Cherokee: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fil:Blowgun_demonstration_in_Oconaluftee_Indian_Village,_Cherokee,_North_Carolina.jpg erstatter Fil:Blowgun.jpg, som er blevet omdøbt af CommonsDelinker med begrundelsen: File renamed: [[:c:COM:FR#FR2|Cri
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 44:
Det engelske navn "Cherokee" er der ikke fuld enighed om oprindelsen af. En forklaring går ud på, at da spanierne i [[1540'erne]] som de første hvide mødte cherokeserne, opfattede spanierne deres navn som "Chalaki", en fejlhøring af "Tsa-la-gi", som spanierne troede var navnet på folket, men egentlig var navnet på det sprog, de talte. Fx oversættes betegnelsen "tsi-tsa-la-gi" ofte med "''Jeg er cherokeser''", men betyder egentlig ''"Jeg taler cherokesisk"''. Chalaki skulle så have udviklet sig til Cherokee. Ingen af de nuværende cherokesiske dialekter har bogstavet/lyden "[[r]]", men en nu uddød sydlig dialekt havde denne lyd, så det er også muligt at navnet stammer fra "Tsaragi", som skulle være det samme ord som ovenfor på denne uddøde dialekt.
 
En anden forklaring er, at navnet skulle komme fra et ord på [[choctaw]]ernes sprog, "chiluk-ki" der betyder, "hulefolket" på grund af de mange huler, der findes i [[Appalacherne]], hvor cherokeserne havde deres hjem.
 
En nyere forklaring er, at navnet skulle komme fra et ord fra [[creek]] -indianernes sprog, "cheloke", der simpelthen betyder "''de, der taler et andet sprog''". Denne forklaring lyder sandsynlig, idet cherokesernes sprog ligger temmelig langt fra de sprog, der taltes af de øvrige stammer i det sydøstlige [[Nordamerika]]. Det cherokesiske sprog tilhører som det eneste af de sydøstlige sprog, den [[irokesiske sprogfamilie]], selv om det ligger temmelig langt fra de sprog, som i dag tales af de irokesiske folk i staterne [[New York (delstat)|New York]] og [[Delaware]]. De øvrige sprog som taltes af cherokesernes naboer, fx hos de fire andre civiliserede stammer, [[catawba]]erne og andre tilhører alle [[muskogee sprogfamilien]] .
Linje 68:
Legenden minder om flere mellem- og sydamerikanske folks legender foruden den europæiske [[Atlantis]]-myte. Antropologer har konstateret at cherokesernes kurvefletning og lertøj mere ligner det, der blev fremstillet af sydamerikanske og caribiske stammer end af de øvrige stammer i det sydøstlige Nordamerika.
 
Det vi i dag kan konstatere gennem [[arkæologi]]ske fund og [[sprogforskning]] tyder på, at cherokeserne i forhistorisk tid boede i et område, der omfatter den sydlige del af det nuværende [[Texas]] og den nordlige del af det nuværende [[Mexico]]. Herfra flyttede stammen allerede i forhistorisk tid nord på til området omkring De [[Store søer (Nordamerika)|Store Søer]], hvor de kom i kontakt med forskellige [[irokesere|irokesiske]] stammer, som blandt andet påvirkede cherokesernes sprog, så det i dag er en del af den irokesiske sprogstamme, selv om det ikke nødvendigvis har været sådan oprindeligt. Dette tyder på et ophold og en påvirkning over flere tusinde år.
 
