Cherokee: Forskelle mellem versioner

En anden forklaring er, at navnet skulle komme fra et ord på [[choctaw]]ernes sprog, "chiluk-ki" der betyder, "hulefolket" på grund af de mange huler, der findes i [[Appalacherne]], hvor cherokeserne havde deres hjem.

Det vi i dag kan konstatere gennem [[arkæologi]]ske fund og [[sprogforskning]] tyder på, at cherokeserne i forhistorisk tid boede i et område, der omfatter den sydlige del af det nuværende [[Texas]] og den nordlige del af det nuværende [[Mexico]]. Herfra flyttede stammen allerede i forhistorisk tid nord på til området omkring De [[Store søer (Nordamerika)|Store Søer]], hvor de kom i kontakt med forskellige [[irokesere|irokesiske]] stammer, som blandt andet påvirkede cherokesernes sprog, så det i dag er en del af den irokesiske sprogstamme, selv om det ikke nødvendigvis har været sådan oprindeligt. Dette tyder på et ophold og en påvirkning over flere tusinde år.

Selv om de Soto mødte cherokeserne allerede i [[1541]], levede stammen i mange år uden nævneværdig kontakt med de hvide. Først efter [[Virginia]]s kolonisering, fik stammen igen kontakt til hvide, nu englændere, som i [[1629]] rejste ind i [[Appalacherne]] for at handle med de indianere, som de traf der. I [[1684]] indgik cherokeserne en aftale med handelsmænd fra ''Carolina'' (kolonien var endnu ikke delt op i [[North Carolina|North]] og [[South Carolina]]) om at cherokeserne kun ville handle med dem. Varerne var hovedsageligt skind samt indianere fra andre stammer, som cherokeserne solgte som [[slave]]r til englænderne. Cherokeserne knyttede sig tæt til englænderne i kolonierne, og stammen stod på [[England]]s side i landets krige med [[Frankrig]] og [[Spanien]] i slutningen af 1600- og begyndelsen af [[1700-tallet]].

Desuden førte cherokeserne ofte krig mod deres indianske naboer, fx [[Catawba]]-stammen, der boede øst for cheroksernes land, [[Creek]]-stammen der boede syd for, [[Choctaw]]-stammen, der boede sydvest for og [[Chickasaw]]-stammen, der boede vest for det cherokesiske område. Desuden førtes krige mod [[Shawnee]]-stammen og de irokesiske stammer, der boede nord for området. Mange gange førtes flere eller alle disse krige samtidigt. Stammerne dannede dog fra tid til anden også alliancer indbyrdes. Fx allierede cherokeserne sig en periode med Catawba-stammen for at føre en fælles krig mod [[Alibamu]]-stammen i [[Mississippi]], og ved en anden lejlighed allierede man sig med Chickasaw-stammen for at føre en fælles krig mod Shawnee-stammen. Både catawbaer og chickasawer førte man ved andre lejligheder kortere eller længere krige mod. Den længste krig var mod chickasawerne, og den varede i 11 år. Creekerne var cherokesernes arvefjender, og her var der næsten konstant krig, og selv i fredsperioder, var der alvorlige stridigheder med denne stamme.

I [[1721]] måtte cherokeserne underskrive den første traktat, der betød, at de mistede land. Tidligere traktater havde været "rene" fredstraktater, hvor man lovede ikke at angribe hinanden, men i denne traktat, blev der fastsat en grænse mellem cherokesernes område og de britiske kolonisters område. Denne lå et stykke inde på det område, som hidtil havde tilhørt cherokeserne. I årene efter denne traktat vendte cherokeserne sig mere mod de franske kolonister mod syd. Dette fik England til at frygte at cherokeserne ville "skifte side" og man sendte en forhandler til stammen i [[1725]]. Formålet var at forhandle om handelsrettigheder, og sikre at stammen forblev på englændernes side. Senere (o. [[1730]]) kom ''Sir Alexander Cuming'' til stammen, og han foreslog, at man valgte en enkelt leder til at forestå forhandlingerne. Faktisk foreslog han, at cherokeserne skulle vælge en "[[kejser]]". På det tidspunkt eksisterede begrebet "overhøvding" eller fælles høvding ikke hos stammen, hvor de enkelte klaner og landsbyer stort set regerede sig selv, og de lokale stammeråd og høvdinge var ikke interesseret i at blive underlagt en overhøvding. Cumings udpegede derfor selv en ukendt og forholdsvis ubetydelig høvding, [[Moytoy]], som stammens "kejser". Dette skete i 1730 og Moytoy fungerede som "kejser" frem sin død, men ikke alle cherokeserne accepterede ham som sådan; ikke mindst fordi Cumings overtalte ham til, på cherokesernes vegne at anerkende den engelske konges overhøjhed over stammen. De fleste stammemedlemmer mente ikke, at de stod under nogen, mindst af alt en konge på den anden side af jorden.

