råolie.<ref>{{cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2246rank.html |title=Country Comparison: Refined Petroleum Products&nbsp;— Consumption |publisher=Central Intelligence Agency |work=The World Factbook |accessdate=18. maj 2014}}</ref>
 
Atomkraft har i årtier spillet en begrænset rolle i forhold til andre udviklede lande, delvist pga. af ændringen i offentlighedens opfattelse i kølvandet af [[Three Mile Island-ulykken|ulykken på Three Mile Island.]] I 2007 blev adskillige ansøgninger om nye atomkraftværker sendt afsted.<ref>{{cite news |url= http://www.economist.com/science/displaystory.cfm?story_id=9762843 |title= Atomic Renaissance |work=The Economist |location =London |accessdate=6. september 2007 |date=6. september 2007}}</ref> USA har 27% af verdens kulreserver,<ref name="BPReview">{{cite web |url= http://www.bp.com/liveassets/bp_internet/globalbp/globalbp_uk_english/reports_and_publications/statistical_energy_review_2007/STAGING/local_assets/downloads/spreadsheets/statistical_review_full_report_workbook_2007.xls |archiveurl=https://web.archive.org/web/20130724221536/http://www.bp.com/liveassets/bp_internet/globalbp/globalbp_uk_english/reports_and_publications/statistical_energy_review_2007/STAGING/local_assets/downloads/spreadsheets/statistical_review_full_report_workbook_2007.xls|archivedate=24. juli 2013|title=BP Statistical Review of World Energy |publisher= British Petroleum |format= XLS |date=June 2007 |accessdate= 22. februar 2010}}</ref> og er verdens største producent af naturgas og råolie.<ref>{{cite news |author= Ames, Paul |date=30. maj 2013 |title=Could fracking make the Persian Gulf irrelevant? |url= http://www.salon.com/2013/05/30/could_fracking_make_the_persian_gulf_irrelevant_partner/ |work= Salon |accessdate=30. maj 2012 |quote=Since November, the United States has replaced Saudi Arabia as the world's biggest producer of crude oil. It had already overtaken Russia as the leading producer of natural gas.}}</ref>
 
=== Vandforsyning og vandbehandling ===
Problemer vedrørerende vandforsyningen i USA er tørker i den vestlige del, vandknaphed, forurening, manglende investeringer, bekymringer om at vandprisen er til at betale for de fattige og en arbejdsstyrke, der hurtigt går på pension. Global opvarmning vil medføre forøget variation i nedbør og nedbørsintensitet, hvilket muligvis vil føre til mere voldsomme tørker og oversvømmelser med mulige alvorlige konsekvenser for vandforsyningen og forurening fra overfyldte kloaker.<ref name="AMWA">{{cite web|author = American Metropolitan Water Association|title = Implications of Climate Change for Urban Water Utilities – Main Report|work = |publisher = |date = December 2007|url = http://www.amwa.net/galleries/climate-change/AMWA_Climate_Change_Paper_12.13.07.pdf|format = PDF|doi = |accessdate = 26. februar 2009}}</ref><ref name="National Academies">{{cite web|author = National Academies' Water Information Center|title = Drinking Water Basics|work = |publisher = |url = http://water.nationalacademies.org/basics_part_3.shtml|doi = |accessdate = 26. februar 2009}}</ref>{{efn|Droughts are likely to particularly affect the 66 percent of Americans whose communities depend on surface water.<ref name="EPA:Water on Tap">{{cite web|author = U.S. Environmental Protection Agency|authorlink = United States Environmental Protection Agency|title = Water on Tap: What You Need to Know|work = |publisher = |year = 2003|url = http://www.epa.gov/safewater/wot/pdfs/book_waterontap_full.pdf|archiveurl = https://web.archive.org/web/20090223172052/http://www.epa.gov/safewater/wot/pdfs/book_waterontap_full.pdf|archivedate = 23. februar 2009|doi = |accessdate = 23. februar 2009}}, p. 11</ref> As for drinking water quality, there are concerns about disinfection by-products, [[lead]], [[perchlorates]] and pharmaceutical substances, but generally [[Drinking water quality in the United States|drinking water quality in the U.S.]] is good.<ref>{{cite web|last1=McLendon|first1=Russell|title=How polluted is U.S. drinking water?|url=http://www.mnn.com/earth-matters/translating-uncle-sam/stories/how-polluted-is-us-drinking-water|publisher=[[Mother Nature Network]]|accessdate=20. oktober 2015}}</ref>}}
 
== Kultur ==
{{Uddybende|Amerikansk kultur}}
[[Fil:AlutiiqDancer.jpg|thumb|En [[Indfødte i Alaska|Indført alaskaner]] danser under en "højtideligholdelse" kulturel begivenhed, der forekommer hvert andet år.]]
 
USA er hjemsted for [[Multikulturalisme|mange kulture]]<nowiki/>r og en stor variation af etniske grupper, traditioner og værdier.<ref name="DD">Adams, J.Q.; Strother-Adams, Pearlie (2001). ''Dealing with Diversity''. Chicago: Kendall/Hunt. ISBN 0-7872-8145-X.</ref><ref name="Society in Focus">Thompson, William; Hickey, Joseph (2005). ''Society in Focus''. Boston: Pearson. ISBN 0-205-41365-X.</ref> Udover befolkningsgrupperne [[Amerikas oprindelige folk|indfødte amerikanere i USA]], [[Indfødte hawaiinere|indfødte hawaiianere]], and [[indfødte i Alaska]], nedstammer næsten alle andre fra deres forfædre, der emigrede og bosatte sig i landet i de sidste fem århundredere.<ref>Fiorina, Morris P.; Peterson, Paul E. (2000). ''The New American Democracy''. London: Longman, p. 97. ISBN 0-321-07058-5.</ref> Overordnet set er den amerikanske kultur kraftigt påvirket af flere europæiske, specielt de [[Tysk kultur|tyske]], [[Britisk kultur|britiske]] og [[Irsk kultur|irske]]<nowiki/>kulturer og senere af [[Italiensk kultur|italienske]], [[Græsk kultur|græske]] og [[Ashkenazisk jødedom|ashkenaziske]] kulturer. Andre vigtige befolkningsgrupper er efterkommere af de [[Afroamerikansk kultur|vestafrikanske slaver]], der bevarede nogle kulturelle traditioner fra [[Vestafrika]] i det tidlige USA.<ref name="DD" /><ref>Holloway, Joseph E. (2005). ''Africanisms in American Culture'', 2d ed. Bloomington: Indiana University Press, pp. 18–38. ISBN 0-253-34479-4. Johnson, Fern L. (1999). ''Speaking Culturally: Language Diversity in the United States''. Thousand Oaks, Calif., London, and New Delhi: Sage, p. 116. ISBN 0-8039-5912-5.</ref> Mere nylig indvandring fra [[Asien]] og [[Latinamerika]] er tilføjet til en kulturel blandring, der er blevet beskrevet [[Metafor|metaforisk]] som både en homogeniserende [[smeltedigel]] og en heterogen [[Salatskål (kulturel idé)|salatskål]], hvori indvandrere og deres efterkommere beholder særprægede kulturelle træk.<ref name="DD" /> Geografiske navne afspejler tydeligt, hvordan USA's historie er sammensat af [[Storbritannien|britisk]], [[Holland|hollandske]], [[Frankrig|franske]], [[Spanien|spanske]] og indianske dele.<ref name="DD" />
 
Kernen i amerikansk kultur blev grundlagt af de [[Protestantisme|protestantiske]] [[Britiske Imperium|britiske]] kolonister og formet af grænselandets afvikling med [[Det Vilde Vesten|de konstante territoriale ekspansioner mod vest]], hvor de deraf afledte kulturelle træk gik i arv til efterkommere og blev overført til immigranter gennem [[assimilation]]. Amerikanere har traditionelt været præget af en [[Protestantisk arbejdsmoral|stærk arbejdsmoral]], konkurrence og [[individualisme]],<ref>{{cite web |work=Huffington Post |url=http://www.huffingtonpost.com/richard-koch/is-individualism-good-or-_b_4056305.html |title=Is Individualism Good or Bad? |date=10. juli 2013 |author=Richard Koch}}</ref> såvel som en forenende tro på et "amerikansk [[bekendelsesskrift]]", der fremhæver og understreger frihed, lighed, [[privat ejendomsret]], demokrati, [[retssamfund]] og en præference for en begrænset stat.<ref>{{cite book|last=Huntington|first=Samuel P.|authorlink= Samuel P. Huntington| title=Who are We?: The Challenges to America's National Identity|year=2004|publisher=Simon & Schuster|url=https://books.google.com/?id=6xiYiybkE8kC&vq=core|chapter=Chapters 2–4|isbn=0-684-87053-3|accessdate=25. oktober 2015}}: also see [[American's Creed]], written by [[William Tyler Page]] and adopted by Congress in 1918.</ref> Amerikanere er ekstremt [[Filantropi|velgørende]] i forhold til globale standarder. Amerikanere gav ifølge et britisk studie 1,67% af BNP til velgørenhed, mere end nogen anden studeret nation, og mere end dobbelt så meget som den britiske andenplads på 0,73% og omkring tolv gange franskmændenes 0,14%.<ref>{{cite news|last=AP|title=Americans give record $295B to charity|url=http://usatoday30.usatoday.com/news/nation/2007-06-25-charitable_N.htm?POE=click-refer|accessdate=4. oktober 2013|newspaper=USA Today|date=25. juni 2007}}</ref><ref>{{cite web|title=International comparisons of charitable giving|url=http://www.cafonline.org/pdf/International%20Comparisons%20of%20Charitable%20Giving.pdf|publisher=Charities Aid Foundation|accessdate=4. oktober 2013|date=November 2006}}</ref>
 
