Versionen fra 11. nov. 2018, 11:39 redigér Steenth (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Brugerfladeredaktører, Administratorer 157.244 edits m {{harflertydig}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. mar. 2019, 21:50 redigér fjern redigering Pandikas (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 18.561 edits to kilder Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Elasticitet''' udtrykker i [[økonomi]]sk teori forhold mellem de relative (procentuelle) ændringer i to [[variabel\|variable]]. Der kan kun meningsfuldt eksistere en elasticitet, hvis der også er en årsagssammenhæng mellem variablerne. Hvis for eksempel [[efterspørgsel\|efterspørgslen]] på en vare falder med 2% (= -2%) når prisen stiger 1%, er efterspørgselselasticiteten -2. I økonomi regnes elasticiteter dog tit uden fortegn.<ref>Colander (2017), s. 123</ref> Elasticiteten måles som ("y-elasticiteten af x"): Linje 8: : <math> E_{x,y} = \frac{\frac{dx}x}{\frac{dy}y} = \frac{dx}{dy} \frac{y}{x}</math> Såfremt den numeriske værdi er større end én, siges forholdet mellem variablene at være ''elastisk''; er det under én, er ~~forholdt~~forholdet ''uelastisk''. Hvis den numeriske værdi er akkurat en, siges forholdet at være enhedselastisk.<ref>Colander (2017), s. 128</ref> I praksis er følgende elasticiteter mest anvendt: Linje 14: * (Egen)priselasticiteten for udbuddet: Hvor meget den udbudte mængde ændrer sig ved prisændringer. Både priselasticiteten for efterspørgslen og for udbuddet er ~~meget~~ afhængige af tidshorisonten. På længere sigt er de typisk mere elastiske, da køberne har tid til at finde [[Gode#Substituerende gode\|substitutter]], mens [[producent (økoomi)\|producenterne]] kan udvide eller afhænde deres faste [[kapital]] og derved udvide eller formindske deres [[produktion]]skapacitet. Mængden af tætte substitutter har også stor betydning for efterspørgslens priselasticitet. For eksempel kan man i stedet for [[kaffe]] drikke [[te]], mens æg er en madvare uden tætte substitutter, og derfor er efterspørgslen efter [[kaffe]] mere elastisk end efterspørgslen efter [[æg]]. Linje 36: \| Omsætningen falder \|} == Midtpunktsmetoden == Line 76 ⟶ 75: Overstående figur viser hvordan en produktivitetsstigning (hvor udbudskurven rykker til højre) i første omgang (hvor efterspørgslens priselasticitet er ret uelastisk) fører til et kraftigt prisfald. På længere sigt (hvor efterspørgslens priselasticitet er mere elastisk) stiger prisen lidt igen, mens mængden øges yderligere. På kort sigt fører produktivitetsstigningen altså til mindre samlede omsætning (da 150 * 5 < 250 * 4), mens den på længere sigt fører til større samlet omsætning (da 200 * 7 > 250 4). == Henvisninger == === Litteratur === Colander, David C. (2017), Economics, New York: McGraw-Hill Education. ISBN: ISBN 9781259255458. === Referencer === {{reflist}} {{Navboks økonomi\|state=autocollapsed}}

Elasticitet (økonomi): Forskelle mellem versioner