Ferdinand Magellan: Forskelle mellem versioner

'''Ferdinand Magellan''' (født i [[1480]] i [[Sabrosa]] i [[Portugal]], død [[27. april]] [[1521]]; [[portugisisk (sprog)|portugisisk]]: '''Fernão de Magalhães'''; [[spansk (sprog)|spansk]]: '''Fernando de Magallanes''') var en [[Portugal|portugisisk]] [[søfarer]], som sejlede under [[Spanien|spansk]] flag. Han sejlede [[1. november]] [[1520]] som den første [[europæer]] syd om [[Sydamerika]], via en passage, som blev opkaldt efter ham som [[Magellanstrædet]], og nåede [[Stillehavet]], som han navngav. Magellan blev dræbt i [[slaget ved Mactan]] i [[Filippinerne]] den 27. april [[1521]].

Fernão de Magalhães var søn af byens [[borgmester]] Rodrigo de Magalhães. Fernão og voksede op ved det portugisiske hof, [1] hvor han lærte [[astronomi]] og [[søfart]]skundskab. I denne periode fandt mange søfartsrejser sted, og søfareren ''[[Vasco da Gama]]'' havde lige fundet søvejen til [[Indien]] i [[maj]] [[1498]].

Han drog ud på sin første store rejse, da han deltog i en ekspedition til [[Indien]] i [[1505]], [1], da [[Francisco de Almeida]] skulle indsættes som vicekonge for den portugisiske koloni i Indien. Han blev i detden portugisiske flåde i [[Det Indiske Ocean]] i ni år. Der deltog han i [[slaget ved Diu]] i [[1509]]. Kampen førte til Portugals endelige sejr over den indiskeindisk-arabiske flåde og til portugisisk kontrol over Det Indiske Ocean. Magellan kom til [[Malakka]] i [[1511]]. Han købte en malaysisk [[slave]], som siden altid fulgte ham. Magellan steg i rang og opnåede efterhånden position som [[kaptajn]]. Han var imidlertid i konflikt med de portugisiske myndigheder og blev sendt tilbage til Portugal i [[1514]].

Magellan ankom til [[Spanien]] og tilbød sine tjenester til de spanske myndigheder. Da den unge kong [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl I]] overtog regeringen i landet i [[1516]], præsenterede Magellan kongekongen for et tilbud om at rejse til de nyopdagede og eftertragtede KrydderøerneKrydderiøerne ([[Molukkerne]]) vestpå, da han vidste detde portugisiske kort, som viste, at det var muligt at sejle forbi dendet nyopdagede [[Amerika]] gennem en passage. [[Traktaten i Tordesillas|Tordesillas-aftalen]] gav de portugisiske enerettigheder til alle nye lande øst for 50 grader vestlig breddelængde og dermed al skibstrafik til disse områder. Men en rejse vestpå kunne portugiserne ikke portugisisk forhindre spanierne tili at gennemføre (den samme traktaten i Tordesillastraktat havde givet alt land vest for den samme linje til Spanien), og Magellan rejstrejste tvivl om hvorvidt Krydderøerne på den modsatte side af Jorden var på spansk eller portugisisk side af den forlængede skillelinje (130 grader østlig længde). Magellan fandt betydningsfulde støtter for gennemførelsen af planen, blandt andre [[astronom]]en [[Ruy Faleiro]], lederen af et vigtigt handelshus, og [[kardinal]]en [[Juan Rodríguez de Fonseca]]. Kongen var interesseret, og den [[22. marts]] [[1518]] undertegnede Magellan i [[Valladolid]] en aftale med Karl I om at få stillet fem skibe til rådighed for en rejse til Stillehavet. Hvis rejsen lykkedes, skulle Magellan og Ruy Faleiro tjene en femtedel af overskuddet. Deres familier fik tilladelse til at udpege [[guvernør]]en i nyopdagede områder. Endvidere blev det lovet, at ingen anden person skulle få ret til at foretage samme rejse i de følgende ti år. Rejsen blev overvejende bekostet af den spanske krone og rederiet Cristobal de Haro.