[[Den amerikanske drøm]] eller opfattelse, at amerikanere nyder gavn af en høj [[social mobilitet]], spiller en afgørende rolle i at tiltrække immigranter.<ref>{{cite web|last=Clifton|first=Jon|title=More Than 100 Million Worldwide Dream of a Life in the U.S. More than 25% in Liberia, Sierra Leone, Dominican Republic want to move to the U.S.|url=http://www.gallup.com/poll/161435/100-million-worldwide-dream-life.aspx|publisher=Gallup|accessdate=10. januar 2014|date=21. marts 2013}}</ref> Hvorvidt denne opfattelse er realistisk har været en meget debatteret emne.<ref name="socialmobility">{{cite web |url= http://www.oecd.org/tax/public-finance/chapter%205%20gfg%202010.pdf |title=A Family Affair: Intergenerational Social Mobility across OECD Countries |publisher=OECD| work = Economic Policy Reforms: Going for Growth|year=2010 |accessdate=20. september 2010}} {{cite web |url= http://www.suttontrust.com/reports/IntergenerationalMobility.pdf |title=Intergenerational Mobility in Europe and North America|author1=Blanden, Jo |author2=Gregg, Paul |author3=Machin, Stephen |publisher= Centre for Economic Performance |date=April 2005 |archiveurl= https://web.archive.org/web/20060623094610/http://www.suttontrust.com/reports/IntergenerationalMobility.pdf |archivedate= 23. juni 2006}}</ref><ref>Gould, Elise (October 10, 2012). [http://www.epi.org/publication/usa-lags-peer-countries-mobility/ "U.S. lags behind peer countries in mobility."] ''[[Economic Policy Institute]].'' Retrieved July 15, 2013.</ref><ref name=CAP>CAP: ''[https://www.americanprogress.org/issues/economy/news/2006/04/26/1917/understanding-mobility-in-america/ Understanding Mobility in America]''. April 26, 2006</ref><ref name=Schneider>{{cite web |last=Schneider |first=Donald |title=A Guide to Understanding International Comparisons of Economic Mobility |url= http://www.heritage.org/research/reports/2013/07/a-guide-to-understanding-international-comparisons-of-economic-mobility |publisher=The Heritage Foundation |accessdate=22. august 2013 |date=29. juli 2013}}</ref><ref name=Hagopian /><ref>{{cite journal|last=Winship|first=Scott|title=Overstating the Costs of Inequality|journal=National Affairs|date=Spring 2013|url=http://www.brookings.edu/~/media/Research/Files/Articles/2013/03/overstating%20inequality%20costs%20winship/overstating%20inequality%20costs%20winship.pdf|archiveurl=http://www.webcitation.org/6Mb0GcQnr?url=http://www.brookings.edu/%7E/media/Research/Files/Articles/2013/03/overstating%20inequality%20costs%20winship/overstating%20inequality%20costs%20winship.pdf|archivedate=13. januar 2014|accessdate=10. januar 2014}}</ref> Imens mainstream kultur holder fast ved at USA er et [[klasseløst samfund]],<ref>{{cite book |last=Gutfeld |first=Amon |year=2002 |title=American Exceptionalism: The Effects of Plenty on the American Experience |publisher=Sussex Academic Press |location=Brighton and Portland |page=65 |isbn=1-903900-08-5}}</ref> har lærde indentificeret signifikante forskele mellem landets sociale klasser, hvilket påvirker [[Socialisering (sociologi)|socialisering]], sprog samt holdning- og værdisæt.<ref>{{cite book |last=Zweig |first=Michael |year=2004 |title=What's Class Got To Do With It, American Society in the Twenty-First Century |publisher=Cornell University Press |location=Ithaca, NY |isbn=0-8014-8899-0}} {{cite web |url= http://eric.ed.gov/ERICWebPortal/Home.portal?_nfpb=true&_pageLabel=RecordDetails&ERICExtSearch_SearchValue_0=ED309843&ERICExtSearch_SearchType_0=eric_accno&objectId=0900000b800472a5 |title=Effects of Social Class and Interactive Setting on Maternal Speech |publisher=Education Resource Information Center |accessdate=27. januar 2007}}</ref> Amerikaneres selvbilleder, sociale synsvinkler og kulturelle forventninger er usædvanlig tæt forbundet med deres placering i samfundet.<ref>{{cite book |last=Eichar |first=Douglas |year=1989 |title=Occupation and Class Consciousness in America |publisher=Greenwood Press |location=Westport, CT |isbn=0-313-26111-3}}</ref> Mens amerikanere har tendens til at sætte stor pris på socioøkonomiske præstationer, ses det at være almindelig eller gennemsnitlig ([[Average Joe]]) som en positiv egenskab.<ref>{{cite book |last=O'Keefe |first=Kevin |year=2005 |title=The Average American |publisher=PublicAffairs |location=New York |isbn=1-58648-270-X}}</ref>
 
Amerikansk kultur er således en blanding af forskellige kulturer fra hele verdens. I dag eksporteres alskens amerikansk kultur – mad, musik, film, tv, sport, sprog osv. – tilbage til hele verden og har en enorm påvirkning på kulturen overalt.
 
=== Madlavning ===
[[Fil:Motherhood and apple pie.jpg|thumb|right|Amerikanske kulturikoner som [[pie|æblepie]] (''apple pie''), [[baseball]] og [[USA's flag|det amerikanske flag]].]]
 
Almindelig amerikansk mad ligner meget andre vestlige landes. [[Hvede]] er den primære kornsort med omkring tre fjerdedele af kornprodukter lavet af hvedemel,<ref name=Wheat>{{cite web|title=Wheat Info|url=http://www.wheatworld.org/wheat-info/fast-facts/|archive-url=https://web.archive.org/web/20091011012758/http://www.wheatworld.org:80/wheat-info/fast-facts/|dead-url=yes|archive-date=October 11, 2009|website=Wheatworld.org|accessdate=15. januar 2015}}</ref> og mange retter bruger indfødte amerikanske ingredienser, såsom [[kalkun]], [[råvildt]], kartofler, søde kartofler, [[majs]], [[Squash (grøntsag)|squash]], og [[ahornsirup]], der blev spist af oprindelige amerikanere og de tidlige europæiske nybyggere.<ref>{{cite web|title=Traditional Indigenous Recipes|url=http://aihd.ku.edu/recipes/index.html|publisher=American Indian Health and Diet Project|accessdate=15. september 2014}}</ref> Disse hjemhørende fødevarer er en del af en fælles menu på en af USA's mest populære helligdage [[Thanksgiving]], hvor nogle amerikanere laver traditionel mad for at fejre begivenheden.<ref name="Mintz1996">{{cite book|author=Sidney Wilfred Mintz|title=Tasting Food, Tasting Freedom: Excursions Into Eating, Culture, and the Past|url=https://books.google.com/books?id=6emmgneaE50C&pg=PA134|year=1996|publisher=Beacon Press|isbn=978-0-8070-4629-6|pages=134–|accessdate=25. oktober 2015}}</ref>
 
[[Fil:Roast turkey.jpg|thumb|Stegt kalkun er en del af den traditionelle [[Thanksgiving]] frokost.<ref name="GillespieMechling1995">{{cite book|author1=Angus K. Gillespie|author2=Jay Mechling|title=American Wildlife in Symbol and Story|url=https://books.google.com/books?id=QWRm9QEhpZYC&pg=PA31|date=1. januar 1995|publisher=Univ. of Tennessee Press|isbn=978-1-57233-259-1|pages=31–}}</ref>]]
 
