Marmelade: Forskelle mellem versioner

Der er en [[apokryf]] historie om, at [[Marie Stuart]] spiste marmelade, når hun havde hovedpine, og at navnet er afledt af hendes kammerpigers hvisken "Marie est malade" (Mary er syg). I virkeligheden har ordets oprindelse intet at gøre med Marie.<ref>{{kilde | url = [http://www.worldwidewords.org/qa/qa-mar3.htm] | titel = marmalade | udgiver = worldwidewords.org | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref>

Ifølge [[Fødevarestyrelsen]] skal der i marmelade som hovedregel findes mindst 350&nbsp;gram [[puré]] eller [[Pulp (mad)|pulp]] pr. kg færdigt produkt .<ref>[http{{kilde | url = https://www.retsinforetsinformation.dk/_GETDOC_ACCNForms/B20030083805-REGLR0710.aspx?id=7855 | titel = Bekendtgørelse om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme m.v.] | dato = {{dato|10-10-2003}} | udgiver = retsinformation.dk | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref>. Marmelade minder meget om ''syltetøj'', men er generelt tykkere i [[konsistens]]. I bestemmelserne fra Fødevarestyrelsen er der skrappere regler for frugtindholdet i syltetøj end i marmelade. Her skal som hovedregel minimum være 450&nbsp;gram frugt pr. kilo færdigt produkt. Syltetøjet er normalt mere tyndtflydende end marmeladen, da syltetøj består af større frugtstykker i en sukkerlage. [[Si (filter)|Sies]] marmelademassen, så [[Frø (plantedel)|frø]] og rester af frugtskal fjernes, bliver blandingen klar og ensartet, og det færdige produkt kaldes [[Gelé (Madfødevare)|gelé]]. Den kogte og stivede frugtgrød kan spises afkølet som dessert og kaldes [[kompot]].