Gymnasium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
småret
Linje 4:
I det gamle [[Grækenland]] var ''gymnasion'' det sted, hvor den mandlige [[ungdom]] modtog legemlig og i anden række åndelig uddannelse. De unge [[mænd]] trænede [[Nøgenhed i sport|nøgne]], hvad der forklarer oprindelsen til ''gymnasium'', nemlig af ''gymnázesthai'' (= "at træne nøgen"). [[Platon]]s [[Platons akademi|akademi]] i [[Athen]] var et græsk gymnasium. I [[middelalderen]] kaldtes de første [[universitet]]er i [[Italien]] til tider gymnasium eller ''academia'', men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I [[Tyskland]] blev i sammenhæng med [[reformationen]] oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. De udviklede sig til ''gymnasia academica'', der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev senere til egentlige universiteter.
 
Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i [[Østrig]], [[Rusland]], [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]]. I Danmark oprettedes der [[latinskole]]r efter reformationen i de fleste [[Købstæder i Danmark|købstæder]]. De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i [[1529]] i [[Malmø]] (nedlagt [[1537]]) og i [[Lund (Sverige)|Lund]] [[1620]] (nedlagt [[1668]]). I [[Odense]] blev der oprettet et gymnasium i [[1621]], som blev lagt sammen med [[Odense Katedralskole]] i [[1802]]. I Danmark blev [[latinskole]]rne (også kaldt: lærde skoler) i [[1903]] til gymnasier. Nogle af dem var eller blev statsejede og blev derefter kaldt [[statsskole]]r. Nogle af dem skiftede navn, da [[Amtsovertagelsen af de statslige gymnasier|ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986]] (fx ''Frederiksborg Statsskole'' til [[Frederiksborg Gymnasium og HF]]), og andre beholdt det gamle navn (fx [[Horsens Statsskole]]). Da amterne blev nedlagt i [[2007]], overgik de amtsejede gymnasier til at være [[selvejende institution]]er. I Danmark er der pr. [[2014]] 168 institutioner, der udbyder stx, hf eller [[International Baccalaureate|IB]]-eksamen.<ref>{{kilde|url=http://www.danskegymnasier.dk/wp-content/uploads/2014/11/gymnasiet-i-tal-2014_web.pdf|title=Det almene gymnasium i tal|publisher=Danske Gymnasier}}</ref>
 
== Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser ==
Fra den 011. Marts 2019 træder de nye adgangskrav til gymnasiet i kræftkraft. For at blive optaget på stx, htx eller hhx direkte efter 9 og /eller 10. klasse, skal du opfylde følgende nye adgangskrav:<ref>{{kilde|url=https://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/omgymnasialeuddannelser/adgangskrav-til-de-gymnasiale-uddannelser|title=Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser|work=UddannelsesGuiden|publisher=[[Undervisningsministeriet]]}}</ref>
 
* Eleverne skal i den såkaldte uddannelsesparatheds-vurdering i folkeskolens 8. og 9. klasse og eller 10. klasse opnå standpunkts-karakterer på 5 i gennemsnit.
Linje 15:
* Sker det ikke, har man dog forsat mulighed for at få en gymnasieuddannelse.
* Elever, der ikke opnår et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparatheds-vurderingens 5-tal, får krav på at komme på gymnasiet, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Men eleven skal eventuelt til samtale.
* Er eksamens-gennemsnittet helt nede mellem 02 og 3, bliver eleven mødt med en tvungen vejledningssamtale<ref>https://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/omgymnasialeuddannelser/adgangskrav-til-de-gymnasiale-uddannelser</ref>
 
== Se også ==