Carl Aller: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Tilføjet emnerne: Brystsyg, Legattet, Nationalbanken, Trykkeriet begynder, Dampmaskinen, Ekspansionen og Familie |
||
Linje 28:
| signatur =
}}
'''Carl Julius Aller''' ([[25. november]] [[1845]] i [[København]] – [[23. august]] [[1926]] på [[Sophienholm]] ved [[Kongens Lyngby]]) var en dansk forlægger.
Carl Aller voksede op i en villa på [[odinsgade]] sammen med hans 6 søskende og hans moder, som var enke efter hans fader.
Moderen åbnede huset for kvarterets børn. Her fandt man et fristed. Allerede ved sin konfirmation vidste Carl, hvad han ville være. Litograf og bogtrykker. Det var selve teknikken og bladudgivelsen, det fascinerede ham.
Han kom i lære i [[Axel E. Aamodts lithografiske Etablissement|CF. Aamodts Litigrafiske Etablissement]]. Men samtidig fortsatte han med eksperimenter i kvistværelset på Odinsgade. Det var [[stentryk]], der fascinerede ham. Hans mor var dog efterhånden lidt bekymret. Vinduerne til hans værelse var efterhånden næsten sorte på grund af alle hans eksperimenter. Det var bestemt heller ikke ufarligt. Følgerne viste sig senere i livet. I 1869 lykkedes forsøgene for Carl Aller. Han havde udviklet en speciel trykkemetode. Med en kemikaliekombination lykkedes det ham ved hjælp af et fotografi, at gengive [[kobberstik]] og pennetegninger i stentryk.
I mellemtiden havde Carl fundet sammen med naboens datter. Hun hørte til den gruppe, der samledes i det gæstfrie hjem. [[Laura Aller|Laura Bierring]] havde også mistet sin far ret tidligt. Han var en velhavende købmand og urtekræmmer. De giftede sig, da Carl Aller som 26 – årig fik sit [[svendebrev]] den 20. oktober 1871. <ref>Paul Læssøe Müller: Carl Aller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. marts 2019 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285863</nowiki></ref>
== Brystsyg ==
På bryllupsaftenen blev Carl Aller ramt af et grimt mavetilfælde. Lægen Peter Eberling blev tilkaldt. Diagnosen var [[Brystsyge|brystsyg]]. Og denne diagnose indeholdt alt fra en lungesygdom til en [[tuberkulose]]. Men det var åbenlyst for enhver, at Carl Aller under sine talrige eksperimenter havde indåndeten masse krasse [[Kemikalie|kemikalier]]. Og det havde sat sig på lungerne. Men selv troede han, at han var [[smittebærer]]. <ref>Familien Aller på Nørrebro. Dengang</ref>
== Legattet ==
For sin revolutionerende opfindelse skulle Carl Aller have det eftertragtede [[H.C. Ørsted|H.C. Ørsteds]] [[Legat (kapital)|Legat]]. Men det var [[Laura Aller|Laura]], der måtte skrive ansøgningen. Carl var [[Dysleksi|ordblind]]. Priskomiteen ville dog ikke have noget med sagen at gøre, da de troede, at det drejede sig om kunsttryk og ikke et håndværk. Men alle tre dommere kom dog på uanmeldt besøg på Odinsgade. Her blev de overbevist om, at Carl skulle have legatet. Med præmien fulgte 100 [[rigsdaler]]. Men det, der var endnu vigtigere var det blå stempel.
== Nationalbanken ==
I [[Danmarks Nationalbank]] hørte man om den unge litograf og hans opfindelse. Derfor kaldte de ham til samtale. Han fik mod kvittering overladt en femrigsdaler-seddel. Få dage efter kom han op med ti femrigsdaler-seddeler. Og Ingen kunne finde hvilken en, der var originalen. Han fik derfor med det samme tilbudet om at lede et nyt seddeltrykkeri i Nationalbanken. Han fik også tilbudt 800 rigsdaler for sin opfindelse, mod at banken måtte bruge den. Men Carl sagde nej, og Laura støttede ham. Han ville være bladudgiver i sin egen virksomhed.
