Wikipedia

Ghetto: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 26:
Adskillelsen som følge af ghettoerne førte ofte til overbefolkning og fattigdom med sygdom og overdødelighed. Men den indebar også en konsolidering af kulturen og dannelsen af en række nye institutioner og et vidtstrakt selvstyre.<ref name=freiesleben/> Under indflydelse fra [[oplysningstiden]]s idealer opnåede jøderne efterhånden i løbet af 1800-tallet fulde [[Jødernes emancipation i Europa|borgerrettigheder i de fleste europæiske lande]], og ghettoerne blev efterhånden afskaffet som tvungne opholdssteder. Kvarterer med en høj andel af jødiske beboere omtaltes dog fortsat som ghettoer, og ghettobenævnelsen bredte sig endda til nye [[byområde]]r. I København, hvor der altså aldrig har været en officiel jødisk ghetto, blev kvarteret omkring [[Adelgade (København)|Adelgade]] og [[Borgergade]] i den indre by fra 1880 og nogle årtier frem præget af en pludselig indvandring af nogle tusinde jøder fra Østeuropa, især Rusland. Kvarteret blev derfor også omtalt som en ghetto i samtiden.<ref>[http://politiken.dk/kultur/art5705864/Da-ghettoen-kom-til-K%C3%B8benhavn Da ghettoen kom til København. Artikel af Nils Thorsen 30. oktober 2010.]</ref><ref>[http://www.joediskinfo.dk/artikler/en-jodisk-ghetto-i-1800-tallets-kobenhavn ''En jødisk ghetto i 1800-tallets København''. Jødisk Informationscenters hjemmeside. Besøgt 10. september 2017.]</ref>
 
== Nazisternes ghettooprettelser under 2.anden verdenskrig ==
[[Fil:Bundesarchiv Bild 101I-322-2470-28, Russland, Transparent "Judenviertel, Seuchengefahr".jpg|thumb|Billede fra ghetto i den besatte del af [[Sovjetunionen]] i [[1942]]. Banneret over gaden lyder på tysk og polsk: ""''Judenviertel, Seuchengefahr"'' (= "Jødekvarter, Smittefare[[smitte]]fare").]]▼
[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-H27928, Polen, Ghetto Lublin, Polizei-Einsatz.jpg|thumb|Tysk ordenspoliti undersøger kældere under en jødejagt i [[Lublin]], december 1940.]]
Under [[2.anden verdenskrig]] blev ghettoer anlagt af [[nazist]]erne for at holde jøder inden for begrænsede områder i de østeuropæiske byer. Fra og med [[1939]] begyndte nazisterne systematisk at flytte [[Polen|polske]] jøder til specifikke områder i de større polske byer. Den første større ghetto i [[Tulizkov]] blev anlagt i december 1939, derefter blev ghettoen ved [[Łódź]] oprettet i [[april]] [[1940]] og ghettoen i [[Warszawa]] i [[oktober]] 1940 osv. Ghettoerne var omgivet af mure, og enhver jøde, der forsøgte at forlade ghettoområdet, blev skudt. Jøderne måtte selv skaffe bygningsmateriale til ghetto-murene. I [[Warszawa]] dannede de en komité kaldet ''Instandhaltung der Seuchensperrmauern'' (= vedligehold af spærremurene mod [[epidemi]]er), som rekrutterede[[rekrut]]terede arbejdere til at hente mursten fra bombede huse.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 77), forlaget Vigmostad Bjørke, Bergen 2008, ISBN 978-82-419-0393-9</ref> Fabrikker[[Fabrik]]ker med jødiske arbejdere blev oprettet i et forsøg på at redde deres liv. Enkelte firmaer brændemærkede deres ansatte for at gøre det nemmere for dem at undgå deportationer. For det mærke måtte en jødisk arbejder betale en daglig [[afgift]] på tre [[zloty]].<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 205)</ref> Alligevel overlevede kun én procent af Warszawa-ghettoens indbyggere.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 276)</ref>▼
 