Legender fra blandt andre [[Delaware (folk)|Delaware]] indianerne fortæller, at efter krige med de øvrige irokesiske stammer, blev cherokeserne drevet sydpå ved begyndelsen af historisk tid (det vil sige nogenlunde samtidigt med at de første hvide kom til Amerika). Moderne forskere er dog forholdsvis enige om, at dette ikke kan være korrekt. Da de hvide kom til Amerika talte cherokesernes stamme ca. 50.000 personer – langt flere end nogle af de andre irokesiske stammer, og man mener simpelt hen ikke, at cherokeserne kan være blevet fordrevet med magt. Samtidigt ligger det cherokesiske sprog så langt fra de øvrige irokesiske sprog, at man mener, at adskillelsen må være sket langt tidligere, og de fleste er enige om, at cherokesernes vandring mod syd, må have fundet sted allerede omkring 1000 år før vor tidsregning.
Linje 76:
 
=== Ca. 1630 til den amerikanske revolution ===
Selv om de Soto mødte cherokeserne allerede i [[1541]], levede stammen i mange år uden nævneværdig kontakt med de hvide. Først efter [[Virginia]]s kolonisering, fik stammen igen kontakt til hvide, nu englændere, som i [[1629]] rejste ind i [[Appalacherne]] for at handle med de indianere, som de traf der. I [[1684]] indgik cherokeserne en aftale med handelsmænd fra ''Carolina'' (kolonien var endnu ikke delt op i [[North Carolina|North]] og [[South Carolina]]) om at cherokeserne kun ville handle med dem. Varerne var hovedsageligt skind samt indianere fra andre stammer, som cherokeserne solgte som [[slave]]r til englænderne. Cherokeserne knyttede sig tæt til englænderne i kolonierne, og stammen stod på [[England]]s side i landets krige med [[Frankrig]] og [[Spanien]] i slutningen af 1600- og begyndelsen af [[1700-tallet]].
 
Desuden førte cherokeserne ofte krig mod deres indianske naboer, fx [[Catawba]]-stammen, der boede øst for cheroksernes land, [[Creek]]-stammen der boede syd for, [[Choctaw]]-stammen, der boede sydvest for og [[Chickasaw]]-stammen, der boede vest for det cherokesiske område. Desuden førtes krige mod [[Shawnee]]-stammen og de irokesiske stammer, der boede nord for området. Mange gange førtes flere eller alle disse krige samtidigt. Stammerne dannede dog fra tid til anden også alliancer indbyrdes. Fx allierede cherokeserne sig en periode med Catawba-stammen for at føre en fælles krig mod [[Alibamu]]-stammen i [[Mississippi]], og ved en anden lejlighed allierede man sig med Chickasaw-stammen for at føre en fælles krig mod Shawnee-stammen. Både catawbaer og chickasawer førte man ved andre lejligheder kortere eller længere krige mod. Den længste krig var mod chickasawerne, og den varede i 11 år. Creekerne var cherokesernes arvefjender, og her var der næsten konstant krig, og selv i fredsperioder, var der alvorlige stridigheder med denne stamme.
 
I begyndelsen af 1700-tallet, var cherokeserne i den "interessante" situation at de på samme tid førte krig mod irokeserne, som var allierede med England, og [[algonquin]]erne, som var allierede med [[Frankrig]]. Samtidigt førte man også krig mod Creek-stammen, og en styrke cherokesere, deltog på de engelske kolonisters side i South Carolinas krig mod [[Tuscarora]]erne.
Linje 87:
 
