Flamsk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Nederlandene er hele landet, Holland er kun provincerne Nord- og Syd-Holland.
Linje 3:
 
Ordet flamsk bruges i to betydninger:
* Det '''nederlandske talesprog i Belgien'''. Det officielle sprog hedder nederlandsk. Den belgiske variant af nederlandsk kaldes også '''sydnederlandsk''' (''Zuid-Nederlands''), når man vil betegne forskellen fra sproget i [[Holland]]Nederlandene.
* De egentlige '''flamske dialekter''', der tales i provinserne [[Vestflandern|Vest-]] og [[Østflandern]], men ikke i [[Antwerpen (provins)|Antwerpen]], [[Flamsk Brabant]] og [[Limburg (belgisk provins)|Limburg]].
 
== Sydnederlandsk ==
{{uddybende|Nederlandsk (sprog)#Dialekter og regionalsprog}}
Forskellene på nederlandsk i Belgien og HollandNederlandene kan sammenlignes med forskellen på britisk engelsk og amerikansk, eller tysk i Tyskland og tysk i Østrig. Skriftsprog og standardtalesprog er det samme, men med tydelige forskelle i udtalen.
 
For de fleste lyder sproget "hårdt" i HollandNederlandene (især Amsterdam), men "blødt" i Belgien og den sydlige del af Nederlandene især i [[Limburg (nederlandsk provins)|Limburg]])).
 
* Det hollandskenederlandske ''g'' udtales hårdt som [χ] (en ach-lyd), mens det i Belgien og i den sydligste del af Nederlandene udtales blødt som [ɣ] (som ''g'' i ældre dansk udtale af ''kage'', eller næsten som [ç], den tyske ''ich''-lyd).
* V-lyden udtales helt eller delvis ustemt som [f] i HollandNederlandene, men stemt som [v] i Belgien.
* Lange vokaler udtales i HollandNederlandene ofte som diftonger (især i Amsterdam), men renere i syd.
 
Der er nogle få forskelle i ordforrådet. Fx bruger man i Belgien, typisk ''gij'' (du/De) i stedet for det hollandskenedelandske ''jij'' (du) og ''u'' (De).
 
Flamske navne kan kendes på, at ''van'' og ''de'' skrives med stort, ofte sammenskrevet med efternavnet. Ofte bruges ''e'' som længdetegn ved vokaler, et træk fra ældre nederlandsk retskrivning. Franskinspireret stavemåde kan indgå, f.eks. ''broucke'' for ''broek'' (mose). Franske fornavne er mere udbredte i Flandern end i Nederlandene.
Linje 49:
Disse dialekter tales i det historiske Flandern, som kun omfatter den vestlige del af Belgien samt lidt af nabolandene:
* Vestflamsk i provinsen [[Vestflandern]] og i [[Fransk Flandern]] (hvor det også kaldes ''Vlaemsch'' med en gammel stavemåde). Der findes megen litteratur på vestflamsk dialekt, bl.a. en version af Wikipedia på vestflamsk.
* Østflamsk i provinsen [[Østflandern]] og i [[Zeeuws-Vlaanderen]] (del af den hollandskenederlandske provins [[Zeeland]] syd for [[Schelde]])
 
=== Andre sydnederlandske dialekter ===
I dag er Flandern navn på den nordlige region ("delstat") i Belgien, som også omfatter provinserne [[Antwerpen]], [[Flamsk Brabant]] og [[Limburg (belgisk provins)|Limburg]].
 
Der tales dialekterne ''brabantsk'' i provinserne Brabant og Antwerpen samt i den hollandskenederlandske provins [[Nordbrabant]].
 
Den belgiske hovedstad Bryssel er en region for sig, men er samtidig hovedstad for delstaten Flandern. Bryssel var oprindelig nederlandsktalende, men i dag tosproget og overvejende fransktalende. Under 10 % har nederlandsk modersmål, eller 16 %, hvis man medregner familier, der bruger både nederlandsk og fransk derhjemme. Flandern står for at drive de nederlandsksprogede skoler og kulturinstitutioner i Bryssel. Bryssel er således delvis en del af Flandern – i hvert fald for de nederlandsktalende - men ikke en del af [[Vallonien]].
Linje 60:
Den oprindelige dialekt i Bryssel er også brabantsk, men med mange franske låneord. Her udtales f.eks. ''straat'' (gade) som [stro:t] eller [stru:t]. Kun de færreste nederlandsktalende i Bryssel kan i dag tale den brysselske dialekt.
 
''Limburgsk'' tales i den belgiske provins Limburg. Det tales også i den hollandskenederlandske provins Limburg, hvor det er anerkendt [[regionalsprog]] siden 1997.
 
Dialektgrænserne følger således ikke statsgrænsen. Forskellene på de flamske dialekter og sproget i HollandNederlandene er mindre end mellem vestjysk og københavnsk.
 
== Eksterne henvisninger ==