Versionen fra 9. okt. 2018, 21:20 redigér 176.11.93.84 (diskussion) →‎Snorri i Norge ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. mar. 2019, 09:03 redigér fjern redigering Godihrdt (diskussion \| bidrag) 549 edits m Mellemrumkorrektion Gå til næste forskel →
Linje 47: Han besøgte Norge for anden gang i [[1237]]–[[1239]]. Dette var delvis for at undgå at opholde sig på Island i [[Sturlungatiden]]. Ca 1230 var Snorris position i hjemlandet stærkt reduceret. I [[1232]] havde han forberedt en sag mod Kolbeinn den Unge, enkemand efter Snorris datter Hallbera, om arven efter Hallbera. Det endte med et [[forlig (jura)\|forlig]] mellem parterne, hvori indgik en aftale om, at Kolbeins søster skulle giftes med Snorris søn Órækja. Efter forliget fortalte Sturla Þórðarson, at hans far, Snorris bror høvdingen Þórðr, havde udtalt: "''Jeg har en mistanke om, at min bror Snorri har foretaget et vennebytte, og solgt sit venskab med Sigvatr'' (Snorris og Þórðrs bror) ''og Sturla'' (Sigvatrs søn), ''men accepteret Kolbeinns venskab.''" Allerede i [[1234]] kom det til et sammenstød mellem Snorri og Kolbeinn. Året efter kom det til åben konflikt mellem Snorri og hans bror Sigvatr og brorsønnen Sturla. Sturla var lige ankommet til Island som udsending for kong Håkon, i det ærinde at få Island underlagt Norge. Sturla fornyede sit venskab med farbroren Þórðr, men ikke med sin anden farbror, Snorri, som han tværtimod tvang til at flygte til Norge i [[1237]].<ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'', (s. 46-7)</ref> I Norge opsøgte Snorri sin ven Skule, men siden sidst var Håkon formelt blevet valgt til konge på rigsmødet i [[Bergen]] i [[1223]]. Skule planlagde et oprør mod Håkon, og da Snorri støttede Skule, blev han stemplet som [[Forræderi\|forræder]] og forlod Norge i [[1239]], på trods af kongens forbud. Snorri havde sandsynligvis fået titel af [[Jarl (titel)\|jarl]],<ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'', (s. 48)</ref> og ser ud til at have sat alt ind på, at Skule ville blive den vindende part i striden. Det eneste, der nu kunne redde Snorri, var et magtskifte i Norge; men Skules oprør slog fejl, og han blev dræbt i [[1240]]. Håkon beordrede Snorris fjende og tidligere svigersøn Gissurr Þorvaldsson til at dræbe Snorri. Gissurr førte en flok mænd og lod Snorri dræbe [[23. september]] [[1241]] hjemme på gården Reykholt — den faktiske banemand hed Árni ''beiskr'' (Árni den bitre — hvorfor han var bitter, ved vi ikke), men Árni blev dræbt senere under ''Flugumýrarbrenna'' i [[1253]]. <ref>http://www.northwest.is/1sogulegirstadir2.asp#flugumyri</ref> == Digtning == Linje 58: == Statue == Som Norges gave til Island fik [[Gustav Vigeland]] rejse en [[statue]] af Snorre på Reykholt [[1947]], <ref>https://leksikon.fylkesarkivet.no/article/2b21f00d-eebe-4d78-ad8f-be93d0e463c1/</ref> afduget af [[Olav 5. af Norge\|kronprins Olav]]. <ref>http://www.bokogbibliotek.no/i-snorres-badevann</ref> [[Bergen]] og [[Trondheim]] kivedes om, hvem der skulle få kopien i [[1948]]. Bergen gik af med [[sejr]]en, <ref>http://www.bergen-guide.com/350.htm</ref> da byen var [[hovedstad]] på Snorres tid, og derfor det sted, hvor han havde sine kontakter. I [[Oslo]] blev der i [[1941]] rejst en [[bautasten]] over Snorre på "Nissebjerget" i slotsparken. <ref>https://digitaltmuseum.no/011012604865/snorre-bautaen-snorresteinen-i-slottsparken-1941-45</ref> Mindesmærket blev opfattet som [[Nazisme\|nazistisk]] og fjernet efter krigen. <ref>https://www.nrk.no/kultur/her-sto-_nazi-steinen_-1.8100492</ref> == Noter ==

Snorri Sturluson: Forskelle mellem versioner