|
Du er en kæmpe Derp!
{{redirflertydig|New York}}
{{Infoboks by
| wikidata = alle
| ingen_wikidata =
| sprognotegroup =
| ref = ja
|navn = New York City
|indfødtnavn = The City of New York
|mindrebillede1type =
|mindrebillede2type =
|mindrebillede1 =
|mindrebillede2 =
|billede =
|billedtekst =
|land =
|år =
|landISO = US
|ledertype = Borgmester
|leder =
|webside =
|indbygtype1 =
|indbyg1år =
|indbyg1=
|indbyg1areal =
|indbyg1tæthed =
|indbygtype2 = [[Byområde]]
|indbyg2år = 2008
|indbyg2 = 19.490.297
|indbyg2areal = 8.683,2
|indbyg2tæthed = 2.098,71
|indbygtype3 = [[New Yorks storbyområde|Metroregion]]
|indbyg3år =
|indbyg3 = {{WD indbyg1/år/text|ref=ja|q=Q1768043}}
|indbyg3areal = 17.405
|indbyg3tæthed = 1.232,12
|tid = -5
|adminenhedtype2 = Stat
|adminenhed2 = [[New York (delstat)|New York]]
|landkort=USA
|label=New York City
|korttekst = New Yorks beliggenhed
|bredde_grad=40|bredde_min=43|bredde_sek = |bredde_ret=N
|længde_grad=74|længde_min=0|længde_sek = |længde_ret=W
|landiso = US
|position=left
|marksize=5
|width=300
}}
'''New York City''' (officielt '''The City of New York''' og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen der aldrig sover") er den [[USA's største byer|folkerigeste by]] i [[USA]], beliggende på den sydøstligste spids af [[stat]]en [[New York (delstat)|New York]]. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på [[politik]], [[uddannelse]], [[underholdning]], [[sport]], [[Massemedie|medier]], [[mode]] og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for [[Forenede Nationer|FN]] er byen også en diplomatisk hovedby. Byens nuværende borgmester er [[Bill de Blasio]].
The City of New York består af fem bydele, der hver udgør et amt: [[Bronx]], [[Brooklyn]], [[Manhattan]], [[Queens]] og [[Staten Island]]. Med {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere på et område på 789,4 km² har New York City den næststørste befolkningstæthed af storbyerne i [[Nordamerika]] efter nabobyen [[Union City]], [[New Jersey]].<ref>Storbyer er byer med over 100.000 indbyggere. Kilde: {{cite web |url=http://www.demographia.com/db-2000city50kdens.htm |title=2000 Census: US Municipalities Over 50,000: Ranked by 2000 Density |publisher=Demographia |accessdate=[[12. juni]] [[2007]] }}</ref> [[Byområde]]t New York City med [[forstad|forstæder]] i delstaterne [[New York (delstat)|New York]], [[New Jersey]] og [[Connecticut]] har {{WD indbyg1/år/text|ref=ja|q=Q1768043}} indbyggere, og er dermed blandt verdens 10 største [[Verdens største byer|metroområder]].<ref>{{cite web|publisher=U.S. Census Bureau |title=Annual Estimates of the Population of Combined Metropolitan Statistical Areas: April 1, 2000 to July 1, 2006 |url=http://www.census.gov/population/www/estimates/metro_general/2006/CBSA-EST2006-01.csv |accessdate=[[26. juli]] [[2007]] |archiveurl=http://web.archive.org/web/20070914155415/http://www.census.gov/population/www/estimates/metro_general/2006/CBSA-EST2006-01.csv|archivedate=14. september 2007}}</ref> I 2005 blev der talt næsten 170 sprog i byen, mens 36 procent af befolkningen var født i udlandet.<ref name="sprog i NYC">{{cite web |publisher=New York State Office of the State Comptroller |title=Queens: Economic Development and the State of the Borough Economy |date=juni 2006 |url=http://www.osc.state.ny.us/osdc/rpt3-2007queens.pdf |format=PDF |accessdate=21. marts 2007}}</ref><ref name="NYC immigration">{{cite web |title=The Newest New Yorkers: 2000 |publisher=New York City Department of City Planning |date=2005 |url=http://www.nyc.gov/html/dcp/pdf/census/nny_briefing_booklet.pdf |format=PDF |accessdate=27. marts 2007}}</ref>
Byen har mange områder og seværdigheder, der er kendt over hele verden. [[Frihedsgudinden]] hilste millioner af [[Immigration|immigranter]] velkommen, da de kom til [[Nordamerika]] i det sene [[19. århundrede]] og tidlige [[20. århundrede]]. [[Wall Street]] i [[Lower Manhattan]] har siden [[2. verdenskrig]] været et dominerende finansielt centrum og er hjemsted for [[New York Stock Exchange]] (New Yorks børs). Byen er kendt for sin skyline af [[skyskraber]]e, blandt andet [[Empire State Building]] og de tidligere tvillingetårne [[World Trade Center]].
