Victor Sjöström: Forskelle mellem versioner

Sjöström kom til filmen i [[1912]], og stod sammen med [[Mauritz Stiller]] for en første guldalder i svensk film. Allerede ''[[Ingeborg Holm]]'' ([[1913]]) viste Sjöströms store talent, og ''[[Terje Vigen]]'' ([[1917]]) efter [[Henrik Ibsen]], og ''[[Tösen från Stormyrtorpet]]'' ([[1917]]) efter [[Selma Lagerlöf]], blev gennembrudsfilm hjemme og internationalt. Disse blev fulgt af flere meget betydelige og internationalt bemærkede film, som ''[[Berg-Ejvind och hans hustru]]'' ([[1917]]), ''Ingmarssönerna'' (''[[Ingmarsønnerne]]'', [[1919]]) og ''Körkarlen'' (''[[Køresvenden]]'', [[1920]]). Her viste Sjöström sig både som en af sin tids fineste filmfortællere og som en både kraftfuld og subtil skuespiller. Med sin nøje afstemte realisme og gribende portrætter af mennesker som livet har ramt hårdt, bragte Sjöström svensk film ind i første række internationalt.

 

 

Tilbage i Sverige virkede han som skuespiller. Som produktionsansvarlig i Svensk Filmindustri i [[1940'erne]] hjalp han [[Ingmar Bergman]] frem. Hans sidste filmindsats blev den mesterlig udførte hovedrolle i Bergmans ''Smultronstället'' (''[[Ved vejs ende]]'', [[1957]]).