Versionen fra 27. mar. 2019, 17:15 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Illustration og mere om levevis. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. mar. 2019, 17:16 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits m →‎Udseende Gå til næste forskel →
Linje 27: Pingviner kan blive på størrelse med en [[gås]] og har en næsten kegleformet kropsform. Hovedet er lille med et sammentrykt, spidst, lidt kroget næb. Halsen er middellang og meget tyk. [[Fjerdragt]]en består af små, skællignende fjer, der danner et tæt dække, og da pingvinernes hud er fedtet og afsondrer en [[olie]]agtig væske, der holder fjerklædningen glat og blank, behøver de ikke som andre fugle stadig at pudse deres fjer. Hovedet, [[strube]]n og ryggen er sortgrå, bugsiden hvid med et gult skær på brystet. Pingviner har knæ og lår, der er skjult oppe under [[fjer]]ene sammen med resten af de korte [[ben]]. Med sin [[torpedo]]formede krop er pingvinen fugleverdenens raskeste svømmer, og dens ~~øje~~[[øjne]] er tilpasset et liv i havet, så den ser ekstra godt under vand. De hurtigste kan nå en topfart af 36 km/t. ~~Kejserpingvinerne - de eneste, som hækker i Antarktis -~~[[Kejserpingvin]]erne er den art, som dykker dybest. Et individ blev observeret omkring 540 m.u.h. Den brugte mere end 20 minutter på at dykke så langt ned. Pingviner kan klare ned til 60 minusgrader ved at stille sig i en ring med ryggen mod vejret for at holde på varmen. Gradvis bytter de plads, så de nedfrosne yderst slipper ind i kredsen, hvor der er varmere.<ref>[https://www.aftenposten.no/amagasinet/i/J1ajX7/-For-de-fleste-pingvinene-gar-det-ganske-darlig-Nesten-alle-artene-er-i-tilbakegang] Sigri Sandberg: "For de fleste pingviner går det ganske dårligt", ''[[Aftenposten]]'' 15. marts 2019</ref> == Føde ==

Pingviner: Forskelle mellem versioner