Byen er stedet, hvor mange amerikanske kulturelle retninger er opstået, blandt andet [[Harlem Renaissance]] i litteratur og visuel kunst, abstrakt [[ekspressionisme]] i malerkunst og [[hiphop]]-kulturen indenfor musik.<ref name="Toop">{{kilde bog|forfatter=Toop, David|titel=Rap Attack 2: African Rap to Global Hip Hop|udgiver=Serpents Tail|år=1992|id=ISBN 1-85242-243-2}}</ref>
== Historie ==
[[Fil:Castelloplan.jpg|thumb|left|Nedre Manhattan i 1660, da det var en del af [[New Amsterdam]]. Nord er til højre.]]
Området var beboet af [[lenape]]-[[Oprindelige amerikanere|indianere]], da det i 1524 blev opdaget af [[Giovanni da Verrazzano]], en italiensk opdagelsesrejsende, der var ansat af den franske krone. Han gav det navnet "Nouvelle Angoulême" ([[Ny Angoulême]]).<ref name="rodgers">{{kilde bog |titel=New York: the World's Capital City, Its Development and Contributions to Progress |forfatter=Rankin, Rebecca B., Cleveland Rodgers |udgiver=Harper |år=1948}}</ref> Europæerne tog landet i brug med oprettelsen af en [[holland]]sk [[pels]]station, der senere blev kendt som [[New Amsterdam]], på den sydlige spids af Manhattan i 1614. Den hollandske kolonichef [[Peter Minuit]] købte øen Manhattan af canarsie-indianerne i 1626 (ifølge en skrøne, der nu er bevist at være falsk, blev Manhattan købt for glasperler til en værdi af 24 $).<ref>{{cite journal |last=Miller, Christopher L., George R. Hamell |date=september 1986 |title=A New Perspective on Indian-White Contact: Cultural Symbols and Colonial Trade |journal=The Journal of American History |volume=73 |issue=2 |url=http://links.jstor.org/sici?sici=0021-8723%28198609%2973%3A2%3C311%3AANPOIC%3E2.0.CO%3B2-A |accessdate=21. marts 2007}}</ref> I 1664 erobrede briterne byen og omdøbte den til "New York" efter [[Jakob 2. af England|den engelske hertug af York og Albany]].<ref>{{kilde bog |titel=The Historical Atlas of New York City: A Visual Celebration of 400 Years of New York City's History |forfatter=Homberger, Eric |år=2005 |sider=p. 34 |udgiver=Owl Books |id=ISBN 0-8050-7842-8}}</ref> Ifølge fredsslutningen efter den [[den anden britisk-hollandske krig 1664-67|anden britisk-hollandske krig]] fik hollænderne kontrollen med den [[Indonesien|indonesiske]] ø [[Run (ø)|Run]] (der dengang var meget mere værdifuld), mens briterne beholdt kontrollen med New Amsterdam (New York) i Nordamerika. I år 1700 var antallet af den oprindelige Lenape-befolkning faldet til 200.<ref>[http://www.gothamcenter.org "Gotham Center for New York City History"] Timeline 1700-1800</ref>
New Yorks betydning som handelssted øgedes under det [[Britiske Imperium|britiske styre]]. I 1754 blev [[Columbia University]] oprettet på befaling af kong [[George 2. af Storbritannien|George II]] som King's College i Lower Manhattan.<ref>{{kilde bog |titel=An Historical Sketch of Columbia College, in the City of New York, 1754-1876 |forfatter=Moore, Nathaniel Fish |år=1876 |sider=p. 8 |udgiver=Columbia College}}</ref> Byen blev skueplads for en række store slag, kendt som [[New York-kampagnen]] under [[USA's uafhængighedskrig]]. Den [[kontinentale kongres]] mødtes i New York, og i 1789 blev den første [[Amerikanske præsidenter|præsident]], [[George Washington]], indsat i [[Federal Hall]] på Wall Street.<ref>{{cite web | title = The People's Vote: President George Washington's First Inaugural Speech (1789) | publisher = U.S. News and World Report | url = http://www.usnews.com/usnews/documents/docpages/document_page11.htm | accessdate = 2007-05-28 }}</ref> New York var hovedstad i USA indtil 1790.
