Versionen fra 5. mar. 2019, 19:49 redigér Philaweb (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.924 edits Opdateret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. mar. 2019, 19:49 redigér fjern redigering Philaweb (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.924 edits m Korrektion Gå til næste forskel →
Linje 3: Det er uvist, hvor langt tilbage traditionerne med askeonsdag går. Den ældste kildeomtale går tilbage til år [[960]], og i [[1091]] indfører [[Pave Urban 2.]] askeonsdag som fast tradition i hele den katolske verden. Askeonsdag falder onsdag efter [[fastelavns søndag]]. Da fastelavns søndag er den syvende søndag før påskedag, kan askeonsdag falde så tidligt som den [[4. februar]] (fx i år [[1818]] og [[2285]]) og så sent som den [[10. marts]] (fx i år [[1943]] og [[2038]]) if. den [[gregorianske kalender]]. I [[2019]] falder askeonsdag den [[76. marts]]. Fasten starter officielt askeonsdag (og altså ikke fastelavnssøndag), og varer frem til påskedag. I alt 40 dage, da søndage ikke tælles med.<ref name="claus">Claus Tøndering: ''Julius og Gregor'', eget forlag 2007</ref> <ref name="bauer">R.W. Bauer: ''Calender for Aarene fra 601 til 2200'', fotografisk optryk 1993 ved Dansk Historisk Fællesråd</ref> Dagen før Askeonsdag hedder [[Hvide tirsdag]]. Højdepunktet ved askeonsdagsmessen er, når [[menighed]]en ved [[alter]]et får tegnet et [[kors]] på panden med asken eller får strøet aske i håret. Asken stammer fra det foregående års [[palmesøndag]]s palmegrene (i Danmark: buksbom-grene), og symboliserer menneskets forgængelighed og kalder på omvendelse. Samtidig er asken et tegn på påsken (sagnet om fugl Fønix, som opstår af sin egen aske).

Askeonsdag: Forskelle mellem versioner