Enevælde: Forskelle mellem versioner

I [[Storfyrstendømmet Finland]] (1809-1917) bevarede [[Russiske zarer|kejseren]] den enevælde, der blev indført i Sverige i 1772 og styrket i 1789.

 

I 1906 besluttede landdagen at afskaffe stænderforsamlingen. I stedet skulle landdagen vælges ved almindelig valgret for både kvinder og mænd.

 

I Danmark blev som det eneste enevældige land i perioden rigstænderne formelt afskaffet med Kongeloven af 1665, og disse holdt derfor deres sidste møde i 1660 hvor de overgav den enevældige magt til kongen.<ref>Hans Jensen, ''De Danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848'', bind 1, s. 9ff.</ref> I 1834 blev de [[rådgivende provinsialstænderforsamlinger]] oprettet, og i 1835 indkaldt til møder i [[Roskilde]], [[Viborg]], [[Slesvig by]] og [[Itzehoe]], men de havde som sådan ingen forbindelse til 1600-tallets stænder og var blot en følge af den danske konges forpligtelser ifølge [[Wienerkongressen|Wienertraktaten]] til som hertug over [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] at oprette en stænderforfatning i hertugdømmet. For at opveje en alt for stor holstensk stænderforsamlings indflydelse, oprettede han således yderligere 3 danske rådgivende stænderforsamlinger.<ref>Hans Jensen, s. 81ff.</ref>

 

== Enevældens filosofi ==