Karakteritiske retter som [[æblepie]], dybstegt kylling, [[pizza]], [[Burger|hamburgers]], og [[Hotdog|hot dogs]] stammer fra adskillige immigranters opskrifter. [[Pommes frites]], [[Det mexicanske køkken|mexicanske]] retter som [[Burrito|burritos]] og [[Taco|tacos]] samt pastaretter frit tilpasset fra [[Det italienske køkken|italienske]] opskrifter spises af alle i stor stil.<ref name="IFT">{{cite web |url=http://www.newswise.com/articles/what-when-and-where-americans-eat-in-2003|author=Klapthor, James N. |title=What, When, and Where Americans Eat in 2003 |publisher=Newswise/Institute of Food Technologists |date=23. august 2003|accessdate=19. juni 2007}}</ref> [[Soul food]], som oprindeligt blev spist af de [[Slavehandel|afrikanske slaver]], er også en populær spise i USA. Amerikanere drikker tre gange så meget kaffe som te.<ref name=coffeeandtea>{{cite news|last1=H|first1=D|title=The coffee insurgency|url=http://www.economist.com/blogs/graphicdetail/2013/12/daily-chart-17|website=The Economist|accessdate=15. januar 2015}}</ref> Den amerikanske fødevarebranches markedsføring er i høj grad ansvarlig for at have gjort appelsinjuice og mælk til allestedsværende morgenmadsdrikkevarer.<ref>[[#Smith2004|Smith, 2004]], pp. 131–132</ref><ref>[[#Levenstein|Levenstein, 2003]], pp. 154–55</ref>
 
Amerikanernes spisevaner minder enormt meget om de [[Det britiske køkken|britiske kulinariske rødder]], dog med nogle variationer. Selvom amerikanerne kunne dyrke nyere grøntsager på deres land, som briterne ikke kunne, ville de fleste kolonister ikke spise disse nye fødevarer, før europæerne accepterede dem.<ref name="Levenstein1988">{{cite book|author=Harvey A. Levenstein|title=Revolution at the Table: The Transformation of the American Diet|page=3|url=https://books.google.com/books?id=NXULJejXRWoC|year=1988|publisher=University of California Press|isbn=978-0-520-23439-0|accessdate=25. oktober 2015}}</ref> Over tid har amerikansk mad ændrer sig til et punkt, hvor madanmelder [[John L. Hess]] i 1972 sagde: ''"Vores grundlæggere var så langt overlegne i forhold til nuværende politiske ledere i kvalitet af deres mad såvel som kvaliteten af deres prosa og intelligens."''<ref name="Wallach2013">{{cite book|author=Jennifer Jensen Wallach|title=How America Eats: A Social History of U.S. Food and Culture|url=https://books.google.com/books?id=mnuSNvXeqLAC|year=2013|publisher=Rowman & Littlefield|page= xi|isbn=978-1-4422-0874-2|accessdate=25. oktober 2015}}</ref>
 
Den amerikanske [[fast food]]-industri er verdens største,<ref>{{cite web|last1=Breadsley|first1=Eleanor|title=Why McDonald's in France Doesn't Feel Like Fast Food|url=http://www.npr.org/blogs/thesalt/2012/01/24/145698222/why-mcdonalds-in-france-doesnt-feel-like-fast-food|website=NPR|accessdate=15. januar 2015}}</ref> og de kom med det banebrydende [[drive-through]] koncept i 1940'erne.<ref name=drivethru>{{cite web|title=When Was the First Drive-Thru Restaurant Created?|url=http://www.wisegeek.org/when-was-the-first-drive-thru-restaurant-created.htm|website=Wisegeek.org|accessdate=15. januar 2015}}</ref> Fastfood-forbrug har udløst sundhedsmæssige betænkeligheder, og i løbet af 1980'erne og 1990'erne steg amerikaneres kalorieindtag med 24 %.<ref name="IFT" /> Hyppig spisning på fastfoodrestauranter er forbundet med, hvad offentlige repræsentanter for sundhed kalder den amerikanske "[[fedmeepidemi]]".<ref>Boslaugh, Sarah (2010). "Obesity Epidemic", in ''Culture Wars: An Encyclopedia of Issues, Viewpoints, and Voices'', ed. Roger Chapman. Armonk, N.Y.: M. E. Sharpe, pp. 413–14. ISBN 978-0-7656-1761-3.</ref> Meget sødede sodavand og læskedrikke er meget populære, og sødede drikke udgør ni procent af amerikanernes kalorieindtag.<ref>{{cite web |title=Fast Food, Central Nervous System Insulin Resistance, and Obesity |publisher=American Heart Association |year=2005 |work=[[Arteriosclerosis, Thrombosis, and Vascular Biology]] |url=http://atvb.ahajournals.org/cgi/content/full/25/12/2451#R3-101329 |accessdate=9. juni 2007}} {{cite web |title=Let's Eat Out: Americans Weigh Taste, Convenience, and Nutrition |publisher=U.S. Dept. of Agriculture |url=http://www.ers.usda.gov/publications/eib19/eib19_reportsummary.pdf |archiveurl=http://www.webcitation.org/5lpvum1lU?url=http://www.ers.usda.gov/publications/eib19/eib19_reportsummary.pdf |archivedate=7. december 2009|accessdate=9. juni 2007}}</ref>
 
=== Litteratur, filosofi og kunst ===
{{Uddybende|Amerikansk litteratur}}
[[Fil:Mark Twain, Brady-Handy photo portrait, Feb 7, 1871, cropped.jpg|thumb|upright|left|[[Mark Twain]] (1835-1910) var en amerikansk forfatter og [[humorist]].]]
 
Amerikansk kunst og litteratur var i det 18. og 19. århundrede næsten udelukkende påvirket af de europæiske strømninger. Forfattere såsom [[Nathaniel Hawthorne]], [[Edgar Allan Poe]] og [[Henry David Thoreau]] etablerede i midten af 1800-tallet en karakteristisk amerikansk kulturel stemme. [[Mark Twain]] og digteren [[Walt Whitman]] var fremtrædende personer i århundredets anden halvdel; [[Emily Dickinson]], der var næsten ukendt i hendes levetid, er nu anerkendt som en væsentlig amerikansk digter.<ref>[[Harold Bloom|Bloom, Harold]]. 1999. ''Emily Dickinson''. Broomall, PA: Chelsea House. p. 9. ISBN 0-7910-5106-4.</ref> Af værker, som opfattes til at opfange og rumme grundlæggende aspekter af nationens erfaringer og karakter, kan nævnes [[Herman Melville]]'s ''[[Moby Dick|Moby-Dick]]'' (1851), Twain's ''[[Huckleberry Finn|The Adventures of Huckleberry Finn]]'' (1885), [[F. Scott Fitzgerald]]s ''[[The Great Gatsby]]'' (1925) og [[Harper Lee|Harper Lee's]] ''[[To Kill a Mockingbird]]'' (1960). Disse kan måske få tilnavnet "[[Stor amerikansk roman]]".<ref>{{cite journal|author=Buell, Lawrence|title=The Unkillable Dream of the Great American Novel: ''Moby-Dick'' as Test Case |date=Spring–Summer 2008|volume=20|issue=1–2|pages=132–155|doi=10.1093/alh/ajn005|journal=American Literary History |issn=0896-7148}}</ref>
 
Tolv amerikanske statsborgere har vundet [[Nobelprisen i litteratur|Nobilprisen i litteratur]], sidste gang [[Bob Dylan]] i 2016. [[William Faulkner]], [[Ernest Hemingway]] og [[John Steinbeck]] er ofte opgjort blandt det 20. århundredes mest indflydelsesrige forfattere.<ref>Quinn, Edward (2006). ''A Dictionary of Literary and Thematic Terms''. Infobase, p. 361. ISBN 0-8160-6243-9. Seed, David (2009). ''A Companion to Twentieth-Century United States Fiction''. Chichester, West Sussex: John Wiley and Sons, p. 76. ISBN 1-4051-4691-5. Meyers, Jeffrey (1999). ''Hemingway: A Biography''. New York: Da Capo, p. 139. ISBN 0-306-80890-0.</ref> Populære litterære genre såsom [[Western fiktion|Western]] og [[hardboiled]] krimier udviklede sig i USA. Beatgenerationens forfattere opnåede op for helt nye litterære tilgange, som har [[Postmoderne litteratur|postmoderne]] forfattere såsom [[John Barth]], [[Thomas Pynchon]] og [[Don DeLillo]].<ref name="Lesher2000">{{cite book|last=Lesher|first=Linda Parent|title=The Best Novels of the Nineties: A Reader's Guide|url=https://books.google.com/books?id=fSiXAAAAQBAJ&pg=PA109|date=1. februar 2000|publisher=McFarland|isbn=978-1-4766-0389-6|page=109}}</ref>
 
Den første større [[Amerikansk filosofi|amerikanske filosofiske bevægelse]] blev grundlagt af [[Transcendentalisme|transcendentalisterne]], ledet af Thoreau and [[Ralph Waldo Emerson]]. Efter den amerikanske borgerkrig ledte [[Charles Sanders Peirce]] og derefter [[William James]] og [[John Dewey]] udviklingen af [[Pragmatisme|pragmatismen]]. I det 20. århundrede bragte [[Willard Van Orman Quine|W. V. O. Quine]] og [[Richard Rorty]] og senere [[Noam Chomsky]]s arbejde analytisk filosofi i forgrunden af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. [[John Rawls]] og [[Robert Nozick]] ledte en renæssance af politisk filosofi. [[Cornel West]] og [[Judith Butler]] har ført en kontinental tradition i af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. [[Chicagoskolen (økonomi)|Chicagoskole-økonomer]] som [[Milton Friedman]], [[James M. Buchanan]] og [[Thomas Sowell]] har påvirket adskillige områder indenfor social og politisk filosofi.<ref>{{cite news|last=Summers|first=Lawrence H.|title=The Great Liberator|url=https://www.nytimes.com/2006/11/19/opinion/19summers.html?_r=0|accessdate=17. maj 2013|newspaper=The New York Times|date=19. november 2006}}</ref><ref>{{cite news|last=McFadden|first=Robert D.|title=James M. Buchanan, Economic Scholar and Nobel Laureate, Dies at 93|url=https://www.nytimes.com/2013/01/10/business/economy/james-m-buchanan-economic-scholar-dies-at-93.html?pagewanted=all|accessdate=17. maj 2013|newspaper=The New York Times|date=9. januar 2013}}</ref>
 
