Anne Frank: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) m →Benægtelse og sagsøgning: Jødestjernen. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Udgivelse: "Kontributteret til"? Lad os hellere sige "bidraget til". Og hvad er "univalisering"? |
||
Linje 130:
I juli 1945 efter [[Røde Kors]] havde bekræftet Frank-søstrenes dødsfald, overbragte Miep Gies Otto Frank dagbogen, sammen med et bundt løse ark, som hun havde gemt i håb om at kunne give dem tilbage til Anne. Otto Frank har senere sagt at han ikke vidste at Anne havde ført en så præcis og velskrevet dagbog under deres tid i skjul. I hans memoirer har han beskrevet den smertefulde process det var at læse dagbogen, når han genkendte de beskrevne begivenheder, og når han huskede, at han allerede havde hørt nogle af de mere morsomme passager fra bogen, som Anne havde læst op. Han sagde også, at han for første gang så en mere privat side af sin datter, som hun ikke har diskuteret med nogen: "''Det var for mig en afsløring... Jeg havde ingen anelse om dybden i hendes tanker og følelser... Hun holdt alle disse ting for sig selv.''"<ref>{{Harvnb|Lee|2000|p=216}}</ref> Rørt over hendes ønske om at blive forfatter, begyndte han at overveje at få dagbogen udgivet.
Franks dagbog begyndte som en måde for hende at udtrykke sine tanker, og hun skrev mange gange, at hun aldrig ville tillade nogen at læse det. Hun beskrev frit og åbent om sit liv, sin familie og venner, og hvad de lavede, imens hun begyndte se mulighederne for at skrive fiktion, som kunne udgives. I marts 1944 hørte hun i en radioudsendelse af [[Gerrit Bolkestein]] — et medlem af den hollandske eksilregering – som sagde at når krigen sluttede ville han lave en offentlig skrivelse om det hollandske folks undertrykkelse under den tyske besættelse.<ref>{{Harvnb|Frank|1947|p=242}}</ref> Han ønskede også at udgive breve og dagbøger, og Frank besluttede at skrive dagbog for at kunne give dette til formålet. Hun begyndte at ændre i sin skrivestil, fjernede dele af
Otto Frank gav dagbogen til historiker [[Annie Romein-Verschoor]], som uden held forsøgte at få den udgivet. Hun gav den så til sin mand, [[Jan Romein]], som skrev en artikel om den, kaldet
16 engelsksproglige [[forlag]] på begge sider af [[Atlanterhavet]] havde afvist dagbogen, da Meyer Levin lykkedes i at få den solgt til Valentine Mitchell i [[London]]. Så tilbød Doubleday at købe rettighederne direkte fra Otto Frank. Forholdet mellem Levin og Frank var stadig meget venligt; Frank gentog sine taksigelser til Levin for hans anstrengelser for at gøre dagbogen kendt, og Levin fortsatte sit arbejde med at omskrive dagbogen til et skuespil – i den tro, at Otto Frank ville støtte ham som den foretrukne til opgaven, hvad Frank da også skrev til Doubleday. Barbara Zimmerman (senere Barbara Epstein, grundlægger af ''The New York Review of Books''), dagbogens unge redaktør hos Doubleday, havde tidligere kaldt dagbogen "''en lille [[klassiker]]''", og overtalt Eleanor Roosevelt til at skrive et forord. (Levin hævdede dog, at forordet i virkeligheden blev skrevet af Barbara Zimmerman selv.) <ref>https://www.newyorker.com/magazine/1997/10/06/who-owns-anne-frank</ref>
Den blev først udgivet i Tyskland og Frankrig i 1950 og efter at være blevet afslået af adskillige udgivet, blev den først udgivet i Storbritannien i 1952. Den første [[amerikansk]]e udgave blev udgivet i 1952 under titlen ''[[Anne Franks dagbog|Anne Frank: The Diary of a Young Girl]]'' og fik gode anmeldelser. Den var succesfuld i Frankrig, Tyskland og USA, men i Storbritannien solgte den nærmest intet og blev ikke trykt mere efter 1953. Den mest bemærkelsværdige succes var i Japan (ironisk, da disse var allierede med Tyskland under krigen), hvor den fik gode anmeldelser og solgte mere end 100.000 udgaver i det første oplag. I Japan blev Anne Frank hurtigt defineret som en vigtig kulturel figur, som repræsenterede ødelæggelsen af ungdommen under krigen.<ref>{{Harvnb|Lee|2000|p=225}}</ref>▼
▲Den blev
Et skuespil baseret på dagbogen af [[Albert Hackett|Frances Goodrich og Albert Hackett]] havde premiere i [[New York City]] den 5. oktober 1955 og vandt senere en [[Pulitzerpris]] i kategorien drama. Den blev efterfulgt af filmen ''[[The Diary of Anne Frank (film)|The Diary of Anne Frank]]'' i 1959, hvilket var en anmelderrost og succesfuld film. Biograf, [[Melissa Müller]], skrev senere at dramatiseringen havde "kontributteret til det romantiske, sentimentale og univalisering i Annes historie."<ref>{{Harvnb|Müller|1998|p=276}}</ref> Gennem årene voksede dagbogens popularitet og i mange skoler, især i USA, blev bogen en del af [[pensum (undervisning)|skolepensumet]] og introducerede Anne Frank til en ny generation af læsere. ▼
▲Et skuespil baseret på dagbogen af [[Albert Hackett|Frances Goodrich og Albert Hackett]] havde premiere i [[New York City]] den 5. oktober [[1955]] og vandt senere en [[Pulitzerpris]] i kategorien [[drama]]. Den blev efterfulgt af
I 1986 udgav [[Netherlands State Institute for War Documentation]] den "Kritiske udgave" af dagbogen. Den inkluderer sammenligninger fra alle kendte versioner, redigeret som uredigeret. Den inkluderer også en diskussion om autensiteten, såvel som ekstra tilføjede historisk information, der relaterer til familien og dagbogen selv.<ref name=CriticalEditionp102>Frank, Anne and Netherlands State Institute for War Documentation, p. 102</ref>▼
▲I [[1986]] udgav [[Netherlands State Institute for War Documentation]] den "
Cornelis Suijk— en tidligere direktør for [[Anne Frank Foundation]] og direktør for [[United States Holocaust Memorial Museum|U.S. Center for Holocaust Education Foundation]]— annonecerede i 1999 at han havde fået de fem sider, som var blevet fjernet af Otto Frank fra dagbogen før dens første udgivelse; Suijk påstod at Otto Frank gav ham disse sider til ham kort før hans død i 1980. De manglede sider i dagbogen indeholder vrede passager af Anne Frank om hendes forældres anstrengte ægteskab og diskuterer Franks manglende tiltro til sin mor. <ref>{{cite news| url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9F07E0DF1E3EF933A2575AC0A96E958260| title= Five precious pages renew wrangling over Anne Frank.| author=Blumenthal, Ralph| publisher=The New York Times| date=1998-09-10| accessdate=2007-11-25}}</ref> Grundet en del uenighed erklærede Suijk rettighederne over de fem sider og planlagde at sælge dem for at indsamle penge til hans amerikanske fond. Netherlands Institute for War Documentation, den formelle ejer af manuskriptet, forlangte papirer overbragt. I 2000 gik [[Dutch Ministry of Education, Culture and Science]] med til at donere 300.000 dollars til Suijks fond, og siderne blev returneret i 2001. Siden da, er de blevet inkluderet i de nye udgaver af dagbogen.▼
▲Cornelis
=== Modtagelse ===
| |||