Juel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 9:
 
== Historie ==
Bevisligt begynder stamtavlen med [[lensmand]] på [[Skanderborg Slot]] Jens Juel til [[Ugelstrup]] i [[Ulvborg Herred]] (først omtalt [[1410]]), der var fader til Palle Juel (levede 1454) og til lensmand på [[Økloster]] Iver Juel til Ugelstrup og [[Astrup]] (død 1468). Palle Juels efterslægt, der for længst er uddød ejede [[Åbjerg]] gennem mange generationer; en af hans ætlinge gav [[Juellingsholm]] dets navn. Mest kendt af hans linje blev [[rigsråd]] [[Jens Juel (statholder)|Jens Juel]] til [[Kjeldgård]] (1580-1634), der [[1618]]-[[1629|29]] beklædte stillingen som [[statholder]] i [[Norge]], hvor hans navn især knyttedes til omordningen af det norske hærvæsen og bjergværkerne. Blandt Iver Juels sønner skal her nævnes [[Ribe]]-bispen [[Hartvig Juel]] (død 1500) og Palle Juel til [[Udstrup]] og Ugelstrup, fra hvem hele den nulevende slægt nedstammer. Sidstnævnte var farfader til de to brødre, landsdommer Palle Juel til [[Pallisbjerg|Pallesbjerg]], Udstrup og [[Strandet]], hvis sønnesøn var [[viceadmiral]]en [[Børge Juel]] til [[Lungegård]] (død 1653), og lensmand på [[Århusgård]] [[Jens Juel (død 1563)|Jens Juel]] til Alsted (død 1563), der tjente som skibschef under [[Peder Skram]]. Med hans sønnesønner, landsdommer i [[Jylland]], senere [[rigsråd]] [[Erik Juel (rigsråd)|Erik Juel]] til [[Hundsbæk]] (1591-1657), der under [[Kalmar]]s belejring fik en hest skudt under sig, og lensmand på [[Bergenhus]] [[Jens Juel (1594-1636)|Jens Juel]] til [[Lindbjerggård]] (1594-1636), som var brødre, delte slægten sig i de to endnu blomstrende hovedlinjer.
 
Erik Juels ældste søn, [[oberstløjtnant]] Claus Juel til [[Vosborg]] (1621-1673), var fader til guvernør i [[Trankebar]] [[Axel Juel]] (1655-1720), hvis sønner døde unge, og til den ugifte kommandant i [[Glückstadt]], [[generalløjtnant]] [[Erik Juel (officer)|Erik Juel]] (død 1742), der [[1710]] førte regiment i [[Slaget ved Helsingborg (1710)|slaget ved Helsingborg]]. Den næstældste søn, [[Peder Juel]] til Hundsbæk (1623-1656), der kun efterlod en datter, var [[1647]]-[[1655|55]] dansk resident i [[Stockholm]], hvor han havde det særlige hverv at holde øje med [[Corfitz Ulfeldt]]s intriger; hans indberetninger og private korrespondancer herfra var overordentlig omfangsrige.