I det 19. århundrede forandredes byen dels gennem immigration og dels ved byudvikling ifølge en visionær udviklingsplan kaldet [[Commissioners' Plan of 1811]], der udvidede byens vejnetværk til at dække hele Manhattan, og åbningen af [[Eriekanalen]], som forbandt den atlantiske havn med de store fødevaremarkeder i USA.<ref>{{kilde bog|forfatter = Bridges, William | titel = Map of the City of New York and Island of Manhattan with Explanatory Remarks and References | år = 1811}}</ref><ref name="lankevich-p67">Lankevich (1998), pp. 67–68.</ref> I 1835 havde New York overhalet [[Philadelphia]] som den største by i USA. Det lokale politiske liv blev kontrolleret af [[Tammany Hall]], en "[[politisk maskine]]" støttet af irske immigranter.<ref>{{kilde bog |titel=Fernando Wood: A Political Biography |forfatter=Mushkat, Jerome Mushkat |udgiver=Kent State University Press |år=1990 |sider=p. 36 |id=ISBN 0-87338-413-X}}</ref> Medlemmer af det gamle handelsaristokrati med blik for offentlighedens behov pressede på for at få etableret [[Central Park]], der påbegyndtes i 1857 som den første park skabt som led i landskabsplanlægning i en amerikansk by. Der fandtes en betydelig befolkning af frie sorte amerikanere på Manhattan og i Brooklyn, idet der havde været holdt slaver i New York frem til 1827, men i løbet af 1830'erne blev New York nordstaternes centrum for bevægelsen for slaveriets ophævelse.
[[Fil:NewYorkCityManhattanRockefellerCenter.jpg|thumb|[[Midtown|Midtown Manhattan]], New York City, set fra [[Rockefeller Center]], 1932.]]
Vrede over den militære værnepligt under den [[amerikanske borgerkrig]] (1861-1865) førte til de såkaldte [[draft riots]] (værnepligtsoprør) i 1863, en af de værste episoder med civile optøjer i amerikansk historie.<ref>{{kilde bog |titel=The Armies of the Streets: The New York City Draft Riots of 1863 |forfatter=Cook, Adrian |år=1974 |sider=pp. 193-195}}</ref> I 1898 skabtes det New York, som vi kender i dag, ved inddragelsen af Brooklyn, der indtil da havde været en uafhængig by, Manhattan og byområder fra andre amter.<ref>[http://www.nyc.gov/html/nyc100/html/classroom/hist_info/100aniv.html The 100 Year Anniversary of the Consolidation of the 5 Boroughs into New York City], New York City. Hentet 2007-06-29.</ref> Åbningen af [[New York City Subway]] (undergrundsbanen) i 1904 hjalp med til at binde den nye by sammen. Gennem første halvdel af det 20. århundrede blev byen et verdenscentrum for industri, kommunikation og handel. Det skete dog ikke uden omkostninger: I 1904 brød dampskibet [[General Slocum]] i brand på East River, hvilket kostede 1.021 af de ombordværende livet, og i 1911 udbrød [[Triangle Shirtwaist Factory-branden]], der var den værste industrikatastrofe i byen nogensinde, idet den kostede 146 liv. Katastrofen førte til forbedringer af sikkerhedsstandarderne på fabrikkerne i byen og øgede medlemstilvæksten i den kvindelige beklædningsfagforening [[International Ladies' Garment Workers' Union]].<ref name="cornell1">{{cite web |url=http://www.ilr.cornell.edu/trianglefire/ |title=Cornell University Library: Triangle Factory Fire |publisher=Cornell University |accessdate=12. marts 2007}}</ref>
I 1920'erne blev New York et hovedmål for amerikanske afrikanere under den store [[flugten fra Sydstaterne|flugt fra Sydstaterne]], men havde allerede i 1916 den største koncentration af afrikanske amerikanere i Nordamerika. Harlem Renaissance-bevægelsen stod i fuldt flor under [[forbudstiden i USA]], der faldt sammen med et økonomisk boom, som betød opførelsen af mange nye [[skyskraber]]e. New York blev verdens mest befolkede by i 1948, hvor den overhalede [[London]], der ellers havde været i front i et århundrede. De svære år under [[depressionen]] førte til valget af reformatoren [[Fiorello LaGuardia]] som borgmester, hvilket betød afslutningen for Tammany Hall efter firs års politisk dominans.<ref>{{kilde bog|titel=The Tiger – The Rise and Fall of Tammany Hall |forfatter=Allen, Oliver E. |udgiver=Addison-Wesley Publishing Company |hentedag=25. maj 2007 |kapitel=Kapitel 9: The Decline |år=1993}}</ref>
[[Fil:Manhattan from helicopter.jpg|thumb|left|Panoramabillede af New York City, der viser mange af dens større seværdigheder, herunder [[Frihedsgudinden]], [[Ellis Island]], [[Empire State Building]] og [[World Trade Center]], juli 2001.]]