Bevægelsen [[Hudson River School]] påvirkede den amerikanske billedkunst med den europæiske [[Naturalisme (billedkunst)|naturalismes]] traditioner. [[Thomas Eakins]] [[Realisme (kunst)|realistiske]] malerier er nu almindeligt fejret. [[Armory Show]] udgang 1913 i [[New York City]], der var en udstilling med europæisk moderne kunst, chokerede offentligheden og transformerede USA's kunstscene.<ref>Brown, Milton W. (1988 1963). ''The Story of the Armory Show''. New York: Abbeville. ISBN 0-89659-795-4.</ref> Museum of Modern Art i New York, grundlagt i 1929, blev en demonstration af amerikansk og international samtidskunst. Efter slutningen på 2. verdenskrig skete der en drejning, hvor New York de facto overtog titlen som verdens kunstcentrum fra Paris. [[Georgia O'Keeffe]], [[Marsden Hartley]] og andre eksperimenterede med nye individualistiske stilarter. Store kunstneriske bevægelser såsom [[Willem de Kooning]] og [[Jackson Pollock]]s [[Abstrakt ekspressionisme|abstrakte ekspressionisme]] og [[Andy Warhol]] og [[Roy Lichtenstein]]s [[pop art]] udvikledes i overvejende USA. Bølgen af [[modernisme]] og senere [[postmodernisme]] har bragt berømmelse til amerikanske arkitekter såsom [[Frank Lloyd Wright]], [[Philip Johnson]], og [[Frank Gehry]].<ref name="JansonJanson2003">{{cite book|last1=Janson|first1=Horst Woldemar|last2=Janson|first2=Anthony F.|title=History of Art: The Western Tradition|url=https://books.google.com/books?id=MMYHuvhWBH4C&pg=PT955|year=2003|publisher=Prentice Hall Professional|isbn=978-0-13-182895-7|page=955}}</ref>
 
[[Fil:Times Square 1-2.JPG|thumb|[[Times Square]] i [[New York City]] der er centrum for [[Teater distrikt, Manhattan|Broadway teater distriktet]].<ref name="Bloom2004">{{cite book|author=Ken Bloom|title=Broadway: Its History, People, and Places : an Encyclopedia|url=https://books.google.com/books?id=fYbYyQjHwdsC&pg=PA322|year=2004|publisher=Taylor & Francis|isbn=978-0-415-93704-7|pages=322–}}</ref>]]
En af de første større folk, der promoverede amerikansk teater, var [[impresario]] [[P. T. Barnum]], der i 1841 begyndte at drive virksomhed i nedre Manhattans underholdningskompleks. I det 20. århundrede opstod den moderne [[musical]] på [[Broadway]]; Sangene af musical teater komponister så som [[Irving Berlin]], [[Cole Porter]] og [[Stephen Sondheim]] er blevet [[Traditionel popmusik|pop-standarder]]. [[Dramatiker]]en [[Eugene O'Neill]] vandt i 1936 Nobel prisen i litteratur; af andre anmelderroste amerikanske dramatiker kan nævnes flere vindere af [[Pulitzerprisen for drama|Pulitzerprisen]], heraf [[Tennessee Williams]], [[Edward Albee]] og [[August Wilson]].<ref name="Moran2002">{{cite book|last=Moran|first=Eugene V.|title=A People's History of English and American Literature|url=https://books.google.com/books?id=32BbXzfaUxoC&pg=PA228|date=1. januar 2002|publisher=Nova Publishers|isbn=978-1-59033-303-7|page=228}}</ref>
 
[[Charles Ives|Charles Ives']] arbejde, selvom han ikke var særlig kendt på tidspunktet, etablerede ham som den første større amerikanske komponist i den klassiske tradition, imens eksperimentalister såsom [[Henry Cowell]] og [[John Cage]] skabte en karakteristik amerikansk tilgang til klassisk komposition. [[Aaron Copland]] og [[George Gershwin]] udviklede en syntese af populær og [[klassisk musik]]. [[Koreografi|Koreograferne]] [[Isadora Duncan]] og [[Martha Graham]] bidragede til skabelsen af [[moderne dans]], mens [[George Balanchine]] og [[Jerome Robbins]] var fremtrædende figurer indenfor 20. århundredes ballet. Amerikanerne har længe været vigtige i det moderne kunstneriske [[Medium (kommunikation)|medium]], [[Fotografi|fotografiet]] og af større fotografer kan nævnes [[Alfred Stieglitz]], [[Edward Steichen]], and [[Ansel Adams]].<ref name="Davenport1991">{{cite book|last=Davenport|first=Alma|title=The History of Photography: An Overview|url=https://books.google.com/books?id=hca5H_rJZnUC&pg=PA67|year=1991|publisher=UNM Press|isbn=978-0-8263-2076-6|page=67}}</ref>
 
=== Musik ===
 
 
Siden slutningen af det 19. århundrede, er populærmusik fra USA i stigende grad blevet verdenskendt, til det punkt hvor nogle former for amerikansk popmusik i dag kan høres næsten overalt.<ref>Provine, Rob med Okon Hwang og Andy Kershaw. "Our Life Is Precisely a Song" i ''Rough Guide to World Music, Volume 2'', s. 167. ISBN 1-85828-636-0.</ref> [[Afroamerikansk musik]]s rytmiske og lyriske stilarter har grundlæggende påvirket [[amerikansk musik]] i almindelighed og adskilt den fra europæiske musiktraditioner. Elementer fra [[folkemusik]] [[Idiom|idiomer]] såsom [[blues]], og hvad der nu er kendt som [[oldtime]], blev brugt og transformeret til [[Populær musik|populære genrer]] med globale publikum. [[Jazz]] blev i starten af 20. århundrede udviklet af pionere som [[Louis Armstrong]] og [[Duke Ellington]]. [[Country]]musik blev udviklet i 1920'erne og [[rhythm and blues]] i 1940'erne.<ref name="autogenerated2001">Biddle, Julian (2001). ''What Was Hot!: Five Decades of Pop Culture in America''. New York: Citadel, p. ix. ISBN 0-8065-2311-5.</ref>
 
[[Elvis Presley]] og [[Chuck Berry]] var i midt 1950'erne iblandt pionererne indenfor [[rock and roll]]. I 1960'erne, [[Bob Dylan]] dukkede frem med sammen med [[amerikansk folkemusiks genoplivning]] og blev en af USA's mest berømte sangskrivere, imens [[James Brown]] ledede udviklingen af [[funk]]. Amerikanske kreationer i nyere tid omfatter [[hip hop music|hip hop]] and [[house music]]. Amerikanske popstjerner såsom Presley, [[Michael Jackson]] og [[Madonna (entertainer)|Madonna]] er blevet til globale berømtheder.<ref name="autogenerated2001" /> Det samme er sket for nutidige musikalske kunstnere som [[Taylor Swift]], [[Britney Spears]], [[Katy Perry]] og [[Beyoncé]] såvel som [[hiphop]] kunstnere såsom [[Jay Z]], [[Eminem]] og [[Kanye West]].<ref>* {{cite web|url=http://www.tennessean.com/story/entertainment/music/2015/09/24/taylor-swift-teen-idol-biggest-pop-artist-world/72744548/|title=Taylor Swift: Teen idol to 'biggest pop artist in the world'|date=24. september 2015|work=The Tennessean}}
* {{cite web|last1=Lynch|first1=Gerald|title=Britney Spears is the most searched for celebrity of the decade|url=http://www.techdigest.tv/2009/12/britney_spears_1.html|website=Tech Digest|accessdate=12. oktober 2015}}
* {{cite web|url=https://www.theguardian.com/music/shortcuts/2015/jun/30/katy-perry-worlds-richest-famous-woman-taylor-swift-forbes-left-shark|title=Katy Perry: now the world's richest (famous) woman|work=the Guardian|accessdate=25. oktober 2015}}
* {{cite news|url=https://www.nytimes.com/2014/06/03/t-magazine/beyonce-the-woman-on-top-of-the-world.html?_r=0|title=Beyoncé: The Woman on Top of the World|last=Rosen|first=Jody|publisher=The New York Times}}
* {{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/imagine/episode/hecame_heconquered.shtml|title=BBC – Imagine – Jay-Z: He Came, He Saw, He Conquered|work=bbc.co.uk|accessdate=25. oktober 2015}}*{{cite web|url=http://www.rollingstone.com/music/news/introducing-the-king-of-hip-hop-20110815|title=Introducing the King of Hip-Hop|work=Rolling Stone|accessdate=25. oktober 2015}}
* {{cite web|url=https://www.theguardian.com/music/2015/jun/25/kanye-west-glastonbury-festival-2015-worlds-biggest-pop-star|title=The enigma of Kanye West – and how the world's biggest pop star ended up being its most reviled, too|author=Ben Westhoff|work=the Guardian}}</ref> Rockbands såsom [[Metallica]],[[The Eagles]] og [[Aerosmith]] er blandt de mest indbringende bands og sangere på verdensplan.<ref>{{cite web|last1=Hartman|first1=Graham|title=Metallica's 'Black album' is Top-Selling Disc of last 20 years|url=http://loudwire.com/metallica-black-album-top-selling-disc-last-20-years/|website=Loudwire|accessdate=12. oktober 2015|date=5. januar 2012}}</ref><ref>{{cite news|last1=Vorel|first1=Jim|title=Eagles tribute band landing at Kirkland|url=http://herald-review.com/entertainment/local/eagles-tribute-band-landing-at-kirkland/article_a8dcd506-08d0-11e2-82ac-001a4bcf887a.html|accessdate=12. oktober 2015|agency=Herald & Review|date=27. september 2012}}</ref><ref>{{cite news|title=Aerosmith will rock Salinas with July concert|url=http://www.ksbw.com/news/central-california/salinas/aerosmith-will-rock-salinas-with-july-concert/31042330|accessdate=12. oktober 2015|date=2. februar 2015}}</ref>
 
