Bosnien-Hercegovina: Forskelle mellem versioner

'''[[Brcko|Brčko]]''' (BD) i det nordlige Bosnien er en selvstændig administrativ enhed under Bosnien-Hercegovina, som hører under et [[kondominat]] under både Føderationen og Republika Srpska.

 

 

I oldtiden var området en del af [[Illyrien]], siden var Bosnien Ungarns vassalstat med delvis uafhængighed, og var dernæst en uafhængig middelalderstat indtil den blev en del af Osmannerriget i 415 år og en del af [[Østrig-Ungarn]] i 36 år. Fra år 9 e.Kr. fik romerne fast kontrol med området, og det latinske sprog vandt efterhånden udbredelse. Administrativt blev området delt mellem provinserne [[Dalmatien]] og [[Pannonien]]. I 300- og 400-tallet blev det invaderet af gotere og kort efter 600 af slavere, som gjorde hele området homogent slavisktalende. I 600–1100-tallet forsøgte [[Ungarn]], [[Serbien]], [[Kroatien]] og [[Det Byzantinske Rige]] at opnå herredømmet over området. [[Ban Kulin]] (1163–1204), der regerede fra 1180 til 1204, grundlagde en selvstændig, bosnisk stat og en unik [[bosnisk kirke]] af [[bogomiler|bogomilsk]] tilsnit. Hans styre huskes som Bosniens guldalder, og han er en fælles helt i bosniske nationale folkeeventyr. [[Tvrtko Kotromanić|Tvrtko 1. Kotromanić]] (1338–1391) var en vigtig, indfødt regent af middelalderens Bosnien, der omdannede landet fra et selvstændigt fyrstendømme (banat) til et uafhængigt [[kongerige]]. Tvrtko 1. var en stor erobrer, og hans rige udviklede sig til et Storbosnien, som ved hans død i 1391 ud over det nuværende Bosnien omfattede det sydlige Dalmatien samt dele af Montenegro og Serbien.