Passiv radar: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Funktionalitet: Typo fixing, typos fixed: udfra → ud fra ved brug af AWB
Linje 5:
 
== Funktionalitet ==
For at systemet skal fungere er radarsystemets computer nødt til at kende placeringen af de lokale antenner, deres [[radiofrekvens]] og [[modulation]] samt de lokale geografiske forhold. Hvis et reflekterbart objekt, eksempelvis et [[missil]], bevæger sig igennem udstrålingsfeltet fra fra transmitteren kan man ud fra frekvens, [[amplitude]], [[Fase (svingning)|faseændringer]] og [[dopplereffekt]] beregne en flyveprofil og størrelse på objektet. På grund af de komplekse beregninger der kræves behøves en stor mængde computerkraft. Modtageren på et passivt radarsystem kan samtidig benyttes til [[Elektronisk krigsførelse#Elektronisk opklaring (ES)|elektronisk opklaring]]. Omvendt er rene ES-systemer ikke betragtet passive radarsystemer da disse kun giver en pejlig til mål og ikke er i stand til at lave afstandsberegninger. Dette problem kan omgås på ved at sætte flere ES-systemer sammen og krydse deres pejlinger, eksempelvis som [[Goldhaube]]-systemet i [[Østrig]].
 
Det kan være meget svært at erkende at man bliver overvåget af et passivt radarsystem da der ikke kommer aktive radartransmissioner fra systemet. Dette anses som en afgørende [[militær]] fordel. En andet muligt fordel er muligheden for at spore [[fly]] som benytter sig af [[stealth teknologi]] (eksempelvis [[Northrop Grumman B-2 Spirit|B-2 Spirit]] eller [[F-117 Nighthawk|F-117 Nighthawk]] fra [[United States Air Force]]), som er vanskelige at spore med aktiv radar i de traditionelle [[frekvensbånd]]. Teknologien blev afprøvet i praksis i 2012.<ref>[http://www.spiegel.de/wissenschaft/technik/passivradar-nimmt-stealth-jets-die-tarnkappe-a-855711.html spiegel.de: Militärtechnologie: Passivradar raubt Stealth-Jets die Tarnkappe]</ref> Ikke kun [[metal]]liske objekter, men også levende væsender påvirker udstrålingen af elektromagnetisk energi.