=== Film ===
[[Fil:HollywoodSign.jpg|thumb|[[Hollywood-skiltet]] i [[Los Angeles]], Californien.]]
[[Hollywood]], et nordligt distrikt i [[Los Angeles]], Californien, er en af de førende inden for filmproduktion.<ref>{{cite press release |url= http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=30707 |title=Nigeria surpasses Hollywood as world's second largest film producer |publisher=United Nations |date=5. maj 2009 |accessdate=17. februar 2013}}</ref> Verdens første kommercielle filmfremvisning fandt sted i New York i 1894 med [[Thomas Edison]]s [[Kinetoscope]].<ref>{{cite book|title=Billboard|url=https://books.google.com/books?id=igwEAAAAMBAJ&pg=PT68|date=29. april 1944|publisher=Nielsen Business Media, Inc.|page=68|issn=0006-2510}}</ref> Det følgende år fandt den første kommercielle fremvisning af en projiceret film sted, også i New York, og USA var på forkant med [[Lydfilm|lydfilmens]] udvikling i de efterfølgende årtier. USA's filmbranche har siden det tidlige 20. århundrede været baseret omkring Hollywood, men i det 21. århundrede er et stigende antal film blevet lavet andre steder, og filmselskaberne har været genstand for [[Globalisering|globaliseringens]] magt.<ref>{{cite web|url=http://www.hollywoodreporter.com/news/john-landis-rails-studios-theyre-659222|title=John Landis Rails Against Studios: 'They're Not in the Movie Business Anymore'|publisher=''The Hollywood Reporter''|accessdate=24. januar 2015}}</ref>
 
Instruktøren [[D.W. Griffith]], USA's mest fremtrædende filmskaber i [[Stumfilm|stumfilmsperioden]], var en central person i udviklingen af [[filmsprog]]et, og producer/entreprenør [[Walt Disney]] var førende inden for både [[animation|tegnefilm]] og film-[[merchandising]].<ref name="KrasniewiczDisney2010">{{cite book|last1=Krasniewicz|first1=Louise|last2=Disney|first2=Walt|title=Walt Disney: A Biography|url=https://books.google.com/books?id=lZ3vTgpHgFoC&pg=PR10|year=2010|publisher=ABC-CLIO|isbn=978-0-313-35830-2|page=10}}</ref> Instruktører som [[John Ford]] omdefinerede billedet og historien for det gamle amerikanske vesten og udvidede ligesom andre såsom [[John Huston]] mulighederne for optagelser i virkeligheden for filmbranchen samt havde stor indflydelse på efterfølgende instruktører. Industrien har haft sine gyldne år, almindeligt refereret til som "[[Classical Hollywood cinema|Hollywoods guldalder]]", fra lydfilmens barndom indtil de tidlige 1960'ere<ref>{{cite web|last1=Matthews|first1=Charles|title=Book explores Hollywood 'Golden Age' of the 1960s-'70s|url=http://www.washingtonpost.com/entertainment/books/book-explores-hollywood-golden-age-of-the-1960s-70s/2011/02/10/AGh5xJIH_story.html|publisher=The Washington Post|accessdate=6. august 2015|date=3. juni 2011}}</ref> med filmskuespillere såsom [[John Wayne]] og [[Marilyn Monroe]], der blev ikoniske figurer.<ref>{{cite web|last1=Banner|first1=Lois|title=Marilyn Monroe, the eternal shape shifter|url=http://articles.latimes.com/2012/aug/05/opinion/la-oe-0805-banner-marilyn-monroe-icon-biography-20120805|publisher=Los Angeles Times|accessdate=6. august 2015|date=5. august 2012}}</ref><ref>{{cite web|last1=Rick|first1=Jewell|title=John Wayne, an American Icon|url=http://www.usc.edu/uscnews/stories/15465.html|publisher=University of Southern California|accessdate=6. august 2015|date=8. august 2008}}</ref> I 1970'erne var filminstruktører som [[Martin Scorsese]], [[Francis Ford Coppola]] og [[Robert Altman]] en vital del af, hvad der blev kaldt "[[New Hollywood]]" eller "Hollywoods Renæssance",<ref name="Greven2013">{{cite book|last=Greven|first=David|title=Psycho-Sexual: Male Desire in Hitchcock, De Palma, Scorsese, and Friedkin|url=https://books.google.com/books?id=QIyNBQAAQBAJ&pg=PT23|date=2. januar 2013|publisher=University of Texas Press|isbn=978-0-292-74204-8|page=23}}</ref> med kompromisløs realisme påvirket af efterkrigstidens franske og italienske realismefilm.<ref name="Morrison1998">{{cite book|last=Morrison|first=James|title=Passport to Hollywood: Hollywood Films, European Directors|url=https://books.google.com/books?id=dWRif68I3igC&pg=PA11|date=11. september 1998|publisher=SUNY Press|isbn=978-0-7914-3938-8|page=11}}</ref> Siden har instruktører som [[Steven Spielberg]], [[George Lucas]] og [[James Cameron]] opnået berømmelse for deres [[blockbuster]]film, der ofte er karakteriseret af høje produktionsomkostninger, men til gengæld har opnået høj indtjening i biograferne. Camerons ''[[Avatar (film)|Avatar]]'' (2009) indtjente fx mere end $2 milliarder ved biografsalg.<ref name="Turow2011">{{cite book|last=Turow|first=Joseph|title=Media Today: An Introduction to Mass Communication|url=https://books.google.com/books?id=MZsSMKQZoYwC&pg=PA434|date=22. september 2011|publisher=Taylor & Francis|isbn=978-1-136-86402-5|page=434}}</ref>
 
Blandt de bemærkelsesværdige film, der ligger på toppen på [[American Film Institute]]s [[AFI 100]]-liste, kan nævnes [[Orson Welles|Orson Welles']] ''[[Citizen Kane]]'' (1941), der ofte er nævnt som den største nogensinde,<ref>[http://www.filmsite.org/villvoice.html ''Village Voice'': 100 Best Films of the 20th century (2001)] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20140331000000/http://www.filmsite.org/villvoice.html |date=31. marts 2014 }}. Filmsite.</ref><ref>{{cite web |url=http://www.bfi.org.uk/sightandsound/topten/poll/critics-long.html |title =Sight & Sound Top Ten Poll 2002 |publisher =British Film Institute |archiveurl=https://web.archive.org/web/20021105130210/http://www.bfi.org.uk/sightandsound/topten/poll/critics-long.html|archivedate=5. november 2002 |year =2002 |deadurl= yes}}</ref> ''[[Casablanca (film)|Casablanca]]'' (1942), ''[[The Godfather]]'' (1972), ''[[Borte med blæsten]]'' (''Gone with the Wind'') (1939), ''[[Lawrence af Arabien (film)|Lawrence af Arabien]]'' (''Lawrence of Arabia)'' (1962), ''[[Troldmanden fra Oz]]'' (''The Wizard of Oz'') (1939), ''[[Fagre voksne verden]]'' (''The Graduate'') (1967), ''[[I storbyens havn]]'' (''On the Waterfront'') (1954), ''[[Schindlers liste (film)|Schindlers liste]]'' (''Schindler's List'') (1993), ''[[Singin' in the Rain]]'' (1952), ''[[Det er herligt at leve]]'' (''It's a Wonderful Life'') (1946) og ''[[Sunset Boulevard (film)|Sunset Boulevard]]'' (1950).<ref>{{cite web|url=http://www.afi.com/100years/movies10.aspx|title=AFI's 100 Years|publisher=American Film Institute|accessdate=24. januar 2015}}</ref> [[Academy Awards]] bedre kendt som Oscar-uddelingen har været afholdt hvert år siden 1929 af [[Academy of Motion Picture Arts and Sciences]],<ref name="DrowneHuber2004">{{cite book|last1=Drowne|first1=Kathleen Morgan|last2=Huber|first2=Patrick|title=The 1920's|url=https://books.google.com/books?id=CecCHiI95dYC&pg=PA236|date=1. januar 2004|publisher=Greenwood Publishing Group|isbn=978-0-313-32013-2|page=236}}</ref> og [[Golden Globe Awards]] har været afholdt årligt siden januar 1944.<ref name="Kroon2014">{{cite book|last=Kroon|first=Richard W.|title=A/V A to Z: An Encyclopedic Dictionary of Media, Entertainment and Other Audiovisual Terms|url=https://books.google.com/books?id=HjmNAgAAQBAJ&pg=PA338|date=30. april 2014|publisher=McFarland|isbn=978-0-7864-5740-3|page=338}}</ref>
 