=== Traktater med England ===
I [[1721]] måtte cherokeserne underskrive den første traktat, der betød, at de mistede land. Tidligere traktater havde været "rene" fredstraktater, hvor man lovede ikke at angribe hinanden, men i denne traktat, blev der fastsat en grænse mellem cherokesernes område og de britiske kolonisters område. Denne lå et stykke inde på det område, som hidtil havde tilhørt cherokeserne. I årene efter denne traktat vendte cherokeserne sig mere mod de franske kolonister mod syd. Dette fik England til at frygte at cherokeserne ville "skifte side" og man sendte en forhandler til stammen i [[1725]]. Formålet var at forhandle om handelsrettigheder, og sikre at stammen forblev på englændernes side. Senere (o. [[1730]]) kom ''Sir Alexander Cuming'' til stammen, og han foreslog, at man valgte en enkelt leder til at forestå forhandlingerne. Faktisk foreslog han, at cherokeserne skulle vælge en "[[kejser]]". På det tidspunkt eksisterede begrebet "overhøvding" eller fælles høvding ikke hos stammen, hvor de enkelte klaner og landsbyer stort set regerede sig selv, og de lokale stammeråd og høvdinge var ikke interesseret i at blive underlagt en overhøvding. Cumings udpegede derfor selv en ukendt og forholdsvis ubetydelig høvding, [[Moytoy]], som stammens "kejser". Dette skete i 1730 og Moytoy fungerede som "kejser" frem sin død, men ikke alle cherokeserne accepterede ham som sådan; ikke mindst fordi Cumings overtalte ham til, på cherokesernes vegne at anerkende den engelske konges overhøjhed over stammen. De fleste stammemedlemmer mente ikke, at de stod under nogen, mindst af alt en konge på den anden side af jorden.
 
[[Fil:3CherokeesLondon.jpg|thumb|200px|right|"Tre cherokeser krigere i London"; opstilling på Museum of The Cherokee Indian i Cherokee, North Carolina]]Cumings tog 7 unge cherokeserkrigere med hjem til London, hvor han præsenterede dem for kongen som betydelige høvdinge – hvilket ingen af dem dog var. En af de syv cherokesere var dog Attacullaculla, som senere blev kendt som en cherokesernes "hvide" høvdinge (det var Attacullaculla, der 30 år senere forhandlede om de 29 gidslers frigivelse). Hvide høvdinge var høvdinge i fredstid, mens røde høvdinge ledede stammen, når den var i krig. I [[1743]] underskrev cherokeserne så en aftale, hvor de lovede fremover kun at handle med de engelske kolonister. Ved Moytoys død blev hans søn udpeget som ny "kejser", men nu havde cherokeserne indset fordelen ved en overhøvding, der kunne repræsentere dem overfor de hvide, og kort efter Moytoys død valgte man at erstatte hans søn med en anden "hvid" høvding, ''Big Hop''. Heller ikke han sad dog længe inden han blev afløst af endnu en hvid høvding, nemlig Attacullaculla. Omkring [[1770]] var det dog den røde høvding Oconostota, der fik den største indflydelse i stammen, og i [[1775]] blev han valgt som stammens overhøvding. Det var Oconostota som forsøgte at få cherokeserne til at skifte side, til franskmændene, delvis fordi han beskyldte englænderne for at være årsag til de skoldkoppeepidemier, der ramte cherokeserne.
Linje 110:
 
[[Fil:Major_ridge.jpg|thumb|200px|right|Major Ridge; en af de cherokerserhøvdinge, der kæmpede med Andrew Jackson]]
I [[1812]] – [[1814]] deltog cherokserne i krigen mod creekerne på amerikanernes side. Under [[Slaget ved Horseshoe Bend]] i Tennessee kæmpede 1.000 cherokesere under ledelse af høvdinge som [[Major Ridge]], [[Junaluska|Gulkalaski]], [[Stand Watie]] og [[John Ross (cherokeehøvding)|John Ross]] under [[Andrew Jackson]]s kommando. Blandt andet reddede en cherokeserindianer, efter hvad eftertiden fortæller, Gulkalaski selv, Andrew Jacksons liv, da denne var ved at blive hugget ned bagfra af en creek indianer. Trods dette, var det Andrew Jackson, der repræsenterede USA ved underskrivelsen af en ny traktat i [[1816]], hvor cherokeserne måtte afgive den sydvestlige del af deres tilbageværende område. Erstatning var et engangsbeløb på $5.000 og en årlig afgift på $6.000. Med denne traktat var cherokesernes område mere end halveret siden den amerikanske frihedskrig sluttede, mindre end 30 år tidligere.
 