De tilbagevendte veteraner fra [[2. verdenskrig]] og andre immigranter fra Europa skabte et opsving i økonomien, og et byggeboom opstod, især i det østlige Queens med opførelsen af enorme boligområder. New York kom uskadt ud af krigen og blev efterfølgende verdens økonomiske centrum med [[Wall Street]], det politiske centrum med opførelsen af [[Forenede Nationer|FN]]'s hovedkvarter i 1952, og det kunstneriske centrum med skabelsen af abstrakt [[ekspressionisme]].<ref>{{cite web |title=The Center of the World - New York: A Documentary Film (Transcript) |author=Burns, Ric |publisher=PBS |url=http://www.pbs.org/wgbh/amex/newyork/filmmore/pt.html| accessdate=20. juli 2006|date=22. august 2003}}</ref> I 1960'erne led byen under økonomiske problemer, stigende kriminalitet og raceoptøjer, som nåede et højdepunkt i 1970'erne.
I 1980 betød et opsving i byens finansielle sektor en forbedring af økonomien, og i 1990'erne var racespændingerne aftaget, kriminaliteten dalet dramatisk og bølger af nye immigranter ankom fra [[Asien]] og [[Latinamerika]]. Vigtige nye sektorer i økonomien, som [[Silicon Alley]], opstod, og byens befolkningstal nåede et nyt højdepunkt ved [[folketælling]]en i år 2000.
Byen var et af målene under [[terrorangrebet den 11. september 2001]], hvor næsten 3.000 mennesker omkom under angrebet på [[World Trade Center]], der fik de to tvilling-skyskrabere til at styrte sammen. [[Freedom Tower]], der vil blive bygget på grunden, hvor de stod, ventes at stå færdigt i 2012.<ref>{{cite web | title = World Trade Center: Frequently Asked Questions | url=http://www.wtc.com/inner_page.aspx?id=14 | publisher = Silverstein Properties | accessdate = 2007-05-25 }}</ref>
== Geografi ==
[[Fil:5 Boroughs Labels New York City Map Julius Schorzman.png|thumb|De fem bydele: '''<span style="color: #2a3d94;">1: Manhattan</span>''', '''<span style="color: #f4cc0b;">2: Brooklyn</span>''', '''<span style="color: #ef7b2c;">3: Queens</span>''', '''<span style="color: #dc382c">4: Bronx</span>''', '''<span style="color: #8a3687">5: Staten Island</span>''']]
* '''[[Bronx]]''' (bef. 1.364.566)<ref name="census" /> er New Yorks nordligste bydel. I den ligger [[Yankee Stadium]], hjemmebane for [[New York Yankees]] og med det største andelslejlighedskompeks i USA, [[Co-op City]].<ref>{{cite news |author=Frazier, Ian |title=Utopia, the Bronx |publisher=The New Yorker |date=26. juni 2006 |url=http://www.newyorker.com/archive/2006/06/26/060626fa_fact_frazier |accessdate=26. marts 2007}}</ref> Bortset fra en lille del af Manhattan kendt som [[Marble Hill]], er Bronx den eneste del af byen, der ligger på USA's fastland. Den er hjemsted for [[Bronx Zoo]], den største zoologiske have placeret i bymæssig bebyggelse i USA, som dækker et areal på 107,2 hektar, og har over 6.000 dyr.<ref>{{cite book |title=New York City Museum Guide |author=Ward, Candace |publisher=Dover Publications |year=2000 |id=ISBN 0-486-41000-5 |pages=72}}</ref> Bronx er stedet, hvor [[rap]] og [[hiphop]]-kulturen opstod.<ref name="Toop">{{kilde bog|forfatter=Toop, David|titel=Rap Attack 2: African Rap to Global Hip Hop|udgiver=Serpents Tail|år=1992|id=ISBN 1-85242-243-2}}</ref>
