Elmshorn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m sproglige ændringer
m sproglige ændringer
Linje 42:
[[Fil:Elmshorn Möhring.jpg|thumb|left|Möhringsches Hus i Königstraße (1780)]]
 
Det 18. århundrede bragte et mindre opsving til Elmshorn. I [[1736]] fik stedet status af [[flække]]<ref name="Topo 1855 360"/>, og fra [[26. august]] [[1741]] blev officielt tilladt at afholde et ugentligt [[marked]]. Det fandt sted omkring Nikolai Kirke indtil i 1960'erne læderfabrikken i bymidten nedlagdes og en nedrivning skabte et større rum, ''Buttermarkt'' (Smørmarkedet) opstod. Elmshorn blev endvidere hjemsted for skibsbyggeri: i 1728 blev bygget en [[evert]] på 8 læster, 1730-40 7syv everter på 66 læster, 1741-48 8otte everter på 75 læster (til Glückstadt) og 1en pram på 9 læster (til Itzehoe), 1782-89 1en jolle og 2to everter på 8½ læster, 1797 1en evert på 5 læster, 1803-13 4fire everter på 31 læster og i 1820-erne 6seks everter.<ref>Klem, s. 238</ref>
 
Midten af det 18. århundrede bragte imidlertid igen død og ødelæggelse til Elmshorn. Den 24. april 1750 nedbrændte 68 bygninger i den store brand i Elmshorn.<ref name="Topo 1855 363"/> Ved den store oversvømmelse i 1756, som krævede næsten 600 dødsfald i [[marsk]]en, blev Elmshorn stort set forskånet, så stedet kunne modtage mange overlevende beboere fra marsken. I 1792 ramte en ny oversvømmelse.<ref name="Topo 1855 363"/>
Linje 52:
I 1825 ødelagde en oversvømmelse nogle huse.<ref name="Topo 1855 363"/>
 
Efter afslutningen af ​​Napoleonskrigene blomstrede Elmshorn ligesom den nederste [[Elben]] og andre sejlbare floder i regionen takket være [[hvalfangst]], da den danske konge [[Frederik VI]] fremmede den elbiske og slesvig-holstenske [[Grønland]]ssejlads for at tilfredsstille den stigende efterspørgsel efter [[tran]]. I det 19. århundrede var robbesæl- og hvalfangsten og -handelen i Elmshorn med produkterne herfra så betydelig, at stedet også blev kaldt "dat Lütje Hamborg" ("det lille Hamborg").
 
Elmshorns rolige vækst viste sig i den danske tid i første halvdel af 1800-tallet: 3.158 indbyggere i 1835<ref name="Bergsøe, s. 409">Bergsøe, s. 409</ref>, 3.342 indbyggere i 1840<ref name="Bergsøe, s. 409" />, 3.671 indbyggere i 1845<ref name="ReferenceA">Statistischen Tabellenwerk, s. VIII og IX</ref><ref name="Meddelelser"/>, 4.461 indbyggere i 1855<ref name="ReferenceA"/><ref name="Meddelelser"/> og 4.700 indbyggere i [[1860]].<ref name="Meddelelser">Meddelelser (1861), s. 250</ref>
Linje 84:
I [[1844]] åbnedes jernbanen mellem [[Altona]] og [[Kiel]] med station i Elmshorn som den første jernbane i [[helstaten]].<ref>Bergsøe (1847), s. 632</ref> Den [[19. juli]] [[1845]] åbnedes [[jernbane]]strækningen Elmshorn-Glückstadt.<ref>Bergsøe (1847), s. 633</ref>
 
Elmshorn havde i 1855 en lang række fabrikker og manufakturer, således garverier og læderfabrikker, en læderlakeringsfabrik, en vognfabrik, en handskemanufaktur, to bomuldsvatfabrikker, en spritfabrik, fire tobaksfabrikker, to saltraffinaderier, en chokoladefabrik, to eddikefabrikker, en amidamfabrikstivelsesfabrik, en stråhattefabrik, en skærmfabrik, to litografvirksomheder, et uldtrykkeri, en mineralvandsfabrik, en cementfabrik, en sæbefabrik, en vindsavmølle, et savværk, et kalkbrænderi, syv teglværker, et tranbrænderi, to oliemøller, en damppapirfabrik, en korndampmølle, fem dampbrændevinsbrænderier, flere bryggerier, et skibstvebak-bageri. Endvidere havde byen apotek, poststation, toldsted, 4 læger, 2 advokater, 4 værtshuse.<ref>Topographie (1855), s. 361</ref>
 
=== Under Preussen ===