Jøder: Forskelle mellem versioner

I antikken blev jøderne fordrevet fra Palæstina-området af [[Romerriget]]s besættelsesmagt og udvandrede til Europa og Mellemøsten - dette kaldtes for jødernes ''diaspora'', hvorefter der i cirka 1800 år ikke fandtes nogen varig jødisk stat. Jøderne slog sig ned i Europa og andre verdensdele, og blev borgere i disse lande, mere eller mindre integreret med lokalbefolkningen. Jødernes integration blev kaldt ''assimilation'' - hvis jøderne var meget religiøse, adskilte de sig ved deres levevis, kultur og skikke, mens de ''assimilerede'' jøder levede kulturelt på samme måde som ikke-jøder.

 

 

Jøder som etnisk gruppe i Europa var siden middelalderen inddelt i de såkaldte [[Ashkenazisk jødedom|ashkenaziske jøder]] (med udbredelse især i Tyskland og Østeuropa) og [[sefardiske jøder]] (med udbredelse især i Spanien og Portugal). Jøder i Mellemøsten var generalt kaldt for [[Mizrahisk jødedom|mizrahiske jøder]], delt yderligere i [[Yemenitisk jødedom|yemenitter]], derudover var der et jødisk mindretal i [[Bene_Israel|Indien]] samt [[Beta Esrael|Etiopien]].