|
Den første egentlige [[kogebog]] udkom i 1972 og havde titlen ''”Det bedste fra Karolines Køkken”''.
Det var en samlet udgivelse af de mest populære løsblade. I 1980 indledte Mejerierne så en tradition med at husstandsomdele kogebøger til alle danskere. Hvert 3.tredje år udkom en ny kogebog indtil 2001. Fra Arlas overtagelsovertagelse af Karolines Køkken husstandomdeleshusstandomdeltes der ikke længere.
'''Karolines Køkken''' og '''Karolines'''' var samtidig varemærker, der under visse betingelser kunne benyttes af Mejeriforeningens medlemmer i forbindelse med mejeriprodukter .
Karolines Køkken stoppede i 1990’erne1990'erne med at anvende Karolinekoen som logo. Køkkenets første opskrifter indeholdt rigelige mængder af smør og piskefløde, men fra omkring 1990 indførte Mejeriforeningen en ernæringspolitik, og opskrifterne blev langsomt magrere. Fordi koen stod som symbol på det smørrige og lidt gammeldags køkken, valgte Mejerierne at give Karolines Køkken nyt logo. I dag foregår opskriftsudviklingen i Karolines Køkken ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger om energifordeling.
Koen Karoline ejes i dag stadigvæk af Mejeriforeningen og bruges som varemærke på mange eksportmarkeder.
I 2003 solgte Mejeriforeningen Karolines Køkken til Arla Foods, og i dag er Køkkenet fysisk placeret i [[Viby (Jylland)|Viby]], Århus som en del af Arla Foods. Køkkenet bliver ledet af [[Tove Færch]] <ref>[http://www.arla.dk/weblogs/koekkenbloggen Arla's køkkenblog]</ref> og er fortsat et udviklingskøkken med kokke og andre madkyndige ansat til at udvikle opskrifter og yde forbrugerservice.
== Karolines Køkken i kulturen ==
Karolinekoen er formodentlig et at de stærkeste visuelle ikoner i dansk [[erhvervshistorie]]. En omfattende og i dansk sammenhæng tidlig merchandise -strategi bredte den rødhvide ko ud i det offentlige rum. Rundt omkring i danske hjem dukkede den lille ko op i form af klippeark, plakater, malebøger og puslespil til børnene.
I mange år var kogebøgerne fra Karolines Køkken også fælles kulturgods. Når en ny bog udkom modtog hendes Majestæt dronning Magrethe højtideligt det første håndnummerede eksemplar af bogen. Og retterne fra en ny bog bredte sig som en steppebrand rundt i landet og blev fælles reference ved middagsbordene. Det var før kogebogsmarkedet eksploderede, og kokkefaget blev trendy. Mange engang ukendte retter og nye tilberedningsmåder er sevet ind i den danske madkultur med Karolines Køkken som kulturformidler: Hasselbach-kartoflen og [[rejecocktail]]en (1972), [[tunmousse]]n og enebærgryden, den farserede [[mørbrad]] og [[cheesecake]]n. Journalist Stig Olesen skriverskrev i Jyllandsposten''Jyllands-Posten'' 17.sept. september 1995: ”Karolines"Karolines Køkken er trendsættende og måske har de tynde hæfter mere effekt på vores hverdag end finanslovsforslag og Bo Bedre tilsammen”tilsammen." Han fortsætterfortsatte: ”Var"Var det måske en tilfældighed at Karoline publicerede den populære opskrift på [[Cordon bleu|Gordon Bleu]] i 1972 kort tid før, at danskerne stemte sig ind i EF? Og var det i virkeligheden opskriften på linsesuppe med grovboller i ''Karolines Køkken 4'' fra 1989, der mere end Berlinmurens fald fik danskerne til at vende den puritanske venstrefløj ryggen og bekende sig til den nyliberalistiske vellevned, der i 1992 kom til udtryk i ''Karoline 5'' med undertitlen ''Åh, Frihed''?” ."
To andre citater, der vidner om at Karolines Køkkens har sat sig spor i den folkelige kultur, er følgende:
{{citat2|Man kan på en måde sige, at Karolines kogebøger er madlavningens svar på [[højskolesangbogen]]|[[Jørgen Carlsen]], forstander på [[Testrup Højskole]], 1999|ved et arrangement på højskolen}}
| 