I [[1817]] blev der underskrevet endnu en traktat. Cherokeserne afgav det sidste land i Tennessee til gengæld for at område i [[Arkansas]]. Nogle få, hovedsageligt ældre indianere flyttede frivilligt til dette område, hvor de fik lov til at leve forholdsvis uforstyrret indtil [[1828]], hvor de blev tvunget til at flytte til [[Indianerterritoriet]] i [[Oklahoma]]. Hovedparten af cherokeserne blev dog tilbage på det, der var tilbage af det oprindelige område.
 
I [[1819]] blev der underskrevet endnu en traktat, hvor stammen måtte afgive land i den nordvestlige del af North Carolina omkring Watauga River. Denne afgivelse fik senere betydning for oprettelsen af ''Eastern Band of Cherokees''. I [[1821]] offentliggjorde den meget kendte og respekterede cherokeserhøvding, [[Sequoyah]], et skriftsprog, han havde arbejdet på i flere år, og cherokeserne var dermed den første stamme på det nordamerikanske kontinent, fik sit eget skriftsprog. I [[1824]] fik cherokee-nationen sin egen [[højesteret]] efter vestligt mønster, og i [[1825]] fik stammen en samlet hovedstad i [[New Echota]] i Georgia. 1828 udkom ''Cherokee Phoenix'', der var den første avis skrevet på både engelsk og cherokesisk, for første gang. I [[1827]] fik stammen oven i købet sin egen forfatning i lighed med USA's forfatning, og året efter blev John Ross valgt som overhøvding efter et demokratisk valg.
 
I 1828 blev Andrew Jackson valgt som USA’s 7. præsident og samme år måtte cherokeserne underskrive endnu en traktat. Denne gang måtte man afgive det land, man havde fået i Arkansas for nyt land endnu længere mod vest, nemlig i det, der i dag er Oklahoma. Traktaten blev udarbejdet for at ”''undgå at cherokeserne ville blive generet af de nybyggere, der uundgåeligt ville komme til Arkansas, når området blev stat''”. Til gengæld ville USA endnu engang garantere, at det nye område skulle forblive deres for evigt ''(”… a permanent home, which shall, under the most solemn guarantee of the United States, be, and remain, theirs forever – a home that shall never, in all future time, be embarrassed by having extended around it lines, or placed over it, jurisdiction of a Territory or State…”)''. Erstatningen var denne gang $50.000 fordi det land indianerne fik i Oklahoma var meget dårligere end det, de afgav i Arkansas. Desuden $2.000 om året i 3 år (for besværet med at indsamle deres kvæg) og $8.700 en gang for alle for andre besværligheder forbundet med flytningen. Hertil kom kompensation til en række navngivne enkeltpersoner, blandt andet høvding ”''George Guess, som opfandt cherokee alfabetet''”. Hertil kom $2.000 om året i 10 år til uddannelse af stammens børn. For at lokke flere af de cherokesere, der var tilbage i det oprindelige område til at flytte til Oklahoma, tilbød man hver mand, der ville flytte vest på, en god riffel, et tæppe, en kedel og 5 pund tobak, foruden et tæppe til hvert medlem af hans familie. Disse emigranter ville også få ”en passende kompensation” for den ejendom de måtte lade blive tilbage. Det hele ville blive udbetalt ved ankomsten til Oklahoma, sammen med forsyninger til 12 måneder. Hvis en mand havde mindst fire familiemedlemmer med, ville han yderligere få $50 ved ankomsten.
 