== Trykkeriet begynder ==
Til sit projekt måtte parret [[Pantsætning|pantsætte]] alt, hvad de ejede. Den 4. april 1874 var starten på Aller–eventyret. De penge, de kunne fremskaffe blev brugt i lejede lokaler i [[Holmens Kanal]] 7. Helt oppe under taget startede eventyret. Det lille trykkeri fik navnet [[Carl Allers Etablissement]]. De startede med bestillingsarbejde, men de ville helst i gang med at udgive noget selv. [[Laura Aller|Laura]] havde fremstillet en produktion af stikbreve med [[Hækling|hækleopskrifter]] og mønstre. Først gik de til veninder, men flere og flere spurgte efter dem. Det gav ideen til det første blad, [[Nordisk mønster-tidende|Nordisk Mønster–Tidende]]. Det så dagens lys den 7. januar 1874. I dag hedder bladet [[Femina]].
Pladsen blev efterhånden for trang. Parret vendte tilbage til barndommens Nørrebro. I [[Blågårdsgade]] blev der lejet lokaler med forkøbsret. Og inde i byen blev der oprettet et salgskontor. Man udvidede kapaciteten og en række udgivelser fremkom. Blandt andet trykte man en billedbibel for forlaget Meyer og Trier. Hver fredag trykte man det satiriske blad, Ravnen. Laura tog sig af de [[Redaktion|redaktionelle]], mens Carl tog sig af produktionen. Panteobligationen blev betalt efter et par år. Nu kunne [[Foged|fogeden]] da holdes fra døren.
Carl havde mange ideer. Han var inspireret af [[Illustreret Tidende]]. Det var datidens billedblad, hvor verdens begivenheder blev skildret i tegninger. Men efterhånden virkede dette blad lidt gammeldags og stift. En dag spurgte han så [[Laura Aller|Laura]], om hun blandt alle sine gøremål, havde tid til at samle stof til et nyt blad, der skulle hedde [[Illustreret Familie Journal|Illustreret Familiejournal]]. Og hermed blev kimen til Nordens største bladsucces lagt. Det første blad kom på gaden den 7. januar 1877. Gennem smukke illustrationer holdt bladet læserne ajour med datidens vigtigste begivenheder. Oplysning og underholdning skulle formidles ud til hjemmene, og teksten skulle både være humoristisk, alvorlig og informerende. Laura var i begyndelsen både regnskabsfører, ekspeditionsstab og redaktør i samme person.
Det første eksemplar i abonnement blev solgt til fru Svendsen, en værtshusholderske, der boede i forhuset til Blågårdsgade 22. De første numre blev dog ikke trykt på Nørrebro. Det havde man ikke tilstrækkelig kapacitet til. [[Familie Journal|Illustreret Familiejournal]] blev øjeblikkelig en succes. [[Christian 9.|Hans Majestæt Kong Christian d. 9]]. ville gerne have to eksemplarer af bladet leveret til [[Det Kongelige Danske Hof|hoffet]] efter tre måneder. Manden, der trak svinghjulet i Blågårdsgade blev overanstrengt. Carl var klar over, at hvis han skulle følge udviklingen måtte han investere i nye maskiner.
En ny hurtigpresse blev bestilt. Samtidig satte man en gasmaskine op i trykkeriet, der skulle drive pressen. Men den larmede ret så meget. Egentlig var trykkeriet indrettet i en gammel hestestald, og familien boede i en treværelses lige ved siden af. Nabo – og genbogrunden blev købt. En ny trykkeribygning blev i hast opført. I begyndelsen af [[1880'erne]] fik man lavet aftaler med et norsk og et svensk trykkeri om trykning af Allers blade på henholdsvis [[Norsk (sprog)|norsk]] og [[Svensk (sprog)|svensk]].
Laura fik ideen med Romanbiblioteket. Desuden udgav man lægebogen Med Lægen som Husven. En kæmpe succes blev Allers Illustrerede [[Konversationsleksikon]].
