Wikipedia

Danmark: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m link
håndbold-VM, opdaterer tal om befolkning og religion, fjerner kildemangler og indsætter anden tekst+kilde to steder
Linje 30:
| sprog =
| sprog_sub = <!-- er denne anden type sprog en underkategori for den forrige type? ("ja" eller "nej") -->
| etnicitet = [[Danskere]] 86,73 % <br /> [[Indvandrer]]e 10,25 % <br /> [[Efterkommer]]e 3,12 %<ref name=folk2/>
| etnicitet_år = 20182019
| demonym = Dansk eller [[Danskere|dansker]]/danskere
<!-- Regering -->
Linje 76:
| grænser = 69 <ref>{{cite web|title=BEV22{{!}}Sydslesvig på kryds og tværs|url=https://books.google.dk/books?id=1SRADwAAQBAJ&pg=PT12&lpg=PT12&dq=dansk+gr%C3%A6nse+til+tyskland+l%C3%A6ngde+67+km&source=bl&ots=pxda1TlfQl&sig=yrbQVjTUkBa5rg0u4mhD9cxluoU&hl=de&sa=X&ved=2ahUKEwj-p4v1lafeAhUD26QKHWR7Ax0Q6AEwBXoECAQQAQ#v=onepage&q=67%20km&f=false|publisher=SAGA|accessdate=27. oktober 2018|date= 27. oktober 2018}}</ref>
| grænseroptil = [[Tyskland]]
| befolkningstal_anslået = 5.781806.190081<ref>{{cite web|title=BEV22{{!}}Befolkningens udvikling efter kommune, bevægelsesart og køn|url=http://www.statistikbanken.dk/FT|publisher=Danmarks Statistik|accessdate=821. februar 2018|date= 8. februar 20182019}}</ref>
| befolkningstal_anslået_år = [[1. januar]] [[20182019]]
| befolkningstal_anslået_placering = 116<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html Country Comparison: Population. CIA's World Factbook. Data fra juli 2017. Besøgt 9. februar 2018.]</ref>
| befolkningstal_folketælling =
Linje 108:
| HDI_år = 2015
| HDI = 0,925
| HDI_ref = <ref name="HDI">{{cite web |url=http://hdr.undp.org/sitesen/defaultcomposite/files/2016_human_development_report.pdfHDI |title=20162017 Human Development Report |year=20162017 |accessdate=23.14 martsSeptember 20172018 |publisher=United Nations Development Programme}}</ref>
| HDI_placering = 511
| HDI_kategori = meget høj
| HDI_ændring = uændret
Linje 154:
De tidligste sikre tegn på [[menneske]]lig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den [[ældre stenalder]] for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i [[vikingetiden]] ikke mindst under [[Knud den Store]], senere i [[middelalderen]] under [[Valdemarerne]] og i [[Kalmarunionen]]) og indimellem disse opløsningsperioder og [[borgerkrig]]e. Den seneste danske borgerkrig var [[Grevens Fejde]] i 1534-36, der ledte til [[reformationen i Danmark]] 1536. De følgende århundreder blev præget af [[svenskekrigene]], der efterhånden førte til Danmarks tab af [[Skånelandene]]. [[Forfatning]]smæssigt blev det hidtidige [[adelsvælde]] i [[1660]] afløst af [[enevælde]]n. Med underskrivelsen [[grundlovsdag]] [[1849]] af [[Danmarks Riges Grundlov|den danske grundlov]] blev en mere repræsentativ styreform indledt, og ved [[systemskiftet 1901]] slog [[parlamentarisme]]n igennem. [[Industrialiseringen i Danmark]] fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig [[økonomisk vækst]]. Tyskernes [[besættelsen|besættelse af Danmark]] under [[2. verdenskrig]] førte til en [[udenrigspolitik|udenrigspolitisk]] nyorientering, så Danmark i 1949 blev medlem af [[NATO]]. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu [[EU]]).
 
1. januar 20182019 var folketallet 5.781806.190081. Ved den første folketælling i 1735 var der 718.000 danskere. Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt, primært fordi den [[forventet levealder|forventede levealder]] er blevet meget længere. Derudover har der siden 1960'erne i de fleste år været positiv [[indvandring til Danmark|nettoindvandring til Danmark]]. 1. januar 20182019 udgjorde [[indvandrer]]e og [[efterkommer]]e som defineret af [[Danmarks Statistik]] i alt 770794.000 personer, svarende til 13,37 % af den samlede befolkning.
 