I [[1812]] – [[1814]] deltog cherokserne i krigen mod creekerne på amerikanernes side. Under [[Slaget ved Horseshoe Bend]] i Tennessee kæmpede 1.000 cherokesere under ledelse af høvdinge som [[Major Ridge]], [[Junaluska|Gulkalaski]], [[Stand Watie]] og [[John Ross (cherokeehøvding)|John Ross]] under [[Andrew Jackson]]s kommando. Blandt andet reddede en cherokeserindianer, efter hvad eftertiden fortæller, Gulkalaski selv, Andrew Jacksons liv, da denne var ved at blive hugget ned bagfra af en creek indianer. Trods dette, var det Andrew Jackson, der repræsenterede USA ved underskrivelsen af en ny traktat i [[1816]], hvor cherokeserne måtte afgive den sydvestlige del af deres tilbageværende område. Erstatning var et engangsbeløb på $5.000 og en årlig afgift på $6.000. Med denne traktat var cherokesernes område mere end halveret siden den amerikanske frihedskrig sluttede, mindre end 30 år tidligere.

I [[1817]] blev der underskrevet endnu en traktat. Cherokeserne afgav det sidste land i Tennessee til gengæld for at område i [[Arkansas]]. Nogle få, hovedsageligt ældre indianere flyttede frivilligt til dette område, hvor de fik lov til at leve forholdsvis uforstyrret indtil [[1828]], hvor de blev tvunget til at flytte til [[Indianerterritoriet]] i [[Oklahoma]]. Hovedparten af cherokeserne blev dog tilbage på det, der var tilbage af det oprindelige område.

I 1828 blev Andrew Jackson valgt som USA’s 7. præsident og samme år måtte cherokeserne underskrive endnu en traktat. Denne gang måtte man afgive det land, man havde fået i Arkansas for nyt land endnu længere mod vest, nemlig i det, der i dag er Oklahoma. Traktaten blev udarbejdet for at ”''undgå at cherokeserne ville blive generet af de nybyggere, der uundgåeligt ville komme til Arkansas, når området blev stat''”. Til gengæld ville USA endnu engang garantere, at det nye område skulle forblive deres for evigt ''(”… a permanent home, which shall, under the most solemn guarantee of the United States, be, and remain, theirs forever – a home that shall never, in all future time, be embarrassed by having extended around it lines, or placed over it, jurisdiction of a Territory or State…”)''. Erstatningen var denne gang $50.000 fordi det land indianerne fik i Oklahoma var meget dårligere end det, de afgav i Arkansas. Desuden $2.000 om året i 3 år (for besværet med at indsamle deres kvæg) og $8.700 en gang for alle for andre besværligheder forbundet med flytningen. Hertil kom kompensation til en række navngivne enkeltpersoner, blandt andet høvding ”''George Guess, som opfandt cherokee alfabetet''”. Hertil kom $2.000 om året i 10 år til uddannelse af stammens børn. For at lokke flere af de cherokesere, der var tilbage i det oprindelige område til at flytte til Oklahoma, tilbød man hver mand, der ville flytte vest på, en god riffel, et tæppe, en kedel og 5 pund tobak, foruden et tæppe til hvert medlem af hans familie. Disse emigranter ville også få ”en passende kompensation” for den ejendom de måtte lade blive tilbage. Det hele ville blive udbetalt ved ankomsten til Oklahoma, sammen med forsyninger til 12 måneder. Hvis en mand havde mindst fire familiemedlemmer med, ville han yderligere få $50 ved ankomsten.

For cherokesernes vedkommende, forsøgte man at ”snyde” dem til at acceptere en traktat. I [[1833]] fik regeringen overtalt en lille gruppe, det såkaldte "''Treaty Party''", på ca. 500 indianere under ledelse af høvding Major Ridge, til at underskrive en traktat om forflyttelse til Oklahoma. Dermed mente USA at have den papirmæssige baggrund for forflyttelsen i orden, men Major Ridge og de andre ledere af denne gruppe blev slet ikke anerkendt som ledere af cherokesernationen, og 15.000 cherokesere med overhøvding John Ross i spidsen underskrev en protestskrivelse. Ross tog personligt til [[Washington DC|Washington]] for dels at overbringe protesten, dels at ansøge om at ''Cherokee Nation'' kunne blive optaget i USA som en selvstændig og fuldgyldig stat, men begæringen blev afvist, og da Ross søgte audiens hos præsidenten afviste denne at tage imod ham. Da Ross kom tilbage til Tennessee overtalte han høvding Gulkalaski til at søge om audiens hos Jackson, fordi han havde reddet dennes liv ved Horseshoe Bend. I modsætning til Ross fik Gulkalaski bevilget en audiens og rejste til Washington, men da han havde fremført sit ærinde overfor præsidenten, svarede denne: ''"Sir, Your audience has ended! There is nothing I can do for You.”'' Cherokeserne prøvede igen at få sagen optaget i højesteret, men denne gang ignorerede højesteret imidlertid deres krav, og i 1836 ratificerede kongressen traktaten (med én stemmes flertal) – stadig uden at have lyttet til cherokesernes egentlige ledere. Indianerne fik 2 år til at flytte frivilligt, ellers ville de blive tvangsforflyttet, men i [[1837]] var der kun 2.000 som var flyttet til Oklahoma.

