Rundkirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Småret
Linje 10:
Karl den Stores kapel i Aachen fra omkring 800 var inspireret af Gravkirken i Jerusalem og San Vitale i Ravenna fra ca. 530. San Vitales grundplan er en oktogon, der kan være inspireret af en bygning fra Konstantins palads i Antiochia. I Armenien, der var den første kristne stat, udviklede centralkirken sig fra de tidlige århundreder med en firkantet (kvadratisk eller rektangulær) bygning, som blev forsynet med en halvkuppel, en kuppel eller et tårn. I Karl den Stores rige blev opført en del kirker, der var ottekantede med havde en ottekantet eller en sekstenkantet omgang.
Efterhånden medførte samkvemmet mellem landene, at der opstod blandingsformer, også hvad angår udsmykning, og senere begyndte mindre, runde kapeller og kirker at sprede sig over Europa.
 
 
== Runde gravmæler ==
Line 33 ⟶ 32:
 
De tre danske rundkirker i Bjernede, Horne og Thorsager har samme grundplan som kirken i Schlamersdorf i [[Wagrien]]. Den kan sagtens være set af [[Valdemar den Store]] og hans betroede mænd [[Esbern Snare]], [[Peder Torstensen]] og [[Absalon]] under et togt i nabobyen [[Bornhøved]]. Det var Skjalm Hvides efterkommere, der fik opført kirkerne i Bjernede ([[Sune Ebbesen]]), [[Pedersborg]] (Peder Torstensen) Thorsager ([[Peder Vognsen]], der var gift med Cecilia Skjalmsdatter, Peder Torstensens barnebarn). De tre rundkirker blev opført til brug for kongen og hans nærmeste ved kongsgårde eller som stormandsgårde. Rundkirken i Horne er tilbygget (som Valleberga Kirke i nærheden af [[Ystad]]), og den er nu hvidkalket som de bornholmske, mens kirken i Bjernede er opført af [[kampesten]] og [[teglsten]] og kirken i Thorsager er i teglsten. [[Knud Lavard]] var i øvrigt [[knees]] i det område, hvor Schlamersdorf ligger, så også han har måske set både den runde kirke der og den runde St. Mikaels kirke i [[Slesvig by|Slesvig]]-[[Lolfod]].
 
 
Der skal også have været en lille rund kirke eller rundt kapel i muren omkring Helsingborg slot, hvor [[Kärnan]] står tilbage.
Line 39 ⟶ 37:
== De første danske rundkirker ==
Byggematerialet giver en idé om, hvornår kirkerne blev opført. Det var lombardere, der lærte danskerne at brænde teglsten. Munkene i Bourgogne har måske lært dem brænde tegl og bygge med dem. [[Cistercienserne]] byggede adskillige klostre i Lombardiet inden [[Esrum Kloster]]. De første rundkirker er bygget før 1140. Bortset måske på Bornholm, hvor der var granit nok.
 
 
[[Esrum Kloster]] er bygget af teglsten i 1140'erne. Søborg Kirke i 1140'erne (jf. Risø); Søborg Slot i 1140'erne bygget af teglsten; Sorø Klosterkirke i 1160'erne er bygget af teglsten; Antvorskov kloster 1164 delvis bygget af teglsten; [[Bjernede kirke]] 1170 i kvadrer og tegl; [[St. Bendts]] i Ringsted 1170 i teglsten; Thorsager kirke i 1200 i teglsten.
Line 63 ⟶ 60:
 
Det er normalt middelalderkirkerne der opfattes som rundkirker, men der findes nyere kirker i [[Danmark]] med rundt [[kirkeskib (bygningsdel)|skib]]. Også [[Christian 4. af Danmark|Christian IV]] ville have en stor rund kirke, Templum Rotundum eller Sankt Annæ Rotunden, som blev påbegyndt på grunden ved [[Øster Voldgade]] og [[Sølvgade]], men som ikke blev færdigbygget. Desuden er der
* [[Marmorkirken]] i [[København]], færdigbygget [[1894]].
* [[Ungdomsbyens Kirke]] i [[Islev]], opført [[1960]]-[[1961|61]].<ref>[http://www.danske-kirker.dk/index.php/40-andre-kirker/kuriositeter/2041-ungdomsbyens-kirke Danske kirker - Ungdomsbyens Kirke]</ref>
* [[Østervangkirken]] i [[Glostrup Sogn]], opført [[1967]]-[[1970]].
* [[Helligtrekongers Kirke]] i [[Vallensbæk Sogn]], opført [[2011]]-[[2012]].<ref name=vallensbaek />
 
Kirker med ottekantede skibe kan i [[Skandinavien]] bl.a. ses i [[St. Heddinge]] og i [[Visby]] på [[Gotland]].