=== Sport ===
[[Fil:2006 Pro Bowl tackle.jpg|thumb|right|[[Pro Bowl]] 2006. [[Amerikansk fodbold]] er den mest populære tilskuersport i USA.<ref>Maccambridge, Michael. ''America's Game : The Epic Story of How Pro Football Captured a Nation.'' 26. oktober 2004. Random House. ISBN 0-375-50454-0</ref>]] <!-- Sportsbillede placert her for ikke at konflikte med referencer sektionen -->
 
[[Sport]], og [[holdsport]] især, er en national fritidsinteresse. Professionel sport i USA er stor forretning og omfatter flertallet af verdens bedst betalte sportsudøvere.<ref>[http://www.forbes.com/2004/06/23/04athletesland.html "The Best-Paid Athletes"]. 24. juni 2004. Forbes.com.</ref> De fire store sportsgrene er [[baseball]], [[amerikansk fodbold]], [[ishockey]] og [[basketball]]. Baseball anses stadig for at være nationalsporten; men siden begyndelsen af 1990'erne er amerikansk fodbold blevet den mest populære sportsgren i USA. Ishockey er meget populært, specielt i de nordlige stater, men har i de senere år også fundet indpas i syden.
 
Amerikansk fodbold, baseball og [[basketball]] er meget populære på ''high school''-niveau og ''college''-niveau.
 
Professionel sport spilles primært i fire store ligaer:
* [[NFL]] (National Football League)
* [[NBA]] (National Basketball Association)
* [[NHL]] (National Hockey League)
* [[MLB]] (Major League Baseball)
 
I de senere år er specielt Amerikansk fodbold blevet meget populært udenfor USA's grænser, og millioner af mennesker i mange lande følger i dag NFL og store begivenheder som [[Super Bowl]].
 
Andre sportsgrene som [[motorsport]], [[lacrosse]], [[fodbold]], [[golf]] og [[tennis]] har udbredt interesse. USA er blandt de mest indflydelsesrige lande, når det gælder brætsportsgrene: [[surfing]], [[skateboard]] og [[snowboard]]. Den europæiske form for fodbold er også blevet mere populær, specielt siden USA afholdt [[VM i fodbold 1994]]. [[USA's fodboldlandshold|Mændenes fodboldlandshold]] har kvalificeret sig til VM i fodbold ti gange og [[USA's kvindefodboldlandshold|kvindernes hold]] har vundet [[VM i fodbold for kvinder]] tre gange og OL-guld fire gange.
Mændenes bedste fodboldliga i USA hedder MLS (Major League Soccer), kvindernes kaldes [[National Women's Soccer League]].
 
Otte [[Olympiske lege|Olympiader]] har fundet sted i USA. USA har vundet andenflest medaljer ved [[Vinter-OL]] med 253 (87 guld, 95 sølv og 71 bronze)<ref name="olympicorg us">[http://www.olympic.org/en/content/National-Olympic-Committees/united-states-of-america/ United States of America – Olympic.org<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://web.archive.org/web/20101225190920/http://www.vancouver2010.com/olympic-medals/ Olympic Medals: Gold, Silver, Bronze : Vancouver 2010 Winter Olympics<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, og blev med 37 medaljer ved Vinter-OL i Vancouver 2010 det mest vindende land nogensinde ved et enkelt Vinter-OL<ref>[http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/02/28/AR2010022803290.html United States wins the medal count at Vancouver Olympics with a record 37, and the impact will last into the future – washingtonpost.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. USA er det mest vindende land ved [[Sommer-OL]] med 2.296 medaljer (929 guld, 729 sølv og 638 bronze).<ref name="olympicorg us" />
 
=== Medier ===
[[Fil:ABC 77 W66 jeh.JPG|thumb|[[American Broadcasting Company|American Broadcasting Companys]] hovedkvarter i New York City.]]
De fire største tv-udbydere i USA er [[NBC]], [[Columbia Broadcasting System|CBS]], [[American Broadcasting Company|ABC]] og [[Fox Broadcasting Company|Fox]], og de er alle kommercielle. [[Kabel-tv]] udbyder hundredvis af kanaler til en række forskellige nicheområder.<ref>{{cite news|title=Streaming TV Services: What They Cost, What You Get|url=https://www.nytimes.com/aponline/2015/10/12/business/ap-us-streaming-tv-options.html?_r=0|accessdate=12. oktober 2015|agency=NY Times; Associated Press|date=12. oktober 2015}}</ref> Amerikanere lytter til radio, der også er i det store hele er kommercielt, i gennemsnit to og en halv time om dagen.<ref>{{cite web |url=http://www.emarketer.com/Article.aspx?R=1004830 |title=TV Fans Spill into Web Sites |date=7. juni 2007|publisher=eMarketer |accessdate = 10. juni 2007}}</ref>
 
I 1998 havde antallet af kommercielle radiostationer vokset til 4.793 [[AM-radio|AM]] og 5.662 [[FM-radio|FM]]. Desuden er der 1.460 offentlige radiostationer, hvoraf de fleste er drevet af universiteter og offentlige myndigheder til uddannelsesformål og er finansieret af offentlige eller private midler, abonnementer og selskabers tegningsgaranti. Meget af offentlig radioudsendelse leveres af [[National Public Radio|NPR]] og fjernsyn leveres af PBS. Begge blev dannet med [[Public Broadcasting Act of 1967]] og drives separat. Ifølge [[Federal Communications Commission|FCC]] er der er 30 september 2014 15.433 autoriserede fuld effekt radiostationer.<ref>{{cite web|last = Waits | first = Jennifer | title = Number of U.S. Radio Stations on the Rise, Especially LPFM, according to New FCC Count | website = Radio Survivor | date = 17. oktober 2014 | accessdate = 6. januar 2015 | url = http://www.radiosurvivor.com/2014/10/17/number-u-s-radio-stations-rise-especially-lpfm-according-latest-fcc-count/}}</ref>
 
Kendte aviser er ''[[The New York Times]]'', ''[[USA Today]]'' og ''[[The Wall Street Journal]]''. Alle amerikanske aviser er privat ejede, med få undtagelser, enten ved store kæder såsom [[Gannett Company|Gannett]] eller [[The McClatchy Company|McClatchy]], som ejer snesevis eller endda hundredvis af aviser, ved små kæder der ejer end håndfuld aviser, eller ved en på en måde der bliver mere sjælden, af individer eller familier. Større byer har ofte "alternative ugeblade" for at supplere mainstream dagblade. De mest velkendte er New York Citys ''[[The Village Voice]]'' eller Los Angeles' ''[[LA Weekly]]''. Mange større byer støtter et lokalt virksomheds tidsskrift, fagblade vedrørende de lokale industrier og blade for lokale etniske og sociale grupper. Tidlige versioner af [[comic strip]] i dagblade og aviser og [[American comic book]] begyndte at dukke op i 19. århundrede. I 1938 udviklede [[Superman]], [[DC Comics]] tegneserie [[superhelt]], sig til et amerikansk ikon.<ref>{{cite book | last=Daniels | first=Les | authorlink=Les Daniels | year=1998 | title=Superman: The Complete History | page=11 | edition=1st | publisher=[[Titan Books]] | isbn=1-85286-988-7}}</ref> Udover webportaler og søgemaskiner er de mest populære hjemmesider [[Facebook]], [[YouTube]], [[Wikipedia]], [[Yahoo!|Yahoo.com]], [[eBay]], [[Amazon.com|Amazon]] oh [[Twitter]].<ref name="alexa-topsitesus">{{cite web |url=http://www.alexa.com/topsites/countries/US |title=Top Sites in United States |year=2014 |publisher=Alexa |accessdate=20. oktober 2014}}</ref>
 