== Langs sydamerikasSydamerikas kyst ==

Skibene nåede [[Brasilien]]s kyster og stoppede i [[Rio de Janeiro-bugten]]. Derefter sejlede de videre, indtil de nåede den dybe bugt kaldet [[Rio de la Plata]]. Her var Magellan efter den passage, han vidste, var mærketafmærket på portugisiske kort (som i øvrigt var hemmeligthemmelige og velbevogtetvelbevogtede i sit eget arkiv). Men kartograferne, der havde markeret denne passage ved 35 gradersgrader syd, havde taget fejl. Magellans skibe endte med at sejle op ad to store [[flod]]er, som vi i dag kender som floderne [[Paraná]] og [[Uruguay (flod)|Uruguay]]. I over to uger forsøgte han forgæves at finde "passagen". Men Magellan gav ikke op. Han fortsatte med sin flåde længere sydpå og håbede på at finde en anden passage og søgte i alle bugterne, hvilke der er mange af på [[Patagonien]]s kyst.

Magellan kom så langt sydpå, at han var ved den yderste ende af ​​sydspidsen i [[Sydamerika]]. Men det nærmernærmede sig vinteren på den [[sydlige halvkugle]], vejret var dårligt og havet i oprør. Det var umuligt at fortsætte. Magellan besluttede, at ekspeditionen skulle vende om og finde et mere beskyttet sted længere nordpå ved kysten. Landet syntes ubeboet, men de opdagede nogle store fodspor i sandet, og de kaldte landet ''Patagonia'' (landet med de store fødder). Noget senere mødte de en af ​​kæmperne, han var så høj, at medlemmerne af ekspeditionen kun nåede ham til livet. Men kæmpen var fredelig, fulgte dem til lejren og lod sig beværte og modtog gaver. Det er rapporteret som et kuriosum, at da han fik et [[spejl]], blev han chokeret over det, han så i det.

Under afventningen på forårets komme var der lidt føde at finde, og besætningen måtte leve på reducerede rationer. Det var trange vilkårkår, besætningen klagede og ønskede at rejse hjem. Til sidst udbrød der oprør på to af skibene. Oprøret blev bekæmpet. Magellan, flådens admiral, henrettede de to kaptajner, satte nogen i gabestok i et stykke tid og efterlod to mænd på en øde ø. Men Magellan gjorde dette som en advarsel, han havde brug for den besætning, han havde.

Efter et stykke tid blev et af skibene sendt sydpå til rekognoscering. Skibet gik på grund og forliste, men besætningen formåede at bjerge sig i land. To af mændene formåede at vende tilbage til ekspeditionens vinterlejr over land, og efterfølgende blev resten af ​​besætningen også afhentet. Magellan valgte at vente endnu en kort tidlidt, førinden ekspeditionen rejste ud. Da han endelig beordrede at bryde op og fortsætte rejsen, blev besætningen fra det tabte skib fordelt på de resterende 4fire skibe.

Det var blevet oktober [[1520]], da Magellan fortsatte med at lede efter passagen. Den [[21. oktober]] fandt han den eftersøgte passage. Passagen var som en labyrint fuld af [[bugt]]e, [[vig]]e og [[fjord]]e. Der var mange steder, hvor det var let at vælge forkert. Om natten, når skibene lå forankredefor anker, kunne de se flammende lys fra land, så landet blev kaldt [[Ildlandet]] (det hedder det i dag). Lyset blevvar skinnet fra de lokale indbyggeres ildsteder. Det tog 38 dage at sejle gennem passagen. I dag kaldes denne farlige strækning for [[Magellanstrædet]].

Da de kom igennem den udmattende labyrint, åbnede der sig et hav foran dem. Det var godt vejr, havet lå stille og skinnende, og de kaldte det [[Stillehavet]]. Men det var kun 3tre af de 4fire tilbageværende skibe, der fortsatte rejsen. Det bedste skib i flåden, som undervejs i strædet var blevet sendt ud for at undersøge en fjord, dukkede aldrig op igen. Skibet havde vendt om og sat kursen tilbage mod Spanien.

Ud over dette tab var der et andet problem. Magellan havde opdaget, at han havde modtaget mindrefærre forsyninger, end han havde bestilt, og der var registreret som lossetlastet om bord. Han var blevet narret i Spanien. Ikke desto mindre valgte Magellan at fortsætte. Den [[28. november]] [[1520]] sejlede han med 200 mand ud for at krydse Stillehavet. Han planlagde at krydse Stillehavet i løbet af et par uger og satsede på at klare sig med de begrænsede madrationer. Men turen over Stillehavet skulle tage over 100 dage. Besætningen havde til sidst ingen mad eller [[ferskvand]] tilbage. [[Antonio Pigafetta]] var en af deltagerne i ekspeditionen, en italiensk rival og eventyrer, der betalte for at deltage. I sin dagbog skriver han, at de skulle spise etskibbrudne skibbrudskibskavringer skibskavring(beskøjter), som var blandet op med [[mel]] og var fuldfulde af orm. [[Rotte]]r blev så eftertragtede, at fangede dyr kunne sælges til en halv [[dukat|gulddukat]]. De måtte også ty til [[savsmuld]] og [[læder]]stykker gennemblødt i vand. Mange fik [[skørbug]] og døde. Før man opdagede forbindelsen mellem skørbug og manglen på adgang til [[frugt]] og [[grøntsag]]er, var sygdommen udbredt om bord på langdistancefartøjer.

