Drivhuseffekt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 80.197.253.40 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 11:
Omtrent 66% af den samlede drivhuspåvirkning skyldes [[vanddamp]]{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}, altså luftbåret vand og ikke vanddråber i [[Sky (meteorologi)|skyerne]].
<blockquote>Bemærk at "''drivhuseffekten''" og nedbrydningen af [[ozonlag]]et, det såkaldte "''ozonhul''", bør ikke forveksles. Samtidig med at [[ozon]] dannes og nedbrydes i et kemisk kredsløb af solstrålingen og nedbrydes af [[CFC-gasser]]ne, virker [[ozon]] som [[drivhusgas]].
Ja tak.</blockquote> Solen opvarmer jordoverfladen i form af lysstråler. Jordoverfladen vil dernæst absorbere lyset og omdanne det til varmestråling - langbølgede stråler. Disse stråler er rettet mod rummet, men bliver holdt tilbage af skyer og visse andre luftarter – drivhusgasser. Derefter bliver varmestrålingen reflekteret, og resulterer i opvarmning af vores atmosfære. Den globale opvarmning kaldes for drivhuseffekten, fordi den kan sammenlignes med funktionen af et almindeligt havedrivhus. Lys er kortbølget og kan derfor trænge ind gennem glasset, mens varmestråling er langbølget og kan ikke trænge ud gennem glasset – derfor vil der være ekstra varmt i et havedrivhus.
| |||