Mere end 800 publikationer produceres på spansk, det andet mest talte modersmål efter engelsk.<ref>{{cite web|url=http://www.w3newspapers.com/usa/spanish |title=Spanish Newspapers in United States |publisher=W3newspapers |accessdate=5. august 2014}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.onlinenewspapers.com/usstate/spanish-language-newspapers-usa.htm |title=Spanish Language Newspapers in the USA : Hispanic Newspapers : Periódiscos en Español en los EE.UU |publisher=Onlinenewspapers.com |accessdate=5. august 2014}}</ref> Spanske medier ligefra fjernsyn, radio til aviser og hjemmesider er i stor vækst i USA grundet den voksende befolkningsgruppe [[Hispanic- og latinoamerikanere|hispanics og latinoer]], der den 1. juli 2015 udgjorde 56,6 millioner.<ref name="Census Bureau">{{cite web |url=https://www.census.gov/newsroom/press-releases/2016/cb16-107.html |title=Ethnicity of US, accourding to Censu Bureau in 2015.|year=2015 |publisher=Census Bureau |accessdate=20. marts 2017}}</ref>
 
=== Online Sportsvæddemål ===
Det har været ulovligt at vædde på sport siden 1992 efter at [[Professional and Amateur Sports Protection Act of 1992]] blev vedtaget. Siden da har det kun været i [[Nevada]] og [[New Jersey]], at man har kunnet satse på sport. Dengang udtalte [[David Stern]] (Senate Judiciary Subcommittee on Patents, Copyrights and Trademarks) under en offentlig høring angående sportsvæddemål: ''(s)ports gambling is a national problem. The harms it inflicts are felt beyond the borders of those States that sanction it.''<ref>{{cite news|title=Handbook on International Sports Law|url=https://books.google.de/books?id=fnLI-OA0JtgC&pg=PA163&lpg=PA163&dq=%22ports+gambling+is+a+national+problem.+The+harms+it+inflicts+are+felt+beyond+the+borders+of+those+States+that+sanction+it%22&source=bl&ots=pkMsLOGmCf&sig=lBNUuW6N4lmE6qu7dAe-1fA0I2g&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwiZyNr16qDbAhVTdcAKHbABDjMQ6AEIJzAA#v=onepage&q=%22ports%20gambling%20is%20a%20national%20problem.%20The%20harms%20it%20inflicts%20are%20felt%20beyond%20the%20borders%20of%20those%20States%20that%20sanction%20it%22&f=false |publisher=Handbook on International Sports Law |Page=163 |accessdate=25. may 2018}}</ref> Men det bliver nu igen lovligt at spille på sport i alle delstater, da Højesteretten i USA ( [[Supreme Court of the United States]] ) stemte i 2018 for at legalisere sportsvæddemål med seks imod tre stemmer. <ref>{{cite news|title=Højesteret i USA gør det lovligt at spille på sport|url=https://www.onlinecasino.dk/nyheder/industri/det-bliver-snart-muligt-at-spille-lovligt-paa-sport-i-usa.html |publisher=onlinecasino.dk |date=25. maj 2018 |accessdate=25. maj 2018}}</ref>
 
En af de første sponsporaftaler mellem en betting-gigant og et amerikansk fodboldhold blev mellem [[888.com]] og [[New York Jets]]. I første omgang gælder aftalen for sæsonen 2018/2019. Som en del af aftalen kan 888 nu reklamere for deres brand på klubbens stadion under hjemmekampe. Derudover kan 888 bruge klubbens logoer og navn i deres reklamekampagner. <ref>{{cite news|title=NFL-klub indgår skelsættende sponsoraftale med 888
|url=https://www.onlinecasino.dk/nyheder/sport/nfl-klub-indgaar-skelsaettende-sponsoraftale-med-888.html |publisher=onlinecasino.dk/nyheder/ |date=26. november 2018 |accessdate=28. november 2018 }}</ref>
 
== Videnskab og teknologi ==
[[Fil:Apollo 15 flag, rover, LM, Irwin cropped.jpg|thumb|Astronauten [[James Irwin]] der går på [[Månen]] ved siden af [[Apollo 15]]'s landingsmodul og [[lunar rover]] i 1971. Forsøget på at nå Månen var udløst af [[Rumkapløbet]].]]
USA har været førende i teknologisk innovation siden slutningen af det 19. århundrede og videnskalig forskning siden midten af 20. århundrede. Metoder for produktion af [[udskiftelige dele]] blev udviklet af [[USA's krigsministerium]] af de føderale arsenaler i den første halvdel af det 19. århundrede. Denne teknologi sammen med udviklingen af en [[værktøjsmaskine]] industri muliggjorde at USA kunne have en stor skala fremstilling af symaskiner, cykler og andre varer i det senere 19. århundrede og blev senere kendt som det [[amerikanske fremstillingssystem]]. [[Elektrificering]]en af fabrikkerne i det tidlige 20. århundrede, [[Samlebånd|samlebåndets]] indførelse og andre arbejdskraftbesparende teknikker skabte systemet kaldet [[masseproduktion]].<ref>{{Hounshell1984}}</ref>
 
I 1876 blev [[Alexander Graham Bell]] tildelt det første patent for sin [[Telefonens opfindelse|opfindelse af telefonen]]. [[Thomas Edison]]s [[Forskningsinstitut|forskningslaboratorie]], der var en af de første af sin slags, udviklede [[Fonograf|fonografen]], den første langtidsholdbare [[Glødelampe|glødepære]] og det første [[Kinetoscope|filmkamera]], der virkede.<ref name="Edison">{{cite web|title=Thomas Edison's Most Famous Inventions|url=http://www.thomasedison.org/index.php/education/inventions/|website=Thomas A Edison Innovation Foundation|accessdate=21. januar 2015}}</ref> Sidstnævnte førte til fremkomsten af den verdensomspændende underholdningsindustri. I det tidlige 20. århundrede populariserede [[Ransom E. Olds]] og [[Henry Ford]]<nowiki/>s selskaber [[Samlebånd|samlebåndet]]. I 1903 lykkedes det [[brødrene Wright]] at lave [[Wright Flyer I|den første vedvarende og kontrollerede tungere end luft drevne flyvning]].<ref>{{cite web|author=Benedetti, François| url =http://www.fai.org/news_archives/fai/000295.asp| archiveurl =https://web.archive.org/web/20070912065254/http://www.fai.org/news_archives/fai/000295.asp| archivedate =12. september 2007| title =100 Years Ago, the Dream of Icarus Became Reality| publisher =Fédération Aéronautique Internationale (FAI)|date=17. december 2003|accessdate=15. august 2007}}</ref>
 
Fremkomsten af [[Nazisme|nazismen]] i 1930'erne førte til at mange europæiske videnskabsmænd, heriblandt [[Albert Einstein]], [[Enrico Fermi]] og [[John von Neumann]], immigrerede til USA.<ref name="fraser">{{cite book|last1=Fraser|first1=Gordon|title=The Quantum Exodus: Jewish Fugitives, the Atomic Bomb, and the Holocaust|date=2012|publisher=Oxford University Press|location=New York|isbn=978-0-19-959215-9|url=https://books.google.com/books/about/The_Quantum_Exodus.html?id=-NYknwEACAAJ}}</ref> I løbet af [[2. verdenskrig|Anden Verdenskrig]] udviklede [[Manhattan Project]] atomvåben og varslede [[Atomalderen]], imens [[Rumkapløbet|Rumkabløbet]] skabte rivende udvikling indenfor [[Raket|raketter]], [[materialevidenskab]] og [[aeronautik]].<ref>{{cite book | url =https://books.google.com/books?id=qYZmj7Us3m8C&pg=PA68&lpg=PA68&dq=Space+Race++rapid+advances+in+rocketry,+materials+science,+and+computers&source=bl&ots=6JtLGVR3aO&sig=4T65DV86zKTpHNjcMV3lIk1fkL8&hl=en&sa=X&ei=rFwXVIbBLMvt8AXWm4LADQ&ved=0CCgQ6AEwAg#v=onepage&q=Space%20Race%20%20rapid%20advances%20in%20rocketry%2C%20materials%20science%2C%20and%20computers&f=false| title =10 Little Americans| publisher = Google Books | accessdate = 15. september 2014 }}</ref><ref>{{cite web | url =http://www.computerworld.com/article/2525898/app-development/nasa-s-apollo-technology-has-changed-history.html| title =NASA's Apollo technology has changed the history| publisher = Sharon Gaudin| accessdate =15. september 2014 }}</ref>
 