Nogle ghettoer var åbne, så beboerne kunne gå på arbejde uden for området. Ghettoen i [[Lódz]], hvor [[Chaim Rumkowski]] var formand i Jøderådetjøderådet, var derimod hermetisk lukket, og den eneste tilladte forbindelse med verden var [[post (forsendelser)|postblanketter]], hvor der stod: "''Formand Rumkowski melder, at familien Det-og-det er i live og ved godt helbred.''" <ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 153)</ref> Det lykkedes dog velstående jøder at undslippe Lódz-ghettoen ved at bestikke [[Gestapo]] eller ved at lade sig smugle ud i ligkister. Den jødiske kirkegårdgravplads lå nemlig uden for ghettoen, og på vejen derhen blev kisterne åbnet, og flygtningene steg ud.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 39)</ref> I Lódz var der på et tidspunkt 117 [[fabrik]]ker, værksteder og varehuse, der i [[1941]] indbragte over 16 millioner ''[[Reichsmark]]'', for det meste udbetalt af tyskerne som [[slave]]løn.<ref>Lucy Dawidowicz: ''The war against the Jews 1933-45'', Penguin books, 1975</ref>▼
▲[[Fil:Bundesarchiv Bild 101I-322-2470-28, Russland, Transparent "Judenviertel, Seuchengefahr".jpg|thumb|Billede fra ghetto i den besatte del af [[Sovjetunionen]] i 1942. Banneret over gaden lyder på tysk og polsk: ""Judenviertel, Seuchengefahr" ("Jødekvarter, Smittefare").]]
▲Under [[2. verdenskrig]] blev ghettoer anlagt af [[nazist]]erne for at holde jøder inden for begrænsede områder i de østeuropæiske byer. Fra og med 1939 begyndte nazisterne systematisk at flytte [[Polen|polske]] jøder til specifikke områder i de større polske byer. Den første større ghetto i [[Tulizkov]] blev anlagt i december 1939, derefter blev ghettoen ved [[Łódź]] oprettet i april 1940 og ghettoen i [[Warszawa]] i [[oktober]] 1940 osv. Ghettoerne var omgivet af mure, og enhver jøde, der forsøgte at forlade ghettoområdet, blev skudt. Jøderne måtte selv skaffe bygningsmateriale til ghetto-murene. I [[Warszawa]] dannede de en komité kaldet ''Instandhaltung der Seuchensperrmauern'' (= vedligehold af spærremurene mod [[epidemi]]er), som rekrutterede arbejdere til at hente mursten fra bombede huse.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 77), forlaget Vigmostad Bjørke, Bergen 2008, ISBN 978-82-419-0393-9</ref> Fabrikker med jødiske arbejdere blev oprettet i et forsøg på at redde deres liv. Enkelte firmaer brændemærkede deres ansatte for at gøre det nemmere for dem at undgå deportationer. For det mærke måtte en jødisk arbejder betale en daglig afgift på tre [[zloty]].<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 205)</ref> Alligevel overlevede kun én procent af Warszawa-ghettoens indbyggere.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 276)</ref>
 
▲Nogle ghettoer var åbne, så beboerne kunne gå på arbejde uden for området. Ghettoen i [[Lódz]], hvor [[Chaim Rumkowski]] var formand i Jøderådet, var derimod hermetisk lukket, og den eneste tilladte forbindelse med verden var [[post (forsendelser)|postblanketter]], hvor der stod: "Formand Rumkowski melder, at familien Det-og-det er i live og ved godt helbred." <ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 153)</ref> Det lykkedes dog velstående jøder at undslippe Lódz-ghettoen ved at bestikke [[Gestapo]] eller ved at lade sig smugle ud i ligkister. Den jødiske kirkegård lå nemlig uden for ghettoen, og på vejen derhen blev kisterne åbnet, og flygtningene steg ud.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 39)</ref> I Lódz var der på et tidspunkt 117 [[fabrik]]ker, værksteder og varehuse, der i [[1941]] indbragte over 16 millioner [[Reichsmark]], for det meste udbetalt af tyskerne som [[slave]]løn.<ref>Lucy Dawidowicz: ''The war against the Jews 1933-45'', Penguin books, 1975</ref>
Den officielle tyske fødevareration for ghetto-beboere var 184 kalorier[[kalorie]]r pr. dag. Til sammenligning fik ikke-jødiske polakker en ration på 699 kalorier, mens en tysker blev tilkendt 2.613 kalorier pr. dag.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 281)</ref> Den eneste fødevare, tyskerne tillod solgt frit i ghettoen, var små rådne, stinkende [[fisk]] omtalt som ''stinky'', der blev solgt for en [[zloty]] pundet. Basaren[[Basar]]en i Leszno-gaden solgte mange typer kød, men prisen på f.eks kylling var i maj [[1941]] 20 zloty pr. pund.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 73)</ref> Der opstod hurtigt mangel på det meste i den afspærrede ghetto, og gammelt tøj blev vasket og farvet før omsyning. Det blev sagt, at farvestofferne blev [[kemi]]sk udvundet fra ghetto-murstenene.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 150)</ref> I december 1941 fik jøderne i Warszawa-ghettoen besked om at indlevere al pelsværk til brug i tyskernes vinterfelttog. [[Miriam Wattenberg]] fortæller i sin [[dagbog]] under pseudonymet[[pseudonym]]et ''Mary Berg'' på forlaget L.B.Fischer i [[New York City|New York]] i februar [[1945]], at der 16. januar [[1942]] havde stået folk i lange køer i tre dage ved indsamlingsstederne for at indlevere pelse, som de først havde ødelagt ved at skære huller i eller barbere pelsværket ned. De modtog en gul kvittering, som de måtte betale en afgift på to zloty for. Tyskerne krævede ligefrem penge for at stjæle jødernes ejendele. Men de færreste pelse nåede frem til [[Østfrontenøstfronten]], da modstandsbevægelsen afbrændte tyskernes lager i Nalewki-gaden 31.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 145 og 284)</ref>
 
