Løvernes Konge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Kontrovers: Uddybede afsnittet om kontroverser, med to nye citationer.
m →‎Efterfølgere: Angav at henvisning mangler og fjernede indhold der allerede var angivet.
Linje 159:
Disney producerede senere nogle beslægtede film: En efterfølger, ''[[Løvernes Konge 2: Simbas stolthed]]'' (1998) og en "forgænger", ''[[Løvernes Konge 3: Hakuna Matata]]'' (2004). Senere igen kom filmen ''[[Løvernes garde: Brøler igen]]'' (2015), efterfulgt af serien ''[[Løvernes garde]]'' fra 2016.
 
Efter den første film, og før efterfølgerne blev lavet, udkom en bog, der også byggede videre på filmen. Bogen hedder ''Løvernes Konge: Seks nye eventyr'', og heri bliver det blandt andet fortalt, at Simba havde en søn som hed Kopa. Disse bøgers popularitet var temmelig begrænset. De indeholder også nogle modstridende oplysninger. Før ''Løvenes Konge 2''<nowiki> blev lavet, havde Disney i tankerne, at Simba måske skulle have to børn, et af hvert køn, men i sidste ende besluttede man, at han skulle nøjes med en pige Disney gav et firma rettigheder til filmen, og heraf kom historien 'Six New Adventures', hvor Simba havde en søn kaldet Kopa Kopa er ifølge mange non-canon (ikke officiel), og foregik kun i bøgerne. {{</nowiki>[[Skabelon:Kilde mangler|kilde mangler]]<nowiki>}}</nowiki>
 
Disney gav et firma rettigheder til filmen, og heraf kom historien 'Six New Adventures', hvor Simba havde en søn kaldet Kopa.
 
Kopa er ifølge mange non-canon (ikke officiel), og foregik kun i bøgerne.
 
I 2016 kom en spin-off serie til filmen, kaldet Løvernes Garde (Lion Guard). Her følger serien Simbas' søn Kion, som er leder af Løvernes Garde.
 
=== Kontrovers ===
Filmen er blevet skyldt for [[Plagiat|plagarisme]], på baggrund af dens ligheder med [[Osamu Tezuka|Osamu Tezukas]] [[Japan|japanske]] serie ''Den Hvide Løve Kimba'', produceret mellem [[1966]] – [[1978]]. Produktionsselskabet [[Walt Disney Pictures|Disney]] har dog afvist at de kendte til serien, inden de påbegyndte historien om Simba<ref>Schweizer, Peter and Rochelle Schweizer. ''Disney: The Mouse Betrayed: Greed, corruption, and children at risk'', Regnery, Washington, D.C., 1998. Kapitel 11 "The Lyin' King", s. 167–16</ref>. Filmens udgivelse i [[Japan]] i [[1994]] blev mødt med protester, eftersom figuren Kimba og dens skaber Osamu Tezuka er anset som kulturelle ikoner. En underskriftindsamling af 488 japanske fagfolk, beskyldte [[Walt Disney Pictures|Disney]] for [[plagiat]] og befordrde at [[Osamu Tezuka|Tezuka]] blev krediteret for filmen<ref>[https://www.upi.com/Archives/1994/08/18/Japanese-animator-protests-Lion-King/4250777182400/ Japanese animator protests 'Lion King'], UPI, August 18, 1994. Hentet Februar 2019.</ref>.
 
Filmen blev også anklaget for at bruge ordet "sex", hvilket angiveligt skulle være synligt i en animeret [[Stjerne|stjernehimmel]], halvvejs gennem filmen. Donald Wildmon, en [[USA|amerikansk]] [[Konservatisme|konservativ]] [[Aktivisme|aktivist]], beskyldte sekvensen for at promovere seksuel [[promiskuitet]], en påstand som også fik opbakning fra The American Life League. Flere involverede med produktionen, heriblandt [[Animationsfilm|animationsdesigner]] Tom Sito, har påpeget at bogstaverne udgør S-F-X, et fagterm for [[Special effects|Special Effects]], og var ment som værende en uskydlig signatur fra filmens effekt-holdet<ref>[https://www.snopes.com/fact-check/the-lion-king/ Is the Word ‘Sex’ Hidden in ‘The Lion King’?] Snopes, Januar 1996. Hentet Februar 2019.</ref>.