Abbaz: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 14:
}}
'''Abbaz Chiyad''' (født 23. april 1992) og stammer oprindeligt fra [[Irak]], men kom til Danmark i 1998.
 
Da irakiskfødte Abbaz Chiyad kom til Danmark med sin familie i 1998, var det med forventningen og forhåbningen om en bedre fremtid. Livet i provinsen skulle dog hurtigt vise sig at være en udfordring for den dengang 6-årige dreng. I dag er Abbaz 24 år gammel og er godt i gang med at skabe sig en karriere på den danske hip hop-scene – meget er sket siden han satte sine ben på dansk jord, dengang for 18 år siden.
 
Året er 2000. Når Abbaz lytter til musik på sit værelse, er det i første omgang kærligheden til pop/r&b, der fanger hans interesse. Her er det bløde tekstunivers og den sprøde lyd, dét som optager den unge Abbaz. Først senere bliver den bløde soul skiftet ud med interessen for den hårde engelsksproget hip hop og det er bl.a. Tupac, der bliver den store inspirationskilde.
 
Når Abbaz hænger ud med sine fire faste venner, er Abbaz den eneste, der laver musik. Det er også Abbaz, der hungrer efter at vide mere om musik og han låner bøger på biblioteket om mikrofoner, hip hop og rap. Han downloader musikprogrammer, finder inspiration gennem andre artister og bruger de næste par år på at sætte sig ind i hip hoppens musikalske univers. Her møder han en ældre dreng fra nabolaget, der laver musik i sit hjemmestudie og de to laver over de næste par år musik sammen. De laver også hjemmevideoer, som de smider ud på nettet og selvom de andre drenge i blokken siger, at Abbaz skal droppe musikken, bliver han hårdnakket ved.
 
Pludselig skaber det hårde arbejde resultater. Abbaz får et opkald fra et pladeselskab, som er interesseret i at høre mere af hans musik. Det er dog ligesom om, at tilbuddet ikke fænger og Abbaz takker pænt nej til en pladekontrakt. I stedet begynder han at lave musik med sangerinden Ellie og han skifter for førte gang det engelske sprog ud med dansk. De når at udgive et mixtape sammen, som de kalder ”Uafhængig Gadepoesi” og turnerer rundt på natklubber i Danmark. Ellie vil gerne signe Abbaz til sit lille pladeselskab, men også dette tilbud takker Abbaz nej til.
 
I stedet investerer Abbaz i et hjemmestudie, hvor han laver musik sammen med en gruppe drenge, heriblandt rapperen Khani. Abbaz går under kunstnernavnet A-Double-B og de to drenge planlægger at lave én sang hver 2. dag, som de lægger ud på nettet. Mere en nogensinde før, er det blevet vigtigt for Abbaz at fortælle sin historie. Han bruger sangene til at lette sit hjerte og både kærligheden, frustrationerne og aggressionerne får frit løb. Abbaz bliver nu kendt for at skrive om den svære kærlighed blandet med hardcore hip hop rytmer. Når andre artister har brug for et udtryksfyldt omkvæd kommer de til Abbaz, da rygtet er, at han er den eneste, der kan mestre denne opgave. Han bliver hurtigt en lokalanerkendt rapper/sanger/sangskriver/producer.
 
I den tid Abbaz laver musik i sit hjemmestudie, kæmper han også med at finde sig tilrette i et miljø præget af småkriminalitet og kampen om respekt. Da Abbaz er 17, beslutter hans forældre sig for at sende ham på efterskole, hvor de håber, han kan finde sig selv. Her møder han andre musikinteresserede elever, der ligesom Abbaz brænder for musikken. Hvor de andre tager hjem på weekend bliver Abbaz tilbage på skolen og laver musik, som han lægger ud flere steder på nettet. Han kommer på ”søndagskonceptet”, der i sin enkelthed går ud på, at han vågner op mandag, skriver en sang i løbet af ugen, indspiller fredag, mixer lørdag og lægger ud på nettet søndag. Hver uge de næste tre måneder efterlever Abbaz sit koncept og en sang som ”1196 Kilometer” (2010) finder hurtigt fans på nettet.
 
Da Abbaz vender hjem efter endt ophold på musikefterskole, er det ligesom om, at der mangler noget. Han har ikke længere noget hjemmestudie, han får ikke skrevet nye sange og der er ikke længere den samme hype på nettet. I vinteren 2010 møder Abbaz en person, som skal hjælpe med at ændre hans liv.
 
Under et spillejob på Christiania møder han rapperen KIDD, som senere hen opnår massiv succes på
 
Youtube med hittet ”Ik’ Lavet Penge”. KIDD hører et af Abbaz’ tracks ”Kys Mig Gennem Mobilen” (2010) og beder Abbaz sende noget mere musik. Da KIDD ikke hører fra Abbaz efter deres møde på Christiania, efterlyser drengene fra Cheff Records ham i en video på Youtube. Abbaz kontakter KIDD og får sat et møde op – her lytter de til nogle beats, som Abbaz har lavet, og før han får set sig om, er han blevet en del af Cheff familien. Han er bl.a. opvarmning for KIDD på Train i Aarhus. TopGunn husker første gang han mødte Abbaz og siger:
 
"Da vi hørte Abbaz for første gang, var der ikke nogen tvivl om, at han skulle være en del af Cheff holdet. Han har den vildeste udstråling, og vildeste stil på en scene og vi var alle sammen enige om, at han skulle være hos os. Det bliver fedt at følge ham overtage hele rap gamet".
 
Siden har Abbaz arbejdet på at lægge sidste hånd på sit mixtape "Drømmen Lever", der blev udgivet september 2014 gennem Cheff Records.
 
== Singler ==