I slutningen af [[1820'erne]] var der blevet fundet guld i bjergene i det nordlige Georgia, og staten vedtog en lov om at ingen cherokeser måtte grave guld i staten Georgia. I [[1830]] ophævede staten Georgia alle cherokeser-nationens stammelove og krævede overhøjhed over hele den del af cherokesernes område, der lå i Georgia på trods af alle traktater. Cherokeserne gik til domstolene, og sagen endte i USA’s Højesteret, hvor højesteretspræsident [[John Marshall]] afsagde en kendelse til indianernes fordel. Desværre ønskede præsident Jackson ikke at sætte magt bag kendelsen. En historie fortæller at præsidenten skulle have sagt, at ”''hvis Højesteretspræsidenten vil have sin kendelse gennemtvunget med magt, kan han gøre det selv''”. Historien er næppe sand, og når Jackson ikke ønskede at sætte magt bag afgørelsen, var det snarere fordi, han mente at de lå uden for præsidentens beføjelser, og var op til Georgia alene. Først, hvis staten aktivt nægtede at adlyde afgørelsen, kunne præsidenten gribe ind. Det gjorde Georgia ikke. De valgte simpelthen at ignorere afgørelsen i stedet. Hermed var cherokesernes skæbne i Georgia beseglet. Staten afholdt et lotteri blandt nybyggerne, og præmierne var jordstykker på cherokesernes område. De eneste, der ikke kunne deltage i lotteriet var indianerne selv.
Linje 125:
 
[[Fil:Chief_John_Ross.jpg|thumb|200px|right|John Ross; cherokesernes første overhøvding, efter at de havde indført egen forfatning]]
For cherokesernes vedkommende, forsøgte man at ”snyde” dem til at acceptere en traktat. I [[1833]] fik regeringen overtalt en lille gruppe, det såkaldte "''Treaty Party''", på ca. 500 indianere under ledelse af høvding Major Ridge, til at underskrive en traktat om forflyttelse til Oklahoma. Dermed mente USA at have den papirmæssige baggrund for forflyttelsen i orden, men Major Ridge og de andre ledere af denne gruppe blev slet ikke anerkendt som ledere af cherokesernationen, og 15.000 cherokesere med overhøvding John Ross i spidsen underskrev en protestskrivelse. Ross tog personligt til [[Washington DC|Washington]] for dels at overbringe protesten, dels at ansøge om at ''Cherokee Nation'' kunne blive optaget i USA som en selvstændig og fuldgyldig stat, men begæringen blev afvist, og da Ross søgte audiens hos præsidenten afviste denne at tage imod ham. Da Ross kom tilbage til Tennessee overtalte han høvding Gulkalaski til at søge om audiens hos Jackson, fordi han havde reddet dennes liv ved Horseshoe Bend. I modsætning til Ross fik Gulkalaski bevilget en audiens og rejste til Washington, men da han havde fremført sit ærinde overfor præsidenten, svarede denne: ''"Sir, Your audience has ended! There is nothing I can do for You.”'' Cherokeserne prøvede igen at få sagen optaget i højesteret, men denne gang ignorerede højesteret imidlertid deres krav, og i 1836 ratificerede kongressen traktaten (med én stemmes flertal) – stadig uden at have lyttet til cherokesernes egentlige ledere. Indianerne fik 2 år til at flytte frivilligt, ellers ville de blive tvangsforflyttet, men i [[1837]] var der kun 2.000 som var flyttet til Oklahoma.
 
I [[1835]] blev der underskrevet yderlige to traktater, en i marts og en i december. Underskrivere for cherokeserne var også her, nogle som ikke almindeligt blev accepteret som nationens ledere. Den første traktat fra marts er meget lang, og giver blandt andet indianerne en stor erstatning på $10.000 om året i al evighed foruden flere hundredetusinde dollars til dækning af forskellige omkostninger. De $10.000 om året "i al evighed" skulle dog konverteres til et engangsbeløb på $214.000, som skulle investeres efter præsidentens anvisninger. Det samme gjaldt stammens skolefond med mere. Alt i alt skulle cherokeser-stammen have 4,5 millioner dollars i erstatning, heri ikke medregnet de omtalte $214.000.
 
