Fri grundskole: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 87.56.82.179, fjerner ændringer fra 109.70.51.26 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Godihrdt (diskussion | bidrag) m Mellemrumkorrektion |
||
Linje 1:
'''Frie grundskoler''', eller '''private grundskoler''', er [[skole]]r, der er oprettet under [[friskoleloven]]. Begrebet omfatter traditionelle grundtvig-koldske friskoler, de større privatskoler i byerne (typisk opstået som realskoler), lilleskoler, [[Kristendom|kristne]] friskoler, [[Romerskkatolske kirke|katolske]] skoler, [[Islam|muslimske]] skoler, [[Tyskland|tyske]] mindretalsskoler, steinerskoler, freinetskoler m.fl. Frie [[grundskole]]r underviser elever på samme alderstrin som [[folkeskolen]], men er selvstændige institutioner med egen bestyrelse. [[Penge]]ne til at drive skolerne for kommer både fra et statstilskud som udregnes pr. elev på baggrund af [[#Koblingsprocenten|koblingsprocenten]] samt forældrebetaling til dækning af det resterende, da statstilskuddet typisk ikke dækker de faktiske udgifter.
I skoleåret 2015/16 var der ca. 116.000 elever på friskoler og private grundskoler.
Forældrekredsen vælger selv en tilsynsførende, som skal tilse, at undervisningen står mål med undervisningen i [[folkeskole]]n. Frie grundskoler behøver ikke tilbyde alle klassetrin, men normalt er der fra 0. til 9. klasse.
== Koblingsprocenten ==
Koblingsprocenten angiver hvor stort et tilskud en fri grundskole modtager for hver elev, ud fra den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen 3 år tidligere. Hvis en elev i folkeskolen for eksempel i gennemsnit koster 60.000 kr, så modtager de frie grundskoler altså i 2017 ca. 75% af 60.000 kr, dvs. ca. 45.000 kr. pr. elev. Dette eksempel er baseret på en gennemsnitsbetragtning, da der er forskellige satser afhængig af klassetrin samt andre særlige forhold.
Tabellen nedenfor viser koblingsprocenten for nogle tidligere år.
|