|
Paulus' indflydelse på kristen tænkning er betydeligere end nogen anden nytestamentlig forfatter.<ref>''Oxford Dictionary of the Christian Church'' ed. F. L. Lucas (Oxford) opslag: St. Paul</ref>
== Biografi ==
Paulus var uddannet [[skriftklog]] ([[rabbiner]]) i [[Jerusalem]] og tilsluttede sig [[farisæer]]ne som rabbinerelev. Det er uklart, hvorfor han citerer den græske oversættelse af det gamle testamente frem for den hebræiske tekst. Sandsynligvis er det for at nå de græsktalende læsere. Han var – som en del af det jødiske [[synedri]] – med til kristenforfølgelser, men efter [[syn]]et af den opstandne [[Jesus]], der kaldte ham som [[apostel]] og [[missionær]], blev han kristen.
Han blev [[dåb|døbt]] i [[Damaskus]] og indledte en omfattende mission i [[Grækenland]] og [[Lilleasien]], som holdt ham beskæftiget resten af livet.
=== Tidligt liv ===
[[Fil:Saint Paul.jpg|thumb|200px|''Paulus' omvendelse'' malet af [[Jean Fouquet]].]]
Ifølge (<!--ApG 9, 30,-->{{bib|ApG|apg|9|30}}); (<!--ApG 11, 25,-->{{bib|ApG|apg|11|25}}) og (<!--ApG 22, 3,-->{{bib|ApG|apg|22|3}}) var Paulus født i [[Tarsus]] i Kilikien i [[Lilleasien]] i det nuværende [[Tyrkiet]] under navnet Saul, "...omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere..." (Fil 3:5). Paulus nævner ikke stedet i sine egne skrifter. Han arvede fra sin far den meget eftertragtede romerske statsborgerret og benyttede sig flere gange af de privilegier, den gav ham, fx da han appellerede sin dom i [[Judæa]] til [[Rom]] (<!--ApG 22, 25,-->{{bib|ApG|apg|22|25}}) og (<!--ApG 22, 27-29,-->{{bib|ApG|apg|22|27}}-29). Han studerede i [[Jerusalem]] under rabbi [[Gamaliel]], velkendt fra andre kilder fra Paulus' tid. Han var en af alle tiders største skriftkloge. Han forsørgede sig selv på sine rejser, og når han prædikede, ved at arbejde som [[teltmager]] (1 Kor 9:13-15) og (<!--ApG 18, 3,-->{{bib|ApG|apg|18|3}}-2).
Første gang vi møder ham i Det Nye Testamente, er han vidne til [[Sankt Stefan|Stefans]] [[martyrium]] i ApG 7:57-8:3. Han var, som han selv skriver, en ivrig forfølger af den kristne kirke (1 Kor 15:9), hvis medlemmer var [[jødedom|jøder]] eller jødiske [[proselyt]]ter, indtil hans oplevelse på vejen til Damaskus, som førte til hans omvendelse. Paulus bruger sin oplevelse af mødet med Jesus som bevis på sin autoritet som apostel (1 Kor 15:3-8 og Gal 1:11-24). Begivenheden omtales tre gange i Apostlenes Gerninger:
Først selve hændelsen (<!--ApG 9, 1-20,-->{{bib|ApG|apg|9|1}}-20), hvor han falder til jorden pga. et lysglimt og en stemme, der siger "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?". Kun han hører den.
Anden gang da Paulus fortæller om hændelsen for menigheden i Jerusalem (<!--ApG 22, 1-22,-->{{bib|ApG|apg|22|1}}-22).
Tredje gang er ved [[Agrippa II]]s hof (<!--ApG 26, 1-24,-->{{bib|ApG|apg|26|1}}-24). Hvor den blændede Paulus bliver fulgt ind til Damaskus, hvor disciplen [[Ananias]] giver ham synet tilbage, og Paulus bliver døbt.
I 55 blev han arresteret af romerne efter uroligheder i [[Jerusalem]] og blev som fange sendt til [[Rom]]. Her blev han i år 64 (eller 67) henrettet under [[Nero]]s [[kristenforfølgelse]]r.
== Lære ==
|
