Charlotte Norrie: Forskelle mellem versioner

'''Charlotte Helga Norrie''' ([[12. oktober]] [[1855]] i [[Altona]] - [[19. december]] [[1940]] i [[København]]) var en dansk [[sygeplejerske]] og [[Kvindebevægelsen|kvindesagsforkæmper]].

 

Charlotte var datter af genralmajor Johannes Wilhelm Anthonius Harbou og filantropen Louise Ulrikke Marianne Hellesen, og kendt under nanvet Louise Harbou. Efter faderens deltagelse som officer i [[2. Slesvigske Krig|2. Slesvigske krig]] i [[1864]], led hans karriere som officer et afbræk, hvilket fik økonomiske følger for familien. Derfor blev der ikke set skævt på at både Charlotte og hendes tre søstre, Dagmar, Alvilda og Inger, ønskede at uddanne sig - det var en nødvendighed.

 

I [[1877]]-[[1880|80]] arbejdede Charlotte from privatlærerinde hos familien Langkilde på den fynske herregård [[Juulskov]]. I 1880 forlod hun dog sin post som lærerinde og gik i stedet ind i sygepleje på [[Almindelig Hospital]] under overlæge [[Ludvig Israel Brandes]]. I 1881- supplerede hun sin uddannelse på Dronning Louises Børnehospital.

 

I [[1895]] giftede hun sig med stabslægen [[Gordon Norrie|Gordon Norrie.]] Fra 1881 afholdte de sammen en række kurser i elemæntær sygepleje og nødhjælp. Mere end 500 kvinder gennemgik kurserne. Nogle af disse kvinder kom bl.a. fra hendes moders filantropiske foretagender.

 

 

Allerede i [[1888]] offentliggjorde hun sine idéer for en sygeplejerskeskole ''[[Ugeskrift for Læger]],'' men det blev først i [[1910]] en realitet, da [[Rigshospitalet]] åbnede landets første egentlige sygeplejerskeskole.

 

Fra [[1898]] fungerede Charlotte som bestyrelsesmedlem i [[Dansk Kvindesamfund|Dansk Kvindesamfunds]] Københavnskreds. Fra [[1900]] undtil [[1901]] var hun her næstformand, men hun stillede ikke op til genvalg efterfølgende.

 

 

Selv mente Charlotte, at hun slog det største slag for kvindesagen med oprettelsen af Danske Kvinders Forsvarsforening i [[1907]]. Foreningen var født af frygten for [[Tyskland|Tysklands]] voksende militære styrke og det øgede spændingsforhold imellem [[Stormagt|stormagterne]]. Foreningens formål var at samle kvinder på tværs af partier og sociale stande med henblik på at styrke forsvarsviljen og presse regeringen til at bevillige flere penge til det danske forsvar. Charlotte var formand for foreningen fra den skabelse i 1907 frem til [[1915]], hvor hun blev væltet og erstattet af [[Agnes Slott-Møller]].

 

i 1920-27 vendte Charlotte tilbage til sygeplejerfaget og pædagogikken på Ejra-skolen, der underviste i sygepleje og nødhjælp. Allerede i 1880'erne havde hun givet lyd til idéen som kvindelig værnepligt, og det var denne idé der fik hende til at vende sig mod Ejra-skolen. Charlotte var af den overbevisning, at kvinders kamp for lige rettigheder også inkluderede lige rettigheder overfor stat og samfund, f.eks. i form af værnepligt. Som medborgere, mente hun, at kvinder burde tage del i forskellige former for ulønnet og frivillig samfundstjeneste. Dette skulle være en form for pendant til den militære værnepligt, som hun fra 1919 fremefter mente, burde inkludere kvinder.

 

 

* [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Charlotte_Norrie Charlotte Norrie] på [[Den Store Danske Encyklopædi|Den Store Danske]]

* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1129/origin/170/query/charlotte%20norrie/ Charlotte Norrie] på [[KVINFO|Kvinfo.dk]]

* [https://dsr.dk/dshm/sygeplejens-historie/dansk-sygeplejeraads-historie/dansk-sygeplejeraads-formaend/charlotte Charlotte Norrie] på [[Dansk Sygeplejehistorisk Museum]]