Den valgte rute var så uheldig, som den kunne være. Skibene sejlede forbi de fleste af Stillehavsøerne, uden at besætningen så dem, da øerne lå under [[horisont]]en syd for dem. Men endelig, den [[6. marts]] [[1521]] så de landet. De kom til øen, som i dag hedder [[Guam]], vest for Stillehavet. Her gik de i land og mødte øens befolkning, som var venlig og gav de udsultede mad. Men fra skibene stjal de alt, hvad de kunne finde, både tovværk og robåde. DetDer udviklede sig hurtigt en fjendtlig stemning mellem øboerne og sejlere, og Magellan forlod hurtigt øen, som han kaldte ''Tyveøen'', efter først at have nedbrændt den nærmeste landsby og tømtetømme landsbyens lagre for forsyninger til den videre rejse.

Den [[16. marts]] [[1521]] ankom de til [[Filippinerne]]. De var nu 150 mand tilbage. 50 mænd døde af skørbugtskørbug. Magellans tjener, som Magellan havde købt som slave på sin rejse til Melaka[[Malakka]] og navngivet Enrique, var malaj og kunne triumferende fortælle, at han kunne kommunikere med dem. Malajisk var regionens handelssprog. Kaptajnen indså, at KrydderøerneKrydderiøerne ikke kunne være langt væk. Etter et kort ophold på en af øerne øst for Filippinerne, sejlede Magellan i øhavet i en sydlig retning, og gik i land på øen [[Cebu]]. [[Rajah Humabon]], der var hersker over Cebu, hilste sejlerne velkommen, og der var et venskab mellem ham og Magellan. Rajahen blev præsenteret for den kristne gud, og som et tegn på hans venskab og tillid til det nyankomne lod han sig selv og hele familien omvende og [[dåb|døbe]]. Men så måtte Magellan også gøre noget for venskabet. Rajahen i Cebu var i krig med chef [[Lapu-Lapu]] på naboøen [[Mactan]], og Magellan blev bedt om at hjælpe. Magellan gav tilsagn herom, sikker på at spaniernes [[rustning]] ville beskytte dem, og at deres [[skydevåben]] hurtigt ville få fjenden til at flygte. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Hvor de forsøgte at gå i land, var der lavvandet, og skibet med væbnede spanjoler kunne ikke sejle hele vejen ind til land. De var nødt til at pakke meget i tung rustning, og før de var nået i land, mødte de en masse frygtløse krigere, som ikke skræmte de fremmede med de bragende våben. Under tilbagetrækningen blev otte af spanierne hugget ned og dræbt, blandt dem Magellan selv. Lapu-Lapu er senere blevet gjort til Filippinernes nationale helt.

Rejsens mål blev nået. Men hvordan ekspeditionen skulle vende tilbage til Spanien stod ikke klart. Del Cano ville fortsætte vest over rundt om [[Afrika]] til Spanien. DetDel andetCano skibsatte varkursen ivest såover dårligdet stand,sydlige Indiske Ocean for at detundgå måtteportugiserne efterladesi forden atnordlige repareredel af havet. På [[lækageNatal]]r.kysten Kaptajneni troede,[[Sydafrika]] atgik detde villetil væreland letterefor at sejlefå tilbageforsyninger. overHer Stillehaveter viafundet Magellanstrædeten ogmindesten tilbagerejst tilaf Spaniendel Cano. DeLangs blevAfrikas enigevestkyst omholdt atde sejlederes hverøjne deresåbne egenfor vej.at Delundgå Canoportugisiske sejledeskibe afstedog medholdt 60sig mændlangt længerevæk, vestpåså oversnart Detde Indiskeså Ocean,nogen. omkringDe nåede [[KapCape det gode HåbVerde]]-øerne ogsom opdet langssidste [[Vestafrika]]sstop kystfør tilbageSpanien tiluden Spanienat blive opdaget. Skibet,Men der vendtevar om,det sejledenær retgået langtgalt. Der nordudgav de sig for at findekomme gunstigefra [[vind]]eAmerika. ogMen [[havstrøm]]meen ogaf kombesætningen heltbetalte opfor tildrikkevarer [[Japan]]spå kystland med en pose med krydderier, førog de måtteportugisiske givemistanker op.blev Denvakt kontinuerligeog modvindmanden tvangblev besætningenarresteret. tilHavnenes attoldvæsen vendemedførte ogen sejleøjeblikkelig tilbageinspektion tilaf Krydderøernelasten ombord på skibet. DenneMen gangbesætningen varombord deblev ikkeadvaret såog heldige.kastede Delos, blevfør opdagetbåden afmed portugisernetoldere ankom, og fanget.skibet Kunslap forvæk 4i afsidste skibetsøjeblik. 55Del mændCano lykkedesmåtte detforlade at13 vendemænd, som ikke kom tilbage til Spanienskibet i [[1525]]tide.