I [[1835]] blev der underskrevet yderlige to traktater, en i marts og en i december. Underskrivere for cherokeserne var også her, nogle som ikke almindeligt blev accepteret som nationens ledere. Den første traktat fra marts er meget lang, og giver blandt andet indianerne en stor erstatning på $10.000 om året i al evighed foruden flere hundredetusinde dollars til dækning af forskellige omkostninger. De $10.000 om året "i al evighed" skulle dog konverteres til et engangsbeløb på $214.000, som skulle investeres efter præsidentens anvisninger. Det samme gjaldt stammens skolefond med mere. Alt i alt skulle cherokeser-stammen have 4,5 millioner dollars i erstatning, heri ikke medregnet de omtalte $214.000.

I december blev så den sidste traktat underskrevet. Ifølge denne traktats artikel 1, opgav cherokeserne alle deres tilbageværende landområder øst for Mississippifloden. Kompensationen herfor skulle være et engangsbeløb på ”ikke over $5.000.000 plus $300.000. I de følgende artikler specificeres så, hvordan beløbet på de $5 millioner kan opnås. Blandt gives $500.000 fordi det nye landområde erkendes ikke at være stort nok til hele stammen. Samtidigt var området, de blev flyttet til ikke helt ”ledigt”. Der boede desværre allerede nogen (primært nogle halvblods Osage-indianere, der var blevet tvunget til området efter en traktat mellem USA og Osage indianerne i 1825). Disse beboere skulle have kompensation, og den skulle USA trods alt betale. Og så lovede man igen, at det land, de nu havde fået, kunne de beholde til evig tid, og aldrig skulle en stat blive etableret uden om deres område.

Ud over de nævnte traktater blev der indgået andre i fx 1792, 1804, 1805 og 1816. I alt blev der underskrevet 14 traktater mellem USA og cherokeserne på de 50 år fra 1785 til 1835.

I slutningen af 1837 besluttede man at gennemtvinge cherokesernes flytning til indianerterritoriet med magt. I løbet af sommeren [[1838]] arresterede hæren så mange cherokesere som de kunne få fat i. De blev samlet i hastigt opførte fangelejre (såkaldte forter), hvor de måtte afvente deportation til Indianerterritoriet. I sommeren 1838 blev 3.000 cherokesere sendt af sted, mens yderligere 15.000 ventede i fangelejrene. Disse tog af sted i løbet af efteråret i flere mindre grupper, og i løbet af [[1839]] nåede de frem til deres mål. Undervejs var mellem 4- og 5.000 cherokesere døde, så stammen havde lidt meget store tab. [[Trail of Tears]] var det navn, som cherokeserne senere døbte "rejsen".

I [[1839]] var det meste af cherokeser-stammen samlet i indianerterritoriet i Oklahoma. Men der var stor splittelse i stammen. 6.000 cherokesere havde boet i området siden 1828 (det var de fordrevne fra Arkansas). Disse 6.000 havde brugt mange kræfter på at forsvare sig mod andre stammer, der var blevet fordrevet til territoriet, fx osageerne, [[kiowa]]erne og [[comanche]]erne. Disse 6.000 cherokesere levede efter de gamle traditioner, og betragtede sig nærmest som et andet folk end de 14.000 overlevende fra Trail of Tears, der nu kom til territoriet. Cherokeserne fra Arkansas, havde i modsætning til resten af stammen ingen nedskrevne love og intet retssystem, og de anerkendte heller ikke princippet om en valgt overhøvding.

