Konfirmation: Forskelle mellem versioner

'''Konfirmation''' (af {{lang-la|confirmatio}}, bekræftelse) er en kirkelig handling, som bekræfter [[dåb]]en. Tidligere var konfirmationen adgangsbetingelse for deltagelse i [[nadver]]en.

 

Religionsfænomenologisk er konfirmationen et [[overgangsrite]] fra barn til voksen.

 

Ifølge [[Luther]] bekræfter [[Gud Fader|Gud]] konfirmanden som sit barn, som det blev det i dåben. Dåben er en forudsætning for konfirmationen. Som ritual er den folkekirkelige konfirmation bygget på den katolske [[firmelse]], der i Danmark normalt meddeles af den katolske biskop af København til enhver praktiserende katolik på 12-15 år. Den lutherske konfirmationen er ikke som den katolske et [[sakramente]].

 

I lutherske kirker finder konfirmationen normalt sted i 13 til 15-års alderen. Tidligere var det tegn på, at konfirmanden var ''trådt ind i de voksnes rækker'' efter endt skolegang. Der er dog ingen øvre aldersgrænse for, hvornår man kan blive konfirmeret, og det hænder, at voksne lader sig konfirmere.

 

 

Efter konfirmationen fejres de unge ofte ved [[blå mandag]], hvor de går i byen.

Hvis man ikke var konfirmeret, mistede man retten til at indgå [[ægteskab]], til at være [[fadder]] og til at [[vidne]]. Man kunne også blive straffet, hvis man ikke inden sit 19. år var blevet konfirmeret. Bestod man ikke overhøringen på grund af manglende evner, skulle præsten sætte ind med ekstraundervisning, men skyldtes årsagen modvillighed, var straffen fængsel. Resultatet af prøven blev skrevet i en [[skudsmålsbog]]. Den blev afskaffet ved lov i [[1921]], men uofficielt var den gradvist afskaffet inden.<ref>Dansk Folkemindesamling, 2012 (www.dafos.dk)</ref>

Både kirken, kongen og dronningen var i 1736 stærkt påvirket af [[pietisme]]n, som fremhævede personlig omvendelse og bekendelse. [[N.F.S. Grundtvig|Grundtvig]] fremhævede derimod 100 år senere konfirmationen som Guds bekræftelse af dåben.

 

== Se også ==