Skæbne i nordisk kultur: Forskelle mellem versioner

sprogret
(sprogret)
'''Skæbne''' var '''i nordisk kultur''' en af de vigtigste kræfter i verden,: man mente, at et [[mennesketMennesket i nordisk religion|menneskes]] livsbane blev fastlagt ved fødslen. [[Skæbne]]begrebet spillede af den grund en væsentlig rolle i den [[nordisk kultur|nordiske kultur]], fxog er den et fremtrædende element i mange fortællinger.
 
== Etymologi ==
Den [[norrønt|norrøne]] betegnelse ''ørlǫg'' for skæbne stammer fra ordet ''[[:wikt:ór|ór]]'' ("ud, fra, udover") og ''[[:wikt:lög|lǫg]]'' ("lov"). OrdetDet kan oversættes bogstaveligt med "udover loven", men dets betydning er snarere betyder "fundamental/absolut/primær lov". Dette ordDet er ikke beslægtet med det lignende ord "ørlygi" (krig), en ord der stadig findes bevaret på dansk i bl.a. ordeti orlogsskib. Fra [[angelsaksisk]] kendes et lignende begreb; ''wyrd'', der er beslægtet med norrønt ''[[urd|Urðr]]'', navnet på den ældste af [[norne]]kollektivet [[Urd, Verdande og Skuld]].<ref name=BARNHART876>Barnhart (1995:876).</ref>
 
== Koncept ==
Den nordiske skæbnebegreb ''ørlǫg'' er parallelt med et angelsaksiske ''wyrd'', og har sandsynligvis en [[germansk|fællesgermansk]] oprindelse.{{kilde mangler|dato=Uge 25, 2009}} Begrebet dækker over en forestilling om at fortidige handlinger fortløbende har enbetydning effekt på forhold ifor fremtiden, ligesom fremtiden kan påvirke fortiden. Konceptet udspringer af en tankegang, hvor alle handlinger er forbundet og kan influere på og blive influeret af bådemed det, der er sket, og det der vil ske. Alle begivenheder og handlinger dannerer således etvævet vævsammen. Det nordiske skæbnebegreb var derfor beslægtet med, men ikke identisk med [[prædestination]]stanken, da den både er bestemt af fortiden, men ogsåog dynamisk. I [[nordisk mytologi|mytologien]] blev skæbnen repræsenteret af forskellige former for feminine guddomme, hvoraf de vigtigste var de tre [[norner]], der boede ved foden af [[verdenstræ]]et [[Yggdrasil]]; de blev gerneer karakterisereskarakteriseret som [[skæbnegudinder]]. I digtet ''[[Vølvens Spådom]]'' forklares deres rolle således: ''De Lov lagde, de Liv kaared for Slægternes Børn, Skæbnen for Mænd.''<ref>[http://www.heimskringla.no/wiki/V%C3%A5lvens_Spaadom Vålvens Spaadom, oversat af Thøger Larsen, 1926; vers 20]</ref> Der fandtes også mindre norner, der var til stede ved et barns fødsel, ligesom også andre gudinder var knyttet til skæbne; fx [[valkyrier]] og [[diser]].{{kilde mangler|dato=Uge 25, 2009}} Om [[Odin]]s hustru [[Frigg]] blev det derimod i ''[[Lokasenna]]'' fortalt: '' Frigg ved vist Alverdens Skæbne, skønt hun ikke siger det selv.''<ref>[http://www.heimskringla.no/wiki/Loketr%C3%A6tten Loketrætten oversat af Olaf Hansen 1911; vers 29]</ref> (''[[Lokasenna]]'' 30). I ''Vølvens Spådom'' bliver de to stykker træ, som mennesket skabes af specifikt betegnet som ''ørlǫglausa'' ("skæbneløse") før de gøres levende.<ref>[http://www.heimskringla.no/wiki/V%C3%B6lusp%C3%A1 Völuspá, normaliseret udgave af Guðni Jónsson]</ref>
 
== Teorier ==
En række mytologiske feminine væsnerkvinder var knyttet til skæbne, det gælderskæbnen: især [[norner]]ne, der bestemte et menneskes livsbane ved fødslen, og [[valkyrier]]ne, som afgjorde krigerens skæbne i kamp. Det var en udbredt forestilling at et menneskes skæbne var repræsenteret af en tråd, som var spundet af nornerne, og ''[[Njals saga]]'' væver en gruppe valkyrier krigernes skæbne forud forfør et slag. En anden udbredt forestilling var at [[diser]]ne ejede bånd, der kontrollerede krigeren på slagmarken, således at de ved at løsne eller binde en knude kunne oghilde eller løsne krigerens ben. Historikeren Dick Harrison og arkæologen Kristina Svensson har foreslået, at disse forestillinger er en afspejling af virkelige [[Ritualer i nordisk religion|rituelle]] handlinger, som kvinderne rent faktisk udførte, mens deres mænd kæmpede på slagmarken.<ref name="Harrison72">Harrison (2007:72)</ref> De mener også, at de norner, der optræder i heltesagnene, fx isom ''[[Helgakviða Hundingsbana I]]'', kan være udtryk for, at kvindelige præstinder også i virkeligheden dukkede opkom i forbindelse med fødsler, for at forudsige barnets skæbne. Harrison og Svensson foreslår, at det kunne have været [[vølve]]rne, der udførte sådannede ritualer. Denne teori bygger blandt andet på udformningen af de stave, der er blevet fundet i flere kvindegrave fra vikingetiden; de er udformet på en måde, så de ligner en hånd[[ten]], der bruges til at spinde med.<ref name="Harrison72"/>
 
== Referencer ==
Anonym bruger