Johannes af Salisbury: Forskelle mellem versioner

'''Johannes af Salisbury''' (født ca. 1120 i [[Salisbury]], død [[25. oktober]] [[1180]] i [[Chartres]]) var [[England|englænder]] og en af de berømteste [[teolog]]er på sin tid. Han studerede hos [[PeterPierre Abelard]] i [[Paris]], arbejdede som sekretær for [[Thomas Becket]] og blev 1176 biskop i Chartres.

Som ganske ung drog han 1136 til [[Paris]] for at studere; han hørte her blandt andetisær Abelard og tilegnede sig et beundringsværdigt kendskab til den antikke litteratur, især [[Aristoteles]] og [[Platon]]. 1153 vendte han tilbage til England, forsynet med en anbefaling fra [[Bernhard af Clairvaux]], som forskaffedeskaffede ham en

Under Thomas Becket, der 1162: besteg ærkebispestolen, blev Johannes' indflydelse endnu større, men allerede 1163 måtte han på grund af kongens<ref>[[Henrik II af England]], født 1133, regent 1154–1189</ref> harme drage i landflygtighed; ved udsoningen mellem konge og ærkebisp kom han tilbage, og efter mordet på Thomas Becket trådte han i tjeneste hos dennes efterfølger, men [[1176]] modtog han en kaldelse til den franske bispestol i Chartres, hvor han lige til sin død udfoldede en rastløs

virksomhed lige til sin død.

Hans hovedværk er ''Policraticus'', den. første betydningsfulde [[Statskundskab|statslære]] i middelalderen; endvidere kan nævnes ''Entheticus'', en sammenligning mellem antik og kristelig filosofi, og ''Metalogicus'', en fremstilling af logikkens betydning, samt legendariske biografier af Thomas Becket og [[Anselm af Canterbury]], beggemed stærkt legendariske, da deresdet formål var at udvirke de pågældende mændsderes helgenkåring.

I [[Striden om almenbegreberne|universaliestriden]] var han, hvad der senere er blevet kaldt [[Universalieproblemet#Konceptualisme|"konceptualist"]]: universalier har semantisk eksistens, de er mentalt virkelige, en position der ligeledes fandt tilslutning hos [[Gilbert af Poitiers]] og [[Adelard af Bath]].

* Opslag af drDr. theol. Holger Mosbech [http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0135.html Salmonsen] ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 13, s. 127)