Mareridt kan have mange årsager. I en undersøgelse med fokus på børn var forskerne i stand til at konkludere, at mareridt direkte korrelerer med stress i børns liv. Børn, der har oplevet et familiemedlems eller en nær vens død eller kender nogen med kronisk sygdom, har hyppigere mareridt end dem, der kun står over for stress fra skole eller stress fra sociale aspekter af det daglige liv.<ref>Schredl, [6]Michael, et al. "Nightmares and Stress in Children." Sleep and Hypnosis 10.1 (2008): 19-25. ProQuest. Web. 29 Apr. 2014.</ref> En undersøgelse fokuserer på patienter, der har søvnapnø. Undersøgelsen blev udført for at afgøre, om mareridt kan skyldes søvnapnø eller ikke kan trække vejret. I det nittende århundrede troede forfattere, at mareridt blev forårsaget af ikke at have nok ilt, derfor blev det antaget, at de med søvnapnø havde hyppigere mareridt end dem uden. Resultaterne viste faktisk, at sunde mennesker har flere mareridt end søvnapnøpatienterne.<ref>Schredl, [7]Michael, et al. "Nightmares and Oxygen Desaturations: Is Sleep Apnea Related to Heightened Nightmare Frequency?" Sleep and Breathing 10.4 (2006): 203-9. ProQuest. Web. 24 Apr. 2014.</ref> En anden undersøgelse understøtter dog hypotesen. I dette studie blev 48 patienter (i alderen 20-85 år) med obstruktiv luftvejssygdom (OAD), herunder 21 med og 27 uden astma, sammenlignet med 149 køns- og alderssammenlignende kontroller uden åndedrætssygdomme. OAD Ss med astma rapporterede cirka 3 gange så mange mareridt som kontroller eller OAD Ss uden astma. [8]<ref>https://www.researchgate.net/publication/232572123_Prevalence_of_nightmares_among_patients_with_asthma_and_chronic_obstructive_airways_disease</ref> Det evolutionære formål med mareridt kunne således tænkes at være en mekanisme til at vække en person, der er i fare.