I december blev så den sidste traktat underskrevet. Ifølge denne traktats artikel 1, opgav cherokeserne alle deres tilbageværende landområder øst for Mississippifloden. Kompensationen herfor skulle være et engangsbeløb på ”ikke over $5.000.000 plus $300.000. I de følgende artikler specificeres så, hvordan beløbet på de $5 millioner kan opnås. Blandt gives $500.000 fordi det nye landområde erkendes ikke at være stort nok til hele stammen. Samtidigt var området, de blev flyttet til ikke helt ”ledigt”. Der boede desværre allerede nogen (primært nogle halvblods Osage-indianere, der var blevet tvunget til området efter en traktat mellem USA og Osage indianerne i 1825). Disse beboere skulle have kompensation, og den skulle USA trods alt betale. Og så lovede man igen, at det land, de nu havde fået, kunne de beholde til evig tid, og aldrig skulle en stat blive etableret uden om deres område.
 
Ud over de nævnte traktater blev der indgået andre i fx 1792, 1804, 1805 og 1816. I alt blev der underskrevet 14 traktater mellem USA og cherokeserne på de 50 år fra 1785 til 1835.
 
Præsident Jackson blev senere kaldt "indianerhader", men dette er næppe en helt korrekt karakteristik. Snarere var han realpolitiker, der havde forudset, at udviklingen kun kunne gå én vej, og at undlade at flytte indianerne ville føre til flere krige mellem de hvide nybyggere og de oprindelige beboere. Samtidigt var han interesseret i at blive genvalgt, og senere i at få valgt sin vicepræsident, [[Martin van Buren]] som sin afløser, og mange stemmer skulle hentes i de sydlige stater, så han var ikke indstillet på at komme på konfliktkurs med disse stater.
Linje 137:
=== Trail of tears ===
{{Hovedartikel3|Trail of Tears}}
I slutningen af 1837 besluttede man at gennemtvinge cherokesernes flytning til indianerterritoriet med magt. I løbet af sommeren [[1838]] arresterede hæren så mange cherokesere som de kunne få fat i. De blev samlet i hastigt opførte fangelejre (såkaldte forter), hvor de måtte afvente deportation til Indianerterritoriet. I sommeren 1838 blev 3.000 cherokesere sendt af sted, mens yderligere 15.000 ventede i fangelejrene. Disse tog af sted i løbet af efteråret i flere mindre grupper, og i løbet af [[1839]] nåede de frem til deres mål. Undervejs var mellem 4- og 5.000 cherokesere døde, så stammen havde lidt meget store tab. [[Trail of Tears]] var det navn, som cherokeserne senere døbte "rejsen".
 
=== Fra "Trail of Tears" til Borgerkrigen ===
[[Fil:Great seal of the cherokee nation.svg|thumb|right|Cherokeefolkets mærke.]]
I [[1839]] var det meste af cherokeser-stammen samlet i indianerterritoriet i Oklahoma. Men der var stor splittelse i stammen. 6.000 cherokesere havde boet i området siden 1828 (det var de fordrevne fra Arkansas). Disse 6.000 havde brugt mange kræfter på at forsvare sig mod andre stammer, der var blevet fordrevet til territoriet, fx osageerne, [[kiowa]]erne og [[comanche]]erne. Disse 6.000 cherokesere levede efter de gamle traditioner, og betragtede sig nærmest som et andet folk end de 14.000 overlevende fra Trail of Tears, der nu kom til territoriet. Cherokeserne fra Arkansas, havde i modsætning til resten af stammen ingen nedskrevne love og intet retssystem, og de anerkendte heller ikke princippet om en valgt overhøvding.
 
Heller ikke de 14.000 nytilkomne var enige indbyrdes. Ca. 2.000 var tilhængere af Treaty Party; de såkaldte "''ridgeister''" efter partiets leder, Major Ridge. Ca. 12.000 var modstandere af Treaty Party. Denne meget store gruppe kaldes "''rossister''", efter John Ross, der var leder af gruppen.
 
