Forskel mellem versioner af "Tømmerup Sogn"

5 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
Mellemrumkorrektion
m (indsat skabelon)
m (Mellemrumkorrektion)
 
'''Tømmerup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Kalundborg Provsti]] ([[Roskilde Stift]]). Sognet ligger i [[Kalundborg Kommune]]; indtil [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå det i [[Ars Herred]] ([[Holbæk Amt]]).
 
Sognets gårde var [[fæstegård]]e under [[Lerchenborg]], muligvis med undtagelse af Kirkelygård. <ref>[http://www.lokalhistorien.dk/Tommerup.html lokalhistorien.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Tømmerup Kirke ==
I Tømmerup Sogn ligger [[Tømmerup Kirke]], som var en af de få på egnen, der havde [[tårn]] fra først af. Ifølge [[sagn]]et boede der i Klokkehøj (eller Klokkerhøj) [[trold]]e, som ikke tålte klangen af Tømmerup [[kirkeklokke]], og det var derfor svært at få kirken rejst. Om natten rev troldene ned, hvad der byggedes om dagen. Da ofrede en pige fra Snevris sit lam. Det brød troldenes magt, så kirken blev rejst. Trolden fra Fuglede blev rasende over, at Tømmerup-trolden tillod byggeriet, og kastede en [[kampesten]] efter kirken. Men på Bøgebjerg lagde Tømmerup-trolden stenen død med et spark, og aftrykket af hans fod skal kunne ses endnu. Da lagde en [[lindorm]] sig om kirken, og der måtte opfødes en tyr til kamp i mod den. <ref>[http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Andre_tekster/Orm_og_Tyr Orm og Tyr | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Opgøret fandt sted ved "dødens vandhul" i Tømmerup Holme, hvor de kæmpende dræbte hinanden. [[Martin A. Hansen]] mente i ''[[Orm og Tyr]]'', at tyresagn særlig knytter sig til herredskirker. <ref name=autogeneret1>[https://biblioteket.ucsj.dk/da/search/ting/term.subject%3D%22Ars%20Herredsting%22 term.subject="Ars Herredsting" | UCSJ Biblioteket<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Ifølge en anden version uden trolde, kunne man ikke få Tømmerup Kirke bygget, fordi folket var så ugudeligt. En mand, der blev rådspurgt, sagde, at i Snevris skov boede der en pige med et lille lam, der fulgte hende over alt, og det skulle de tage og bygge kirken på, så skulle bygningen nok blive stående. Det skete så, ud fra skikken om et [[liglam]]. Liglammet er et almindeligt lam, der ved kirkegårdens indhegning først var kommet på den indviede plads. Man afhug lammets ene ben og gravede det levende i jorden. På sine steder fandtes i stedet en lighest, en lighjort, en ligko. Om Tømmerup Sogn forlød det, at "''når der er lig i sognet, danser lammet uden for døren til det hus, hvor liget er.''" <ref>[http://www.archive.org/stream/danskesagnsomde00krisgoog/danskesagnsomde00krisgoog_djvu.txt Full text of "Danske sagn: som de har lydt i folkemunde"<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Tingvejen i Ubberup ==
I [[Landsarkivet]]s retsbetjentarkiver står: "''Indtil 11. juli [[1794]] var Ars og [[Skippinge Herred]]ers tingsted i Ubberup.''" I 1970 kom der skriftlig henvendelse fra [[Rørby]] om, at "''vejen fra [[Hovedvej]] 4 over Ubberup og Kærby marker foreslår vi benævnt Tingvejen, idet dette navn er en gammel benævnelse for vejen.''" Det blev indvilget, og "Tingager" er sted- og gårdnavn i området. Klokkehøj hørte også under gårdejer Olav Tingager, der som barn hørte, at højen fik navn efter en kirkeklokke, der skulle være gravet ned under [[svenskekrigene]]. <ref>[http://www.toemmerupsogn.dk/31212876 Bakkerne i Ubberup - www.toemmerupsogn.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> På matrikelkortet fra [[1787]] ses den krogede landevej aftegnet sammen med [[enevælde]]ts retlinjede [[chaussé]] (nutidens Hovedvej 4). Videre er "tingagre" markeret ud for en nu forsvunden sidevej med kurs mod bakkerne, hvor der sammen med et [[rektangel]] står skrevet ordet "ting". Nordfor dette troner Rakkerbanken, [[rettersted]]et, som Ars Herred sidste gang benyttede, da den 25-årige drabsmand Christen Olsen fra Hønsinge blev [[Halshugning|halshugget]] to dage før hellig trekonger i [[1840]]. Han var dømt for mordet på bommanden i Asmindrup. Trods kulden strømmede tilskuere til i hundredvis. Foruden [[sognefoged]]er var der udkommanderet mandskab med [[høtyv]]e til at holde folkemængden på afstand. Det blev den sidste [[henrettelse]] på Kalundborgegnen. Rakkerbanken var retterhøjen på Kildebjerg (nutidens Keldberg), og på højens nordside sagdes Asmindrup-morderens lig at være kulet ned. Da man begyndte [[grusgrav]]ning fra bakkens sydside, kom der [[skelet]]ter frem. [[Achton Friis]] talte i 1930'erne med en arbejdsmand, der selv havde afdækket 5-6 stk. [[Tjørn]] har det med at så sig selv, men når Keldbjerg er så tilgroet, kan man også have set det som ønskeligt, idet tjørn holdt folk og fæ fra at rode i det nedgravede. <ref name=autogeneret1 />
 
== Stednavne ==
549

redigeringer