Karasjok: Forskelle mellem versioner

'''Karasjok''' ({{lang-se|Kárášjohka}}; {{lang-fi|Kaarasjoki}}) er et norsk [[Byområde#Norge|tettsted]]<ref name=Indbyggertall>[[Statistisk sentralbyrå]]:

[https://ssb.no/befolkning/statistikker/beftett/aar/2015-04-09?fane=tabell&sort=nummer&tabell=223508 Befolkning og areal i tettsteder, 1. januar 2014], hentet 23. januar 2018</ref> (som stort set svarer til begrebet "[[byområde]]") og [[kommunesæde]] i [[Karasjok (kommune)|Karasjok]] kommune.

Stedet har 1.825 indbyggere (pr. 2015).<ref name=Indbyggertall/>

 

 

Under 2. verdenskrig blev der bygget en [[nazisme|nazistisk]] [[koncentrationslejr]] i Karasjok: [[Lager IV Karasjok]] (tysk for "Karasjok lejr nummer 4", norsk: Karasjok fangeleir).<ref name=StyrvoldMasterThesisp14>{{citation |url=https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/23776/Styrvold.pdf |format=PDF |language=norsk|page=14 |title=Heil og Sæl. Jeg er utdannet morder!" - Den norske SS Vaktbataljon 1942 – 45 |last=Sigurd Bakke Styrvold |work=MA in history - University of Oslo |quote=}}</ref><ref>[[Timm C. Richter]]. ''Krieg und Verbrechen: Situation und Intention: Fallbeispiele''. 2006. p. 114</ref> Lejren blev drevet af SS, og den var blandt<ref name=StyrvoldMasterThesisp14qInitialFour>{{citation |url=https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/23776/Styrvold.pdf |format=PDF |language=norsk|page=14 |title=Heil og Sæl. Jeg er utdannet morder!" - Den norske SS Vaktbataljon 1942 – 45 |last=Sigurd Bakke Styrvold |work=MA in history - University of Oslo |quote= Det fantes på forskjellige tidspunkter flere serberleire i Norge, men de norske vaktene gjorde bare tjeneste i de fire første; Lager I Beisfjord, Lager II Elsfjord, Lager III Rognan (også kjent som Botn) og Lager IV Karasjok}}</ref> de første fire nazistiske koncentrationslejre i Nordnorge.

 

I juli 1943 blev 374 politiske fanger og [[krigsfange]]r (for det meste jugoslaviske) indsat i koncentrationslejren. De fik som opgave at udvide vejen til [[Karigasniemi]], [[Finland]].<ref name=Prisoncamp>[[NRK|nrk.no]] (8.november 2014): [http://www.nrk.no/nordnytt/blodveien-i-karasjok-1.12028795 Disse fangene bygget «blodveien» – og så ble de henrettet], hentet 23. januar 2018</ref> Disse fanger byggede "blodveien" til Finland, hvorefter de blev henrettet. Efter fire eller fem måneder havde blot 111 af disse fanger overlevet.<ref name=Prisoncamp/> Ved afslutningen af ​​fangernes ophold i Karasjok, kort før transporten fra Karasjok, blev 45 fanger massakreret med skydevåben.<ref name=Prisoncamp/>

 

Fra Karasjok går [[E6 (Norge)|E6]] nord over til [[Lakselv]] og øst over til rigsgrænsen til Finland. Fra [[Kautokeino (tettsted)|Kautokeino]] i sydvest kommer [[riksvei 92]] og går fra tingstedet (Karasjok ''tettsted'') videre langs den sydlige bred af floden [[Kárášjohka (flod)|Kárášjohka]].<ref name=snl>[[Store norske leksikon]]: [https://snl.no/Karasjok ''Karasjok''], hentet 23. januar 2018</ref>

 

 

I Karasjok forefindes både jernvare- og trævareindustri. Tingstedet er hjemsted for en række centrale samiske institutioner, der i blandt [[Sametinget i Norge|Sametinget]], [[NRK Sápmi]], museet [[De Samiske Samlinger]] og [[Samisk spesialbibliotek]]. Karasjok har produktion af jernvarer og trævareindustri. Det er to kirker på tettstedet: [[Karasjok kirke]] og [[Karasjok gamle kirke]], som er den ældste [[trækirke]] i [[Finnmark]].

 

 

== Noter ==

 

{{NO-geostub}}

 

[[Kategori:Norge]]