Pelt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: '''Pelt''' er en kommune i provinsen Limburg i det nordøstlige Belgien, der grænser til Nederlandene. Kommunen opstod den 1.1.2019 ved en sammen...
(Ingen forskel)

Versionen fra 27. feb. 2019, 02:11

Pelt er en kommune i provinsen Limburg i det nordøstlige Belgien, der grænser til Nederlandene.

Kommunen opstod den 1.1.2019 ved en sammenlægning af Overpelt og Neerpelt. Indbyggertallet ligger på godt 33.500, og byen har et areal på 83,6 km²

Tøjdesigneren Raf Simons stammer fra Pelt.


Navn

Navnet Pelt går helt tilbage til romertiden, da romerne kaldte egnen for Palethe, hvilket betød sumpet område.

I Middelalderen og frem til den Franske Revolution var Pelt navnet på et herred, der også omfattede dele af nabokommuner. I den lokale dialekt betegnede Pelt til sidst kun den højere beliggende del, Overpelt.

Indbyggerne fik i 2017 ved en lokal folkeafstemning mulighed for at bestemme navnet på den nye kommune. Knap tre fjerdedele valgte den historiske betegnelse Pelt.


Van Pelt

Efter tidligere nederlandsk skik vælgte fraflyttere til større byer ofte navnet på deres hjemegn som efternavn. Det skete ved at tilføje ordet van, hvilket betyder fra.

Familier med efternavn Van Pelt har således aner i Pelt. Navnet forekommer en del i Antwerpen og Amsterdam. Sukkerbageren Hans Peter Pelt tog fra Nederlandene til København, hvor hans søn Abraham Pelt oprettede den Peltske stiftelse i København, der stadig findes.