Parret var meget socialt indstillede. Med jævne mellemrum udgav de særnumre af blade. Overskuddet gik til arbejdsløse og vanskelig stillede. Engang havde de indkøbt 10.000 stk. rugbrød a 4 pund som de havde uddelt blandt de trængende i København. <ref>Gert Smistrup: Carl Aller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36084</nowiki></ref>
<br />
== Dampmaskinen ==
I 1886 blev den første [[dampmaskine]] installeret i Blågårdsgade. Gasmaskinen, de kaldte for Gaspeter blev skrottet. Det tilhørende remtræk blev også kasseret. I 1895 udkom Illustreret Familiejournal, som det første ugeblad i [[Norden]] i firefarvet tryk.
Efterhånden udsendte man også kunsttryk. Da den [[Russisk-japanske krig|russisk – japanske krig]] brød ud i [[1904]] udsendte ekstraudgaver af bladet med skildringer fra krigen. Der var tegninger fra krigsskuepladsen, kortskitser omkring krigens udvikling og fotos dukkede også op. Man lavede et ekstra tillæg til [[Illustreret Familie Journal|Illustreret Familiejournal]], som man kaldte ''Nyt fra Alle Lande''., og bladet ''Krig og Fred'' blev forløberen for Billedbladet. Laura og Carl havde bestemte meninger om, hvad man kunne skrive og modsat. De forbød konsekvent at omtale forførelser, børnemishandlinger, dyrplageri og ugudelighed.
<br />
== Ekspansionen ==
De to sønner, Axel og Valdemar, blev opdraget med henblik på at overtage virksomheden. De blev opdraget med ugeblade og trykkeriet. Laura og Carl var heldige. De havde hver især arvet deres forældres gener. I [[1900]] ekspanderede familien for alvor. Man overtog det hæderkronede bogtrykkeri [[Bianco Lunos Bogtrykkeri|Bianco Luno]]. Nu var det for alvor tid til at flytte fra Nørrebro. Man flyttede til [[Valby]], nærmere [[Valbygård]].
Laura og Carl begyndte efterhånden at blive trætte efter et liv med slid. De to virksomme sønner overtog mere og mere af etablissementet. Men de to gamle slap ikke helt tøjlerme. I [[1879]] var de flyttet helt ud til [[Sorgenfri]] på en ejendom i Fuglevad. En dag var Carl faldet for [[Sophienholm]], der grænser ned til [[Bagsværd Sø]]. Han havde købt det på stedet. <ref>https://www.kroneborg.dk/283/sophienholm</ref>
<br />
== Familie ==
'''Carl Julius Aller''' er søn af [[Brændevin|brændevinsbrygger]] Christian Hansen Aller (23. december 1797 - 14. november 1852) og Juliane Christine Geschel (15. juni 1806 - 20. juni 1872)
Carl Aller blev den [[20. oktober]] [[1871]] gift med [[Laura Aller]], født Bierring. De fik sammen børnene:▼
* Axel Aller (19. september 1820 - 27. oktober 1897) gift d. 21. maj 1887 med Emma Wilhelmine Zimmermann (02. marts 1872 - 08. marts 1940) sammen fik de 6 børn.
* Valdemar Aller (07. april 1875 - 22. marts 1953) gift d. 03. maj 1901 med Valborg Elizabeth Alexandersen (30. maj 1881 - 07. januar 1948) sammen fik de 2 børn.
* Rigmor Aller (23. november 1886 - 16. juli 1967) gift d. 10 juli 1909 med Artom Georg Niels Rand (29. november 1880 - 15. december 1956) sammen fik de 5 børn.
* Ragna (30. juni 1889 - 21. december 1966) ugift.<ref>Efterslægtstavle for Laura og Carl Aller, af Carl Allers Establissement</ref>
▲Han forbedrede som ung metoden til at trykke illustrationer ved at overføre disse til en [[litograf]]isk sten. Han opbyggede med ''Illustreret Familie Journal'' og et populært konversationsleksikon en storvirksomhed. [[Carl Allers Etablissement]] (CAE), der efterhånden overtog flere trykkerier, udgiver i dag bl.a.: ''[[Se og Hør]]'', ''[[Billed-Bladet]]'', ''[[Kig Ind]]'', ''[[Ude og Hjemme]]'' og ''[[Familie Journal]]''.
▲Carl Aller blev den [[20. oktober]] [[1871]] gift med [[Laura Aller]], født Bierring.
== Eksterne henvisninger ==
| |||