[[Dansk (sprog)|Dansk]] er det officielle [[sprog]]. Danmark har [[konstitutionelt monarki]], og statsministeren fungerer som regeringschef, mens [[Folketinget]] er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i [[Danmarks regioner|fem regioner]] og [[Kommuner i Danmark|98 kommuner]].
Linje 322:
Danmarks [[klima]] er [[Tempereret klima|tempereret]]. Vintrene er milde med en gennemsnits[[temperatur]] på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med en gennemsnitstemperatur 15,7 grader celsius i august.<ref>{{kilde |titel=Klimanormaler DK |url=http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/klimanormaler-dk/ |udgiver=[[DMI]] |besøgsdato={{dato|2018-03-05}}}}</ref> Der er regionale forskelle i temperatur, nedbør og sol.<ref>{{cite web|url= https://ing.dk/artikel/grafik-beviser-jylland-moerkest-samt-koldest-vaadest-187840 |title=Grafik beviser det: Jylland ER mørkest - samt koldest og vådest|work=[[Ingeniøren]]|date=28. oktober 2016|accessdate=28. oktober 2016}}</ref> [[Vejrekstremer i Danmark#Temperaturer|Undertiden]] kan der forekomme kolde, [[Fastlandsklima|kontinentalt]] prægede vintre, kaldet [[isvinter|isvintre]], ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste [[temperatur]], som siden [[1874]] er blevet målt i Danmark er 36,4&nbsp;°C, hvilket blev målt [[10. august]] [[1975]] på [[Holstebro]] Flyveplads.<ref name="Meteorologiske ekstremer">[http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/vejrekstremer-dk/ Meteorologiske ekstremer i Danmark] Sidst opdateret 29. oktober 2013. Besøgt 25. februar 2014</ref> Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord, er -31,2&nbsp;°C, som blev målt i [[Hørsted Sogn|Hørsted]] i [[Thy]] [[8. januar]] 1982.<ref name="Meteorologiske ekstremer"/>
 
Danmarks [[flora (botanik)|flora]] hartilhører enden størretempererede mangfoldighed,løvskovszone. endSammenlignet detmed forventesandre aflande sådani etEuropa lilleer land.{{Kildefloraen mangler|datoforholdsvis artsfattig.<ref>[http://www.gejrfuglen.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=125:danmarks-arter-arternes-danmark&catid=9:nyheder&Itemid=2 Danmarks arter - arternes Danmark (oversigt). Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forening, besøgt 21. februar 2018}}2019.]</ref> De danske skove er nogenlunde ligeligt fordelt på [[løvskov|løv]]- og [[nåleskov]]. [[Rødgran]]en er det almindeligste træ, da det dækker 16 % af skovarealet, mens [[bøgetræ]]er står for 13 %.<ref>[http://www.skovforeningen.dk/site/fakta_om_skov_trae/ Fakta om Danmarks skove. Fra Skovforeningens hjemmeside. Hentet 5. juli 2014.]</ref> Træer som [[eg]], [[Almindelig Ask|ask]] og [[elm]] er sjældne i den danske natur. [[Fauna|Dyrelivet]] ligner dyrelivet i resten af Centraleuropa. Udbygningen af [[infrastruktur]]en forhindrer dyrenes [[genpulje]] i at blive større, hvilket er årsag til, at mange [[arter]] er truede eller [[uddød]]e i Danmark.<ref>Se [http://www.sns.dk/1pdf/rodlis.pdf Skov- og naturstyrelsens rødliste for planter og dyr]</ref> Den samlede bestand af 22 arter af danske agerlandsfugle er faldet med 36 % mellem 1990 og 2008. Dette anses for at være en indikator for faldende [[biodiversitet]] i agerlandet.<ref name="ftr"/>
 