En større del af Warszawa-ghettoens beboere var kristne, men fordi deres forældre eller bedsteforældre var jøder, blev de selv regnet som det. De følte sig helt fortabt, indespærrede uden nogen tilknytning til det jødiske fællesskab og i modsætning til jødiske unge. Mange unge kristne begik selvmord. Af ghettoens tre [[Kirke (bygning)|kirker]] blev kun den i Leszno-gaden brugt ved regelmæssige [[gudstjeneste]]r. [[Præst]]erne var også af jødisk herkomst. De kristne havde deres eget [[suppekøkken]] ved den halvt udbombede kirke ved "Jernporten", og suppen dér blev regnet som bedre og billigere end ellers i ghettoen.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 136-7)</ref>
 
I ghettoerne oprettede man også et ordenspoliti til at bistå tyskerne.<ref>[http://www.zimbio.com/pilot?ZURL=%2FHolocaust%2BResearch%2BProject%2Farticles%2F135%2FLife%2BHolocaust%2Bghettos%2BJewish%2BPolice&URL=http%3A%2F%2Fwww.holocaustresearchproject.org%2Fghettos%2Forderpolice.html Zimbio Pilot – Holocaust Research Project<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Politichefen for Warszawa-ghettoen hed [[Jozef Szerynski]] <ref>[http://warszawa.getto.pl/index.php?mod=view_record&tid=zrodla&rid=7570478184164706975&lang=en Warsaw Ghetto Database<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> og var en af de kristne "jøder". Han sørgede for at få andre kristne ind i det jødiske politi – en af dem blev hørt, da han inde i kirken råbte: "''Ned med jøderne!''" <ref>Lucy Dawidowicz: ''The war against the Jews 1933-45''</ref> Der blev også opnævnt en ''"Kommission til bekæmpelse af spekulanter''", kendt under kaldenavnet[[kaldenavn]]et ''tretten''"13", fordi de havde kontor i Leszno-gaden 13, og som af ghettoens beboere blev mistænkt for at stå i ledtog med [[Gestapo]].<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 57)</ref>
 
==== Ghettoernes presse ====
To [[avis]]er for jøder var tilladt i Polen:
* ''Gazeta Zydowska'' (= Jødisk avis) udgivet i [[Kraków]] fra juli 1940 til sommeren 1942, redigeret af medlemmer fra flere ghettoers Jødiskejødiske råd og tyskernes redskab for at føre de indespærrede jøder bag lyset
* ''Geto-Tsaytung'' (= Ghetto-tidende), udgivet på [[jiddisch]] i Lódz i 1941. Fra Warszawa-ghettoen kendes ca. 50 udgivelser, deraf 19 på [[polsk (sprog)|polsk]] og 28 på jiddisch, som [[kommunist]]ernes ''Morgn Frayhayt'' (= I morgen frihed) og [[zionist]]ernes ''Dror'' (som betyder "frihed" på [[hebraisk]]).<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 282)</ref>
 
==== Udlændinge i Warszawa-ghettoen ====
[[Fil:Umschlagplatz Warsaw Ghetto 01.jpg|thumb|Fanger på ''Umschlagplatz'' venter på togtransport til udryddelseslejren [[Treblinka]] 80 km længere nord.]]
 
Miriam Wattenberg (født 20.april 1924 i Lódz), der fik udgivet sin dagbog fra tiden i ghettoen, overlevede udelukkende fordi hendes mor var amerikansk [[statsborger]]. I Warszawa-ghettoen boede familien først i Sienna-gaden 41, der i øvrigt er et af de meget få huse i ghettoen, der står endnu. [[17. juli]] [[1942]] blev hun på baggrund af sin mors amerikanske statsborgerskab interneret i [[Pawiak]]-fængselet; 22. juli begyndte de store deportationer, og fra fængslets vinduer så Miriam over 300.000 mennesker på vej til ''Umschlagplatz'' (= Omstigningspladsen), hvorfra togene tog dem til dødslejren [[Treblinka]].<ref>[http://www.scrapbookpages.com/Poland/WarsawGhetto/WarsawGhetto01.html Umschlagplatz in the Warsaw Ghetto where Jews were assembled for deportation<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Miriam, hendes forældre og lillesøster blev udvekslet og sendt til [[USA]] med ''SS Gripsholm'' og ankom New York i marts [[1944]], mens krigen endnu rasede i [[Europa]]. I dagbogen skriver hun i april 1940, at pænt klædte jødinder blev tvunget til at gøre det tyske hovedkvarter rent ved at tage deres undertøj af og bruge det som vaskeklude. Men en jødinde, der var amerikansk statsborger, havde måttet bruge sin pelsfrakke til at gøre rent med. Hun sendte en klage til den amerikanske [[konsul]], der forlangte frakkenpelsen erstattet af guvernør [[Hans Frank]] og modtog 3.000 ''Reichsmark'' til kvinden.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 40)</ref>
 
En tysk propagandafilm om ghettoen blev produceret for at dokumentere den store forskel på de rige og de fattige jøder.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Ghetto"