Splittelsen førte stammen til randen af borgerkrig, og til sidst gik det også galt. Ridgeisternes leder, Major Ridge, hans søn ''John Ridge'', og hans nevø ''Elias Boudinot'' (der havde været redaktør af avisen Cherokee Phoenix) blev myrdet af rossister den [[22. juni]] 1839. (Officielt blev de henrettet for [[forræderi]], men "henrettelsen" skete uden forudgående officiel retssag. Major Ridge blev skudt under en rejse, Boudinot blev skudt ned på åben gade og John Ridge blev trukket ud af sit hus og stukket ned med 43 knivstik.) Af ridgeisterne ledere overlevede kun en anden af Major Ridge's nevøer, Stand Watie. Herefter uddøde ridgeisterne efterhånden som parti, men det gamle nag blev ikke glemt. Og der var fortsat splittelse i stammen, der stadig var opdelt i de vestlige cherokesere, der kom fra Arkansas, og de østlige cherokesere, der kom fra stammens gamle områder. De vestlige cherokesere insisterede på at håndhæve de gamle traditioner, og nægtede at anerkende overhøvdingen, retssystemet og de nedskrevne love. Modsat insisterede de østlige cherokesere på at genindføre det system, de have etableret i det oprindelige område. Selv om han ikke fik accept fra de vestlige cherokesere, dannede John Ross en ny regering, og det førte til en cherokesisk borgerkrig, som varede i ikke mindre end 6 år. Først da USA's kongres truede med at dele stammen op i to selvstændige stammer, ophørte borgerkrigen, og de to fraktioner sluttede sig sammen og dannede "''Cherokee Nation"'' i [[1846]]. Samme år anerkendte USA's regering stammen under dette navn, og underskrev en traktat med den samlede stamme.

Perioden frem til den [[amerikanske borgerkrig]] var i forhold til de seneste mange år en fremgangsrig periode for cherokeserne. Allerede i [[1844]] havde man åbnet stammens nye højesteretsbygning og samme år begyndte man at udgive ''Cherokee Advocate'', den første avis i indianerterrioriet. Cherokserne lagde sig langt hen ad vejen efter de hvides levevis, og stammen blev kontrolleret af en rig overklasse, der blandt andet ejede slaver (i 1824 havde cherokeserne 1277 negerslaver<ref>[http://www.slaveryinamerica.org/history/hs_es_indians_slavery.htm www.slaveryinamerica.org]</ref>). Hovedparten af cherokeserne hørte selvfølgelig ikke til overklassen, og ejede ikke slaver, så da borgerkrigen brød ud, var de fleste ret ligeglade, og mente, at det var "de hvides krig". Den slaveejende overklasse havde dog sympati for [[sydstaterne]], og det gjaldt også overhøvding John Ross, som dog var klar over, at det, kunne medføre stor splittelse i stammen, hvis han tog parti, og det ønskede han at undgå. I august [[1861]] valgte cherokeserne dog at løsrive sig fra USA, og underskrev i stedet en traktat med [[Amerikas Konfødererede Stater]]

I perioden fra [[1885]] frem til [[1893]] arbejdede regeringen på at få indianerne til at acceptere at jorden ikke længere skulle ejes i fællesskab men skulle udloddes til enkeltpersoner. De fem civiliserede stammer, herunder cherokeserne var undtaget fra denne udlodning, men i 1893 ønskede man også at udlodningen skulle gælde for disse stammer. De nægtede dog, og i [[1895]] blev der så vedtaget en lov, som opløste alle stammeregeringer, herunder cherokesernes, og i [[1901]] blev udlodningen af jorden gennemtvunget. Ejerskabet til jorden lå nu hos enkeltpersoner, og mange hvide forsøgte at svindle sig til indianernes jord, hvilket ofte lykkedes og uden at regeringen i Washington greb ind.

Allerede i 1893 overtog nybyggere store dele af cherokesernes område. Da stammen ikke ville acceptere udlodningen, betalte regeringen stammen for at få lov til at give deres jord til nybyggere, og den [[16. september]] 1893 blev [[Cherokee Outlet#Cherokee Strip Land Run|Cherokee Strip]], en del af området i det nordligste Oklahoma, frigivet til nybyggere.

* [[Burt Reynolds]], skuespiller (cherokesisk, irsk, italiensk)

* [[Carmen Electra]], skuespiller (irsk, tysk, cherokesisk)

* [[Chuck Norris]], skuespiller (begge forældre er halvblods irsk-cherokesiske)

* [[Eartha Kitt]], sanger (hvid, afro-amerikansk, cherokesisk)

* [[Elvis Presley]], sanger og skuespiller(walisisk, engelsk, skotsk, irsk, fransk, hollandsk, tysk, jødisk, cherokesisk)

* [[James Brown]], sanger (afro-amerikansk, cherokesisk)

* [[Jimi Hendrix]], guitarist, sanger (afro-amerikansk, hvid, cherokesisk)

* [[Johnny Depp]], skuespiller (irsk, tysk, cherokesisk)

* [[Kevin Costner]], skuespiller (irsk, tysk, cherokesisk)

* [[Kim Basinger]], skuespiller (svensk, tysk, cherokesisk)

* [[Liv Tyler]], skuespiller (cherokesisk, russisk, italiensk, tysk))

* [[Rita Coolidge]], sanger

* [[Steven Tyler]], sanger i Aerosmith (cherokesisk, russisk, italiensk)

* [[Tina Turner]], sanger (afro-amerikansk, cherokesisk, navajo)