Aser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 95.154.49.132 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
Linje 14:
I modsætninger til guder i andre kulturer blev aserne ikke opfattet som udødelige. De kunne holde sig unge ved hjælp af gudinden [[Idyn]]s magiske æbler, men ved [[Ragnarok]] skulle de næsten alle dø, kun gudernes børn ville overleve og regere over den næste verden sammen med [[Balder]] og [[Høder]], som ville vende tilbage fra døden,
I de overleverede myter fortælles der også om en anden gudeslægt, der kaldes vanerne. I urtiden udkæmpede de to slægter, [[Krigen mellem aser og vaner|en voldsom krig]]. Den endte med en fredsafslutning og udleveringen af [[gidsel|gidsler]]. Siden har de to slægter levet i fred. Aserne sendte [[Mimer]] og [[Høner]], mens vanerne sendte [[Njord]], [[Frej]] og [[Freja]]. På trods af at krigen endte uafgjort fik vanerne alligevel en underordnet position i forhold til aserne. Vanerne var knyttet til frugtbarhed, rigdom og erotik, mens aserne hovedsageligt var knyttet til magt og kamp. Det betød imidlertid ikke, at aserne ikke blev associeret med frugtbarhed, ligesom vanerne ikke nødvendigvis var fredelige og pacifistiske.
Forholdet i myterne mellem de to grupper har ført til flere spekulationer i forskningen, om hvorvidt det afspejlede interaktionen mellem forskellige socialklasser i samfundet.<ref>Dumézil, 3-4, 18; Turville-Petre, 159-162.</ref> Denne teori var en modifikation af en ældre, hvor de to gudeslægter blev tolket som repræsentanter for to forskellige folkeslags religion. Beretningen om krigen skulle således bygge på gamle erindringer om et krigerisk invaderende folkeslag, der dyrkede aserne som guder, der besejrede en mere fredelig nordisk urbefolkning, der dyrkede vanerne som guder.<ref>Dette blev første gang foreslået af Wilhelm Mannhardt i 1877 (beskrevet i Dumézil, xxiii og Munch, pp. 288). Teorien er for nylig blevet taget op igen af Marija Gimbutas, som støtte for hendes [[Kurgan-hypotesen|Kurgan hypotese]] (beskrevet i Gimbutas; ''The Living Goddess'')</ref> Dette synspunkt finder kun begrænset støtte i forskningen i dag.
Andre har fundet parallelle mytiske eller legendariske krige hos andre indoeuropæiske folkeslag, fx [[Livius]]s fortælling om [[Kidnapningen af Sabinerkvinderne|krigen]] mellem [[romer]]ne og [[sabinerne]].<ref>Turville-Petre, ff. 37 & 161.</ref> Endelig har [[Mircea Eliade]] spekuleret i om dette er en yngre version af en ældgammel [[indoeuropæisk]] myte, der beskrev en ikke nødvendigvis historisk konflikt og efterfølgende integration mellem et panteon bestående af himmel/kriger/herskerguder og et panteon af jord/økonomi/frugtbarhedsguder.<ref>Dette mønster diskuteres i Eliade; ''Patterns in Comparative Religion'' – Section II (30) – The Supplanting of Sky Gods by Fecundators. New York: Sheed & Ward, 1958. Turville-Petre noterer som støtte for denne hypotese at, "In one civilization, and at one time, the specialized gods of fertility might predominate, and in another the warrior or the god-king. The highest god owes his position to those who worship him, and if they are farmers, he will be a god of fertility, or one of the Vanir" (162).</ref>
Karakteristikken af aserne er de senere år blevet noget nuanceret. Lotte Motz har foretaget en systematisk studie af den samlede mytografiske materiale, og det viser sig, at billedet af aserne som blodtørstige krigsguder, der repræsentanter for styrke og magt i realiteten ikke kan støttes af kilderne. På samme måde som vanerne ikke nødvendigvis var blide fredsmagter. I stedet tyder hendes studie på, at aserne var knyttet til skabervirksomhed og frugtbarhed, mens vanerne udover frugtbarhed overraskende nok var knyttet til [[viking]]etog, krigsførelse, kongemagt og materiel overflod.<ref>
== Etymologi ==
| |||