Opfindelsen af [[transistor]]en i 1950'erne, en central aktiv komponent i stort set al moderne [[elektronik]], førte til mange teknologiske fremskridt og en betydelig udvidelse af USA's teknologi industri.<ref>{{cite news|title=Celebrating July 2: 10 Days That Changed History|work=[[The New York Times]]|first=Adam|last=Goodheart|date=2. juli 2006|url=https://www.nytimes.com/2006/07/02/weekinreview/02goodheart.html}}</ref><ref>Silicon Valley: 110 Year Renaissance, McLaughlin, Weimers, Winslow 2008.</ref><ref>{{cite book|title=Roadmap to Entrepreneurial Success|author=Robert W. Price|publisher=AMACOM Div American Mgmt Assn|year=2004|isbn=978-0-8144-7190-6|page=42|url=https://books.google.com/?id=q7UzNoWdGAkC&pg=PA42&dq=transistor+inventions-of-the-twentieth-century}}</ref> Dette førte yderligere til oprettelsen af mange nye teknologivirksomheder og teknologiområder rundt omkring i landet, fx [[Silicon Valley]] i Californien. Fremskridt gjort af amerikanske [[microprocessor]] virksomheder som [[Advanced Micro Devices]] og [[Intel]] sammen med både computer [[software]] og [[hardware]] virksomheder, der omfatter [[Adobe Systems]], [[Apple Inc.|Apple Computer]], [[IBM]], [[Microsoft]] og [[Sun Microsystems]] førte til skabelsen og populariseringen af den [[personal computer|personale computer]]. [[ARPANET]] var under udvikling i 1960'erne til at opfylde [[Forsvarsministeriet (USA)|USA's forsvarsministeriums]] krav, og blev den første ud af [[Internettets historie|en række netværk, der udviklede sig til]] [[Internet]]tet.<ref name="Sawyer2012">{{cite book|last=Sawyer|first=Robert Keith|title=Explaining Creativity: The Science of Human Innovation|url=https://books.google.com/books?id=QyJjyZ_YBAkC&pg=PA256|year=2012|publisher=Oxford University Press|isbn=978-0-19-973757-4|page=256}}</ref>
 
Disse fremskridt førte til en større [[personalisering]] af teknologien til individuelt brug.<ref>{{cite journal|last1=Bennett|first1=W. Lance|last2=Segerberg|first2=Alexandra|title=Digital Media and the Personalization of Collective Action|journal=Information, Communication & Society|date=September 2011|volume=14|issue=6|pages=770–799|doi=10.1080/1369118X.2011.579141}}</ref> I 2013 ejede 83,8% af amerikanske husstande mindst en computer og 73,3 % havde højhastighedsinternet.<ref>{{cite web | url =http://www.census.gov/content/dam/Census/library/publications/2014/acs/acs-28.pdf|title=Computer and Internet Use Main| publisher =U.S. Dept. of Commerce, Census Bureau|accessdate = 22. juli 2015}}</ref> I maj 2013 havde 91% af amerikanerne en mobiltelefon.<ref>{{cite news |url=http://www.pewresearch.org/fact-tank/2013/06/06/cell-phone-ownership-hits-91-of-adults/|title=Cell phone ownership hits 91% of adults|publisher=Pew Research Center|date=19. maj 2013 |accessdate=22. juli 2015}}</ref> USA placerer sig ifølge [[Freedom House]] desuden højt med hensyn til friheden på internettet.<ref>{{cite web|title=Freedom on the Net 2014|url=https://freedomhouse.org/report/freedom-net-2014/freedom-net-2014-graphics#.VQ9Itu7F9aw|website=Freedom House}}</ref>
 
I det 21. århundrede kommer omkring to tredjedel af finansieringen af forskning og udvikling fra den private sektor.<ref>{{cite web | url = https://www.census.gov/compendia/statab/2008/tables/08s0775.xls | archiveurl = http://webarchive.loc.gov/all/20120210170338/http%3A//www%2Ecensus%2Egov/compendia/statab/2008/tables/08s0775%2Exls| archivedate = 10. februar 2012| title = Research and Development (R&D) Expenditures by Source and Objective: 1970 to 2004 | publisher = U.S. Census Bureau | accessdate = 19. juni 2007}}</ref> USA er førende i verden med videnskabelige forskningsartikler og [[i-faktoren]].<ref>{{cite news |url= https://www.theguardian.com/education/2006/mar/21/highereducation.uk4 |author=MacLeod, Donald |title= Britain Second in World Research Rankings |date=21. marts 2006 |work= The Guardian |accessdate=14. maj 2006 |location=London}}</ref>
 
== Yderligere læsning ==
<div class="references-small">
* Davenport, Frances Gardiner. [http://books.google.com/books?vid=OCLC00855948&id=uLILAAAAIAAJ&pg=PA1&lpg=PA1&dq=%22European+Treaties+Bearing+%22 ''European Treaties Bearing on the History of the United States and Its Dependencies to 1648]'', Washington, D.C., [[Carnegie Institution of Washington]], 1917-37 – [[Google Books]]. Genudgivelse, 4 bind (oktober 2004), Lawbook Exchange, ISBN 1-58477-422-3''
* Johnson, Paul M. ''A History of the American People''. 1104 sider. Harper Perennial: 1. marts 1999. ISBN 0-06-093034-9.
* Litwak, Robert S. ''Rogue States and U.S. Foreign Policy : Containment after the Cold War''. 300 sider. Woodrow Wilson Center Press: 1. februar 2000. ISBN 0-943875-97-8.
* Nye, Joseph S. ''The Paradox of American Power : Why the World's Only Superpower Can't Go It Alone''. 240 sider. Oxford University Press, USA: 1. maj 2003. ISBN 0-19-516110-6.
* Pierson, Paul. ''Politics in Time: History, Institutions, and Social Analysis''. 208 sider. Princeton University Press: 9. august 2004. ISBN 0-691-11715-2.
* Reid, T. R. ''The United States of Europe: The New Superpower and the End of American Supremacy''. 320 sider. The Penguin Press HC: 4. november 2004. ISBN 1-59420-033-5.
* Susser, Ida, and Patterson, Thomas C. (editors). ''Cultural Diversity in the United States: A Critical Reader''. 476 sider. Blackwell Publishers: December 2000. ISBN 0-631-22213-8.
</div>
 
== Noter ==
{{notelist}}
{{reflist|group=fn|refs=
 
<ref name=language>I fem territorier er engelsk sammen med et eller flere indfødte sprog officielle: [[Spansk (sprog)|spansk]] i [[Puerto Rico]], [[Samoansk (sprog)|samoansk]] i [[Amerikansk Samoa]], [[Chamorro (sprog)|chamorro]] i både [[Guam]] og [[Nordmarianerne]]. [[Caroliansk (sprog)|Caroliansk]] er også et officielt sprog i [[Nordmarianerne]].</ref>
 
<ref name=time>Se [[Tid i USA]] for detajler om lovene om tidszoner i USA.</ref>
 
<ref name=drive>Bortset fra [[Amerikansk Samoa]] og de [[Amerikanske Jomfruøer]].</ref>
 
}}
 
== Referencer ==
{{reflist|3}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
| wikt = USA
| commons = USA
| voyage = USA
| emne = USA
}}
; Regering
* [http://www.firstgov.gov USA's regerings officielle webportal]
* [http://www.whitehouse.gov White House] – USA's præsidents officielle webside
* [http://www.senate.gov Senate] – Senatets officielle webside
* [http://www.house.gov House] – Repræsentanternes Hus' officielle webside
* [http://www.supremecourtus.gov Supreme Court] – USA's højesterets officielle hjemmeside
* [http://www.firstgov.gov/Agencies/federal.shtml USA's føderale regering]
 
; Oversigter
* [http://www.census.gov/hhes/www/ U.S. Census Housing and Economic Statistics] Updated regularly by U.S. Bureau of the Census.
{{World Factbook|us|USA}}
* [http://www.teacheroz.com/states.htm Infolinks til hver delstat]
* [http://www.ers.usda.gov/statefacts/ Befolkning, arbejde, indtægter og farmkarakteristika efter delstat]
* [http://wiki.creativecommons.org/Case_Studies/Whitehouse.gov Den rolle, som Creative Commons licenser i politik og demokrati i USA]
 
; Historie
* [http://www.nationalcenter.org/HistoricalDocuments.html Historiske dokumenter]
* [http://www.religioustolerance.org/nat_mott.htm Nationalt motto: Historie og forfatningsmæssighed]
* [http://www.historicalstatistics.org/index2.html Historicalstatistics.org] – Henvisninger til historiske statistikker om USA
 
; Kort
* [http://www.wikimapia.org/#y=41771312&x=-99492187&z=4&l=0&m=a WikiSatellite billede af USA] på [[WikiMapia]]
* [http://nationalatlas.gov/ USA's nationale atlas.]
* [http://www.united-states-map.org United States map]
 
; Diverse
* [http://www.dr.dk/usa/forside/index.asp DR om amerikansk påvirkning af dansk kultur]
* [http://www.highways-usa.com Highways-USA.com – uafhængig dansksproget rejseportal om USA]
 
 
 
{{Nordamerika}}
{{Stater_i_USA}}
{{OECD}}
{{G-20}}
{{god}}
 
{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}
 
[[Kategori:USA| ]]
[[Kategori:Akronymer]]
[[Kategori:Føderale republikker]]