USA: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 512:
I modsætning til mange vestlige lande, er USA's sundhedsvæsen ikke fuldt statsfinansieret, men er en blanding af offentlig og privat finansiering. I 2004 betalte private forsikringer for 36,1% af personlige sundhedsudgifter, private betalte selv 15,1%, andre private midler stod for 4,4% af betalingerne, mens føderale, statslige og lokale instanser betalte 44,4%.<ref>[http://www.cdc.gov/nchs/data/hus/hus06.pdf Health, United States, 2006]. U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Health Statistics.</ref> I 2005 var der 41,2 millioner mennesker i USA (14,2 procent af befolkningen) som ikke havde nogen sygesikring for mindst halvdelen af året. Dog boede omtrent en tredjedel af disse personer uden forsikring i husholdninger med en indkomst på over 50.000$, hvor halvdelen af disse havde en indkomst på over 75.000$.<ref>[http://www.census.gov/hhes/www/hlthins/hlthin05.html Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the United States: 2005.] U.S. Census Bureau</ref> En tredjedel er også mennesker som berettigede til forsikringsprogrammer, men har valgt ikke at skrive sig op til dem.
 
[[Sygesikring]] i USA er traditionelt set en gode ved nogle former for arbejde. Dog er sundhedsfaciliteter i nødsituationer forpligtede til at hjælpe, uanset om patienten kan betale eller ej. Regninger på behandlinger er den almindeligste årsag til personlig [[konkursKonkurs (økonomi)|konkurs]] i USA.<ref>[http://content.healthaffairs.org/cgi/content/full/hlthaff.w5.63/DC1 "Illness And Injury As Contributors To Bankruptcy"], af David U. Himmelstein, [[Elizabeth Warren]], Deborah Thorne og Steffie Woolhandler, udgivet i Health Affairs journal i 2005.</ref> Nationen bruger en stor mængde penge på [[medicinsk forskning]], det meste privat finansieret. Pr. 2000 finansierede private non-profit organisationer (som [[Howard Hughes Medical Institute]]) 7%, privat industri finansierede 57%, og det statsstøttede National Institutes of Health finansierede 36% af den medicinske forskning i USA.<ref>[http://hsc.utoledo.edu/research/nih_research_benefits.pdf The Benefits of Medical Research and the Role of the NIH]</ref> De store investeringer har gjort USA til ledende i verden indenfor medicinsk innovation. USA dominerer det biopharmaceutiske marked, og står for 75% af verdens omsætning indenfor bioteknologi i 2010.<ref>[http://www.efpia.org/content/Default.asp?PageID=388 EFPIA<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
=== Familiestruktur ===
Linje 533:
=== Energi ===
[[Fil:UnitedStatesPowerGrid.jpg|thumb|USA's eltransmissionsnet består af omkring 300.000 km elinfrastruktur drevet af 500 virksomheder. [[North American Electric Reliability Corporation]] (NERC) fører tilsyn med dem alle.]]
 
USA's energiforbrug ligger årligt på omkring 29.000 terawatttimer.<ref name=IEA2013>IEA Key World Energy Statistics Statistics [http://www.iea.org/publications/freepublications/publication/KeyWorld2013.pdf 2013], [http://www.iea.org/publications/freepublications/publication/kwes.pdf 2012], [http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/2011/key_world_energy_stats.pdf 2011], [http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/2010/key_stats_2010.pdf 2010], [http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/2009/key2009.pdf 2009], [http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/2006/key2006.pdf 2006] [[International Energy Agency|IEA]] October, crude oil p.11, coal p. 13 gas p. 15</ref> [[Liste med verdens lande ud fra energiforbrug per indbygger|Energiforbrug per indbygger]] er på 7.8 ton (7076 kg) af [[Ækvivalent|olieækvivalenter]] årligt, verdens 10. højeste rate. I 2005 kom 40% af denne energi fra [[råolie]], 23% fra [[Kul (bjergart)|kul]] og 22% fra [[naturgas]]. Den restende del kom fra atomkraft og vedvarende energikilder.<ref>{{cite web |url= http://www.eia.doe.gov/emeu/aer/pdf/pages/sec1_3.pdf |title= Diagram 1: Energy Flow, 2007 |work=EIA Annual Energy Review |year=2007 |publisher=U.S. Dept. of Energy, Energy Information Administration |accessdate=25. juni 2008}}</ref> USA er verdens største forbruger af råolie.<ref>{{cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2246rank.html |title=Country Comparison: Refined Petroleum Products&nbsp;— Consumption |publisher=Central Intelligence Agency |work=The World Factbook |accessdate=18. maj 2014}}</ref>