Det vides ikke hvilket, der var det første danske slaveskib, men det første kendte var skibet ''Den forgyldte Ørn'', ejet af generaladmiral [[Cort Adeler]], som 1673-75 fik to søpas for rejser til Guineakysten og derfra videre til Vestindien med slaver. I de følgende år fulgte flere skibe, således "''Friederich''" (norsk), "''Københavns Børs''", "''Holger Danske''", "''Christian V''", "''Spera Mundi''", "''Jomfru Margrethe''", "''Nordstjernen''", "''Fortuna''" og "''Holsten"''.<ref name="Laur 206">{{harvnb|Lauring|2010|p=106}}.</ref> For perioden fra 1660 til 1699 kendes i alt omkring 30 danske skibe, som fragtede i alt omkring 6.000 slaver til Vestindien.<ref name="Laur 206" /> Fra 1700 til 1734 fragtede kun 17 skibe omkring 5.000 slaver til Vestindien. Dertil kommer dog såkaldte "interlopers", det vil sige udenlandske skibe, der opererede ulovligt. Af de omkring 11.000 slaver døde omkring en fjerdedel under rejsen, svarende til et tab på ca. 110.000 rigsdaler. Yderligere tab skyldtes forlis. Af Vestindisk-guineisk Kompagnis tyve skibe forliste "''Gyldenløve''" i 1702, "''Cron Printzen''" i 1706 "''Christian V''" og "''Frederik IV''" i 1710, "''Christiansfort''" i 1713, "''Jomfru Alette''" i 1717, "''Salvator Mundi''" i 1729 og "''Christiansborg''" i 1730.<ref name="Laur 206" /> Følgen af tab og forlis men også lavere priser gjorde, at slavehandelen var en tabsgivende forretning, og kompagniet var mest stemt for helt at opgive den og samle kræfterne om sukkerhandelen. Trods beslutning om at fortsætte og en investering på ekstra 200.000 rigsdaler i slavehandelen<ref name="Laur 206" />, blev situationen ikke bedre, og i 1733 havde kompagniet et nettotab på 339.138 rigsdaler. Da endnu et skib gav underskud i 1734, besluttede et flertal af aktionærer at opgive yderligere slavehandel.{{sfn|Lauring|2010|p=107}}
