Sogn og Fjordane: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Eiliv (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
m Mellemrumkorrektion
Linje 9:
== Historie ==
[[Fil:Myklebustdalen-sanddal-fjordane.jpg|thumb|'''Myklebustdalen''' øst for Byrkjelo.]]
[[19. september]] [[1763]] blev Bergenhus Amt delt i Søndre (i dag [[Hordaland]]) og Nordre (i dag Sogn og Fjordane) Bergenhus Amt. De tidligere [[Foged|fogderier]] og [[provsti]]er Indre og Ydre Sogn, Sunnfjord og Nordfjord udgjorde dermed '''Nordre Bergenhus Amt'''. Joachim de Knagenhjelm, den første [[amtmand]], åbnede sit kontor i Kaupanger. Efter kun otte år blev Knagenhjelm forflyttet til [[Nordland]], og embedssædet flyttet tilbage til [[Bergen]]. Det kunne lokalbefolkningen ikke se sig tjent med, og et læserbrev om sagen kom på tryk i [[1833]]: "''Da Amtmands-Embedet i Nordre Bergenhus nu igjen er ledigt, saa vilde det være ønskeligt, om Regeringen lod [[Aspirant]]erne vide, at Amtmanden ikke for Fremtiden kan vente, at der vorder seet gjennem Fingre med, at han bosætter sig udenfor sin Embedskreds i den flere Mile fra Amtets Grændse beliggende Bye Bergen.''" <ref>http://www.fylkesarkiv.no/de/node/13083</ref> Men først i [[1840]] blev kontoret flyttet tilbage til selve amtet; først til Lærdal, så til Leikanger i [[1862]]; og der har det været siden. Også fylkets navn er et kompromis. Da de gamle amter blev omdøbt til fylker og fik nye navne i [[1919]], var betingelsen, at alle kun skulle have ét navn. Det klarede alle – bortset fra Sogn og Fjordane. (Nabofylket [[Møre og Romsdal]] hed i de første år kun Møre.) Staten ønskede navnet "[[Fjord|Fjordafylke]]", men det ville indbyggerne ikke acceptere. For de fleste i Sogn og Fjordane betød det meget lidt at slås sammen med naboerne. Amtmanden sad alligevel i Bergen helt frem til 1840; og det var tungvindt at tage fra den ene egn til den anden. Handelsvejene forblev de samme. Folk holdt også på stedegne [[dialekt]]er, dragtskikke og driftsmåder. Grænserne for de gamle fogderier afgjorde folks [[identitet]], og folk kalder sig stadigvæk "sogninge", "sunnfjordinge" eller "nordfjordinge". Professor [[Amund Helland]] skrev om Bergenhus Nordre Amt i [[1901]], at "''næppe nogensteds her til lands staar folketyperne saa skarpt mod hinanden som her''". Han granskede indbyggerne i 15 norske amter, og delte folk ind efter [[hovedskal]]lens form ([[frenologi]]). "Kortskallerne" boede for det meste langsmed kysten, "langskallerne" længre inde i landet. Men da professor Helland kom til Sognefjorden, var der et stort indslag af "langskaller", og i indre Sogn fandt han et "''høist mærkeligt, kortskallet centrum''". <ref>Kjersti Mjør: "Absolutt Fjogning", ''BT-magasinet'', 14.9.2013</ref>
 
Sogn og Fjordane og Hordaland fylker slås sammen til '''Vestlandet fylke''' i forbindelse med regeringen [[Erna Solberg|Solberg]]s region- og kommunereform. Dette blev vedtaget i [[Stortinget]] i juni [[2017]] og skal gælde fra [[2020]]. Fylkeshovedstaden skal ligge i Leikanger, <ref>https://snl.no/Sogn_og_Fjordane</ref> selv om Bergen er langt den største by.
 
== Kommuner ==