Splittelsen førte stammen til randen af borgerkrig, og til sidst gik det også galt. Ridgeisternes leder, Major Ridge, hans søn ''John Ridge'', og hans nevø ''Elias Boudinot'' (der havde været redaktør af avisen Cherokee Phoenix) blev myrdet af rossister den [[22. juni]] 1839. (Officielt blev de henrettet for [[forræderi]], men "henrettelsen" skete uden forudgående officiel retssag. Major Ridge blev skudt under en rejse, Boudinot blev skudt ned på åben gade og John Ridge blev trukket ud af sit hus og stukket ned med 43 knivstik.) Af ridgeisterne ledere overlevede kun en anden af Major Ridge's nevøer, Stand Watie. Herefter uddøde ridgeisterne efterhånden som parti, men det gamle nag blev ikke glemt. Og der var fortsat splittelse i stammen, der stadig var opdelt i de vestlige cherokesere, der kom fra Arkansas, og de østlige cherokesere, der kom fra stammens gamle områder. De vestlige cherokesere insisterede på at håndhæve de gamle traditioner, og nægtede at anerkende overhøvdingen, retssystemet og de nedskrevne love. Modsat insisterede de østlige cherokesere på at genindføre det system, de have etableret i det oprindelige område. Selv om han ikke fik accept fra de vestlige cherokesere, dannede John Ross en ny regering, og det førte til en cherokesisk borgerkrig, som varede i ikke mindre end 6 år. Først da USA's kongres truede med at dele stammen op i to selvstændige stammer, ophørte borgerkrigen, og de to fraktioner sluttede sig sammen og dannede "''Cherokee Nation"'' i [[1846]]. Samme år anerkendte USA's regering stammen under dette navn, og underskrev en traktat med den samlede stamme.
 
Perioden frem til den [[amerikanske borgerkrig]] var i forhold til de seneste mange år en fremgangsrig periode for cherokeserne. Allerede i [[1844]] havde man åbnet stammens nye højesteretsbygning og samme år begyndte man at udgive ''Cherokee Advocate'', den første avis i indianerterrioriet. Cherokserne lagde sig langt hen ad vejen efter de hvides levevis, og stammen blev kontrolleret af en rig overklasse, der blandt andet ejede slaver (i 1824 havde cherokeserne 1277 negerslaver<ref>[http://www.slaveryinamerica.org/history/hs_es_indians_slavery.htm www.slaveryinamerica.org]</ref>). Hovedparten af cherokeserne hørte selvfølgelig ikke til overklassen, og ejede ikke slaver, så da borgerkrigen brød ud, var de fleste ret ligeglade, og mente, at det var "de hvides krig". Den slaveejende overklasse havde dog sympati for [[sydstaterne]], og det gjaldt også overhøvding John Ross, som dog var klar over, at det, kunne medføre stor splittelse i stammen, hvis han tog parti, og det ønskede han at undgå. I august [[1861]] valgte cherokeserne dog at løsrive sig fra USA, og underskrev i stedet en traktat med [[Amerikas Konfødererede Stater]]
(''Confederate States of America'', CSA).
 
Linje 156:
Samtidigt benyttede [[USA]] det forhold, at cherokeserne havde stået på [[Sydstaterne|sydens]] side i borgerkrigen til at ophæve samtlige indgåede traktater med stammen. John Ross og Stand Watie var i [[1866]] i Washington for at forhandle nye traktater med regeringen. Under forhandlingerne døde John Ross, og Watie var ikke populær på grund af sin indsats under krigen. Sagen endte med at cherokeserne måtte afgive en stor del af deres landområde i Oklahoma til brug for anlæggelse af en jernbane, og det samme gentog sig i [[1868]]. Samtidigt blev stadig flere stammer flyttet til indianerterritoriet, og det kostede også cherokeserne land. I [[1889]] måtte man afgive endnu mere land, der blev givet til hvide nybyggere (''Oklahoma Land Race''), og der var nu langt flere hvide end indianere i indianerterritoriet.
 
