Borgerkrigen endte med, at nationalisterne sejrede.
Nationalisterne havde en overvejende konservativ, [[Romerskkatolske kirke|katolsk]] basis og blev støttet af [[adel]]en, store dele af hæren og rojalisterroyalister (både anhænger aftilhængere af den abdikeredeabdicerede Alfonso d. 13 og de s.ksåkaldte Carlister, der stødtestøttede dendet BorgonskeBourgonske dynasti), der ønskede at genindføre [[monarki]]et. Venstresiden, som først og fremmest omfattede [[socialisme|socialister]], [[arnarkisme|anarkosyndikalister]] og [[Socialliberalisme|socialliberale]] havde støtte fra de nationale eliter og kirken i [[Baskerlandet]], [[Catalonien]], fattige landarbejdere, og fra mere sekulære og urbane miljøer i hele landet. Nationalisterne, under ledelse af generalerne Francisco Franco, Emilio Mola og José Sanjurjo, indsatte størstedelen af hæren mod den venstreorienterede regering, men mødte stærk modstand fra loyale hær- og marineafdelinger og fra civile, som afvæbnede garnisoner og greb til våben. Mange soldater meldte sig også til folkefronten. Først efter tre års blodige kampe gik nationalisterne sejrende ud af borgerkrigen. Francisco Franco blev Spaniens diktator, og alle partier blev forbudt eller indlemmet i Francos statsbærende parti.
Krigen blev udkæmpet med omfattende terror og massakrer på begge sider mod fanger og mod faktiske og formodede modstandere. Krigen fik en bred international pressedækning, som formidlede terror og drab. I starten af krigen var pressedækningen ofte baseret på rygter.