* '''[[Brooklyn]]''' (bef. 2.511.408)<ref name="census">{{cite web |publisher=New York City Department of City Planning |title=The Current Population of NYC (2005) |url=http://www.nyc.gov/html/dcp/pdf/census/detailed_narrative_2005.pdf| format=PDF| accessdate=2007-03-13}} Tallet anført af U.S. Census Bureau i september 2006.</ref> er byens mest befolkede bydel og var en selvstændig by indtil 1898. Brooklyn er kendt for sine kulturelle, sociale og etniske forskelligheder, en uafhængig kunstscene, karakteristiske kvarterer og en unik arkitekturarv. Bydelen har også en lang kystlinje og [[Coney Island]], oprettet i 1870'erne som et af de tidligste forlystelsesområder i landet.<ref>{{cite book |title=Coney Island: The People's Playground |author=Immerso, Michael |publisher=Rutgers University Press |year=2002 |pages=3 |id=ISBN 0-8135-3138-1}}</ref>
New Yorks to nøgledemografiske egenskaber er dens befolkningstæthed og kulturelle forskelligartethed. Byens befolkningstæthed på 10.194 pr. kvadratkilometer gør den til en af de tættest befolkede amerikanske byer med en befolkning på over 100.000.<ref>[http://factfinder.census.gov/servlet/GCTTable?_bm=y&-geo_id=&-ds_name=DEC_2000_SF1_U&-_lang=en&-mt_name=DEC_2000_SF1_U_GCTPH1R_US13S&-format=US-13|US-13S&-CONTEXT=gct United States -- Places and (in selected states) County Subdivisions with 50,000 or More Population; and for Puerto Rico], [[United States Census Bureau]] [[United States Census, 2000]]. Accessed [[June 12]], [[2007]].</ref> Manhattans befolkningstæthed er 25.846 indbyggere pr. kvadratkilometer, det højeste i noget amt i USA.<ref>[http://gislounge.com/features/aa041101c.shtml "Population Density"], Geographic Information Systems – GIS of Interest. Accessed [[May 17]], [[2007]]. "What I discovered is that out of the 3140 counties listed in the Census population data only 178 counties were calculated to have a population density over one person per acre. Not surprisingly, New York County (which contains Manhattan) had the highest population density with a calculated 104.218 persons per acre."</ref><ref name="census2000">{{cite web|title=Census 2000 Data for the State of New York|publisher=U.S. Census Bureau|url=http://www.census.gov/census2000/states/ny.html|accessdate=2006-07-19}}</ref>
New York er exceptionelt mangfoldig. Gennem sin historie har byen været et større indrejsested for [[Immigration|immigranter]] til USA; begrebet "melting pot" ([[smeltedigel]]) blev først brugt til at beskrive de tæt befolkede immigrantkvarterer på [[Lower East Side]]. 36 procent af byens befolkning er født i udenlandet.<ref name="NYC immigration">{{cite web|title=The Newest New Yorkers: 2000|publisher=New York City Department of City Planning|date=2005|url=http://www.nyc.gov/html/dcp/pdf/census/nny_briefing_booklet.pdf|format=PDF|accessdate=27. marts 2007}}</ref> Blandt amerikanske byer er denne andel kun højere i [[Los Angeles]] og [[Miami]],<ref name="census2000" /> men immigrantfællesskaberne i disse byer er domineret af få nationaliteter, mens der i New York ikke er en enkelt dominerende region eller land. De ti mest repræsenterede lande i den nutidige indvandring er [[Dominikanske Republik|Den Dominikanske Republik]], [[Kina]], [[Jamaica]], [[Guyana]], [[Pakistan]], [[Ecuador]], [[Haiti]], [[Trinidad og Tobago]], [[Colombia]] og [[Rusland]].<ref>{{cite web |title=Appendix Table 5-4: Ten Largest Sources of the Foreign-Born by County New York Metropolitan Region, 2000 |publisher=New York City Department of City Planning |date=2005 |url=http://home2.nyc.gov/html/dcp/pdf/census/nny_table_5_4.pdf |format=PDF |accessdate=2007-03-26}}</ref> Der tales omkring 170 sprog i byen.<ref name="sprog i NYC">{{cite web|publisher=New York State Office of the State Comptroller|title=Queens: Economic Development and the State of the Borough Economy|date=juni 2006|url=http://www.osc.state.ny.us/osdc/rpt3-2007queens.pdf|format=PDF|accessdate=21. marts 2007}}</ref>
{{USCensusPop
|
