Nordmakedonien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Smårettelser
Forklaring af forkortelse første gang læseren møder forkortelsen.
Linje 118:
'''Makedonien''' ({{lang-mk|Македонија}}), siden 12. februar 2019 formelt '''Republikken Nordmakedonien''' ({{lang-mk|Република Северна Македонија}})<ref>[https://www.vlada.mk/node/16762 Opslag om navneskiftet på republikkens officielle websted]</ref> er et land i den sydøstlige del af [[Europa]] på [[Balkanhalvøen|Balkan]]-halvøen og grænser op til [[Grækenland]] mod syd, [[Albanien]] mod vest, [[Bulgarien]] mod øst og [[Kosovo]] og [[Serbien]] mod nord. Landet var tidligere en delrepublik i [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]].
 
Den 12. juni 2018 blev der underskrevet en aftale mellem Makedonien og Grækenland, som vil ændre navnet til [[Den makedonske navnekonflikt|Republikken Nordmakedonien]] i stedet for de hidtil anvendte navne ''Republikken Makedonien'' (anvendt i republikken selv og anerkendt af en del lande) og FYROM (''FYROMformer Yugoslav Republic of Macedonia'') (anvendt i [[Forenede Nationer|FN]] og andre internationale organisationer); aftalen er ratificeret i de to lande.<ref>{{Cite web|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/makedonien-taettere-pa-nyt-navn-ministre-underskriver-aftale|title=Makedonien tættere på nyt navn: Ministre underskriver aftale|publisher=Ritzau/DR|date=17. juni 2018|accessdate=17. juni 2018}}</ref>
 
Selve navneskiftet fandt sted 12. februar 2019.
Linje 126:
Navnet ''Makedonien''s oprindelse (der skrives bevidst hhv. Makedonien, Republik Makedonien og FYROM pga. græsk insisteren at kunne skelne mellem oldtidens kongerige og den moderne stat Republik Makedonien). Hellener (græsk: ελληνας) og græker (latin: Graecus) er synonymer.
 
Oldtidens Makedonien (gr. Μακεδονία, fra gr. Μακεδνός, høj mand) var et selvstændigt kongerige beliggende i det nordlige nuværende [[Grækenland]], og var oprindeligt næsten nøjagtigt lokaliseret i den nuværende græske provins Makedonia. Det regnes af græske historikere for en [[polis]], altså en af de græske bystater. Det senere romerske, byzantinske og osmanniske Makedonien lå, med varierende grænsedragning, i det nuværende Grækenland, det nuværende Republik Makedonien (FYROM: Former Yugoslav Republic Of Macedonia) og det nuværende [[Bulgarien]]. Der er ifølge græske historikere tale om en stamme, der talte en græsk dialekt, og [[Herodot]] beskriver makedonernes sprog som en græsk dialekt (æolisk græsk), og makedonerne som en [[dorer|dorisk]] stamme, der blev efterladt i nord efter et slag.
 
Alexander III, ([[Alexander den Store]]) betragtede sig selv som makedoner. Han blev uddannet som hellener (græker), bl.a. af Aristoteles, uden at det rykkede på opfattelsen i [[Athen]], ifølge hvilken makedonerne betragtedes som barbarer, altså fremmede. Alexander erobrede et meget stort område, der strakte sig over det nuværende Makedonien, Trakien, Grækenland, [[Persien]] og frem til, men ikke omfattende, [[Indien]] og [[Afghanistan]]. I sit nye rige udbredte han den hellenistiske kultur, som i sammenstødet med østens kultur blev til den hellenistisk-persiske synkretisme. Hellenistisk betød for Alexander overvejende "attisk" (dvs. den athenæiske kultur og dialekt, som Aristoteles stammede fra), og han gennemførte også skoling for makedonske aristokrater i det "finere" attiske græsk, som var [[lingua franca]] blandt dannede mennesker på den tid. Den almindelige makedoner i det makedonske højland har vel været relativt upåvirket af adelens og officerernes sproglige omorientering, . Det er væsentligt at påpege at Republik Makedoniens (græsk: FYROMs) befolkningsflertal ikke har fortsat antikkens sprog for området, men taler makedonsk – et [[slaviske sprog|slavisk]] sprog. Slavernes kom til området under den østromerske kejser Tiberios 1., dvs. i 580-erne, da Makedonien havde været en del af Romerriget i over 600 år<ref>Димитър Ангелов: История на Византия 395-867, Първа част, Издателство Наука и изкуство, София, 1976, s. 167-170 [Dimităr Angelov: Istorija na Vizantija 395-867, Părva čast, Izdatelstvo Nauka i izkustvo, Sofija, 1976, s. 167-170]</ref>.