Lipopolysaccharid: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fjerner "LPS"
No edit summary
Linje 17:
'''Lipopolysaccharider''', '''LPS''', '''lipoglycaner''' eller '''endotoksiner''' er glycolipider, der udgør hovedbestanddelen af den ydre [[membran]] af [[gram-negative bakterier]]. LPS er store molekyler bestående af Lipid A, et [[lipid]] forankret i den ydre membran og et polysaccharid sammensat af tre dele: O-antigen, ydre kerne og indre kerne (se billederne).
 
LPS er meget aktive biologiske molekyler og kaldes også '''endotoxin''' på grund af Lipid A-delens stærke [[toksin|toksiske virkning]]. LPS er et exogent pyrogen (feberfremkaldende). LPS inducerer desuden et stærkt respons fra immunsystemet. Det kræver ikke nødvendigvis ødelæggelsen af den bakterielle cellevæg, idet LPS udskilles fra bakterien som en del af den normale fysiologiske aktivitet som såkaldte ydre membran-vesikler (en. OMV).
 
== Generelt ==
Linje 34:
Bakterier uden eller med kortkædet LPS har sædvanligvis en ydre membran, der er mere gennemtrængelig for hydrofobe antibiotika.
 
O-serotyperne af Escherichia colibakterier blev lanceretetableret af denFritz danskeKauffmann lægeog udarbejdet af [[Ida Ørskov]] og Frits Ørskov på [[Statens Seruminstitut]].<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC414020 Serology, chemistry, and genetics of O and K antigens of Escherichia coli. Bacteriol. Rev. 1977]</ref>
 
== Kernen ==
 
Kernen kaldes også “core-domænet” og er altid en oligosaccharidkomponent af 9-12 saccharider[[saccharid]]er, der er knyttet direkte til lipidLipid A. Den kan almindeligvis deles op i den ydre og indre kerne på basis af hhv. sukkerarterne heptose og KDO, 3-deoxy-D-manno-oct-2-ulosonsyre (også kendt som keto-deoxyoctulosonat).
 
LPS-kernen af mange bakterier indeholder også ikke-kulhydratbestanddele, såsom phosphat, aminosyrer og ethanolamin-forbindelser.
Linje 48:
Detekteringen af både lipid A og O-antigen af det humane immunsystem kan være kritisk for starten af immunresponset på en gram-negativ infektion og for den efterfølgende vellykkede bekæmpelse af infektionen.
 
Lipid A består af to [[glucosamin]]-enheder, i en β (1 → 6) binding, med seks tilknyttede acylkæder[[acyl]]kæder, fedtsyrer[[fedtsyre]]r, og indeholder desuden en phosphatgruppe på hvert kulhydrat. Det er acylkæderne derer forankret i membranen. Lipid A fra ''E. coli'' har som et eksempel typisk fire C14 hydroxyacyl-kæder bundet direkte til glucosaminerne og en C14 og en C12 bundet til beta-hydroxygrupperne (se billedet).
 
==Immunresponset==
 
Mange af LPS’ immunaktiverende egenskaber kan tilskrives lipid A-enheden. Det er meget stærkt stimulerende for immunsystemet ved at aktivere immunceller som for eksempel monocytter og makrofager, selv ved ganske små concentrationer omkring picogram pr. Milliliter. De berørte immunceller er især [[monocyt]]ter, [[dendrit-celle]]r, [[macrofag]]er og [[B-celle]]r, og responset består i sekretion af pro-inflammatoriske [[cytokin]]er, [[nitrogenmonooxid]] og [[eicosanoid]]er
 
Immuncellerne har specielle receptorer, der erkender Lipid A og O-antigener. Disse receptorer kaldes Toll like receptorer, TLR - og der er en speciel historie bag navnet, se her [[:en:Toll (gene family)|”Das ist ja toll!”]].
 
Primært er TLR4, MD-2 og CD14 på celleoverfladecelleoverfladen påkrævet for aktivering af det medfødte immunsystem ved erkendelse af LPS fra gramnegative bakterier. TLR4 / MD-2 systemets evne til at reagere specielt på Lipid A-art er klinisk vigtig.
 
== Se også ==