Nikos Kazantzakis: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
/* Biografi * |
Rotondus (diskussion | bidrag) Nordmakedonien |
||
Linje 27:
Zorbás efterlod sin familie hos venner i Messenien og rejste sammen med Kazantzakis rundt i Rusland, [[Thrakien]] og [[Makedonien]] for at overvåge udplaceringen af flygtningene. Han fandt dog også tid til andet, og da Andronikí opsøgte sin far i Athen efter hans hjemkomst, var han flov for at møde hende, fordi han var vendt hjem med tre russiske samleversker. Datteren kendte sin far for godt til andet end at more sig. Senere rejste Zorbás til [[Serbien]], og i 30'erne tjente han vistnok godt i en mine ved [[Skopje]]; men under [[anden verdenskrig]] blev minen til hans forargelse [[Konfiskation|konfiskeret]] af tyskerne. Han genså aldrig Kazantzakis, men de to brevvekslede livet ud. På sit dødsleje dikterede den 73-årige Zorbás et brev til Kazantzakis: "''Kom der en præst og ville omvende mig og give mig den sidste olie, så bed ham forsvinde – lad ham [[Forbandelse|forbande]] mig! Jeg har gjort et og andet i løbet af livet, alligevel nåede jeg så lidt. Folk som mig burde leve i tusinde år. God nat!''" <ref>Arne Torkelsen: ''En flik av Hellas'' (s. 107-8)</ref>
Da Kazantzakis lå på ''sit'' dødsleje, fik han et brev fra Andreas, Zorbás' ældste søn, der var [[oberst]] i den græske hær og følte sig [[Chikane (samfund)|chikaneret]] af forfatteren: "''Vor far var ikke den omflakkende drukkenbolt, den skøre landstryger, den gambler, De har skildret ham som. Herved spørger jeg Dem: Hvordan har De tænkt at genoprette vor families ære?''" I 1997 oplyste græske aviser, at man i [[
Da Kazantzakis havde lagt bogens handling til Kreta, blev [[film]]en også indspillet der, på Akrotiri-halvøen udenfor [[Chania]], og med [[Anthony Quinn]] i rollen som Zorbás. <ref>[http://www.aerenlund.dk/kreta/akrotiri.asp Kreta - Akrotiri halvřen<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
| |||