Forskel mellem versioner af "Karl 12. af Sverige"

m
Mellemrumkorrektion
m (Mellemrumkorrektion)
Karl overtog magten over Sverige som femtenårig, efter en formynderregering havde regeret i syv måneder. Halvdelen af sit liv tilbragte han i felten. Han var øverstbefalende for de svenske styrker i krigen mod [[Danmark-Norge]], [[Sachsen]]-[[Polen]] og [[Rusland]], som indledtes år 1700 og kaldes [[Den Store Nordiske Krig]]. Hans taktiske færdigheder bidrog til de svenske styrkers indledende sejre i krigen, og i år 1706 havde han besejret alle sine modstandere, bortset fra Rusland. I det skæbnesvangre nederlag i [[slaget ved Poltava]] i 1707 kom han til skade med foden og var derfor ikke i stand til at lede tropperne. I hans sted overtog general [[Carl Gustaf Rehnskiöld|Rehnskiöld]] kommandoen. Indtil da var han kendt for aldrig at have et tabt et slag.
 
Efter [[kapitulationen ved Perevolotschna]] i [[1709]] flygtede han til [[Osmannerriget]] og oprettede en eksilregering. Her opholdt han sig i fem år, inden han vendte tilbage til Sverige. Han blev dræbt den 30. november 1718 .<ref>i følge den [[julianske kalender]], som Sverige benyttede. Datoen er 11. december i den [[gregorianske kalender]], som [[Danmark-Norge]] allerede var overgået til</ref>. Han blev skudt i hovedet i en løbegrav under et angreb på fæstningen [[Frederiksten]] sydøst for [[Oslo]]. Kongens død standsede det svenske krigstogt i Norge under Store Nordiske Krig. Ti dage senere var svenskerne atter ude af Norge. Umiddelbart efter kongens død begyndte svenskerne fredsforhandlingerne, som gjorde en ende på krigen i [[1721]]. Med nederlaget mistede Sverige sin stormagtsstatus i [[Nordeuropa]].
 
== Barndom ==
I året 1706 marcherede svenske tropper ind i [[Sachsen]] østfra. En sachsisk-russisk hær angreb svenskerne i [[Slaget vid Fraustadt|Fraustadt]], men blev besjeret. Ved [[Freden i Altranstädt|Altranstädt]], som satte punktum for dette felttog, fremstod Karl 12. på toppen af sin militære karriere. Det er almindeligt anerkendt blandt historikere, at Karl udover sim militære dygtighed var god til at manøvrere i det magtpolitiske konfliktrum, som opstod i Vesteuropa under [[den spanske arvefølgekrig]].<ref name=Cle344>{{Harvnb|Clemmesen|2010|p=344}}</ref> Herefter sendte han en af sine betroede mænd, [[Arvid Horn]], hjem for at indtræde i rådet med henblik på at styrke regeringen. [[Magnus Stenbock]] blev indsat som [[guvernør]] i [[Skåne]] for at imødegå de formodede danske planer om at tilbageerobre dette område.
 
Årsagen til disse skridt blev snart klar. Kar1 den 12. ville gå i direkte konfrontation mod den russiske zar. Med alle disponible tropper planlagde han at rette et afgørende slag mod [[Moskva]]. I juni 1708 lod han general [[Ernst Detlof von Krassow]] stå tilbage med 8.000 mand i Polen, med den opgave fuldstændig at konsolidere Stanisławs regeringsmagt. Selv drog Karl med 34.000 mand mod zarens tropper. Hans hensigt var at slutte sig til kosakhøvdingen [[Ivan Mazepa]] i [[Ukraine]], hvor han ville opslå vinterlejr. Derefter ville han det følgende forår sammen med denne rykke frem mod Moskva for at tvinge den russiske hær til et afgørende slag. Planen mislykkedes på grund af flere uforudsete omstændigheder. Oprøret mislykkedes, og Mazepa måtte flygte og søge ly hos de svenske tropper. [[Generalguverner]]en i [[Riga]], [[Adam Ludwig Lewenhaupt]], som skulle komme til lejren med forstærkninger, led store tab undervejs . Yderligere var vinteren 1708/1709 bidende kold, og den svenske hær overvintrede under strenge forhold. Da det afgørende slag blev udkæmpet 28. juni 1709 ved [[Poltava]] var der kun ca. 18&nbsp;000 svenskere mod 50.000 russere. Karl blev såret og måtte overlade ledelsen af slaget til sine generaler, men det endte med et svensk nederlag. Store dele af hæren faldt i russisk fangenskab. Det lykkedes imidlertid for Karl at flygte med et lille følge til den [[Osmanniske Rige|osmanniske]] by [[Bender]] i [[Bessarabien]] (nu [[Transnistrien]]). Han opholdt sig her i en form for [[husarrest]] til han vendte tilbage til Sverige i 1714. <ref name=Cle344/>
 
== De sidste år ==
== Kongens død ==
 
Om aftenen den [[30. november]] [[1718]] var Karl 12. ude for at inspicere slagets gang. Mellem kl. 8 og kl. 9, mens han befandt sig i en af de gamle svenske skyttegrave, blev han ramt i tindingen af en kugle, som førte til øjeblikkelig død. <ref>Ifølge de svenske kilder blev kongen dræbt den 30. november, hvilket dog må tilskrives den [[julianske kalender]], som Sverige benyttede. Datoen er 11. december i den gregorianske kalender, som [[Danmark-Norge]] allerede var overgået til.</ref> Hans legeme blev ført til [[Tistedalen]] og videre hjem over Svinesund til [[Sverige]] af de svenske tropper. [[13. december]] ankom kongens legeme til [[Uddevalla]], og den [[25. december]] blev kroppen balsameret. Samme dag blev hans lillesøster, [[Ulrika Eleonora af Sverige|Ulrika Eleonora]] kronet til dronning af Sverige. Den [[2. januar]] [[1719]] blev Karl 12. ført videre til [[Stockholm]], hvor han blev begravet i [[Riddarholmskyrkan]] den [[26. februar]] [[1719]]. Der er stor tvivl om, hvem der dræbte den svenske konge. Nogle historikere mener, at det var en soldat fra de norske styrker, mens andre mener, at det var en svensk soldat som affyrede det dræbende skud.<ref>{{bokref |efternamn=Düben |förnamn=Gustaf von |författarlänk=Gustaf von Düben (læge) |titel=Konung Carl den tolftes dödssätt: historiska handlingar, protokoll öfver 1859 års besigtning af konungens banesår, samt sammandrag af diskussionerna därom i Svenska Läkarsällskapet |år=1860 |utgivare=Norstedt |utgivningsort=Stockholm}}</ref> Den tredje mulighed er, at morderen var den [[franskmand|franskfødte]] [[officer]] André Sicre, som antagelig handlede på vegne af [[Frederik 1. af Sverige|Frederik af Hessen]], kongens svoger.<ref>Rolf Uppström gennemgår i bogen ''Mysteriet Karl XII:s död'' (1994) de forskellige teorier.</ref> Kongens død standsede det svenske krigstogt i Norge under [[den store nordiske krig|Store Nordiske Krig]]. Ti dage senere måtte svenskerne trække sig ud af Norge.
Efter den kongens død var den krigerske ånd borte fra Sverige. Krigen gik ind i sin afsluttende fase, og Sverige begyndte fredsforhandlingerne. Med Danmark-Norge sluttedes [[freden i Frederiksborg]] den [[3. juli]] [[1720]],
og Den Store Nordiske Krig afsluttedes efter lange forhandlinger med [[freden i Nystad]] i [[1721]].
549

redigeringer