=== Verdensarv ===
Linje 375:
{{Uddybende|Danmarks infrastruktur}}
 
[[Danmarks infrastruktur]] er veludbygget og generelt i god stand<ref>[http://www.oem.dk/publikationer/html/vvilkaar/kap09_1.htm Vækstvilkår i Danmark] på ''oen.dk''. Besøgt 7. februar 2010.</ref> og består hovedsageligt af almindelige [[landevej]]e, [[motorvej]]e og et [[jernbane]]net med to primære togselskaber, [[Arriva]] og [[DSB]]. Danmark ervar blandti de2000 landenr. 29 i verden blandt lande med flest kilometer [[motorvej]] pr. indbygger.{{Kilde<ref>[https://www.nationmaster.com/country-info/stats/Transport/Highways/Total/Per-capita Nationmaster.com, besøgt 21. mangler|dato=februar 2018}}2019.]</ref> [[Lastbil]]er er oftest den del af transportkæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 % af den samlede godstransport, skibe og færger udgør ca. 19 %, mens jernbanen står for kun ca. 1 % af den indenlandske godstransport.<ref>Transportminiteriet, april – [http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/godsredeg%F8relsen/Endelig%20redeg%F8rlse%2007-04-09.pdf Redegørelse om "Fremtidens godstransport"], s 1-2</ref> Flere end 170 millioner passagerer transporteres årligt på jernbanenettet.<ref name="Jernbanen i tal">[http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=136 Banedanmark: Jernbanen i tal]</ref> Der findes fem internationale [[lufthavn]]e i Danmark, hvor [[Kastrup Lufthavn]] med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn.<ref>[http://borsen.dk/transport/nyhed/135264/ Kastrup styrkes som Nordens største lufthavn] Børsen.dk 7. februar 2008. Besøgt 18. oktober 2008.</ref> Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er [[Billund Lufthavn|Billund]] i Jylland og [[Aalborg Lufthavn|Aalborg]], [[Esbjerg Lufthavn|Esbjerg]] og [[Aarhus Lufthavn|Aarhus]].
 
Som en af verdens største søfartsnationer har Danmark et omfattende færgenetverk i både ind- og udland.<ref>[http://www.oem.dk/sw18649.asp Verdens beslutningstagere for søsikkerhed samles i København] på ''oem.dk''. 1. maj 2007. Besøgt 7. februar 2010.</ref> Færgerne spillede tidligere en vital rolle mellem landsdelene, men efter at faste forbindelser etableredes over [[Lillebæltsbroen (1935)|Lillebælt]] (1935) og [[Storebæltsbroen|Storebælt]] (1997-98), spiller færgerne primært en rolle for småøerne. [[DR]] er Danmarks offentlige broadcaster,<ref name=BBC>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/country_profiles/1032760.stm Country Profile: Denmark] BBC News. Sidst opdateret 8. juli 2008. Besøgt 18. oktober 2008.</ref> og landet har 26 tv-stationer plus 51 [[repeater]]e.<ref name=CIA/> Internet og mobiltelefon er meget udbredt, og der findes mere end dobbelt så mange mobil- som fastnettelefoner.<ref name=CIA/>
Linje 393:
 
[[Fil:Vor Frelsers Kirke-view10.jpg|thumb|København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere]]
Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark 1. januar 20182019 en befolkning på 5.781806.190081 indbyggere, hvoraf personer med dansk oprindelse udgjorde 86,673 % (5.010012.793000 personer), indvandrere 10,25 % (591608.6783000 personer) og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik 3,12 % (178186.719000 personer).<ref name=folk2>[http://www.statistikbanken.dk/folk2 Statistikbanken, tabel FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 821. februar 20182019.]</ref> Af de 770794.000 indvandrere og efterkommere har ca. en tredjedel en vestlig baggrund og to tredjedele en ikkevestlig baggrund.
 
=== Fordeling ===
Linje 403:
{{Uddybende|Indvandring til Danmark}}
[[Fil:Tjorring kirke.jpg|thumb|left|Kirke i Danmark: kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark]]
Der er indbyggere fra over 200 forskellige oprindelseslande i Danmark. I 20182019 er de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland tyrkere, polakker, syrere, tyskere, irakere, rumænere, folk fra Libanon, Iran & Kurdistan, Pakistan, Bosnien-Hercegovina og SomaliaIran.<ref name=folk2/> Derudover bor der i Danmark ca.knap 1617.000 personer født på Grønland og 12knap 11.000 personer født på Færøerne.
 