Den [[6. september]] [[1522]] vendte ''Victoria'' tilbage til Spanien. Ombord var der kun 18 mænd tilbage af de 260-280, der havde rejst ud. Af de 60, der havde fulgt Cano fra KrydderøerneKrydderiøerne, døde 29 mænd af [[skørbug]], mens 13 forblev som fanger på [[Cape Verde]]-øerne. Blandt de 18 tilbagevendte var også Pigafetta med sine optegnelser. Men det var ikke hans dagbogsnotater, der gjorde rejsen berømt i eftertiden. De overlevende blev grundigt interviewet af en kongelig notarius, og den rapport, der senere blev offentliggjort, vakte stor opmærksomhed. Pigafettas dagbog blev først genopdaget i nyere tid og udgivet i bogform, herunder oversat til andre sprog.

Turen havde taget 3tre år. [[Sebastian del Cano]] og hans mænd blev hyldet som helte, og Ferdinand Magellan var næsten glemt. De krydderier, som de bragte med dem, var så meget værd, at det var nok til at dække alle udgifterne til hele ekspeditionen, og selv derefter var der et solidt overskud. Men besætningen blev dårligt betalt, - kun del Cano blev godt belønnet. Han blev adlet og fik sit eget [[våbenskjold]], hvor hans rejse rundt om jorden blev hædret.

I 1525 udsendte Karl I en ny og større ekspedition for at følge den samme vej, som Magellan havde taget over Stillehavet. Men denne ekspedition lykkedes ikke: mange skibe sank, og de resterende blev taget i forvaring, så snart de nåede Molukkerne i 1526. Efter langvarige forhandlinger mellem Spanien og Portugal frasagde Spanien sig alle rettigheder til KrydderøerneKrydderiøerne i [[1529]], og de tilfangetagne spaniere blev til sidst løsladt og sendt hjem. De få overlevende kom hjem efter mange lidelser ombord på portugisiske skibe i 1532-33.

[[Filippinerne]], som portugiserne ikke anså som noget af værdi, fik Spanien lov til at holdebeholde. ØenØerne blev besøgt igen i [[1544]] og først koloniseret i [[1565]] og da navngivet Filippinerne efter den daværende spanske kong [[Filip 2. af Spanien|Philip II]]. Øgruppen, som spanierne beholdt indtil [[1898]], blev et vigtigt knudepunkt for handel mellem spanierne og kineserne, der kom til fra nordvest og tilbød sin [[porcelæn]] og sit [[silke]] i bytte modfor [[Mexico]]s [[sølv]]. En handelsrute blev etableret over Stillehavet mellem Mexicos havneby [[Acapulco]] og den nye koloni [[Manila]] i den nordlige del af Filippinerne. Manila opnåede hurtigt en stor befolkning af kinesiske købmænd, der falbød deres varer. Store mængder sølv blev sendt vestpå, mens silke og porcelæn vendte tilbage til Mexico fra vest. Sejlturen gennem Magellanstrædet var for lang og risikabel. Varer fra Kina, der skulle til Spanien, blev transporteret over land til den Mexicanske bugt og transporteret videre over [[Atlanterhavet]] derfra. Magellans ideer blev forladt, men Magellans og Del Canos rejse var en præstation, som der skulle gå mere end 50 år før nogen andre gjorde efter ([[Francis Drake]]s rejse 1577-1580). Og det var verdens første jordomsejling.