I perioden fra [[1885]] frem til [[1893]] arbejdede regeringen på at få indianerne til at acceptere at jorden ikke længere skulle ejes i fællesskab men skulle udloddes til enkeltpersoner. De fem civiliserede stammer, herunder cherokeserne var undtaget fra denne udlodning, men i 1893 ønskede man også at udlodningen skulle gælde for disse stammer. De nægtede dog, og i [[1895]] blev der så vedtaget en lov, som opløste alle stammeregeringer, herunder cherokesernes, og i [[1901]] blev udlodningen af jorden gennemtvunget. Ejerskabet til jorden lå nu hos enkeltpersoner, og mange hvide forsøgte at svindle sig til indianernes jord, hvilket ofte lykkedes og uden at regeringen i Washington greb ind.
 
Allerede i 1893 overtog nybyggere store dele af cherokesernes område. Da stammen ikke ville acceptere udlodningen, betalte regeringen stammen for at få lov til at give deres jord til nybyggere, og den [[16. september]] 1893 blev [[Cherokee Outlet#Cherokee Strip Land Run|Cherokee Strip]], en del af området i det nordligste Oklahoma, frigivet til nybyggere.
 
I [[1903]] valgte stammen ''William C. Rogers'' som overhøvding, og det skulle blive det sidste valg af overhøvding i 68 år. Rogers døde i øvrigt i [[1917]]. I [[1905]] forsøgte de fem civiliserede stammer at skabe deres egen selvstændige stat, opkaldt efter Sequoyah, i det østlige Oklahoma, men dette mislykkedes. Den [[3. marts]] [[1906]] blev Cherokee Nation officielt opløst af USA's regering. På det tidspunkt ejede cherokeserne kun ca. 10.000 hektar af de 2.800.000 hektar land, de var blevet lovet i traktaten fra [[1835]]. I [[1907]] blev Oklahoma optaget som stat i USA, Dermed var også løftet fra [[1828]], om at cherokeserne aldrig skulle underlægges en stats love, og at grænserne aldrig skulle omsluttes af en stat blevet brudt.
Linje 196:
 
== Berømtheder af cherokesisk afstamning ==
* [[Burt Reynolds]], skuespiller (cherokesisk, irsk, italiensk)
* [[Carmen Electra]], skuespiller (irsk, tysk, cherokesisk)
* [[Cher]], sanger, skuespiller (irsk/skotsk, armensk, cherokesisk)
* [[Chuck Norris]], skuespiller (begge forældre er halvblods irsk-cherokesiske)
* [[Eartha Kitt]], sanger (hvid, afro-amerikansk, cherokesisk)
* [[Elvis Presley]], sanger og skuespiller(walisisk, engelsk, skotsk, irsk, fransk, hollandsk, tysk, jødisk, cherokesisk)
* [[James Brown]], sanger (afro-amerikansk, cherokesisk)
* [[James Garner]], skuespiller
* [[Jimi Hendrix]], guitarist, sanger (afro-amerikansk, hvid, cherokesisk)
* [[Johnny Depp]], skuespiller (irsk, tysk, cherokesisk)
* [[Kevin Costner]], skuespiller (irsk, tysk, cherokesisk)
* [[Kim Basinger]], skuespiller (svensk, tysk, cherokesisk)
* [[Liv Tyler]], skuespiller (cherokesisk, russisk, italiensk, tysk))
* [[Rita Coolidge]], sanger
* [[Steven Tyler]], sanger i Aerosmith (cherokesisk, russisk, italiensk)
* [[Tina Turner]], sanger (afro-amerikansk, cherokesisk, navajo)
* [[Val Kilmer]], skuespiller (mongolsk, irsk, skotsk, tysk, svensk, spansk-jødisk, cherokesisk)
 
Linje 240:
{{Folkeslag|state=collapsed}}
{{lovende}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Cherokeestammen]]