Indvandringen til Danmark var ret beskeden indtil 1960'erne, men tog så et opsving omkring 1970 og efter midten af 1980'erne. Ændringen skyldes især indvandring af [[gæstearbejder]]e og [[flygtning]]e og i anden omgang mulighederne for [[familiesammenføring]]. Desuden foregår der efterhånden en væsentlig indvandring på grundlag af studieopholdstilladelser. Stramninger af reglerne for flygtninge og familiesammenføring har siden medført et fald i disse kategorier, mens etableringen af et frit arbejdsmarked mellem Danmark og resten af EU efterhånden har medført en væsentlig indvandring fra andre EU-lande, især Tyskland og Polen.<ref name=PC>P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.</ref>
Linje 416:
 
=== Religion ===
Danmark har grundlovssikret religionsfrihed. 7574,37 % af den danske befolkning var i janaur 20182019 medlem af den evangelisk-lutherske danske [[Folkekirken|folkekirke]].<ref>[http://www.km.dk/aktueltfolkekirken/singlevisningkirkestatistik/news/nyfolkekirkens-statistik-tre-ud-af-fire-danskere-er-medlemmer-af-folkekirkenmedlemstal/ NyFolkekirkens statistik:medlemstal TreFolkekirkens ud af fire danskere er medlemmer af folkekirkenmedlemstal. Nyhed påFra Kirkeministeriets hjemmeside. DateretBesøgt 21. februar 20182019.]</ref> 3435 år tidligere, i 1984, var tallet 91,6 %.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR226.pdf Nyt fra Danmarks Statistik nr. 226, 6. juni 2002: Fortsat fald i folkekirkens medlemstal.]</ref> I en meningsmåling fra 2016 anførte 17 % af danskerne, at religion var meget vigtig i deres liv.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/flertal-af-danskerne-religion-er-ikke-meget-vigtig-i-mit-liv Flertal af danskerne: Religion er ikke meget vigtig i mit liv. Artikel på dr.dk 7. november 2016.]</ref> Ifølge en anden meningsmåling i 2017 betegnede 48 % af danskerne sig som ikke-troende.<ref>[http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-10-31-danskerne-dropper-religion-antallet-af-ikke-troende-i-staerk-vaekst Danskerne dropper religion - antallet af ikke-troende i stærk vækst. Nyhed på 31. oktober 2017.]</ref> Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er [[islam i Danmark]] blevet landets næststørste religion med ca. 5,3 % [[muslimer]] i 2017 (godt 300.000 mennesker).<ref>[https://www.religion.dk/religionsanalysen/hvor-mange-indvandrer-lever-i-danmark Brian Arly Jacobsen: Hvor mange muslimer bor der i Danmark? Analyse bragt på religion.dk 8. februar 2018.]</ref> Der er omkring 170 [[moskeer i Danmark]].<ref>[https://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/view/239/171/750-2 Kühle, L. og M. Larsen (2017): Moskeer i Danmark II: En ny kortlægning af danske moskéer og muslimske bedesteder. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet.]</ref> De øvrige trosretninger er [[katolicisme]] med 35.000 tilhængere, [[Jehovas vidner]] med 15.000 tilhængere, 76.000 [[Jødedom|jøder]] - de fleste dog sekulære<ref>[https://mosaiske.dk/jodisk-historie-i-danmark/ Dansk jødisk historie. Det jødiske samfund i Danmark, besøgt 21. februar 2019.]</ref>, [[Baptisme|baptister]] med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af [[Pinsebevægelsen]], og 4.500 er [[mormon]]er. Desuden er der en del andre trosretninger og [[frikirke]]r med under 3.000 medlemmer hver.
 
== Kultur ==
Linje 473:
I 1992 vandt fodboldlandsholdet [[Europamesterskab (fodbold)|EM]].
 
De nationale håndboldhold har vundet en række medaljer i tidens løb. I [[EM i håndbold (mænd)|EM-historien på mændenes side]] er det blevet til i alt seks medaljer, nemlig to guldmedaljer (2008, 2012), en sølvmedalje (2014) og tre bronzemedaljer (2002, 2004 og 2006). Den største triumf for herrelandsholdet var dog, da man blev [[VM i håndbold 2019 (mænd)|verdensmestre i 2019]].
 
== Referencer ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Danmark"